Ole Munks Slægtsdatabase

Mourids Nielsen møder vi i dokumenter fra 1441, 1454 og 1463.3 Han er på sysseltinget i Holstebro i 1441, og i Viborg, som han selv forbindes med, i 1454 og 1463. Han præsenteres som væbner. Dokumenterne handler om en godsgave i Hind herred ved Ringkøbing, som Mourids Nielsens mor giver til Skt. Michaels alter i Ribe domkirke i 1440.
Hind herred er en del af Harsyssel og hører under Harsyssels sysselting i Holstebro.

Mourids Nielsens fars navn er Niels Thorsen, ved vi fra dokumentet fra 1441, for her kaldes Mourids Nielsens mor Niels Thorsens efterleverske. Niels Thorsen er kun koblet til Mourids Nielsen og hans mor i dette ene dokument. Marine Jensdatter, som moren hedder, er fra Ringkøbing, hvor hendes far og bror holder til, hun er også enke efter en Anders Orm (i et senere ægteskab) og det er arv efter denne Anders Orm som godsgaven til Ribe domkirke stammer fra.4 Historien om Marine Jensdatter, Anders Orm og godsgaven til Ribe domkirke kan være interessant nok, men dokumenterne om denne historie bringer ikke Mourids Nielsen og Niels Thorsen nærmere Gimsing.

Mourids Nielsen nævnes første gang den 11 januar 1441, da han stædfæstede det skøde, som hans mor, Maje Jensdatter, havde givet Herr Anders Brok på Anders Orms gods.
"Alle mænd, dette brev se eller høre læse, hilse vi, Jens Andersen, foged på Hardbo byting, Esghe Matsson, sognepræst i Holstebro, Pæther Nielsson, Præst i Vejrum, Erik Jull og Mauricius (Mourids), der væbnere ere, Willæ Andersson, Mickel Nielsson, Christiern Jeibsson og Nis Tamsson, Bymænd i Holstebro, evindelige med vor Herre og kundgøre med dette åbne brev, at år efter guds byrd tusinde firehundrede og fyretyve og et år (1441), den onsdag næst efter tolfte juledag på vor Hardbo Bygdeting i Holstebro, var skikket for os og flere gode mænd, da nærværende en velbyrdig mand, Mourids Nielsson, Væbner, hvilken som for os opstod med sin fri vilje fuldbyrdet, stadfæstede og alle måder fri at holde det skøde ved magt til hæderlige mand, Hr. Anders Brok, Kannik i Ribe, hvilket skøde som hans moder Maje Jensdatter, Niels Thorsens efterleverske var, hvis sjæl Guds nåde, havde skødet på Viborg Landsting, det til evit tid at bruge, ejendommene på Anders Orms gods, liggende i Hing Herred, efter de breves lydelse, som derpå givet er, og som Maje Jensdatter af Ringkøbing i pant havde af forskrevne Anders Orm, hvis sjæl Gud Glæde.
Tillige samme tid og sted opstod fornævnte Maje Jensdatter, gav oplod og anvordet for fornævnte Anders Orms sjæl frelse til St. Michels alter i Ribe domkirke og hendes sjæls, alle hendes rettigheder med breve og andre stykker lydende på fornævnte gods, liggende i Hing herred på Ringkøbing Mark, på Rindum mark og i deres enge og andet steds der i Hing herred, intet undtaget, vådt og tørt og hvad som helst er, hvilket jordegods fornævnte Maje Jensdatter i Ringkøbing fik og i pant havde af Anders Orm, fornævnte hendes fæstemand var, hvilket hendes pant og rettigheder hun og anvordet gav og afhændet fra sig og hendes arvinger til fornævnte hæderlige mand, Hr. Anders Brok, Kannik i ribe, til gudstjenenste og Messe til evig tid at blive, hvilket så ganget og sket er, det vidne vi med vore "Inghesegell" forskrevne.
Datum die, lovo, anno quibris supra."

Mourids Nielsen havde ved moderens død overtaget det gods, som hun havde haft i pant af Anders Orms gods, hvilket han havde givet til Ribe Domkirke. Der udbredte sig det rygte, at han ikke havde givet, men solgt godset til kirken, og han udstedte derfor den 5 juni 1463 et brev med følgende indhold:
"Jeg Mourids Nielsen, Væbner i Viborg, kundgøre alle mænd nu er og komme skulle, at år efter guds byrd mcdlxiij (1463) at mig er tilvidnet vordet, at mig er tillagt af hæderlig mand Hr. Anders Brok, Kannik i Ribe, at have solgt ham Anders Orms gods, som Maje Jensdatter i pant havde, liggendes ved Ringkøbing i Hing herred, hvilket jeg aldrig gjorde eller aldrig penning eller pennings værd havde modtaget på fornævnte gods, eller nogen på mine vegne af ham eller af nogen på hans vegne i mine levedage, så beder jeg mig så gud hjælpe og alle helgen.
Imidlertid havde vi givet fornævnte gods til Sancte Michels Alter i Ribe for hans sjæl og for vor sjæl og alle vore forfædres sjæle, og aldrig vi der penning eller pennings værd modtog i vore dage, og vi vil gøre vor højeste værn derfor, som dannemænd os tilfinder, og i hvem som os det tillagt haver, da haver han os det med ingen ære eller lige sagt, som en dannemand burde af rette gøre.
Til vidnesbyrd hænger mit "Incigle" neden for dette brev, tilbedet andre flere gode mænd, som er Per Skøth og Per Winter, Rådmænd i samme sted.
Skrevet i Viborg dominica sancte trinitatis datum ut supra"

Hans "sigil" viser et firføddet dyr.

Mourids Nielsen, hans datter Ingerd og Niels Thorsen

Mourids Nielsen møder vi i dokumenter fra 1441, 1454 og 1463.3 Han er på sysseltinget i Holstebro i 1441, og i Viborg, som han selv forbindes med, i 1454 og 1463. Han præsenteres som væbner. Dokumenterne handler om en godsgave i Hind herred ved Ringkøbing, som Mourids Nielsens mor giver til Skt. Michaels alter i Ribe domkirke i 1440.
Hind herred er en del af Harsyssel og hører under Harsyssels sysselting i Holstebro.
Mourids Nielsens fars navn er Niels Thorsen, ved vi fra dokumentet fra 1441, for her kaldes Mourids Nielsens mor Niels Thorsens efterleverske. Niels Thorsen er kun koblet til Mourids Nielsen og hans mor i dette ene dokument. Marine Jensdatter, som moren hedder, er fra Ringkøbing, hvor hendes far og bror holder til, hun er også enke efter en Anders Orm (i et senere ægteskab) og det er arv efter denne Anders Orm som godsgaven til Ribe domkirke stammer fra.4 Historien om Marine Jensdatter, Anders Orm og godsgaven til Ribe domkirke kan være interessant nok, men dokumenterne om denne historie bringer ikke Mourids Nielsen og Niels Thorsen nærmere Gimsing.

Kalf-slægtstavlen i Danmarks Adels Årbog har flere oplysninger om Mourids Nielsen og hans datter. Der står at Mourids Nielsen ”1444 og 1460 skrev sig af Høbjerg, Lysgaard H(erred)” og at han ”havde gods i samme herred i leje af St. Hans kloster i Viborg, (og) 1459 gav to gårde i Tunge til sin datter Inger”.5 ”Tunge” er landsbyen Tange, så vi er ovre østpå ved Viborg, Tange ligger syd for Viborg i Høbjerg sogn, som Mourids Nielsen ”skriver sig af”. Uden henvisninger står der at datteren Ingerd ”levede endnu 1477, (og hun) ægtede Peder Thomsen, som 1491 skrev sig af Gjemsing”. Årstallet 1477 kommer (ligesom oplysningerne om Mourids Nielsen) fra De ældste danske Archivregistraturer. Her er Ingerd Mouridsdatter nævnt flere gange, bl.a. i 1477 med et pantebrev på en gård i Tange, men der er ingen kobling til Peder Thomsen og Gimsing i kilden, de nævnes ikke.6 De ældste danske Archivregistraturer er et bogværk på 5 bind, der indeholder registreringer af dokumenter og breve fra klostre og bispegårdes arkiver. De første bind udkom på tryk i 1854 og 1860. Registraturerne er skrevet i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet, og har form af korte resumeer af arkivernes breve og dokumenter, selve dokumenterne er for langt de flestes vedkommende gået tabt.

Om Niels Thorsen oplyser Kalf-slægtstavlen i Danmarks Adels Årbog, at ”Niels Kalf i Gjemsing kan være identisk med () Nis Thorsen i Gjemsing der levede 1418 og med sin hustru Maje Jensdatter () havde en søn Maurids Nielsen”. Også her, hvor Oluf Nielsens ide bliver gentaget, kommer årstallet fra De ældste danske Archivregistraturer. Vi finder faktisk Niels Thorsen i registraturen i 1418 med skøder på gårdene i Tange, men her er der igen ikke nogen kobling til Gimsing, Niels Thorsen er ikke ’i Gimsing’ i kilden.7

Resumeerne i registraturen bekræfter familierelationerne mellem Niels Thorsen, Mourids Nielsen og Ingerd Mouridsdatter. De viser at Niels Thorsen får skøde på gårdene i Tange i 1418, og det fremgår, at Mourids Nielsen ejer gårdene i 1459, hvor han giver dem til sin datter Ingerd. Vi kan følge Ingerd Mouridsdatter videre i registraturen, for hun giver pant i en af gårdene i Tange i 1477 til Alling kloster (som vi finder et stykke syd for Tange mod Silkeborg). Pantet forvandles til et skødebrev fra Ingerd Mouridsdatter til Alling kloster 40 år senere i 1517.8 Da er Ingerd Mouridsdatter meget gammel (for den tid), for hun omtales allerede i resumeet fra 1459, næsten 60 år tidligere, som en voksen kvinde.
Kilderne kan derimod ikke bekræfte at Niels Thorsen og Mourids Nielsen har noget med Gimsing at gøre. Den eneste forbindelse der kan være mellem familien i Tange-Høbjerg og Gimsing er, at vi har en Ingerd Mouridsdatter begge steder i sidste halvdel af 1400- tallet med en tidsmæssig forskydning på 15-20 år.

3 Harsyssels Diplomatarium, s. 32-33 og 52-53, Diplomatarium Vibergense, s. 42. 4 Harsyssels Diplomatarium, s. 30-33 og s. 51-53. 5 Danmarks Adels Årbog opgiver De ældste danske Archivregistraturer II, 174, 180, 190 som kilde.
Kalf-slægtstavlen skriver Inger, kilderne skriver Ingerd, navnet er det samme. 6 De ældste danske Archivregistraturer II s. 174. 7 De ældste danske Archivregistraturer II s. 174. Vi finder desuden en ’Niels Thordsen af Hvilsager’ i 1424 i Sønderhald herred på Djursland. Han er en af 8 tingsvidner for Essenbæk kloster på Hald herredsting. Det er ikke klart om de 8 mænd er bønder eller væbnere, i dokumentet kaldes de beskedne mænd, som kan betyde begge dele (diplomatarium.dk, 4. september 1424). 8 De ældste danske Archivregistraturer II s. 174.

eller på Gimsinggaard