Ole Munks Slægtsdatabase

Den anden af Sønnerne var Julius Rée. Han var født i Aarhus den 1. Juni 1817.
I 1842 nedsatte han sig i Randers, hvor Faderens Forretning havde en Afdeling. Han kom efterhaanden til at beklæde en stor Mængde Tillidsposter. Saaledes var han Medlem af Havnekommissionen, Borgerrepræsentationen, Bygningskommissionen, Skåtteligningskom* missionen og Repræsentantskabet for den jødiske Menighed, der ved hans Afrejse ud* nævnte ham til Æresmedlem. Diplomet herfor opbevares i Samfundet i København. Han var tillige Viceformand i Direktionen for Byens og Omegnens Sparekasse og Formand for Handelsforeningen og Discontobankens Repræsentantskab; Medstifter og Medlem af Be* styrelsen for Velgørenhedsselskabet; Medlem af den Komité, som Randers Kommunal* bestyrelse, ifølge hans Forslag, nedsatte for at fremme Farten paa Gudenaa og Nørreaa; var en Tid Formand i Direktionen for Skibsforsikringsforeningen for Nørrejylland. Han forlod Randers i Foraaret 1857, efter at Randers Borgere havde hædret ham ved et Fest* maaltid og bragt ham et Fakkeltog, og bosatte sig derpaa i København som Grosserer.
Hans Popularitet i Randers var meget stor, saa det var intet Under, at man opfordrede ham til at repræsentere Randers i Folketinget, hvorpaa han dog først gik ind efter at være flyttet fra Byen. Han valgtes saa i Randers i 1864 baade til Rigsraadet og til Rigsdagen, af hvis Folketing han var Medlem til sin Død i 1874. Han var Stifter af Creditkassen for Landejendomme i Østifterne, af hvis Direktion han var Medlem til sin Død. I det hele havde han betydelig Interesse for offentlige Anliggender og for literære Sysler, særlig i historisk Retning, og han har foruden en stor Mængde Bladartikler angaaende Handels* og Næringsforhold skrevet en Del historiske Afhandlinger, deriblandt »Om Begivenhederne i Norge 1814«, »I Anledning af de seneste Udtalelser om Tildragelserne i Norge 1814«, om Selskabet for Norges Vel og om Stiftelsen af det norske Universitet, og »Silkeborg og Gudenaa, en historisktopografisk Skizze«. Han døde efter en langvarig Sygdom den
3. September 1874.