Ole Munks Slægtsdatabase

Med nye oplysninger, der er kommet til, vil jeg prøve at belyse familieforholdene for alle de arvinger, der giver tingskriver Jens Mikkelsen i Vraagaard arveafkald efter hans kone Margrethe Andersdatter den 18/10 1649. For at forstå sammenhængen, er vi nødt til at kigge på nogle andre kilder først.

Fra Værnfelt: Kjær herreds knaber. Fra Himmerland og Kjær herred 1967:
I 1635 overtog Anders Jensen Hedegaard i Biersted; hans fader, kongelig delefoged Jens Christensen, var død, og moderen Johanne Christensdatter (t 1637) overdrog nu hjemmet til sønnen. Herom lod han 28. 9. 1635 paa Kjær herreds ting læse følgende: "Kendes jeg Anders Jensen, barnefødt i Hedegaard, og vitterliggør udi dette mit aabne brev, at eftersom min kære moder haver brugeliggjort og opladt mig hendes gaard, dog med slig vilkaar, at hun skal have den tredje part at nyde og bruge hendes livstid, og skal jeg holde hende quitt og fri for hendes ægt og arbejde af forskrevne tredjepart kan paakomme, - og desligeste lover og forpligter jeg mig, om saa sker, at jeg med min moders og andre gode venners raad bliver forsiet 9) og fanger en staldbroder, saa skal min moder nyde og beholde hendes seng med stue, ild og kakkelovn, som hun tilforn haver".
Desuden findes i brevet en bestemmelse om, at den ugifte broder Peder Jensen skal have frit ophold hos ham; han skal drive moderens gaardspart og have del i indtægten, ligesom Anders foruden 20 rdlr. yder ham et øg med føl og en stud, samt husplads til ham selv, hans korn og cretter (kreaturer).

Ud fra ovennævnte kan vi fastslå, at den afdøde delefoged Jens Christensen i Hedegaard i Biersted og hustru Johanne Christensdatter har børnene: Anders Jensen og Peder Jensen.

Fra Værnfelt: Ved Skov og Strand (Skildring af Hov i Hals sogn). Fra Himmerland og Kjær herred 1945-1946. Her får vi sat lidt flere relationer på ovenstående familie:
Per Skjøtt døde 1643, og Enken Ane Jacobsdatter ægtede straks Anders Lauritzen. Hun havde ingen Børn med Per Skjøtt, og 25/io 1644 gav hans Arvinger Afkald paa Arv efter ham. Arvingerne var:
Jens Andersen i Snarholt, en Halvbroder,
Anders Jensen i Hedegaard (Biersted), en Helbroder.
Jens Nielsen i Gandrup paa sin Hustru Karen Andersdatters Vegne, Jens Andersen i Snarholt gav Afkald for sin i København afdøde Broder Christen Andersens 2 Børn, Peder Christensen og Johanne Chri- stensdatter.
En Broderiod var 54 Sietdaler 2 Mk. og 6 Skilling, en Søsterlod det halve, og hele Arven var paa 380 Rdlr. 5 Mk. Per Skjøtt var etter Forholdene i Hov en meget velhavende Mand.

Ud fra ovenstående kan vi nu fastslå, at Johanne Christensdatter i Hedegaard i Biersted også har børn fra et tidligere ægteskab med Anders NN, nemlig børnene: Jens Andersen i Snarholt, Karen Andersdatter i Gandrup gift med Jens Nielsen og endelig afdøde Christen Andersen i København, der har børnene Peder Christensen og Johanne Christensdatter (sikkert opkaldt efter farmor).

Nu kommer så frem til de tidligere nævnte arveafkald til tingskriver Jens Mikkelsen i Vraagaard. Kilderne er her Bjarne Nørgaard Pedersens afskrift (register) af Jerslev herreds tingbøger 1631-1688:
18/10 1649. (282) Jens Mikkelsen i Vrågård et afkald. Jens Simonsen i Ulvemose stod med en fuldmagt af Jens Andersen i Sneverholt på egne og på sl bror Christen Andersen, som boede i København, alle hans børns vegne, Jens Nielsen i Gandrup på hustru Karen Andersdatters vegne Peder Laursen i Hallund på hustru Kirsten Andersdatters vegne Tomas Pedersen i øster Hassing på hustru Maren Andersdatters vegne og førnævnte Peder Laursen og Tomas Pedersen på deres hustruers brødre Christen Andersen i Jegen Jens Andersen i Skagen og Laurs Andersen i Hølund deres vegne Jens Simonsen i Ulvemose og Laurs Simonsen i Aslund på egne vegne Peder Bertelsen i Striben på hustru Gøde Simonsdatter og hendes søster Margrete Simonsdatter i Klitgård deres vegne, gav ham afkald for arv efter hans sl hustru Margrete Andersdatter, som boede og døde i Vrågård
25/10 1649.(292)
Jens Mikkelsen i Vrågård. Jens Andersen i Sneverholt på egne og på sl bror Christen Andersen, som boede og døde i København, hans børn Peder Christensen og Johanne Christensdatter, som han er værge for, deres vegne gav ham afkald for arv efter hans sl hustru Margrete Andersdatter, som var deres søster og farsøster

For det første får vi her slået fast, at Margrethe Andersdatter er søster til Jens Andersen i Sneverholt (eller Snarholt - et af dem er formodentlig en fejllæsning). Da hun ikke er nævnt som arving efter Per Skjøtt, må hun være datter af Anders NN og en ukendt hustru i hans første ægteskab og dermed halvsøster til Jens Andersen i Sneverholt/Snarholt. Jeg gætter på, at Margrethe Andersdatter er født omkring 1580.

Det bemærkes, at de først nævnte arvinger, der giver afkald på arv fra Margrethe Andersdatter er børn og efterkommere fra ægteskabet mellem Johanne Christensdatter og hendes første ægteskab med Anders NN. Altså hendes halvsøskende og deres efterkommere. Hendes børn fra 2. ægteskab med tingskriver Jens Christensen er ikke nævnt - og jævnfør ovenstående er de selvfølgelig heller ikke arvinger efter en datter af Anders NN og en tidligere hustru.

Hvem er så Margrethe Andersdatters arvinger - lad os starte med at kigge på søskendeflokken: Simonsen/Simonsdatter: Jens Simonsen i Ulvemose og Laurs Simonsen i Aslund på egne vegne Peder Bertelsen i Striben på hustru Gøde Simonsdatter og hendes søster Margrete Simonsdatter i Klitgård deres vegne. De er alle børn af Simon Andersen og Dorthe Jensdatter på Striben i Vester Hassing sogn.

Kan de arve gennem deres mor Dorthe Jensdatter? Ja, det kan de faktisk godt - det vil så kræve, at Dorthe Jensdatter, der må være født omkring 1585 er barnebarn af Anders NN og hans 1. hustru. Da de sagens kan have en søn Jens - eller en datter ?? gift med en Jens - født omkring 1560-65, kan arven sagtens - og måske mest sandsynligt være gået denne vej.

Der er en anden mulighed: Simon Andersen på Striben regnes normalt som en søn af Anders Simonsen og Bodil Jensdatter på Elleren i Stae, Vester Hassing sogn. Arven kan ikke umiddelbart gå den vej, da hans bror Laurs Andersen, der levede 1664 ikke er nævnt som arving. Men det kan tænkes, at Anders Simonsen på Striben har været gift før ægteskabet med Bodil Jensdatter? Ja, jeg har ingen steder fundet beviser for, at Bodil Jensdatter er far til alle Anders Simonsens børn. Så det er muligt, at Anders Simonsen på Striben først er gift med en datter NN Andersdatter (født omkring 1560 - gift omkring 1580 - og sønnen Simon Andersen ca. 1582 - hvorefter NN Andersdatter er død og Anders Simonsen hurtigt gift igen).

Så det er også en mulighed - jeg tror nu mest på den med arv gennem børnenes mor Dorthe Jensdatter.

Så skal vi have styr på Andersen/Andersdatter arvingerne: Jens Nielsen i Gandrup på hustru Karen Andersdatters vegne Peder Laursen i Hallund på hustru Kirsten Andersdatters vegne Tomas Pedersen i øster Hassing på hustru Maren Andersdatters vegne og førnævnte Peder Laursen og Tomas Pedersen på deres hustruers brødre Christen Andersen i Jegen Jens Andersen i Skagen og Laurs Andersen i Hølund deres vegne.

Dem kender jeg ikke rigtigt noget til - de kan teoretisk være helsøskende til Margrethe Andersdatter og dermed født mellem ca. 1560 og 1580. Det forekommer mig dog urealistisk, at så mange søskende er overlevet helt til 1649, hvor de giver afkald. Jeg tror mere på, at de er børn af en helbroder Anders Andersen eller/og børn af en helsøster ?? Andersdatter gift med en Anders.