Ole Munks Slægtsdatabase

Til Boller (Bjerge H.), nævnes 1394 som væbner, blev 1397 ridder ved kroningsfestlighederne i Kalmar, 1401 høvedsmand på Aalborghus, men mistede samme år Berritsholm og Fers herred i Skåne som dronningen indløste fra ham. Nævnes i de følgende år atter og atter som dronning Margrethes betroede mand, havde til 1406 Galten herred i pant og fik da livsbrev på Bygholm og i forlening Kolding og Rosborg.
Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med Dittermarskerne,

11401 havde Mogens Munk været lensmand på Aalborghus, og i 1406 indløste dronning Margrethe Galten herred, som Mogens Munk havde haft i pant, mod til gengæld at han forlenedes med Koldinghus, Rosborg, Bygholm og en gård, der lå ved siden af gården Boller, som han fik på livstid.

Hans datter, dronning Margrethe, der havde gået i god skole hos sin fader, var ikke mindre ivrig, når det gjaldt om at skaffe kronen indtægter. På en af de få herredage, der havde været i Aalborg, fradømte hun den første kendte ejer af Ridemandsmølle, Mogens Munk, rettigheden til møllen. I egeskabssamlingen på Rigsarkivet opbevares de ældste dokumenter fra Danmark, her i blandt er skødet til Ridemandsmølle. Den nævnes ikke ved sit navn, idet der står, at den blev solgt sammen med Mølgaard. Se under Mølgaard.
Skødet til Mølgaard og nærliggende mølle, her gengivet i fotokopi. Der står: Jeg Mogens Munk, ridder, kundgør med dette mit åbne brev, at jeg skøder, overdrager og afhænder den gård, som hedder Mølgaard i Hornum herred beliggende med møllen, som der til ligger med alt dens tilliggende og rettigheder, som jeg fik af hr. Erik Iversen, og den mølle Gammelvadsmølle og en gård i Asdorp og en landbo, som jeg fik af Jens Ged og Lasse Geds brødre og det til forn arvede fra en, som hed Jens Kanne, til min nådige frue, dronning Margrethe.
Item kendes jeg med dette samme mit åbne brev, at jeg eller mine arvinger ingen rettighed eller tiltale har til Boring i Bygholm len liggende eller noget af det, som der tilhører.
Brevet er forsynet med Mogens Munks segl, og som vitterlighedsvidner anfører han velbårne mand Folmer Jeepsen, hr. Jens Nielssøn til Aunsbjerg, ridder Jep Truelsen, Stig Munk, Jens Svendsøn Bryms, Niels Krabbe og Niels Andersen, hvis segl alle hænger under dokumentet, der er dateret Aalborg, 6. september 1406.

Mogens Munk sendtes 1410 sammen med hr. Lyder Kabel en hær ind i Sønderjylland, men faldt 18. august samme år i slaget ved Søllerup. Dronning Margrethe beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans broder hr. Stig Munk.

Erik Eriksen Gyldenstjerne beklagede senere, „at dronning Margrethe havde for sædvane, at når gode gode mænd i riget havde len af hende, døde, da tog hun bort alt det, hun kunne fange. Således bevises det om hr. Mogens Munk, at da han blev slagen og mistede liv for hendes skyld, tog hun bort alt det, han ejede af guld, sølv og penge og sagde, at det var kronens, hun havde fanget det, og derfor ville hun beholde det på kronens vegne”.