Ole Munks Slægtsdatabase

Arvede 19 øre og 1 ørtug skyldjord i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.) med sin mor Cecilie, som han 1248 mageskiftede med Esrum Kloster mod 1 mark 2 ørtug skyldjord i Langerød (Asminderød
S., Lynge Kronborg H.) og 1 mark skyldjord i Ordrup (sandsynligvis Gentofte S., Sokkelund H.) samt en gård i København Vor Frue sogn. Skænkede 1285 Esrum Kloster jord til V2 mark skyld i Kollerød (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) samt 1299 til mindemåltid alt sit gods i Langerød og Vejby (Vejby S., Holbo H.), 1306 til årlige messer for sig og sin familie hele Uvelse (Uvelse S., Lynge-Frederiksborg H.). Skænkede 1285 gods i Kirkelte (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.) og Vassingerød (Uggeløse, Lynge-Frederiksborg H.) til Kbh. Vor Frue. Ejede formentlig også gods i Tommarp (Ostra Tommarp S., Järestad H. eller Kvidinge S., Åsbo H.), som han synes at repræsentere i begyndelsen af 14. årh. Afgav 1300 patronatsretten til Våsby Kirke (Våsby S., Luggude H.), det vides ikke om han ejede jord her. - Underskrev sig selv Jon Lille. En enkelt gang (1272) Jon Lille af Skåne. Der er også skånsk tilknytning i dokumenter fra 1262, -64, -82/83, men altid embedsmæssigt, mens de mange private dokumenter næsten udelukkende er sjællandske. 1285 imidlertid udtrykkeligt deltager fra Skåne i en regionalt sammensat voldgiftskommission. Konsekvent på Kristoffer-linjens side i tidens mange konflikter. Adskillige kongelige nøgleopgaver og tillidshverv. 1262 fandt Lundekapitlet ham ansvarlig for den kongeligt iværksatte konfiskering af Roskilde- og Lundekirkens værdier samt fængsling af gejstlige. 1264 gældker af Lund, et hverv der ellers i perioden blev varetaget af slægtningen Niels Erlandsen (se denne). Vidne 1264 i Roskilde for enkedronning Margrethe Sambiria, for kong Erik V Klipping 1268 i Roskilde, 1268 i Slagelse, 1271 på Amager, 1271 på Søborg, 1277 i Malmø, 1282 på Vordingborg, 1283 i Lund, for kong Erik \T Menved 1288 i Helsingborg, 1288 Helsingborg, 1289 på Søborg, 1290 på Nyborg, 1293 i Næstved, 1295 i Roskilde, 1297 i Slagelse, for enkedronning Agnes 1288 i Skælskør. 1271 i kongens råd. 1272 en af garanterne i Lübeck for kong Erik V Klippings lån. 1282/83 med bl.a. Niels Erlandsen sendt til Bara H. for at dømme og rydde op i retsfejder. 1284 en af voldgiftsdommerne i rigssagen vedr. kong Erik IV Plovpennings døtres gods. 1285 en af voldgiftsdommerne i en sag om sønderjyske forhold mellem kong Erik V Klipping og hertug Valdemar IV af Sønderjylland. 1285 forhandler på Erik V’s og fyrst Vizlav af Rygens vegne over for kong Magnus af Sverige. 1295 en af 5 stående dommere (mæglere) i sagen mellem kongen og hertug Erik af Sønder Halland. 1303 en af voldgiftsdommerne i sagen om Lundekirkens gods mellem kong Erik VI Menved og ærkebiskop Isam af Lund. 1303 sendt til Rom i.f.m. forsøget på at få ophævet interdiktet over Danmark. 1299 medunderskriver på Johannes Grands lejdebrev, august 1300 medudsteder af lejdebrev for kong Håkon V af Norge, 1306/07 vidne for kong Erik VI Menved i Lund. Vidne 1256 samt udateret (1257/68) for Jakob Erlandsen (se II, 48), 1262 eksekutor bl.a. med Jakob Erlandsen på Estrid Nielsdatters (se I, 43) testamente. 1263 vidne på Erik IV’s døtres arveudlæg. Beseglede 1269 (21. okt.) Erland Erlandsens (se II, 53)) testamente i Lund. Beseglede 1274 i Langesøhus Cecilie Pederdatters (se II, 61) gave til Esrum Kloster. Beseglede 1278 i Næstved Jakob Nielsens (se II, 87) mageskifte med Niels Mandrup. Beseglede 1279 (11. nov.) Olaf Haraldsens (se II, 59) testamente. Sendte 1283/85 en borger i Lund, ved navn Hartlev, til Norge for at handle på sine vegne. 1284 vidne på Peder Olafsens forlig med Sorø Kloster, nok på Ringsted Herredsting. 1289 vidne i Roskilde på Niels Absalonsens (se IV, 22) pantsættelse af Knapstrup. Beseglede 1291 Knud Røds hustru Margrethes gave til Esrum Kloster. 1299 udpeget til eksekutor på Lundekanniken Kristians testamente. Forhandlede omkring 1303 Tommarp-beboemes interesser over for kong Erik VI. Segl 1285 og 1293 tre bjælker med ranker, i 1264 med ruder. - Gift med Ingefred, f 1299/1307. - Den Jon Lille, der af greve Niels II af Hallands sønner anklages for at have fusket med deres arv, er Jakob Sunesens sønnesøn Johannes (se II, 45). Den Jon Lille, der 1295 vidnede med sin bror, Tøre af Vejlby, kunne være denne Jon, hvilket her er antaget.