Niels Stigsen, 1190–1249?> (59 år)
- Navn
- Niels /Stigsen/
- Fornavne
- Niels
- Efternavn
- Stigsen
|
Født
|
|
|---|---|
|
Erhverv
|
Biskop af Roskilde
|
|
Søsters fødsel
|
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Fars død
|
|
|
Mors død
|
|
|
Brors dødsfald
|
|
|
Brors dødsfald
|
|
|
Brors dødsfald
|
Note: Ifølge ældre Sorø-årbog “dræbt af sine egne” i 1246 (a propria familia). |
|
Brors begravelse
|
|
|
Misc
|
Note: I Næstved velgørerliste nævnes Roskildebispen Niels med brødrene Tyge og Sune. De skulle så evt. være sønner af Stig, men kendes kun herfra. |
|
Misc
|
Note: 1244 købt jord af Århuskirken for 500 mark sølv i Gevninge (Gevninge S., Voldborg H.). - Biskop af Roskilde 1225/26 (se note), hvor han afløste sin slægtning Peder Jakobsen (se II, 22). Gav allerede dette år en slags håndfæstning til kapitlet. Indviet 1226. 1230 i konflikt med Vizlav af Rygen om patronatsretten til Rygen provsti. Modtog s.å. Saltholm til bispestolen af Valdemar II Sejr. Bevidnede for Johannes Ebbesen 1232. Dømte 1233 sammen med Uffe af Lund og Gunner af Viborg i Stenmagle-sagen til fordel for Sorø Kloster mod Esbern Snares svigersønner. Bandlyste 1237/41 tre gange sin slægtning, Esbern Snerlings mor Margrethe (se I, 8), for at få hende til at udlevere arv efter sønnen til Sorø Kloster. Fik i samme sag paven til at true Margrethe med band. Vidne på Jyske Lov 1241 og på overenskomst med den tyske orden 1238. 1241 vidne for kong Erik IV Plovpenning i Roskilde og samme år og samme sted for Otto af Braunschweig. Bevidnede for Sorø 1233 og 40. Stadfæstede for samme 1245. Blev kong Erik IV’s kansler efter 1241 og senest 1244 (se note). 1245 (22. febr.) medunderskriver på Odensekonsti- tutionen. Vidimerede 1245 (17. juni) Næstved Klosters stiftelsesgave. Flygtede inden 1246 (21. juli) ud af landet, muligvis til Norge og muligvis fordrevet, de fleste årbøger angiver 1245 som året for flugten. Ifølge pave Innocens IV skete flugten ikke “som følge af hans egen brøde men som følge af kongens og hans mænds ondskab”. Inden 1246 (21. juli) havde pave Innocens IV modtaget kongens anklager mod Niels. Anklagen lød på højforræderi, betegnet som majestætsforbrydelse. Paven iværksatte en undersøgelse, der forudsatte Niels’ genindsættelse, og gav denne tilladelse til at optage lån på Roskilde bispesædes indtægter. Sagen om genindsættelse, hvis løsning var en forudsætning for undersøgelsen af kongens anklager, vedblev til Niels’ død. Simon af Auvergne udpegedes 1246 til at undersøge sagen. Niels lagde i foråret 1247 interdikt over sit stift. Inden 1247 (dec.) havde Simon i Danmark dømt på pavens vegne, at Niels skulle genindsættes og bispestolens gods tilbagegives sammen med erstatning for tabte indtægter. Senere var en stedfortræderløsning vist på tale. Inden 1248 havde Roskildekannik og kansler Peder Rane- sen m.fl., vel med kongens billigelse, sat sig på Roskildesædets ejendomme. 1247 (19. dec.) og 1248 (11. april) befalede pave Innocens IV forgæves biskop Eskil af Slesvig at eksekvere Simons afgørelse. Thidericus, provincialminister for franciskanerne, og Absalon, provincialprior for dominikanerne, fik en lignende ordre. 1249 (27. juli) befalede paven ærkedegnen i Århus at få Eskil og de to andre til at følge de tidligere udstedte befalinger (se note). Niels opholdt sig formentlig i Lyon under hele eller det meste af sagens forløb. 1244 købt jord af Århuskirken for 500 mark sølv i Gevninge (Gevninge S., Voldborg H.). - Biskop af Roskilde 1225/26 (se note), hvor han afløste sin slægtning Peder Jakobsen (se II, 22). Gav allerede dette år en slags håndfæstning til kapitlet. Indviet 1226. 1230 i konflikt med Vizlav af Rygen om patronatsretten til Rygen provsti. Modtog s.å. Saltholm til bispestolen af Valdemar II Sejr. Bevidnede for Johannes Ebbesen 1232. Dømte 1233 sammen med Uffe af Lund og Gunner af Viborg i Stenmagle-sagen til fordel for Sorø Kloster mod Esbern Snares svigersønner. Bandlyste 1237/41 tre gange sin slægtning, Esbern Snerlings mor Margrethe (se I, 8), for at få hende til at udlevere arv efter sønnen til Sorø Kloster. Fik i samme sag paven til at true Margrethe med band. Vidne på Jyske Lov 1241 og på overenskomst med den tyske orden 1238. 1241 vidne for kong Erik IV Plovpenning i Roskilde og samme år og samme sted for Otto af Braunschweig. Bevidnede for Sorø 1233 og 40. Stadfæstede for samme 1245. Blev kong Erik IV’s kansler efter 1241 og senest 1244 (se note). 1245 (22. febr.) medunderskriver på Odensekonsti- tutionen. Vidimerede 1245 (17. juni) Næstved Klosters stiftelsesgave. Flygtede inden 1246 (21. juli) ud af landet, muligvis til Norge og muligvis fordrevet, de fleste årbøger angiver 1245 som året for flugten. Ifølge pave Innocens IV skete flugten ikke “som følge af hans egen brøde men som følge af kongens og hans mænds ondskab”. Inden 1246 (21. juli) havde pave Innocens IV modtaget kongens anklager mod Niels. Anklagen lød på højforræderi, betegnet som majestætsforbrydelse. Paven iværksatte en undersøgelse, der forudsatte Niels’ genindsættelse, og gav denne tilladelse til at optage lån på Roskilde bispesædes indtægter. Sagen om genindsættelse, hvis løsning var en forudsætning for undersøgelsen af kongens anklager, vedblev til Niels’ død. Simon af Auvergne udpegedes 1246 til at undersøge sagen. Niels lagde i foråret 1247 interdikt over sit stift. Inden 1247 (dec.) havde Simon i Danmark dømt på pavens vegne, at Niels skulle genindsættes og bispestolens gods tilbagegives sammen med erstatning for tabte indtægter. Senere var en stedfortræderløsning vist på tale. Inden 1248 havde Roskildekannik og kansler Peder Rane- sen m.fl., vel med kongens billigelse, sat sig på Roskildesædets ejendomme. 1247 (19. dec.) og 1248 (11. april) befalede pave Innocens IV forgæves biskop Eskil af Slesvig at eksekvere Simons afgørelse. Thidericus, provincialminister for franciskanerne, og Absalon, provincialprior for dominikanerne, fik en lignende ordre. 1249 (27. juli) befalede paven ærkedegnen i Århus at få Eskil og de to andre til at følge de tidligere udstedte befalinger (se note). Niels opholdt sig formentlig i Lyon under hele eller det meste af sagens forløb. Ifølge Lunde gavebøger f 23. sept. Alle årbøger omtaler at han blev biskop 1226, Lundeårbogen nok præcist: at han blev indviet dette år. Var, ifølge. Skyum-Nielsen, i det mindste meget af tiden ved pavehoffet i Lyon i de tre eksilår (Skyum-Nielsen 1971, s.33ff). 1244 af kong Erik IV benævnt sin kansler og 1246 af samme som sin fhv. kansler og fortrolige. Er ikke omtalt som kansler i Jyske Lov eller tidligere kilder. Genealogien; Gravkataloget ; Gavebogen; DD 1.6, nr. 38, 113, 135, 145, 163, 164, 241, 245; 1.7, nr. 9, 73, 78, 155,176, 196, 219,229, 273, 274, 306; 2.1, nr. 5; Jyske Lov; Lunde Gavebog, ældre; Lunde Gavebog, yngre; Næstved Klosters velgørerliste; Odense-konstitutionen; Roskilde Gavebog; Annales ad 1265; Annales 980-1286; Annales ad 1290; Annales ad 1325; Dansk-svensk årbog til 1296; Årbog fra Lund til 1255; Dansk-svenske annaler til 1254/63; Lunde-årbogen; Rydår- bog på dansk; Essenbæk-årbogen; Næstved-årbogen, yngre; Ribe-årbogen; Ryd-årbogen; Sorø-årbogen, yngre; Sorø-årbogen, Ældre; Ældre Sjællandske krønike; Clairvaux’s inven- tariebog 1504, Clairvaux gravkatalog (begge refereret i Otto: Liber Daticus Roskildensis s.48); Niels Stigsens gravskrift i Clairvaux, Otto: Liber Daticus Roskildensis, s.48. |
|
Fars begravelse
|
|
|
Død
|
Note: Død 24. sept. 1249 i Clairveaux, hvor han begravedes foran Skt. Martins alter. I Clairvaux opbevaredes siden et sølvkors, Niels havde ejet. |
| far | |
|---|---|
| mor | |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1190 — |
|
1 år
ham selv |
1190–1249
Født: omkring 1190 Død: 24. september 1249 — Clairveaux, Frankrig |
|
3 år
lillesøster |
1192–1263
Født: omkring 1192 Død: efter 1263 — Skt Clara Kloster, Roskilde, Sømme, Roskilde |
|
3 år
lillebror |
|
|
3 år
lillebror |
|
|
5 år
lillebror |
| Født | |
|---|---|
| Erhverv | |
| Misc | |
| Misc | |
| Navn | |
| Død | |
| Misc |
I Næstved velgørerliste nævnes Roskildebispen Niels med brødrene Tyge og Sune. De skulle så evt. være sønner af Stig, men kendes kun herfra. |
|---|---|
| Misc |
1244 købt jord af Århuskirken for 500 mark sølv i Gevninge (Gevninge S., Voldborg H.). - Biskop af Roskilde 1225/26 (se note), hvor han afløste sin slægtning Peder Jakobsen (se II, 22). Gav allerede dette år en slags håndfæstning til kapitlet. Indviet 1226. 1230 i konflikt med Vizlav af Rygen om patronatsretten til Rygen provsti. Modtog s.å. Saltholm til bispestolen af Valdemar II Sejr. Bevidnede for Johannes Ebbesen 1232. Dømte 1233 sammen med Uffe af Lund og Gunner af Viborg i Stenmagle-sagen til fordel for Sorø Kloster mod Esbern Snares svigersønner. Bandlyste 1237/41 tre gange sin slægtning, Esbern Snerlings mor Margrethe (se I, 8), for at få hende til at udlevere arv efter sønnen til Sorø Kloster. Fik i samme sag paven til at true Margrethe med band. Vidne på Jyske Lov 1241 og på overenskomst med den tyske orden 1238. 1241 vidne for kong Erik IV Plovpenning i Roskilde og samme år og samme sted for Otto af Braunschweig. Bevidnede for Sorø 1233 og 40. Stadfæstede for samme 1245. Blev kong Erik IV’s kansler efter 1241 og senest 1244 (se note). 1245 (22. febr.) medunderskriver på Odensekonsti- tutionen. Vidimerede 1245 (17. juni) Næstved Klosters stiftelsesgave. Flygtede inden 1246 (21. juli) ud af landet, muligvis til Norge og muligvis fordrevet, de fleste årbøger angiver 1245 som året for flugten. Ifølge pave Innocens IV skete flugten ikke “som følge af hans egen brøde men som følge af kongens og hans mænds ondskab”. Inden 1246 (21. juli) havde pave Innocens IV modtaget kongens anklager mod Niels. Anklagen lød på højforræderi, betegnet som majestætsforbrydelse. Paven iværksatte en undersøgelse, der forudsatte Niels’ genindsættelse, og gav denne tilladelse til at optage lån på Roskilde bispesædes indtægter. Sagen om genindsættelse, hvis løsning var en forudsætning for undersøgelsen af kongens anklager, vedblev til Niels’ død. Simon af Auvergne udpegedes 1246 til at undersøge sagen. Niels lagde i foråret 1247 interdikt over sit stift. Inden 1247 (dec.) havde Simon i Danmark dømt på pavens vegne, at Niels skulle genindsættes og bispestolens gods tilbagegives sammen med erstatning for tabte indtægter. Senere var en stedfortræderløsning vist på tale. Inden 1248 havde Roskildekannik og kansler Peder Rane- sen m.fl., vel med kongens billigelse, sat sig på Roskildesædets ejendomme. 1247 (19. dec.) og 1248 (11. april) befalede pave Innocens IV forgæves biskop Eskil af Slesvig at eksekvere Simons afgørelse. Thidericus, provincialminister for franciskanerne, og Absalon, provincialprior for dominikanerne, fik en lignende ordre. 1249 (27. juli) befalede paven ærkedegnen i Århus at få Eskil og de to andre til at følge de tidligere udstedte befalinger (se note). Niels opholdt sig formentlig i Lyon under hele eller det meste af sagens forløb. Ifølge Lunde gavebøger f 23. sept. Alle årbøger omtaler at han blev biskop 1226, Lundeårbogen nok præcist: at han blev indviet dette år. Var, ifølge. Skyum-Nielsen, i det mindste meget af tiden ved pavehoffet i Lyon i de tre eksilår (Skyum-Nielsen 1971, s.33ff). 1244 af kong Erik IV benævnt sin kansler og 1246 af samme som sin fhv. kansler og fortrolige. Er ikke omtalt som kansler i Jyske Lov eller tidligere kilder. Genealogien; Gravkataloget ; Gavebogen; DD 1.6, nr. 38, 113, 135, 145, 163, 164, 241, 245; 1.7, nr. 9, 73, 78, 155,176, 196, 219,229, 273, 274, 306; 2.1, nr. 5; Jyske Lov; Lunde Gavebog, ældre; Lunde Gavebog, yngre; Næstved Klosters velgørerliste; Odense-konstitutionen; Roskilde Gavebog; Annales ad 1265; Annales 980-1286; Annales ad 1290; Annales ad 1325; Dansk-svensk årbog til 1296; Årbog fra Lund til 1255; Dansk-svenske annaler til 1254/63; Lunde-årbogen; Rydår- bog på dansk; Essenbæk-årbogen; Næstved-årbogen, yngre; Ribe-årbogen; Ryd-årbogen; Sorø-årbogen, yngre; Sorø-årbogen, Ældre; Ældre Sjællandske krønike; Clairvaux’s inven- tariebog 1504, Clairvaux gravkatalog (begge refereret i Otto: Liber Daticus Roskildensis s.48); Niels Stigsens gravskrift i Clairvaux, Otto: Liber Daticus Roskildensis, s.48. |
| Død |
Død 24. sept. 1249 i Clairveaux, hvor han begravedes foran Skt. Martins alter. I Clairvaux opbevaredes siden et sølvkors, Niels havde ejet. |