Ole Munks Slægtsdatabase

Margrethe Jørgensdatter Harbou, f. [1565-80], d. efter 1600. Gift [1595- 98] med Niels Pors (Byrialsen), f. senest 1565, d. efter 1600, nævnt fra 1592, ejer af gården Kastrup i Testrup Sogn ved Aalestrup, oldesøn af Poul Byrialsen, der som foged på førnævnte gods Skjern blev adlet 1492.

Niels Pors i gården Kastrup i Testrup sogn må have været en typisk repræsentant for de adelsmænd af lavadelige slægter, der omkring år 16oo sad på meget små herregårde i største økonomiske vanskeligheder.
I arkivar Thisets stamtavle over adelsslægten Børialsen med tilnavnet Pors(19), nævnes Niels Pors i Kastrup, og i sønnen Jørgen Pors' egenhændige anetavle nedskrevet 1649(2o)benævnes faderen ligeledes i Kastrup, mens farfaderen Pors Nielsen skrives til Kastrup. Og 1592 nævnes Niels Pors i Kastrup (21).

• Alt tyder altså på, at Niels Pors ikke kan have været regnet som den egentlige ejer af fædrenegården Kastrup.
  Dette bekræftes i den kendsgerning, at Kastrup i 1579 blot kaldes en jordegen gård (altså alm. selvejergods), da kongen overdrog kronens rettigheder - den såkaldte herlighed - i bl.a. denne gård til Henrik Gylden stjerne til Aagaard med ret til at tilforhandle sig den fulde ejendomsret (22). Det kan tilføjes (23), at sønnen Knud Gyldenstjerne i 1597 solgte disse rettigheder til Ludvig Munk til Nørlund, hvis enke Ellen Marsvin i 1637 solgte dem til Mogens Kaas til Støvringgaard. - Ellen Marsvin og Ludvig Munk var som bekendt forældre til Christian IVs kone Kirstine Munk.
• I 1624 siges en fru Maren i Morum at have tilskiftet sig dele af Kastrup af Claus Podebusk's enke Sofie Ulfstand til Barsebæk.

24. .
    Kastrup var langt fra nogen stor gård - af den svaredes en landgilde, som i 1664 blev omregnet i hartkorn til godt 5 td. ; til gården hørte i 1688 74 td. land dyrket landbrugsjord, der blev boniteret således, at gårdens hartkorn blev sat til 8 td. 6 skpr. Niels Pors har sikkert været ejer af en del bøndergårde i omegnen, men noget sikkert vides ikke om bøndergodsets omfang.
    Dels har han vel arvet gårde efter forældrene, og dels har konen Margrethe Harbou vel bragt ham flere gårde.
    2o. maj 1592 udstedte kongen stadfæstebrev på livstid for Niels Pors i Kastrup på kirkens part af korntienden af Binderup sogn i Gislum herred mod en årlig afgift til kirken på 2\ pd. (=5 td.)
    rug og lige så meget byg (25).
    Niels Pors, der var født senest ca. 1565, var søn af Pors Nielsen og hustru Maren Andersdatter.
    Niels Pors'dødsår kendes desværre ikke, men han må nødvendigvis have overlevet år I600.
    Han blev gift mellem 1595 og ca. 1593 med Margrethe Jørgens- datter Harbou fra Lille Restrup.
    Margrethe Harbou, der var født senest 157o/75, var datter af Jørgen Harbou, ejer af Lille Restrup i Hvam sogn og Hvolris i Hersom sogn, og hans anden kone Else Munk.
    Ej heller Margrethe Harbou's dødsår kendes.
    "Jomfru Margrethe Jørgensdatter" nævnes sammen med sine søskende i et dokument dateret "martini aften 1595" (26).
    Den kendsgerning, at Margrethe endnu i november 1595 var ugift passer ikke så godt med, at Testrup (27) oplyser, at "på Kastrup boede tilforn adel og sidst af de Porser'. Niels Pors og hans frues navne findes på stolene i kirken med det årstal 1595. Niels Porses søn Jørgen Pors havde sin frue af de Fre- berg-adel; han blev forarmet og kom fra Kastrup, vogtede siden Klotrup fæ." - Måske har Testrup læst 1595 i stedet for 1598.

• Men Testrup begik desværre (28) en endnu mere forvirrende notits, idet han skrev følgende: " denne Niels Pors var adel og havde en frue, navnlig Maren Andersdatter, hvilken var af de Fre- berg-adel, deres navne stod på stolene i Testrup kirke med det årstal 1595, samme navne blev borttaget anno 1735, da stolene blev omgjort." - Testrup blander her far og søn sammen, men ingen af parrene synes at have kunnet udstyre Testrup kirke med stole i 1595, hvordan så sagen hænger sammen.