Ole Munks Slægtsdatabase

1. September 1519 vidnede 8 gode Dannemænd paa Hornum Herreds Ting, at det er dem vitterligt i Guds Sandhed, »at den Helligaands Hus i Aalborg haver haft Sørup og al hendes Tilliggelse, ulåst og ukæret inden alle fire Markemode, længere end nogen af os kan mindes indtil denne Dag«.
   Ligeledes vidnede de, »at Mads Sørensen, Lars Sørensen og Per Sørensen aldrig har haft noget Byggested i Sørup eller Sørups Mark enten i Haand eller Hævd i nogen Maade, — til nu denne Trætte er kommen derpaa«.

1529 (2) Mogens Gøye, Erik Banner, Jens Hvas og Johan Friis’ dom, at en gård i Sørup, som Peder Ridemand hævder, var hans forældres, har tilhørt Aalborg Hospital.

NLA, Aalborg bisp, C1-1, Fortegn. på ældre gavebr., fasc.3, nr. 2.

Mogens Gøies, Erik Banners, Jens Hvasis og Johan Friisis domb, at den gaard i Siørup, som Peder Rimand sagde at have været hans forældres haver tilforn Hospitalet tilhørd. 1529.

1531 (1) Kongen befaler landsdommerne og bispen at stævne Jon Madsen (Viffert) til Torstedlund og herredsfoged Peder Ridemand i Hornum hrd. for rettertinget i en sag om indførsel i Joachim Lykke til Østrups gods.

Kr. Erslev, Fr. I’s registrant, s. 367.

Item her Iachim Lucke til Østrup schall haffue en beffalning til byspen aff Wyborch, Ienns Hwas til Kaes, Cristiern Sommer tiil Gendrup, Pouel Styesszenn til Trennerup och Cristiern Styge til Randrup, att the vdi retthe steffne for thennum met thet alderfurste Ion Matszenn mett alld hwes wytnishyrd, hand haffuer att bewyse met, szo hannd loglig och skellig lod lesze then vj wger steffning, vdgyffuen aff rygens canceler, met then indførsell, hand haffuer til forde her Iachim, som forde her Iachim formener sig, hand haffuer met wretthe, och forde steffning icke loglig och skellig att were lest, och thes lygiste att steffne Per Rydemann, herrisfoget till Hernomherrett, och badhe the alle, som haffue borett wytniisbyrd met forde her Iachim och Jon Matszen om forscreffne steffning, att mødhe for thennom och tha grundeligen granske och forffare om forscreffne indførsell och steffning, och dømme thennom endeligen wdenn nogenn forhalinng och gyffuer bescreffuit, hwes the szo granskendis och forffarendis wordhe, som the wille answare for Gud och were bekend.

10. juli 1531 Tingsvidne af Hornum herred om sandemændstog mellem Restrup og Hasseris, mandag før Skt. Ketils dag. Peder Sørensen, herredsfoged, Anders Mogensen i Kirketerp, Terkild Andersen i Dalsgaard og Knud Sørensen i Abildgaard, vidner, at Anders Pedersen, slotsfoged på Aalborghus fik vidne af 8 dannemænd, som var Jacob Pedersen i Buderup, Terkild Andersen i Dalsgaard, Lars Laursen i Volstrup, Lars Sørensen i Ellidshøj, Turi Turisen i Hæsum, Christen Justsen i Suldrup, Anders Mogensen i Kirketerp og Jens Andersen i Støvring, der vidnede, at de hørte 8 sandmænd i Hornum herred, som var Jørgen Hansen i Raakilde, Mads Sørensen i Gjelstrup, Lars Christensen i Volstrup, Thomas Pedersen i Snorup, Gunde Jensen i Busted, Niels Brun i Ellidshøj, Søren Jebsen i Volstrup og Jens Olufsen i Svenstrup, der bekendtgjorde deres tov om skel mellem Hasseris og Restrup, som Gabriel Gyldenstjerne til Restrup havde krævet, og de havde da holdt i Hestevadet ved Restrup og gjorde så deres tov sydpå midt i åen og østpå til de gamle skel og nordpå til stranden og svor, at det var ret markskel.

Arnemagneanske Institut, Dipl. Dan. X nr. 1. Perg. [12] segl i grønt voks med overtræk i brunt voks. 1. Peder Sørensen Ridemand. 2. og 3. ulæselige. 4. Gunde Jensen Jude i Busted. 5. Jacob Pedersen i Buderup. 6. tabt. 7. Lars Laursen i Volstrup. 8. tabt. 9. Turi Turisen i Hæsum. 10. Chr. Justsen i Sulsrup, lånt af Jens Andersen ? 11. Anders Mogensen i Kirketerp. 12. Jens Andersen i Støvring. Påtegning på bagsiden: Sandmensbreff paa restrop kier. E. 44 Fascic 10 No. 1. No 8. Nr. 25. med nyere hånd: 1531. Kopi i NLA, Restrup gods, G141-1 og er sammen med dok. af 7.5.1515 og 29.5.1534 indført på samme ark. Påskrift bagpå: No 76. Omtalt i RA: Fortegn. over arkivalier på NLA-Vib. før 1559 og i Restrup godsarkiv, G141-1, Designation på adkomstbreve 1763, nr. 41.

Alle mend thette breff seeer ellr høre lesse helse wij per seurensen,1 foget till hornum herits tingh, anders mogensen i Kircketorp, terchil andersen ij dalsgord och Knutt seurensen4 ij abellgaardt ewindelig mett gudt och Kundgiør wij for alle mett thette wortt opne breff aar epther guds byrdt mdxxxj then mandagh nest for stj Ketillj confions dagh paa hornumherits tingh war skickitt for oss anders perssen, slotsffogitt till ollborigshus, huilcken thr bedd och fick ith fult standends tingswitne aff otte dandemend, som er jacob persen5 ij budrop, terchill anderssen i dalsgord, las laursen7 i
olstrup, las seurenssen ij ellitshøff, turi turissen9 ij hersom, christen jostsen9 ij suldrop, anders mogensen ij Kircketorp oc jes anderssen ij støffringh, Thesse viij forne dandemend alle samdrectlighe wotne paa there siell och sanden, att the saa och hørde same dag paa forne ting fore them stande viij sandmend ij hornumherrit, som er iørgen hanssen ij roekiel, mattis seurenssen i gielstrop, las christensen ij olstrup, thomas perssen i snorup, gundj Jensen i busted, nis brun i ellitshøff, seuren ibsen i volstrup och iens olussen ij suenstrop, huilcke ther kungiorde och tillstode for tingsdom huorleds the giorde theris thou och eedt, emellom hasseris och restrop, som the ware tillkreffde aff erlig och welbyrdige suend gabriell gyllensthiern till forne restrup och Kundgiorde att the haffe holtt i hesteuadit wedt forne restrup och giorde saa theris eedt Sønder aa midtstrømis och østre att thiill the gamell skiell tagher, Oc aff forne sønder aa Oc nør att eppther the gamell skiell som Kallis .... sønder paa och nøre paa och till stranden, the suore the rett marckskiell att wære emellom hasseris och forne restrup effther then heffdis lydelse, som the hørthe for them ij Kieret, som the kune haffe ij hasseris. Att the saa wontne for oss oc forne sandmend kundgiorde for tingsdom theris Sandmends eed som for er schreuet. till ydermere windesbyrd lade wij henghe woris Indsegle mes forne Sandmends Ind Segle nethen for thett Sandmends Breff.

458. Peder Sørensen Ridemand i Volstrup, herredsfoged i Hornum Herred. Segl 10. juli 1531. Arnamagnæanske Samling, Dipl. Dan. X nr. 1, segl nr. 1. Monogram: P flankeret af to stjerner i skjold under initialerne P R. Født o. 1490-1500. Herredsfoged i Hornum H. 1529 og 1542. Søn af Søren Nielsen, herredsfoged i Hornum H., se nr. 67. Færch 1, s. 117. Se også nr. 459. Jacob Pedersen, nr. 100, var sikkert en søn.
459. Peder Sørensen Ridemand, i Volstrup, herredsfoged i Hornum Herred. Segl 6. november1536. Rigsarkivet, Byarkiver på papir, Aalborg Helligåndskloster, segl nr. 1. Monogram: P S i skjold under initialerne P S. Se ovennævnte nr. 458.

8. september 1533 Jørgen Friis, lovhævd på kirkens og bispedømmets gods i Hornum herred. Dokumentet nævner bl.a. Skt. Mortens mølle i Svenstrup, senere kaldet Vestermølle, og Aagaard i Svenstrup. Endvidere Solgaard i Djørup, der eksisterede endnu 31.10.1642 jf. Hornum herreds tingbog. Kovads mølle måske i Svenstrup sogn. (Dipl Viberg., s. 403).

NLA, Viborg Stift, Hornum hrd. i Almindelighed. Perg. med seglremme. Påtegning: Anno 1579 torsdagen, som er 8 octcbris, bleff denne laudheffd læst for sandmend paa Kiercketorp marck. Omalt i ÆA II, s. 301, K84. Skal ses i sammenhæng med Brudstykker af Viborg Bispestols Jordebog i de sidste katolske Tider, jf. Dipl. Viberg. s. 197. Afskrift af dok. i NLA, Viborg Bisp, C2-101, Stiftsbogen 1690, s. 79. Dipl. Viberg., s. 187.

Alle mend, thette breff sier eller høre lesze, kwndgiøre vij efft terscreffne Peder Sørenszen i Volstrup, fogitt poo Huormvm herritztingh, Las Laurissen, Søren Jbsen ibidem, Therkild Andersen i Dalszgaardt, Simen Justzen i Brastedt, Chresten Pederszen i Swenstrup, Las Sørenszen i Ellishøff oc Jes Anderszen i Støffringh ewindeligenn met gud. Aar effter gudtz byrd mdxxxiij0 mandagen, som var vor frue dagh natiuitatis, poo Huornwm herritts tingh var skickitt verdighe faders met gud her Jørgen Frisz, biscop til Viborigh, møndighe fogitt Anders Mogenszen i Kirketorp, huilken ther loffligen eskitt oc fick itt fultt tingsvindne aff viij som er Las Lauriszen i Volstrup, Terckel Anderszen i Dalszgaard, Las Sørenszen i Elishøff, Simen Justzen i Brasthedt, Nis Jenszen i Hersom, Jes Jenszen i Huornwm, Cristen Pederszen i Swenstrup oc Jens Pederszen. Tisze forne viij dannemend endrectheligen vondne oc sagdhe poo siell oc sandhen, att the saa oc hørde forne verdighe faders her Jørghen Friszes laffhefftts loghøringh, som var Lydick Tamesszen i Longsøø oc Niels schriffuer i Vegerby, huilke tow dannemend ther lydeligen kwndgiordhe oc tilstod, att the var vttj Kirckitorp torsdagen nest forleden, hørdhe oc saa forne verdighe fader her Jørgen Friis giord sin laffhefftt met prester oc kirckemend, som hannom var tilfwnden aff ffogiden oc herritzmend, oc indworde hand bisdoms guodz oc eydom i Huornwm herritt.

Fyrsth indwordhe hand Kirckitorp met alle sin retthe tillegelsze, som nw tilligger oc aff areldtztidt tillegitt haffuer, fraa then stien, som stander norden wed Hyllisted søe, saa vester att, stien fra stien, som indstienitt oc indstablitt er, fram at Foldalsletthe til then stien, ther stander i Lønszehøff, saa nør att mølle veyn vdtt til then stien, ther stander i sønder enden aff Tuerkier, saa røden (!) nieder til then stien vesten ved thet gamle andhøffuit, saa østher att til gamle kirckispong att digitt vthj aaen oc aaen sønder wp att til mitthestremme, thet indwordhe hand for kirckiens iennemerck oc en frij prestegaard til Vegerby kircky. Jtem Twoldall met alle sin rette tillegiilsze met en frij iendielsz marck vesten vid gaarden oc huer tridie gresz offuer all Astrup march. Jtem tre gaarde i Lønsøø met fire fering iord offuer alle Løngsøø marck. Jtem fire gaarde i Vegerby met en feringh iorde offuer alle Vegerby marck oc ett degenboell met sin retthe tillege. Jtem en gaard i Brastedt met en fering iorde offuer alle Brastedt marck. Jtem Jlsøø for en frij iendiell til Bisleff kirckij. Jtem Holmagers gordested met all hinders retthe tilleg, Tornbecks mølle met sin tilleg, dam, damsbwnd, flod oc flodsted, inthet vndtagitt. Jtem Solgaard i Dyrup met alle hinders retthe tilligelsze bodh vttj marcken oc huer tridie gresz j nørmarcken. Jtem tow gaarde vttj Dyrdrup, huer met en ferings iordhe, ett buoill ibidem, Anders Pederszen ibuoir, met en halfferingh iordhe offuer all Dyrup marck. Jtem fem gadhusz ibidem. Jtem i Bisleff prestegaarden met sin tillegh, ij gaardhe ibidem, Jens Jull oc Jens Skoffbo ibuoir, ij gadhusz ibidem met thieris tillegh, Ermgaardz marck met alle sin retthe tillegh. Jtem en gaard i Grysted, Anders Trolberigh ibuoir. En gaard ibidem Nis Sørenszen ibuoir. Jtem fire gaardhe i Nibe, huer thennom met en feringh iordhe offuer all Nibe marck. Jtem ett buoll i Voxleff met en halfferingh iord offuer all Voxleff marck. Jtem ix stecker jord poo Gielstrup met en ager østen till then gaardt, Axell Yttzen ibuode, som aabyggij. Jtem en gaard i Mollbierigh mett en feringh iordh offuer Mo]lberigli marck. Jtem Fremdrup gaardsted med two feringh iorde offuer Fremdrup marck, til Huornwm kierckij. Jtem Molberigh krog. Jtem Abbildgaard, ett frij iennemercke til Huornwm kirkij met alle sin tillege, som hwn nw i være haffuer, eth gaardsted, kallisz Harim, met alle sin tillegh, till Huornwm kierckij. Jtem prestegaarden i Huornwm met two feringh jord offuer alle Hornwm marck i ager oc engh. Jtem iij feringh iordhe oc iij boil i Huornwm met the gaardhe husz oc theris tillegh. Jtem two gaardhe i Volstrup, huer en feringh iord offuer Volstrup marck. Jtem ij gaardhe i Gulbeck met theris rethed. Jtem en gaard i Swenstrup met en feringh jord norden aaen. Jtem ii buoil synden aaen met theris rette tilligelsz, Aagaard med sin tilleg, Sanct Morthens mølle, til Swenstrup kierckij. Jtem Koowadz møllested met all sin rettehed. Jtem en gaard i Bwnderup, Michel Cristenszen ibuor, met sin retthe tillegh. Jtem en prestegaard i Ellishøff oc ett buoill. Jtem en gaard i Steifring met en fering jord. Jtem en gaard i Bwdderup, her Niels ibuoir, met sin rettighed, hwn nw i være haffuer. Jtem j Bwrdrup en gaard, til Budderup kierckij. Jtem Julstrup tow gaard for frij iendiell met theris retthed. En gaard vttj Siørup met en feringh iorde. Jtem j Graffleff iij gaarde i Grafleff. Jtem Skiollingbroo mølle met the engij oc holme, ther tilleger, met alle hendis rettighed. Jten iiij gaarde vttj Aardestrup met theris rettighed i skow oc marck. Jtem en gaard i Suldrup met sin rettighed. Jtem en gaard i Dalwm met huer tridie gresz offuer Dalwm marck. Jtem prestegaarden i Sønderup, her Peder ibuor. En gaard ibidem, Søren Mwnck ibuoir. Thisze forne gaardhe oc guotz, byggitt oc wbyggitt, met alle theris eydom indwordhe forne verdighe fader met lagheff for kirckens oc bisocpdomens retthe guodtz oc eydom, oc vortthe forne lagheff logligen tilboden, loglign tilfwnden oc logligen giordt efftter logen, oc melthe forne verdighe faders loffhøring hannom loff aff hendhe oc hans ied ved mack(!), saa lengij hwn fellis for biscop oc wwilliig bymend. Att the saa vondne for osz, thet vindne vij met vor indsegle. Giifuit aar, dag, tid oc sted vt supra.

I 1534 havde hospitalsforstander Peder Jensen en retssag med Peder Sørensen Ridemand, der under grevefejden havde fået Topsgaard i pant. Da han ikke ville af med pantet, blev han dømt til at aflevere det.

Nr. 119 • Viborg 04.05.1537
Dombog 1, Fol. 66R-66V Mogens Gøye (adel) mod Per Ridemand (bonde) Fredsbrud – hærværk; regnskab (retspleje, ridemænd; ejendom, huse, fredsbrud, hærværk, fiskeri, regnskab)
• Kongen fraværende; 21 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde nedbrudt to huse i Nibe, og fordi denne havde undladt at aflægge regnskab for sildefiskeriet.

12. november 1539 Jørgen Friis til Krastrup havde tingsvidne af 25. august 1539 af Hornum herred, udgivet af herredsfoged Peder Sørensen m.fl., at Jørgen Friis’ fuldmægtig havde været på tre ting og afkrævet Søren Munk en søsterdel i Rodstedgård Troels Dahlerup, bd. I, s. 605.
    Her Iøgenn Friis hagde breff aff Huornwmherrittzting, som Per Seurenssen herritzfogiitt mett flere hagde wdgiffuitt 1539 feria secunda post Bartholomei (25.
    August), lydendes att hans fuldmyndjg hagde ther weriitt 3 samfeltz ting oc esckett aff Seurenn Munck en systerdeell wti Rodstedh gaardtt oc all Rodsted gaardz godz oc opbørsell, kost, thering, skadegieldtt, boo, bosckaff, fee oc fongh etc. Ther epther fick handtt 15 dages breff. Datum Ottonie quarta feria post Martini. (12.11.1539). Item 10 dages breff. Datum ibid. sexta feria post Catharinæ (28.11.1539).
    Item 5 dages breff. Datum ibid. tertia feria post concephionis Mariæ (9.12.1539).
    Seuerynn Muncks budh tog gienbreff y thennæ sag. Datum Sandagger sahbato post circumsicionis domini 1540 (3. januar). Her Iøgenn Friis tog sex wgers steffning y thenne sag. Datum Ottonie sexta feria post cantatæ (30.4.1540). Paa thenne sagh gick dom wti Othhense, quarta feria post exaudi etc. (1.6.1541). Quere in registro nouo minori.

Her på egnen var kun een, der gik fri. Det var Peder Sørensen Ridemand, der havde givet navn til Ridemandsmølle. Han hørte til lavadelen og havde en overgang været foged hos Mogens Gøye, der juli måned 1534 samlede den jyske adel i Ry kirke for at vælge Christian den III til konge.
Peder Sørensen Ridemand havde sikkert været med i slaget ved Svenstrup den 15. oktober 1534, hvor herremændene led et forsmædeligt nederlag. Peder Ridemand flygtede med de overlevende herremænd til Randers, hvor han blev, indtil kongens hærfører, Johan Rantzau, havde nedkæmpet oprørerne. Peder Ridemand i Volstrup fik lov til at nyde sit bondegods. Han havde sandsynligvis boet på Mølgaard, idet det var en enestegård og ikke var underlagt fællesskabet. Da han var en egenrådig herre, havde han nok ikke haft jord sammen med bønderne i Volstrup. Henrik Blome, lensmandens foged på Hald, der havde tilsynet med kronens gods i Viborg stift, indberettede til kongen, at Peder Sørensen Ridemand uden tilladelse havde bygget en mølle på Gabriel Gyldenstjernes grund. Den fik de ham dog til at fjerne. Det værste var, at Peder Ridemand uden at spørge kongen havde bygget en mølle på kirkens og kronens grund. Møllen var sandsynligvis gået i forfald under grevefejden, og Peder Ridemand havde genopbygget den.
Henrik Blome bad, efter at han havde haft et par mænd til at se på møllen, om at Henrik Rantzau (lensmand på Hald), Peder Ebbesen, Oluf Munk, Christen Friis (Sebberkloster), Gabriel Gyldenstjerne (St. Restrup), Jens Thomsen (landsdommer i Nørrejylland), Hans Paaske, Mikkel Nielsen, Erik Høg (Klarupgaard), Jørgen Friis (Krastrup), Oluf Glob og Christen Glob (Pandum) måtte være med til at indride kongensjord og dømme i sagen. Kongen „syltede” sagen, og efter at Henrik Blome var gået af, besluttede kongen i 1542, at Peder Ridemand måtte beholde møllen, mod at han afleverede jord til kronen. Peder Sørensen Ridemand var herredsfoged ved Hornum herred ca. 1537 til 1544, og han hørte til de mænd, som lensmandens foged havde svært ved at styre. I flere artikler om Ridemandsmølle nævnes, at den var grundlagt af Jesper Ridemand. Det er ikke rigtigt. Det var historikeren Arild Hvidt- feld, der levede på Christian den IV’s tid, der byttede om på fornavnet af Peder Sørensen Ridemand og bonden Jesper Nielsen, der fangede skipper Klement under en bro over Lindenborg å.

19. juni 1540 (2)
    Henrik Blome, lensmand på Hald, skriver til kongen om problemer ang. tiendekorn. Endvidere at Peder Sørensen Ridemand i Volstrup, herredsfoged i Hornum herred, da Henrik Rantzaus var lensmand på Hald, byggede en mølle på en grund i Svenstrup tilhørende Gabriel Gyldenstjerne til Restrup. Henrik Rantzau tiltog derfor efter kongens befaling gode mænd, som red markskel og dømt møllen fra Gabriels grund. Peder Ridemand har nu bygget møllen ud i kronens frie enemærke oven- og nedenfor møllen og opkrævet sandemænd til tov om møllen og kronens mark. Da Henrik Blome erfarede dette, red han markskel samme dag sammen med gode mænd og dannemænd og lod læse lovhævder og andre beviser for sandemænd, men de tilsvor imod lov og ret Peder Ridemand den ager og eng, møllen er bygget på. Henrik Blome beder kongen befale Henrik Rantzau, Peder Ebbesen (udstreget), biskop Jørgen Friis, Oluf Munk, Hr. Christiern Friis, Gabriel Gyldenstjerne, Jens Thomsen, Hans Pogwisch, Michel Nielsen (Tornekrans), Erik Høgh, Iver Friis, Oluf Glob og Christiern Glob, at de skal ride markskel og undersøge tovet, da sandemændene er Peder Ridemands brødre, svogre, måger og frænder. Han agter at stævne sandemændene, når ridemændene har dømt og beder kongen at befale lensmand Axel Juel, Aalborghus om ikke at befatte sig med sandemændenes faldsmål, men at sandemændene må komme for kongen personligt. Sagen blev under kongens ophold i Viborg 1542, efter at Henrik Blome var fratrådt, afgjort således, at Peder Ridemand fik arvelig ret til ”støvning og flodmaal” jf.
    Danske Magazin 3,6, s. 334. Danske Magazin 5,1, s. 355-, Henrik Blome og hans Stridigheder med den danske Adel.
    . . . . Aller nadigste herre, giffuer iegh eders koninglige Mat ytmygeligenn till kiende, førsth om thett eders nadis tiende korn, som falden er vdj Henrick Rantzous tijdh here wdj Wiborgs stiightt nu vdj thette aar, szo haffuer jegh forfaredth meth Hans Husum vdj Aalborig, att ther ligger nu hoess hanom aff samme eders nadis korn viidt xl lester maki] och ther tiill metth halfftiende och tivige lester rogh aff tiende korn. Ther fore er Hans Huszom ytmygeligen affh eders koninglige Mat begerendis ethers nadis schrefftligen antworde och willie, huar hand segh poo eders nadis wegne same korn affh hende skall, enten att sellie till eders nadis behoffh eller och at thett forskicke fraa seg, effther som eders koninglige Mtt hanom ther om tiill schriffuendis worder. Aller nadigste herre, werdiges eders nade atth wille wide, att ieg haffuer oc her paa slotthet lyggendis vid xij lester affh same eder nadis thindekorn, som komen er aff twende herrid paa skaffte (Skaftekorn, dvs.: korn, som endnu ikke er hugget) aff Fientherridth och Nørlyngherridth. Er iegh och storligen befrøctendis, ath samme korn skall blyffue forderffuitt, thij at her er gandske føye husrom att legge thett vdj for thett anditth skyld- korn, som ieg behoffuer her til slottz behoffh, och jeg therfore ligge som Hans Huszum moe haalde folck ther tiill, som thett skall om kaste huer anden eller huer tridie dagh.
    Sammeledis eders nadis sund korn, som almogen vdj two herridt vdhj Morss skulle giffue affh thend ferie vidth Sallyng sund, samme korn løber widh x eller xj lester, naar thett tiill samell kommer, flor wden landgildzkorn i samme herridthe, hvilkit jeg och nu ytmygeligenn begerindis er affh eders koningelige Mat, atth eders nadhe ther om wille giffue meg schreffthligen suar, eders nadis meninge ther om same korn skall sællis, eller och edders koninglige Mat wille, att thett andenstedtz skall forskickis till eders nadis behoffh, tha will ieg ganske gierne skicke meg effther same eders nadis schriffuelse. - Koningelige Mat, aller nadigste herre, giffuer ieg eders nadis høgmegtighet ytmygeligenn tiill kiende, ath som eders nadis konninglige høgmegtighett Henrick Rantzou oc (Tilføjet over linien.) mig nu tiil troffuit och befallidth haffuer Wiborigs stiigt, Hald slott och eders nadis tiænnere ther til liggendis paa eders nadis wegne wdj forbedinge och forsuar ath hallue, till huilckitt ieg nu szaa nyligenn kommen er, thij haffuer iegh nu vdj huertt hiørne gandz swyndynde svar trette och anfictinge mett nogre, som seg mod log och rett gerne wille til welde thenom att thage och drage tiill thennom eders nadis och kronens grund och eygendom, saa at nar ieg er paa eth hiørne ath vill fordattinge eders nadis tiennere og gotz, tha ere the paa en anden sted meth nogen be- gyndinge och anheffuinge, szaa at ieg icke vid, huar ieg meg ware taghe skall. Eders nadis høgmectighett will selffue vide, att myn hob er ringe och gandske swag tiill att sette seg emod mange. Aller nadigste herre, szaa er nu eders nadis herritzfogitt vid naffn Peder Ridemandh vdj Wolstrop i Hornumherritt liggendis vdj Aalborigs leen, huilchen same Peder Ridemandh tiillforn wdj Henrick Rantzous tydth haffde bøgde en mølle paa Gabriell Gyldenstierns grund metth vrett, och Gaffbriell ther fore haffde thagitt eders nadis beffallynge tiill nogle gode mend, som meth same eders nadis beffallyngs breffh rede paa grunden, som samme mølle bøgd war, och ther metth wpdreff oc vpdømdte møllen aff Gabriels grund. Nu, aller nadigste herre, haffuer szame Peder Riidemand bøøgd same mølle myt wdj eders nadis frii enmercke agger oc eng, som jndstablid oc indstenid er oc met twende laffheffder jnduardt tiill stigthett, then ene laffheffd lyuder iije aar oc thend anden heffd ijC aar, och er thett eders nadis grund bode offuen for møllen oc nedenfore, och dam oc aa jndtill mythstrøme, och er skiellige beuisninge mett sywnsmend affh trendhe om liggendis herridth. Ther offuer Peder Ridemand wpkraffuitt sandemendh atth giøre theris toffw om same mølle och eders nadis marck, meg vaduarindis. Saa er ieg ther ynder komen wdj forfaringh, atth hand saadan handell for hinder haffde. Thij red ieg samme dag metth nogen godemend oc dandemend, szom oc forstande haffde ther paa marcken, och lodt lesze laffheffder oc andre beuistninge for sandmend, huor vidt och bretth eders nadis grund oc enmercke seg strecker, men kundhe dog jndtitt hielpe anditt, end sandmend strax swore och ginge Per Ridemand al thend ager oc eng tiill samme mølle, som saa bøgd er vdj eders nadis frij enmercke, och meg thett paa eders nadis wegne fraa slett emod al log, skiell oc rett, emod laffheffder oc alle beuisninger, som oc met sten oc stabbell sywnligen war oc gandz obenbar. Nadigste herre, nu beder ieg och gandz ydmygeligen begierer, att eders koninglige høgmectigkett will wnde mig eders nadis befallyngsbreff till tyssze gode mendh, som er Henrick Rantow, Peder Ebbeszen, (Atter indstreget.) bistop Jørgen Friis, Oluff Munck, her Christiern Friis, Gabriell Gyldenstiernn, Jens Tamszen, Hans Paauiske, Michell Nielsszen, Erik Høøgh, Jffuer Friis, Oluff Glob och Christiern Glob, att thissze forne gode mend motthe thenom forsamble att ride paa same grund, som thend Peder Ridemandz mølle bøgd er, att grandske och dørre effther beuisninge, om sandmend haffue suoridt rett eller vrett, thij atth sandemend ere Peder Ridemandz brødre, suager och frender, som same sandmendzedt suoridt haffuer. Tisligeste haffuer icke heller Peder Ridemand nogen vindisburd enthen breff eller bogstaff beuisninge vdj nogen [maade], men weldeligen mett forbemelt hans slegt oc burd tager seg thett paa tili mod al rett. Schreffuit paa Haldz slott leffuerdagenn nesth effter Botulphi dagh (19 Juni) anno domini mdxl. Eders nadis williger och wnderdaninger Henrick Blome.

20. juni 1540 (3)
    Henrik Blome, lensmand på Hald, fortsætter skrivelse til kongen angående en mølle som Peder Ridemand i Volstrup, herredsfoged i Hornum herred, i Henrik Rantzaus tid som lensmand på Hald har bygget på en grund tilhørende Gabriel
    Gyldenstjerne til Restrup. Danske Magazin 5,1, s. 355-, Henrik Blome og hans Stridigheder med den danske Adel.
    Kiereste, nadigste herre, effther thij att Peder Riidemandh saa mett sandhe mend, som ere hans brødre, suaggere, mager oc frender, szaa dristeligenn emodt log oc rett, stabell och sten, laffheffder och alle andre skiellige beuisninger haffuer suorid tiill segh saadanne eders nadis høgmegtichettz agger oc engh, grund och eygendom, huilchett hand jngen beuisninge eller rett till haffuer, tha hobes meg, at gud giffuer meg ther naden till, at iegh same partiske sandmend vil paa eders nadis vegne, (Et ord maa være udfaldet: stævne eller straffe eller lignende) nar ridemendh haffuer dømpt. Saa er ieg affh eders koninglige Mats gandz ytmigeligenn begerindis, ath edders nade ville thett forschriffue tiill Axel Jull, (Axel Juel var da lensmand på Aalborghus, hvortil Hornum Herred hørte) atth hand eller nogen anden seg icke befatther mett same sandmendzs faldzmoll vdi nogen mode, men ath sandmend selffue motthe kome for eders koninglige Mat och for eders nade personligen vpfeste same theris fald, naar eders koninglige høgmegtighett først blidt i landitt kommendis worder, paa thett att etther nade ther metth motthe vdj thend sag kome wdj videre forfaringe, om sandmend haffuer giordt medt logenn eller emodh. Thette er affh eders koninglige Mat myn ytmygeligge bøøn. Eders koninglige høgmegtighett endnu then heligtrefoldighet befalendis.

1542 (7) Peder Ridemand, herredsfoged i Hornum herred, fik brev, at kongen tillader ham at beholde opstemning og flodemål til en mølle, han har opbygget mellem Svenstrup og Volstrup, selv om opstemningen breder sig ind på kronens og kirkens ejendom. Dog skal han udlægge lige så god jord til Christoffer Rosenkrantz, lensmand på Hald, på
kronens vegne, og til kirken. Tegnelser over alle lande, Danske Magazin 3,6, s. 334.
Per Rymandt et breff, at ko: haffuer wnt ham den støffnyng oc flodemoell arffligen at maa beholde, som then mølle, han emollem Suenstrup oc Wolstrup mark haffuer wpbøgdt, som den fyndes at støffue paa wor oc Suenstrups kirckis grwnd oc egendom doch saa, at hand met thet furste wdlægger Christoffer Rosenkrans på hans naadis oc forne Suenstrup kirkis wegne saa goed jord wdi hiede, agger eller eng, som wij sandingen kand forffaris then støffuer fraa forne Suenstrup Kircke. Jehan Fris canssellarius.