Ole Munks Slægtsdatabase

Dimitteret fra Viborg Latin Skole 1693, indskrevet ved Universitetet 24. Juli sao af Rektor
O. Rømer, som han udvalgte til privat P ræceptor, tog Baccal. Gr. 11. Maj 1697, Magister
1 1 . Maj 1706. Rektor ved Nyborg Skole 1 702-14. 1714 Professor designatus ved den latinske
Skole i Odense, noget senere Konrektor. 1731 Professor eloqventiæ ved Odense Gymnasium
og Rektor. Afgaar 1748.
Holbeck, Odense By's Historie, S. 210 :
Rektoren i Nyborg, Magister Thomas Aabye blev 1714 Professor designatus ved Odense
Gymnasium, d. V. S. han fik Løfte paa en Gang at blive Professor ; da han noget senere
blev Konrektor i Odense, ansøgte h an om at faa Lov at holde Forelæsninger paa Gymnasiet,
men Professorerne satte sig bestemt derimod.
De mente, at det var imod Praksis og Fundatsen.
Aabye siger, at han i sit 12 Aars Rektorat i Nyborg, alene dimitterede ligesaa mange
Studenter hvert Aar, som de ved Gymnasiet var mange Professorer om at besørge, han
vilde særlig læse over Emner, som ellers ikke behandledes ved Gymnasiet, som Urters og
Stenes Kendelse, Navigations- og Fortifikations Fundamenter, til Gavn for de Elever, som
ønskede det, og for Fædrelandet.
Han forstaar ikke, at det kan fortry de Professorerne "med mindre, som jeg dog ej
kan tro, det maa fortryde dem, at jeg, so m en fremmed, skal komme ind i dette sammenbundne
Svogerskab, der nu i saa lang Ti d har ligesom arveligen besiddet Gymnasium" .
Det havde sin Rigtighed, o g d e bleve meget fornærmede.
De dængede hinanden til, og Ordene var stærke, men Argumenterne er undertiden
noget svage.
Biskoppen støtter Aabyes Ansøgning ( Chr. Muus ) .
Her skal ogsaa omtales en Provsteretssag mellem Rektor, Prof. Thomas Aabye og de
oprørske Mesterlectianere. Se Odense Provsties Domprotokol fra fol. 896-fol. 104.
Fynske Samlinger Ill, S . 94 :
Der indtraf nemlig i den latinske Sko le i Odense i Slutningen af Aaret 1733 en Begivenhed
af en saa usædvanlig og betænke lig Art, at Rector, der synes at være bleven bragt
ud af Fatning derved, i sin Forlegenhed greb til det Middel at henvende sig til Biskoppen
med Klage over Disciplenes Adfærd, en Udvej, som han vistnok bagefter bittert fortrød
at have valgt.
Biskoppen anmoder Stiftsprovsten H ans Bloch 9. December 1733 til at lade indkalde
saavel Høreren Monsr. Blichfeld, som Dis ciplene, som de andre Hørere i Skolen.

• Det d rejede sig om, at Blichfeld h avde slaaet en af Mesterlectianerne, fordi han
  var utilfreds med hans Opførsel. -
  Vidneexaminationen foretoges for det meste af Rectoren, Prof. Aabye.
  Første Møde endte med en Kendelse af Provsten, og næste Møde ansattes til 19. December
  og var stormfuldt. Der holdes igen Møde om Mandagen, og der vrøvles frem og
  tilbage.
  Under Møderne optræder paa de op rørskes Vegne 2 Procuratorer nemlig Preben
  Langsted og Boye.
  163
  Dommen efter Biskoppens Copiebog, fol. 65 f.
  Til Professor Aabye.
  Af det over Disciplene i den øverste Lectie her i Odense Latine-Skole, formedelst
  deres Opsætsighed i at udløbe af Skolen den 9. December 1733 i deres Rectors Nærværelse,
  førend deres Skoletimer vare til Ende, medvidere deres usømmelige Opførsel holdte Provste-
  Forhør, sluttet d. 21. December sidst afvigte Aar, har jeg fornummet : 1 ) at Disciplenes
  Klage over den Tort, som de formente sig alle at være vederfaret, ved det at Collega 5tæ
  Classis Monsr. Blichfeld havde givet en af dem et Par Ø refigen, hvorpaa de har grundet
  at den anden deres utilbørlige og højst st raffærdige Omgang, er aldeles uden Grund ; thi
  det er befunden, at Disciplen Jacob Fugl h ar selv forvoldet sig de Ørefigen, ham er given,
  idet han med Stivhed og Studsighed har opsat sig imod Høreren, da han paa sit Embedes
  Vegne var skyldig til at holde Orden og S kik blandt Disciplene baade i Kirken og Skolen
  i Rectoris Fraværelse, med Sagtmodighed lastede ham for hans Stimen og Larmen.

2. Aabye faar Lov at give dem en al vorlig Advarsel og til Hørerne siges :
   "Høre rne derimod haver at forholde sig efter leges scholasticas, og skulde nogen af
   den øverste Lecties Disciple understaae sig med Opsætsig hed og Foragt at begegne Hørerne
   enten inden eller uden Skolen, især paa de Steder, hvor de ere satte til at holde Orden
   og Skik blandt Disciplene, da haver Høre rne Sligt for Rectori at andrage, at de Skyldige
   alvorligen kan blive afstraffede .
   Odense, d. 13. J a n . 1734.
   C. Ramus.
   At Disciplene efter at Biskoppen hav de antydet, at de skulde straffes med Riis og
   paa deres Beneficier, ikke ere slupne med helt Skind, er vistnok utvivlsomt, men hvori
   deres Straf har bestaaet, er ikke let at udfinde af Mangel paa Optegnelser.
   Deres frie Kost har vel de fleste mi stet for kortere eller længere Tid.
   Wad. 4., S. 79 :
   Prof. Th. Aabye køber en Gaard i K orsgade ved Auktion 1730 ( Hjørnet af Korsgade
   og Vestergade - nu Nr. 1 -) , Priorgaar den kaldet, Gaarden havde tilhørt Landsdommer
   i Fyen, Jens Lassen.
   To Døtre af J. L., Fru Kleppinck død 1735, og Frk Anna Margrethe Lassen død 1738,
   ejede Gaarden, men maatte for at udred e Skatter m. v. opgive den ved Højesteretsdom,
   heldigvis til en human Kjøber, Prof. Tho mas Aabye, der erklærede for sig og sine A rvinger,
   at Damerne deres Livstid ligesom hi dentil maatte bebo og besidde og leje, til hvem
   de vilde, Gaarden, mod at svare Capitalens Rente samt Skatter og vedligeholde den. ( Odense
   Skjøde og Pantebog, IX 300 ; Auctionspro t. 1729-39 123 f. ) .
   I Nybo rg 1 714 rov Johanne Marie Lerche, døbt i Nyborg 1 . April 1690, t i Odense 1726,
   begr. i Aaby..rnes aabne Begravelse i Nyborg Kirke.
   Dt. af Borgmester og Tolder Dines Laurid søn Lerche i Nyborg og Appollonia Lund.

Begravet i Aabyernes åbne begravelse i Nyborg kirke