Ole Munks Slægtsdatabase

Jacob Otlesen var Søn af Otto Jakobsen, Præst til Volstrup-Hørby, og Lisbeth Pedersdatter 1). Efter at han 1660 var bleven Kapellan hos Faderen, blev han 1661 1/1 af Menigheden valgt til Præst i Ingstrup og blev Provst 1677.
Han var en kundskabsrig og myndig Prælat, der sikkert har raget op over de fleste af sine Stands­fæller, men han synes ikke at have været elastisk nok, saa han idelig havde Stridigheder, særlig med Præsten i Jetsmark, Svend Lemvig, der ogsaa var en »haard Hals«; (se under Jetsmark). Gjessing siger i Fortalen til »Jubellærere« 1. Bind, at hans Moders Moders F a d e r2 *) var Jubellærer og paa visse Steder en mærkelig Mand, hvorved vel er at forstaa en betydelig Mand. Er det end gjennem hans Processer, vi mest har Lejlighed til at lære Jacob Ottesen at kjende, have vi dog ogsaa nogle mere fredelige Efterretninger om ham, det vides saaledes, at han 1696 som særlig kyndig i Lægekunsten blev Medlem af Provsteretten, som skulde undersøge den thistedske Besættelsesag 3), endvidere vides det, at han paa egen Bekostning lod bygge et Skolehus i Ingstrup 4)og 1666 gav han og Hustru 2 Lysestager til Ingstrup Kirke. Han hævdede med Held Ing­strup Præsts Fiskerirettighed i Ingstrup S ø 5), og følgende Notits af Kirkebogen vidner om, at han ogsaa forstod at hævde sin Stilling lige over for Menigheden; »1700 4/8 stod Marqvor Christensens Kone, Maren Christensdatter, og hendes Fader Christen Gulbor aabenbar Skrifte, fordi de trodse- ligt havde svaret Præsten paa hendes Bryllupsdag«.

At Jacob Ottesen har sat Pris paa, at hans Børn og Stedbørn fik en god Undervisning fremgaar af, at man efter Oplysninger i Kirkebogen finder en næsten uafbrudt Række studerede Mæna i Præste- gaarden, saaledes 1662 Hans Jørgensen af Sæby, 1665 Thomas Knudsen Sæbyensis, 1666 Jacob Thuesen eller Thudmæus (se Degne), 1671 Thomas Caspari (Tauber II, 31), 1673 Peder Nielsen, 1675 Jens Koch (Tauber I, 77) og 1678 Laurids Christensen Skavbo (Tauber I, 114).

1690 havde han Proces med Landsdommer Jens Lassen til Grubbesholm angaaende noget Korn, som han ved Laurids Thomsen, Skoleholder, havde ladet bortføre fra Jens Chr. Trøjborgs Ager paa Brødslev Mark. Den .nævnte Bondes Sted tilhørte Jens Lassen, der lod Sagen føre ved sin Broder, Raadmand Laurids Lassen i Aalborg1). Bonden var kommen i Restance med sin Landgilde, og Jens Lassen havde derfor ladet sig tilvurdere den paa Marken henstaaende Sæd, men da Præsten havde forstrakt Bonden og hjulpet ham paa for- skjellig Maade, kom han Jens Lassen i Forkjøbet og tog Kornet med Bondens Samtykke. Præsten blev derfor indstævnet for Herredstinget, hvor Sagen dog afvistes 1690 10/10, fordi den ikke først havde været behandlet ved gejstlig Ret. 1691 16/2 blev Sagen saa behandlet ved en saadan i Biersted Kirke, men Jacob Ottesen begjærede Sagen udsat 1 Maaned »formedelst hans Svaghed«.
1691 16/3 samledes den gejstlige Ret paany i Hvorup Kirke. Jacob Ottesen mødte ved Laurids Andersen ?i Gandrupgaard og gjorde gjældende, at Laurids Lassen ikke havde ladet bekjendtgjøre, at ingen maatte handle med Jens Trøjborg; endvidere, at Laurids Lassen ikke kunde bevise, at Jacob Ottesen havde ladet saa i Jens Trøjborgs Jord, saaledes som paastaaet. De 30 Kærver, »halvmodne og ganske vage og ringe« vare overladt Præsten af Jens Trøj­borg, ikke alene for den Forstrækning, Præsten havde ydet ham til Skatter og nødtørftig Under­holdning, men ogsaa for 4 Aars Tiende, og Jens Trøjborg havde faaet Halmen igjen. For den Villig­hed, Præsten saaledes havde udvist overfor Jens Trøjborg og andre af Jens Lassens Bønder, havde Præsten »formodet« sig »mere Høflighed og Tak, end Æ res og Ufreds Eftertragtelse«. Efter at For­søg paa at bilægge Striden vare mislykkede, idet Præsten ikke vilde betale de 10 Rdl., som Laurids Lassen gjorde Fordring paa, blev der afsagt Kjen- delse, hvorved Jacob Ottesen frifandtes for Tiltale 1).
Det var dog Laurids Lassens Agt at lade Sagen gaa videre, men formedelst Mag. Peder Reenbergs og Borgmester Brunows Mellemhandling blev Sagen forligt i Brunows Hus i Aalborg2 *).