Ole Munks Slægtsdatabase

Røgelhede i Hellevad Sogn tilhørte 1465 Clemen Slage, og nævnte Aar toges Tingsvidne af Jerslev Herredsting, at han undte Poul Nielsen i Horsens 1 Gaard i Hvorup og 1 Gaard i V. Hassing for Medgift med hans Søster (Æ. d. A. III. 56).

(Klemen Siage var en af Vendsyssels største knaber og 1480 og 1494 herredsfoged i Jerslev herred; den gamle forfatter Peder Dyrskjøt mener, han var adelig, hvilket dog næppe er troligt).

1465 tages sognevidne af Hallund Kirkegård, at den lovhævd som Glemen Hansen havde gjort på Røgelhede og benævnt sted fra sted, at han eller hans forældre aldrig havde jorden i deres hånd og hævd, og Clemen Hansen, der ant. eridentisk med Clemen Slage, synes således at have indværget mere jord, end han kunne få hævd på

Den lovhævd der er nævnt fremgår af et ”Sognevidne” fra 1465, som her er gengivet efter C.Klitgaard i hans bog om Hallund sogn, som igen har det fra et gammelt dokument i Rigsarkivet:
”Pær Bang Sognepræst i Hallindh, Oluff Persson Præst paa Segelstropp, Jæp Abelgardh, Las Jahanssen Væbnere, Las Bærtelssen, Pær Vigilssen, Jes Olufssen, Nis Nielssen og Pær Jonssen.
Søndag før Guds Legems Dag, som kaldes Trinitatis Søndag, paa Hallindh Kirkegaard fik velbyrdige Svend Jes Thammessen Foged paa Segelstropp et Sognevidne med 24 gamle Dannemænd: Jes Olsen i Aldropp, Oluff Poulsen sstds., Pær Persson i Helleuad, Las Smidh, Nis Nielssen i Daall, Las Poulssen i Aldropp, Jes Nielssen sstds., Per Trogelssen, Jæp Michelsen, Las Jensen, Per Perssen i Hollenstet, Jebs Jensen, Oluff Tygerdsen i Halindh, Las Ericksen i Aldropp, Michel Laurensen, Jes Laurensen i Halindh, Poull Palnesen, Jes Jensen i Aldropp, Nis Jesen i halind, Helly Kock i helleuadh, Michiell Nielssen i Hollenstet, Oluff Jensen, Marquardh og Nis Diegen; hvilke vidnede, at dem vitterligt er, at Clemet Hanssen, Hans Kiledssens Søn i Røgelhede, gjorde hans Lovhævd fra Nødævodet vester ud langs med Helleuatz bæck indtil Rosbæck, fra Rosbæck nør gennem Langesigh ned til Kiølsheedh aa langs ud med Helym bæck øster indtil Røtzlundh vat, fra Røtzlundh vat tvært over heden og sier skorn marck og sønder igen indtil Nødævodet til sin rette Endel, som hans Lovshøringe sagde ham Lov af Hænde og mælte stadfeste at blive, en Del af Aldropps Marks feligh, en stor Del af Helleuatz Marks fellæ, en stor Del af Leem og Brekiær Præstegaards fælle og Helleuatz kyrckæ fellæ bort, som meste er, en stor Del af Hallindæ og Hallindæ Kirkes fellæ og en stor Del fra Kyølsheet og Kyølsheet gordh og Mølles fellæ bort, huilkæ Clemet Hansen aldrig eller nogen af hans Forældre fik eller havde i Hævd i nogen Mands Minde til Endel, men har ligget i fri brugelige fellæ ukært i 100 Aar og længer, end nogen mand kan mindes.
Med vore Indsegl. Givet (osv.) ”.
C.Klitgaard har desværre ikke helt gengivet det gamle sprog, men har tillempet det til nutidsdansk - og jeg har ikke haft fat i det gamle skrift, så jeg kunne have gjort det - men alligevel er det måske godt med en ”oversættelse” og forklaring:
”Per Bang, sognepræst i Hallund, Oluf Pedersen, præst på Sejlstrup, Jeppe Abildgård, Lars Johansen væbner, Lars Bertelsen, Peder Vigildsen, Jens Olufsen, Niels Nielsen og Peder Jonsen.
Søndag før Guds Legems dag, som kaldes Trinitatis søndag, på Hallund kirkegård fik velbyrdige svend Jens Thomsen, foged på Sejlstrup, et sognevidne af 24 gamle dannemænd: Jens Olsen i Allerup, Oluf Pedersen sammested, Peder Pedersen i Hellevad, Lars Smed, Niels Nielsen i Dal, Lars Poulsen i Allerup, Jens Nielsen sammested, Peder Truelsen, Jeppe Mikkelsen, Lars Jensen, Peder Pedersen i Hollensted, jens jensen, Oluf Tygesen i Hallund, Lars Eriksen i Hollensted, Mikkel Laursen, Jens Laursen i Hallund, Poul Palnesen, Jens Jensen i Allerup, Niels Jensen i Hallund, Helle Kok i Hellevad, Mikkel Nielsen i Hollensted, Oluf Jensen, Markvar og Niels Degn – som bevidnede at det er dem vitterligt, at Clemen Hansen, Hans Kjeldsens søn i Røgelhede, gjorde hans lovhævd (fremførte sin lovmæssige ret ,til jord) fra Nødvadet (kvægets vadested – nød=kvæg) mod vest langs med Hellevads bæk indtil Rosbæk, fra Rosbæk mod nord igennem Langesig (en lang eng eller fugtigt område) ned til Kjølske og langs med Hellum bæk mod øst indtil Rødslunds vadested tværs over heden og de særligt indskårne mærker (skel blev markerede med mærker indskårne i træer eller med særlige sten) og mod syd igen indtil Nødvadet (kvægets vadested) som sin retmæssige Endel (som kun hørende til hans gård), men de der hørte på hans retskrav sagde, at loven ikke var med ham, og at det skulle slås fast, at en del af det (jorden) var Allerups fælled, en stor del Hellevads fælled, en stor del Lems og Bredkær præstegårds og Hellevad kirkes fælled, som er det meste, en stor del af Hallund og Hallund kirkes fælled, og en stor del af Kjølske og Kjølskegård og mølles fælled, som Clemen Hansen eller hans forfædre aldrig i mands minde havde fået eller haft hævd på som eneeje, med at det har ligget som fælled til frit brug i 100 år og længere end nogen kan mindes.
Vedhæftet vores segl. Givet (osv).”

Clemen Slage, der nævnes som herredsfoged i Jerslev Herred i 1480, 1483 og 1494.

Peder Dyrskjøt kalder Clemen Slage adelsmand og hævder at de svenske grever Oxenstierna stammer fra ham, endvidere at Clemen Slage solgte sin del af Røgelhede til landsdommer Mogens Munk (1470-1558), hvorfor hans efterkommere blev tvunget til at sælge deres parter til sønnen Peder Munk, fordi de havde giftet sig uadeligt. Dyrskjøt havde haft skøder der omhandler disse salg, men de var forkommen fra ham i svenskekrigens tid i 1658.

1480 var Clemen Slage i Røgelhede Herredsfoged i Jerslev Herred og regnes af Dyrskjøt for adelig (Ny kgl. Saml. 40, 746).

1483 gav han en Bøgeskov paa 12 1/3 Svins Olden til sin Sognekirke i Hellevad (Danske Atlas V, 291). Det er den senere saakaldte Kirkeskov i Hellevad S.

1489 udstedte han Stad- fæstelsesbrev paa det Gods, som hans Forældre havde afhændet til Hundslund Kloster, i Særdeleshed paa en Gaard i Hellevad (Æ. d. A. III. 4).

Torsdag efter Fastelavns Søndag 1494 [o: 13. Febr.) lod Mourids ,Nielsen Gyldenstjerne til Aagaard paa Jerslev Her reds Tins! udfærdige et Pergaments Tingsvidne  Udste derne var C]lemen Slage, Tingfoged, Morten Jensen, Foged paa Sejlstrup, Josef Eriksen, Foged paa Restrup, Jes Sme~ i Elkær Hans Bonde i Øster Gerndrup, Anders Bonde 1 Tylstrup, 06 Anders Laurid5,255]sen i Øster Kornum  i Følge hvilket ha; lovlig med Lovhævd havde i n d værget følgende 5]Gaarde og Gods: Først en Gaard i V. Brønderslev, Clemen Gundisøn iboer ' med al G aar d ens rett Til" ...

Striden var dog ikke dermed endt, og 1492 tog Klosteret Tingsvidne om Markskel mellem Øster og Vester Brønderslev, og 1494 tog det atter Lovhævd paa Munkelykke med mere Gods efter forudgaaende Sandemands- tov, der var saalydende13), og hvorom Herredsfoged Klemen Siage i Røgelhede med flere udstedte Tingsvidne Torsdag efter Set. Mathias Dag 24. Febr. 1494, at de nævnte Dag paa Jerslev Herreds Ting havde set og hørt, at 8 Dannemænd vidnede, at de i Dag havde set og hørt, at Sandemændene i Jerslev Herred
»kundgjorde deres Tov og Sandemands Ed, som de gjorde hos (o: ved) Munkelykke, Børglum Klosters Gods i Øster Brønderslev, eftersom de var lovligt tilkrævet af Tinge, imellem Guds Hus og Bonden i saa Maade, at fra den Sten, som de satte ved den Fæbro, Og til en Sten, som stander paa lieden østen Vintervejen, og saa vester til den tredie Sten, som stander vesterst paa Odden, og fra den Sten og saa sønder igennem Ellelund til en Pæl, som stander hos en Eng, som kaldes Bertels Eng og nu ligger til Burholt, og sønden og østen om forskrevne Bertels Eng og nord til en Pæl, som stander østen Vester Drettesholm, og saa nord til Lille Engbæk, østen om Burholt til en Sten, som stander ved forskrevne Bæk østen Burholt sønden Diget, og saa fra den Sten ret nord med Bækken omkring Hollumgaard udi den Bæk, som løber fra Jerslev Herreds Ting (o: Løkkebækken) og saa vester ad Hollum- gaards Møllested med Damsted og fri Flodsted paa begge Sider, og siden vester ad Bækken fra samme Møllested omkring Kirkeholm og omkring Munkelyk-kes Gaardsted og midtstrøms i Bækken til den Sten, som stander ved Fæbroen igen; — alt det, som dér indenfor findes, som er Munkelykkes Gaardsted, Ga- beraffns (o: Gabriels) Gaardsted16), Burholt, Hollum- gaards Gaardsted med det forskrevne Møllested og Kirkeholmen, svor forskrevne Sandemænd til Børglum Kloster for en fri Endeismark efter gamle Breve og gode gamle levende Dannemænds Røst, som tilstede var, der dc svor, og ingen Mand at have Del eller Fad- lig udi med forskrevne Kloster i nogen Maade, og der udenfor svor de Børglum Kloster fri Fællig til alle Bjerring saa langt vester og sønder, som Markskelling findes imellem Øster Brønderslev og Vester Brønderslev Sogne, til disse forskrevne Byggesteder, som forskrevne Kloster har haft i fri havendes Værge og rolig Hævd saa længe, som længst kan mindes af nogen, der nu lever. Item vidnede forskrevne 8 Dannemænd, at forskrevne Sandemænd kundgjorde samme Tid det Markskel, som de gjorde mellem Øster Brønderslev og Vester Brønderslev Sogne fra den Skelsten, som stander i Tingsigen hos (o: ved) Jerslev Herreds Ting og saa vester med Bækken mellem Nibstrup og Øster Brønderslev undtagen Hollumgaards Møllested, som haver Flodstcd (til) begge Sider ved Bækken, og saa vester med Bækken, saa han løber mellem Munkelykke og Vester Brønderslev, som det Brev derom ydermere viser«.

P. Dyrskjøt, der bl. a. ogsaa nedstammede fra Familien Slage (Langebeks Exc., 187) siger, at Clemen Slage solgte sit Gods til Landsdommer Mogens Munk, hvorved hans Medarvinger blev tvungne til at sælge deres Parter til Sønnen Admiral Peder Munk, fordi de vare gifte i ufri Stand, og Dyrskjøt havde herom et gammelt Skjøde (Jv. S. 1 111 252).

Peder Dyrskjøt henregner ogsaa ham til Adelen og fortæller, at han solgte sit Gods til Landsdommer Mogens Munk (ca. 1470—1558), hvorved hans Medarvinger blev nødt til senere at sælge deres Gods til Landsdommerens Sønnesøn Admiral Peder Munk (1534—1623) til Sæbygaard, Hammelmose, Vrejlevkloster m. m.,1) men Røgel- hede stod dog 1525 og 1568 som Selvejergods, og først 1576 fik Peder Munk Kronens Rettighed (Herligheden) i Gaarden. Dette Selvejerbondegods’ Historie er iøvrigt for indviklet til her at udredes.