Ole Munks Slægtsdatabase

1500 og 1501 nævnes Peder Nielssøn i Røgelhede sammen med flere andre Selvejere som Vidner paa Jerslev Herreds Ting, da Børglum-provsten Anders Valkendorf fik Tingsvidne angående Skel mellem Manna og ø. Hjermeslev og sidstnævnte Aar, da han tog Lovhævd paa Hammelmose, Stavad m.m.
[Repertorium Diplom, o. s. v. 2. V. 297, 362.]

Peder Nielsen var i 1520 sammen med Anders Svendsen i samme gård (Røgelhede) og flere medudstedere af prior Anders Hacks lovhævdsbrev på Hundslund Klosters fæstegods i Jerslev Herred.

Han var ligeledes 1520 sam m en med Anders Svendsen i Røgcl­hede og flere Medudsteder af Prior Anders Hacks Lovhævdsbrev paa Hundslund Klosters Fæstegods i Jerslev Herred1 * 3)

I jordebogen 1525 for Astrup Len anføres at Peder Nielsen i Røgelhede har Kong Christians brev og giver af Røgelhede, Kærsgård og Klokkerholm ½ td. smør for al tynge foruden gæsteri. De nævnte gårde blev senere ved at være et samlet god skompleks til omkring år 1700.

I en Jordebog over Aastrup Len fra ca. 1525®) an­føres, at Peder Nielsen i Røgelhedc har Kong Christi- erns Brev og giver a f Røgclhede, Kærdzgaard og Klok- kcrholm ’/z Td. Smør for al Tynge foruden Gæstcri. Røgclhede, Kærsgaard og Klokkerhol in m. ni. blev se­nere ved at være ct samlet Godskompleks indtil ved Aar 1700, og det kongelige Brev, her omtales, og hvori Herlighedsafgiften anføres, var formentlig udstedt af Christian II, der 1.516 havde tilskrevet Befalingsman­den paa Aalborghus, Niels Clcnimensen, om »den store Brøst, Forsømmelse og Uskikkelighed«, der fandtes i adskillige Herreder lios Kongens og Kronens Bønder i Aalborghus Len og andet Steds, Kronen til Skade, og Niels Clcminensen fik derfor Ordre til at faa Forhol­dene i Orden 1).
[Suhm s nye Samlinger, I. 157]

1532 var han sammen med en del andre selvejerbønder rebsmænd til Lendum Mark i Vennebjerg Herred.

Peder Nielsen blev født omkring 1475 og døde før 1537. Han var bosat i Røgelhede, Hellevad Sogn. Han var antagelig gift med en datter af forgængeren i gården Clemen Slage.

Det vides ikke, hvorledes det gik Peder Nielsen og Anders Svendsen i Klcraensfejden; m en R øgelhede­godset vedblev efter Fejden at være i Bondeeje, og det inaa derfor være blevet gcnindløst fra Kongen, selv om vi ikke nu kender det derom udfærdigede Dokument, antagelig fra 1542, da andet Bøndergods i Vendsyssel ses at være blevet indløst.