Ole Munks Slægtsdatabase

I Rødding Sogn var 1541 36 Gaarde og i Krejbjerg Sogn 40 Gaarde. I Rødding Sogn ligger Gaarden Spøttrup, som Biskoppen 1404 fik Skøde- og Gavebrev paa af Her Johan Skarpenberg ,1) som vel har arvet den efter sin Morfader Niels Bugge, som 13.3 fik Skøde paa alt det Gods i Rødding, som Her Christen Knudsen havde faaet med sin Hustru Kirsten. (1 se. d. Archiv-Reg. II, 348.)

13. maj 1406 Rettertinget, borgen Aalborg. Kong Erik tildømmer kronen Hedegaard samt gods i Nibe og Klæstruplund i Vokslev sogn. Det er sikkert Hedegaard i Bislev sogn. Til stede var bisperne Bo i Århus, Peder i Børglum og Lave i Viborg samt Peder Nielsen Gyldenstjerne til Aagaard, Jens Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg, Erik Nielsen, Johannes Skarpenberg, Stig Munk, Jakob Kirt og Palle Kirt, Thomas Mogensen (Sefeld), Jens Nielsen (Munk?) og Christian Nielsen (Munk?) og kongens justitiario Jens Svendsen Bryms.

RA, NKR nr. 2044. Gl.sign.: Nørrejylland 104e. Perg. Rettertingssegl. Påskrift: translatum est. Kongens ark. Omtalt i ÆA I, s. 24: Item eth breff giffuit pa rettertingh i huilcketh kronen tildømes Hethegardh, Nypæ gotz oc Clæpstorplundh. (Aleborgs læen). Dat. Aleburgis anno ut supra. L. Dipl. og Harry Christensen, Nibe, s. 12. Rep. I nr. 4766.

Ericus rex. Crast. Nerei et Achillei Aleburgis in placito nostro justitiario coram nobilibus et discr. DDn. Boecio Arusiensi, Petro Burglanensi, Lawone Wiburgensi episcopis, Petro Nicolai de Agard, Johanne Nicolai de Awendsberg, Erico Nielssen, Johanne Scarpenberg, MM., Stigoto Munk, Jacobo Kirt, Palnone Kirt, Thoma Magni, Johanne Nicolai, Cristerno Nielssen et aliis, ipsi placito presidentibus, ex antiquis apertis litteris compertum est, bona Hethegard, Nypægots, Clæpsterplund corone Dacie pertinere. Nos eidem dicta bona adjudicamus, inhibentes etc. Datum etc. nostro ad causas sub sig., teste Johanne Swenonis Bryms justitiario nostro.

Johan Skarpenberg
Hr. Johan Skarpenberg, søn af Gotskalk Skarpenberg og Elisabeth Bugge. Han skødede 1404 Spøttrup i Salling med tilliggende til bispen i Viborg (ÆA II s. 344, 348).
Dette gods omfattede i 1540’erne omkring 41 gårde og 40 gårde i et nabosogn, som formentlig oprindelig hørte til Spøttrup.1 1407 skødes yderligere Ejstrup Hovgård (Store Brøndum sogn, Hellum herred) arvet efter Niels Bugge til bispen, og 1408 testamenterede han gods i Mønsted (Fjends herred) til Viborg Domkirke, Resengård (Resen sogn, Hindborg hrd.) og gods i Intrup (Lyby sogn, Salling), som havde tilhørt Niels Bugge gik vel samme vej (ÆA II s. 283, 203, 353). 1404 solgte han Stokkebrogård (Gjerrild sogn, Djurs Nørre herred. med mølle og 19 gårde, som var arv efter Niels Bugge, til hr. Peder Nielsen (Gyldenstjerne) (Eline Gøyes Jordebog s. 267, jf. 27/9 1348). I 1411 skødede han Tranholm (Klovborg sogn, Vrads herred) med mølle og ca. 31 gårde til Marg. (ÆA I s. 4, Molbech &Petersen nr. 7). 1413 skødede han hovedgården Højris på Mors til Børglum Kloster (ÆA III s. 102). Langt senere kan det konstateres, at kronen besad tre godslen: Lund hovedgård og birk på Mors (som Johan Skarpenberg skriver sig af 1404 og 1413), ”Skarpenbergs gods på Mors” samt ”Skarpenbergs gods i Salling og Fjends herred.” Sidstnævnte omfattede i 1540’erne 31 gårde.2