Ole Munks Slægtsdatabase

Han blev gift første gang senest 1620 med Margrethe Simonsdatter, der følgelig var født senest 1600. Hun kunne tænkes at være datter af Simon Pallesen i Kalsensgård (Herredsfoged før 1632) i Jetsmark sogn og steddatter af Christen Nielsen i Kalsensgård, nævnt fra 1619, død 1646-47 (Herredsfoged i Hvetbo herred 1632-46.)
Rigmor Nørgård har et andet bud på hvem hun er, idet hun mener hun kan være datter af Simon Degn i Vrensted.

Knud Pedersen var Degn her 1631 og nævnes dette Aar blandt Kronens Tjenere i Mandtallet til Pengeskatten *), hvorfor det maa formodes, at han allerede da var Herredsskriver, hvilken Stilling han til Trods for Forbudet imod, at Degne tillige vare Herredsskrivere, synes at have beklædt indtil sin Død 1655 ; begr. 13/8

Var tingskriver 2. december 1632 og frem til sin død 1655 begr. 13. Aug.1) Han boede i Kaas og ikke i Degnebolet, skønt han var Degn i Jetsmark uanset, at Forordn, af
7. Maj 1621 forbød Degne at være Tingskrivere, men der har vel været Mangel paa skrivekyndige
Folk, som vilde være Tingskrivere. 24. Oktbr. 1646 fik han Tingsvidne om, at han ikke havde Evne til at betale den paabudte Kobber og Tinskat.

1636-02-22048bChristensen JensAalborgDegn Knud PedersenJetsmarkgæld 3 dl - nægtede

I tingbogen er der 29 januar 1642 indført et skifte mellem Knud Pedersen og hans børn. Skiftet lyder således:
Peder Knudsen i Kaas et vidne, det hans fader Knud Pedersen bejaed og samtykkede et brev, som blev gjort imellem ham og hans børn sålydende: Vi efterskrevne Christen Nielsen i Kalsensgaard, Søren Laursen i Kaas, Jens Madsen, Jens Christensen, Matis Poulsen ibidem, Niels Christensen i Bundgaard, at vi Sankt Mickelsdag 1641 haver været i Kaas til forskrevne Knud Pedersens imellem et venlig skifte og forligelsesmål imellem ham og hans børn, efter at boen blev registreret inden og uden døre. Da lovede forskrevne Knud Pedersen at ville give sine 5 døtre hver tyve sletdaler, hver en seng så god som 10 daler eller 10 dalers værdi i stedet, hver to tønder rug, 3 tønder byg, 3 tønder havre og hver en dug og hver en kiste med lås og hængsel. Men hvilken pige, der ved døden afgår, da skal hendes kiste eller seng ikke mere omtales. For deres part i tin tilfaldt de 2 beisame pund, udi messing 12 beisamme markpund, udi grydekobber 2 beisame pund. Skal Peder Knudsen beholde, hvis han haver forbedret sig og fik et sølvstob, en kvie med kalv så vel som fire ege saudeller, som han selv haver annammet. Derforuden skal og have 2 tønder rug, 3 tønder byg og 3 tønder havre og hans anpart i tin. Messing og kobber dog ikke videre end en søsterlod. Af forskrevne hundrede daler skal alle være uden renteudgift, fordi børnene skal have en ærlig opfødsel med sko og klæder og anden god omgængelse. Dermed er de venligen og vel forligt. Og var forskrevne Christen Nielsen, Søren Laursen, Jens Christensen, Mickel Madsen i Sundsted, Jens Madsen i Kaas, Niels Christensen i Bundgaard med forskrevne Knud Pedersen og Peder Knudsen til vedermålsting, og forskrevne Knud Pedersen lovede forskrevne sine børn, som forskrevet står.

Knud Pedersen, der 1646 24/10 fik Tingsvidne, at han ikke formaaede eller havde Formue til at udgive den paabudte Kobber- og Tin­skat, var formodentlig 2 Gange gift

Han boede i Kaas, hvorimod der i Aarene 1647— 52 boede en Lars Nielsen 2) i Degnebolet, af hvilket han formodentlig var Fæster, fordi Degnen ikke selv brugte det.

21/10 1654 ** Knud Pedersen i Kås et vidne, at Søren Christensen i Bedholm gav afkald for arv på hustrus vegne efter Margrete Simonsdatter, der døde i Kås

"DEGNE (Jetsmark):Knud Pedersen var Degn her i 1631, og nævnes dette Aar blandt Kronens Tjenere i Mandtallet til Pengeskatten, hvorfor det maa formodes, at han allerede da var Herredsskriver, hvilket Stilling han til Trods for Forbuddet imod, at Degne tillige vare Herredsskrivere, synes at have beklædt indtil sin død 1655, begr. 13/8.
Han boede i Kaas, hvorimod der i Aarene 1647-52 boede en Lars Nielsen i Degnebolet, af hvilken han formentlig var Fæster, fordi Degnen ikke selv brugte det.
Knud Pedersen, der 1646 24/10 fik Tingsvidne, at han ikke formaaede eller havde Formue til at udgive den paabudte Kobber- og Tinskat, var formodentlig 2 Gange gift;1. Gang med Margrete Simonsdatter, hvis børn Peder Knudsen i Pandrup og Mette Knudsdatter, gift med Mads Christensen i Pandrup, 1655 24/7 gav ham Afkald for Arv efter Moderen, og 2. Gang med Maren Madsdatter, begr. 1667 22/12, med hvem han havde Børnene 1) Anne, døbt 1648, 2) Niels, døbt 1650, og 3) Birgitte, døbt 1652.
Sidstnævnte er maaske den Birgitte Knudsdatter, som 1698 beskyldes for Delagtighed i Affattelsen af et Smædeskrift."

Trods det at Knud Pedersen Degn er en af først kendte i slægten er han en af dem som der vides mest om. Det skyldes dels at han var degn i Jetsmark kirke, men dog hovedsagligt at han fra ca. 1631 og til sin død i 1655 var tingskriver ved Hvetbo Herreds ting. Tinget blev holdt hver lørdag på tinghøjen ca. 300 meter nord for Saltum kirke. Her sad han trolig lørdag efter lørdag i ca. 25 år og indførte det som skete og blev sagt på tinget. Tingbøgerne som han skrev i opbevares i dag på landsarkivet i Viborg. Om hans virke som tingskriver oplyser forhenværende overlæge I. C. Højensgård, der har transskriberet tingbogen ordret fra 1631 til 1636 med tilhørende alfabetisk navneliste over alle personerne i dette tidsrum "Fra 11 juni 1631 og år frem er tingbogen ført med samme hånd og skriveren nævnes 15 september 1632 i Lensmandens autorisation af en ny bog som Knud Degehen. Han hed ifølge Carl Klitgård Knud Pedersen og var Degn. Hans sprog tyder på sikker skoling i tidens retslige skriftsprog. Men hans talesprog var selvfølgelig dialekt, som alles talesprog var på den tid. Man kan derfor forvente at dialektale træk kunne smutte ind i hans skrift. Dette er da også i høj grad tilfældet på hver eneste side, og det gælder både lyd bøjninger og ordvalg".

                   Den ovennævnte autorisation lyder således i ordret afskrivning       Huedtbou heridz thing bog, som er leuered Knud Deghen udi Jedtzmk. den 15 septembris Ao 1632, huor udi fynndis 282 blader, som hannd shall indshriffue aldt, huis for thing och dom gaar, och alle bladene fulde, denn enne epther denn anden, som hannd will forsuarre och stande Konning Mays, och Lensmanden thill rette for.                                                    Datum Olborig Slott som for.ne staar.                                                                    Otthe Skeell.   Mpp.      Hvem var han så Knud Pedersen, med tilnavnet Degn. Der er mange som har søgt efter hans dåb og fødested, men ingen er endnu kommet med et sikkert bud herpå. Han selv og hans efterkommere figurerer i mange anetavler, idet han fik mange efterkommere som levede her på egnen. Da han i tingbogen ses at være latinkyndig og han derfor må have gået i latinskole er det bedste bud sandsynligvis det som slægtsforskeren Rigmor Nørgård i Frederikshavn er kommet med, idet hun mener at have fundet ham i Københavns Universitetsmatrikel 1611- 1667 side 20, hvor der er indført 22 juni 1616 på latin: "17 juni deposit Canutus Petri Hørdonius ex Alburg" hvilket betyder: 17 juni indskrevet Knud Pedersen Hørdum (Hørdum i Thy?) fra Ålborg. Han er derfor sandsynligvis født omkring 1585-90 og hans livsforløb falder nogenlunde sammen med kong Christian den fjerdes tid som konge. 

Genealog Anton Blæsbjerg har også et bud, og han skriver at han kan være søn af den Maren Knudsdatter som døde i Kås i 1651, 91 år gammel.

Knud Pedersen er sandsynligvis efter endt uddannelse blevet sognedegn i Jetsmark. Dette er sandsynligvis sket samtidig med at han blev gift med Margrethe Simonsdatter og det var før 1620. Hvem Margrethe Simonsdatter var har Genealog Anton Blæsbjerg Viborg et bud på, idet han i en slægtsbog skriver følgende:
Han blev gift første gang senest 1620 med Margrethe Simonsdatter, der følgelig var født senest 1600. Hun kunne tænkes at være datter af Simon Pallesen i Kalsensgård (Herredsfoged før 1632) i Jetsmark sogn og steddatter af Christen Nielsen i Kalsensgård, nævnt fra 1619, død 1646-47 (Herredsfoged i Hvetbo herred 1632-46.)
Rigmor Nørgård har et andet bud på hvem hun er, idet hun mener hun kan være datter af Simon Degn i Vrensted.

Om nogen af de ovennævnte bud er rigtige skal være usagt. I et tingsvidne 13-7-1650 af Hvetbo herreds ting er der efter register skrevet af Bjarne Nørgård Pedersen skrevet følgende.
Peder Rasmussen i Blegrav stævner Margrete Nielsdatter og Birgitte Jensdatter i Bundgård for vidne. Navngivne vidner der kan mindes langt tilbage, blandt andre Knud Degn der mindes 36 år tilbage, vidner at da Karen Olufsdatter boede i Blegrav, stod hun i det yderste stolestade, som Margrete Nielsdatter tilholder sig, endvidere vidnes, at Karen Mortensdatter, der boede i Blegrav, stod der i 22 år, andre vidner, der mindes i 50 år, bevidner at de 2 kvinder fra Blegrav havde det yderste stade.
Efter ovenstående vidnes byrd må Knud Pedersen således have været i Jetsmark sogn i 1614. Det tyder på at han er kommet til sognet ca. dette år. idet han ikke husker længere tilbage.

  Efter vielsen blev Knud Pedersen antagelig fæster af en gård i Kås som hørte under Sejlstrup Len. Til embedet som degn var der dengang udlagt et degneboel øst for præstegården, men her boede i årene 1647- 52 en bonde ved navn Lars Nielsen som fæster. Hvor Knud Degn boede ved vi nogenlunde fra tingbogen.

I et syn af ejendomme er i rækkefølge nævnt Gammelgård, Christen Nielsen og Blegrav. Da Christen Nielsen var Knud Pedersens nabo må det formodes at Knud Pedersen boede mellem Gammelgård og Blegrav, det
har sandsynligvis været i området omkring nuværende Gammel Brugsvej.

  Her boede Knud Pedersen hele livet, og her blev alle hans børn født. Det blev vistnok i hans to ægteskaber til i alt10 børn. Af første ægteskab med Margrethe Simonsdatter kendes følgende:

Peder Knudsen (ane nr. 354).

Mette Knudsdatter, født ca. 1619. Hun blev før 1646 gift med Mads Christensen i Pandrup som var enkemand efter Anne Pedersdatter. Mads C. døde i St. Pandrup1666. Hun blev derefter 5 januar 1668 gift med Niels Andersen i Mejlholm, datteren Margrethe Madsdatters svigerfar. Niels Andersen døde 1672 i Mejlholm, hvorpå hun blev gift 5 december 1674 med Laurits Mortensen i St. Pandrup, hvor hun døde og blev begravet 3 juni 1703, 84 år gammel.

Ellen Knudsdatter i Vrensted ?.

Karen Knudsdatter, begravet i Jetsmark Påskedag 1649.

Maren Knudsdatter, født ca. 1622. Blev gift med Søren Christensen i Bedholm. 2 med Peder Kieldsen i Bedholm 22 oktober 1665. 3 med Niels Sørensen Trolle som døde i Bedholm 4 maj 1691, 48 år gammel. Hun døde i Bedholm og blev begravet 22 november 1689 Jetsmark, 67 år gammel.

Kirsten Knudsdatter, født ca. 1620. Var gift med Mads Poulsen i Kås. Hun døde i Skaland og blev begravet 11 september 1701 Jetsmark, 81 år gammel

Omkring 1631 blev Knud Pedersen udnævnt til tingskriver af Lensmanden. Dette til trods for en forordning om at degne ikke måtte være tingskriver, men der var sandsynligvis ikke andre som havde den nødvendige uddannelse. Han kom således i Kongelige Majestæts tjeneste, og var fæster under Sejlstrup Len. I dette Lens regnskaber ses han ved skattemandtal 1637, og der er følgende oplysninger om hans betaling for arbejdet som tingskriver, idet betalingen blev fratrukket hans landgilde:
Sejlstrup Lens regnskaber, skattemandtal 1637: Kaas by, Knud Pedersen er herredsskriver i Hvetbo Herred og kortes af hans landgilde for hans umage og besværing med skriveri i Kongelig Majestæts tjeneste 2 td byg. Landgilde 1 ½ pund byg, ½ løb smør, 1 svin, 1 gås, 2 høns, 7 hestegæsteri, 1 ½ td aur (havre), 1 føenød (ungokse til opfedning).

Margrethe Simonsdatter døde før 1642. I tingbogen er der 29 januar 1642 indført et skifte mellem Knud Pedersen og hans børn. Skiftet lyder således:
Peder Knudsen i Kaas et vidne, det hans fader Knud Pedersen bejaed og samtykkede et brev, som blev gjort imellem ham og hans børn sålydende:
Vi efterskrevne Christen Nielsen i Kalsensgaard, Søren Laursen i Kaas, Jens Madsen, Jens Christensen, Matis Poulsen ibidem, Niels Christensen i Bundgaard, at vi Sankt Mickelsdag 1641 haver været i Kaas til forskrevne Knud Pedersens imellem et venlig skifte og forligelsesmål imellem ham og hans børn, efter at boen blev registreret inden og uden døre. Da lovede forskrevne Knud Pedersen at ville give sine 5 døtre hver tyve sletdaler, hver en seng så god som 10 daler eller 10 dalers værdi i stedet, hver to tønder rug, 3 tønder byg, 3 tønder havre og hver en dug og hver en kiste med lås og hængsel. Men hvilken pige, der ved døden afgår, da skal hendes kiste eller seng ikke mere omtales. For deres part i tin tilfaldt de 2 beisame pund, udi messing 12 beisamme markpund, udi grydekobber 2 beisame pund. Skal Peder Knudsen beholde, hvis han haver forbedret sig og fik et sølvstob, en kvie med kalv så vel som fire ege saudeller, som han selv haver annammet. Derforuden skal og have 2 tønder rug, 3 tønder byg og 3 tønder havre og hans anpart i tin. Messing og kobber dog ikke videre end en søsterlod. Af forskrevne hundrede daler skal alle være uden renteudgift, fordi børnene skal have en ærlig opfødsel med sko og klæder og anden god omgængelse. Dermed er de venligen og vel forligt. Og var forskrevne Christen Nielsen, Søren Laursen, Jens Christensen, Mickel Madsen i Sundsted, Jens Madsen i Kaas, Niels Christensen i Bundgaard med forskrevne Knud Pedersen og Peder Knudsen til vedermålsting, og forskrevne Knud Pedersen lovede forskrevne sine børn, som forskrevet står.

Ovenstående skifte tyder på at Knud Degn var en efter tiden velstående mand. Men tiderne skiftede hurtigt dengang, idet de Svenske tropper røvede og plyndrede i Vendsyssel, og ikke mindst i Jetsmark sogn. I 1646 udskrev kongen en ny skat til at betale de store udgifter ved krigene mod Svenskerne. Denne skat var en afgift som skulle betales af alt det Tin og Kobber man ejede. Denne afgift var Knud Degn ikke i stand til at betale, og han fik derfor 24 oktober 1646 i tingbogen indskrevet følgende:
"Knud Pedersen tingskriver et vidne det Jens Andersen i Tvilstedgård, Oluf Christensen i Kvorup, Kield Nielsen, Kield Mortensen, Jens Laursen, Knud Christensen i Risager og Morten Pedersen i Pilgård, Niels Pedersen i Pandrup de vand (vidnede) at forskrevne Knud Pedersen ikke formår eller haver formue til at give den kobber- og tinskat efter Hans Majestæts brevs indhold."

    Årsagen til at Knud Degn skiftede med sine børn i 1642 var sandsynligvis at han skulle giftes igen. Hvornår han blev gift vides ikke, men bruden var Maren Madsdatter fra Bedholm. Hendes forældre var Mads Mikkelsen og Johanne Sørensdatter i Bedholm. Maren Madsdatter døde i Kås i 1695 og blev begravet på Jetsmark kirkegård 11 oktober, 80 år gammel. Hun må således være født ca. 1615.  I de følgende år fik Maren og Knud 4 børn, hvoraf de 3 sidste er fundet i Jetsmark kirkebog og det første barn nok var født før kirkebogen blev påbegyndt i 1646. Børnene var følgende:

Margrethe Knudsdatter. (19 januar 1668 blev Margrethe Knudsdatter i Kås gift med Anders Laursen)

Jetsmark kirkebog 1648, døbt 20 februar Anne. Forældre Knud Pedersen i Kås og Maren Madsdatter. Faddere: Knud Christensen i Bisgård (Herredsfoged i Hvetbo Herred fra 1646 til 54), Mads Christensen i Pandrup, Søren i Bedholm, Else Sørensdatter ibid, Birgette Søfrensdatter i Kås. (Anne Knudsdatter blev 16 juli 1674 gift med Søren Pedersen i Kås).

Jetsmark kirkebog 1650, 13 juni døbt Niels. Forældre Knud Pedersen i Kås og Maren Madsdatter. Faddere: Knud Christensen i Bisgård, Peder Rasmussen i Bleggraff, Michell Madssøn i Åstrup, Birgitte Madsdatter i Panderup, Mette Knudsdatter. (Niels Knudsen i Kås blev 2 juni 1678 gift med Ane Jensdatter. Niels Knudsen blev begravet 25 februar 1691 Jetsmark, 40 år gammel)

Jetsmark kirkebog 1652, døbt 12 december Bergette. Forældre Knud Pedersen i Kås og Maren Madsdatter. Faddere: Knud Christensen i Bisgård, Peder Knudsen i Pandrup, Hans Simonsen i Vrensted, Jens Christensen i Kås, Mette Knudsdatter i Panderup. (Bergette Knudsdatter gift første gang 11 april 1678 med Jens Laursen i Vester Brogård, anden gang 1696 med Niels Simonsen i Kås).
Ovennævnte Birgitte Knudsdatter og hendes mand Niels Simonsen blev i 1698 beskyldt for at have forfattet og skrevet et skrift hvori de gjorde nar af næsten alle i sognet. Der blev afholdt forhør, og de måtte undskylde og stå til offentlig skrifte i Jetsmark kirke. Dette er indført i Jetsmark kirkebog under absolverede i 1698 og lyder således:

JETSMARK SOGNS KIRKEBOG - Publice absolverede:
20. februar 1698 Duca septuagesima blev et forhør sket her i Jetsmark Kirke om en skadeskrift og remse, udi hvilken fast hvert menneske her i sognet ved et skantløst tillæg er beskæmmet, og blev skylden dertil given Niels Simonsen i Kaas og hans hustru Birgitte Knudsdatter. Dernæst Jens Simonsen, deres dreng, og Margrethe, Birgitte Knudsdatters datter.
Vandt (vidnede)
1.Cidsel Olesdatter i Kaas, salig Ole Thomsens datter ibm, det hun havde hørt remsen i Birgitte Knudsdatters hus af hendes egen mund, så og hørt hendes mand, Niels Simonsen, og hans broder Jens Simonsen at tale derom.
2. Laurs Andersen i Kaas havde hørt det ham tillagt af Birgitte Knudsdatters mund.
3. Laust, Peder Andersens søn i Brogaard, havde hørt en del af Margrethe, Birgitte Knudsdatters datter.
4. Maren Pedersdatter, Morten Laursens hustru i Kaas, at en dreng af Hune, Christen Ribergaards søn, var i hendes hus med skadeskriften og remsen beskreven, læste den op og sagde, at han fik den i Birgitte Knudsdatters hus. Formente ellers hver mand, bemeldte Birgitte Knudsdatter og indmeldte personer at være årsag og begyndere. Foruden bevistes indbemeldte Jens Simonsen for 3 år siden at have gjort deslige, da han tjente i Sisgaard, om Synderby mænd, quo aggravat peccatum hoc.

Knud blev sandsynligvis syg i 1655 og det er muligvis årsagen til at han i tingbogen kort tid før han døde fik indført et arveafkald vedrørende arven efter hans første hustru Margrethe Simonsdatter.
Tingbogen 24.juli 1655
Knud Pedersen i Kaas et vinde, det Mads Christensen i Pandrup på sin hustru Mette Knudsdatters vegne og Peder Knudsen ibidem på sine egne vegne tog udi forskrevne Knud Pedersens hånd og gav hannem et fuld, fast og urykkelig afkald for hvis arv og arvelod, som dennem kunne være berettiget efter deres moder, Margrethe Simonsdatter, som boede og døde i Kaas.

Kort tid efter døde Knud Pedersen Degn og han blev begravet på Jetsmark kirkegård 23 august 1655.

Da Knud Pedersen døde havde han penge tilgode hos mange. Hans søn Peder Knudsen stævnede derfor på moderens vegne på tinget disse mennesker for at få inddrevet gælden. Listen over de stævnede giver et godt indblik i Knud Pedersens arbejde som tingskriver. Det ser ud som om han også var den man henvendte sig til når man skulle have inddrevet gæld, og når man skulle have skrevet skøder og breve. Han virkede tilsyneladende som sagfører for hele Herredet.
Hvetbo herreds tingbog 7. oktober 1655.
Peder Knudsen i Panderup på Maren Madsdatter og hendes børns vegne i Kaas, stævnsmænd Anders Jørgensen og Mads Knudsen i Kaas, som tilstod efter recessen, at de i dag 3 uger stævnede og gav varsel for disse efterskrevne, for hvis (hvad) som de hendes salig husbond Knud Pedersen skyldig er, og da mundtligen at have talt med dem selv, og en part med deres folk, og gav forskrevne Peder Knudsen enhver sag som følger:
Kield Christensen i Nør Saltum 1 læs langhalm for brevpenge
Lars Andersen i Østrup for et tingsvidne 4 skilling
Poul Nielsen ibidem på et tingsvidne rester 4 skilling
Christen Andersen ibidem 8 skilling
Lars Mørch ibidem 18 skilling
Maren Tomsdatter i Saltum 2 mark
Anders Pedersen og Mads Pedersen 4 skilling
Peder Kræmmer på Anders Pedersens vegne 12 skilling
Hune Sogn:Lars Nielsen Støve for 2 års løn, da han boede ved Holmsgaard, årlig 1 skæppe byg, som korn da gjaldt, er 2 mark
Mads Nielsen i Ingstrup 8 skilling
Jens Mortensen i Alstrup for en opsættelse om kramlagen 6 skilling
Jens Pedersen Roed i Jetsmark Sogn påskerente og sal. Knud Pedersens hans dagsrente årlig i fire år 12 skilling, er 3 mark
Noch brevpenge for opsættelse af contract - Mads Skiøtt 1½ mark
Forskrevne seks høringsdannemænd forskrevne mænd og Maren Tomsdatters lauværge lovlig delte.

Tinghøjen nord for Saltum kirke.
Højen er en gammel gravhøj. Fra ca. 1600 til 1688 var her Hvetbo Herreds tingsted. Oprindelig var her 2 tinghøje, men den ene blev sløjfet ved vejarbejde i 1958. Saltum kirke i baggrunden kan føre sin historie tilbage til 1200 årene. Her på højen sad Knud Pedersen i ca. 25 år og førte tingbog. Tinget bestod af fire tingstokke, som var 4 bænke i firkant. Disse bænke var oplagt på kampesten. På de tre bænke sad de 8 tinghørere som skulle være tilstede for at tinget var lovlig. På den fjerde bænk sad Herredsfogden og tingskriveren, og skriveren havde muligvis et lille overdække til at beskytte sin tingbog mod regn og vind. Det var ved kongelig anordning bestemt at tinget skulle holdes under åben himmel, men det kunne være slemt at sidde under åben himmel, og i 1641 noterer Knud Pedersen i tingbogen 11 december "formedelst et grumt uveder og rendfog er ingen flere mødt, derfor blev intet videre den dag udrettet, men al ting udsat til i dag og 8 dage" I sådanne tilfælde kunne det være fristende at ty i hus, og man søgte ofte ind i Saltum kirkes våbenhus, men dette måtte medføre ulempe for præsten, idet tinget blev holdt om lørdagen, hvor præsten samtidig skulle holde skriftemål i kirken. I 1631 klagede biskoppen til kongen over at "I Ålborg stift om lørdagen ved Saltum kirke udi Hvetbo Herred holdes ting, og undertiden i Våbenhuset hvor med bulder og eder så rumores at præsten kan ikke i rolighed skrifte" Denne klage bevirkede at ridefogden til Ålborghus 27 august 1631 mødte op på tinget og på kongens vegne forbød herredsfogden at holde ting eller rettergang i Saltum kirkes våbenhus eller ved kirkegårdstinget. Det forbud bevirkede at man senere ikke benyttede våbenhuset, men søgte læ øst for kirken. Således blev tinget 24 november 1638 holdt øst for kirken, og i 1647 noterer Knud Pedersen 18 september "Denne dag formedelst stor regn og uvejr holdtes tinget ved Saltum kirke" Men så fandt man på at benytte kirkens tiendelade, og 11 december 1647 skriver Knud Pedersen "Denne dag holdtes retten i Saltum tiendelade formedelst uvejr".

 Det kunne være barske sager som blev behandlet på tinget, og som Knud Pedersen overværede og indførte i tingbogen. I Knud Pedersens tid som tingskriver er der i tingbogen fundet 7 dødsdomme afsagt på Hvetbo Herreds ting, men der er ikke, som der ellers er i mange andre tingbøger, fundet hekseprocesser.. Alle dødsdommene havde med sædelighed at gøre. Enten var det en mor, ofte ugift, som havde dræbt sit barn, eller det var en ung karl som var blevet gift med en ældre kone med en voksen datter, med hvem den unge karl så havde fået et barn. For sådanne forbrydelser var straffen halshugning, og i 3 af de fundne tilfælde vides det at straffen blev fuldbyrdet. I de øvrige tilfælde var det lykkedes de skyldige at flygte inden de blev pågrebet. Et af de tilfælde hvor henrettelse fandt sted er i filen "Lidt om gården Bisgårds historie"under "Retssagen mod Susanne Danielsdatter" I øvrigt havde man ikke fængsler på den tid men højst nogle kældre på hovedgårdene hvor arrestanterne kunne side indtil domsfældelse. Derfor var straffen enten dødsstraf eller bøder og i visse tilfælde kunne man blive sat i gabestokken eller blive strøget til kagen, og begge disse afstraffelsesmidler stod uden for kirkedøren så man efter kirkegangen kunne se de formastelige blive afstraffet. I tingbogen findes der dog et eksempel på at kongen forlangte et par dømte forbrydere overført til "Bremerholms Jern". Christian den fjerde var en praktisk mand, der syntes de dødsdømte kunne gøre mere gavn på skibsværftet Bremerholm i levende live.       Det efterfølgende er en sag fra Jetsmark kirke hvor kirkeværgen Klemed har sat Mads Skomager fra Kås i halsjern udenfor kirken. I sagen ses Knud Degn også, og han må have været en myndig og respekteret mand, idet det ses at han lægger sig imellem præsten og Mads Skomager da præsten øjensynlig havde i sinde at straffe sidstnævnte korporligt. Præsten Niels Nielsen Ålborg var vistnok en temmelig hidsig mand og han ses ofte figurere i tingbogen, idet han førte mange retssager. Det er dog kirkeværgen Klemed Jensen som bliver straffet i sagen, idet han havde brudt kirkefreden, hvilket var en alvorlig forbrydelse.                                   En retssag om ufred i Jetsmark kirke ved Hvetbo Herreds ting i 1632.     I kirken skal der være fred, og at bryde kirkefreden var en alvorlig sag. Det fik kirkeværgen Klemed Jensen på Liis at mærke da han pinsedag i 1632 ville sætte Mads skomager fra Kås i halsjern. Mads flygtede ind i kirken forfulgt af Klemed som i kirken tilføjede Mads nogle sår i forsøget på at få Mads ud af kirken.     Retssagen begynder ved Hvetbo herreds ting 2 juni 1632. Mads skomager var fæster under Oxholm gods på Øland som dengang var ejet af fru Dorothe Budde. Det var derfor fru Dorothe Buddes ridefoged Balzer Hansen i Østergård på Øland som skulle føre Madses sag i retten. Mads skomager meddelte derfor retten denne dag at han havde givet Balzer Hansen fuldmagt til at føre sagen. Balzer Hansen havde på forhånd stævnet Steffen og Jens Christensen i Brogård til tinget for at de skulle fortælle om et syn de havde taget på Mads skomager. De oplyste at de havde set at han havde 5 sår, et på hver hånd, et på hans øje, et på hans næse og et på hans ben.    Ligeledes havde Balzer Hansen stævnet kongens delefoged til Sejlstrup Jens Andersen i Tvilstedgård samt herredsfogden Christen Nielsen i Kalsensgård til tinget for at de skulle svare på spørgsmål. Her i retten spurgte så Balzer Hansen Jens Andersen om han havde befalet at sætte Mads skomager i halsjern. Hertil svarede Jens Andersen at når hr. Niels (præsten ved Jetsmark kirke Niels Nielsen Ålborg) og herredsfogden Christen Nielsen blev lovlig stævnet, da ville han svare.   Ligeledes spurgte Balzer Hansen Klemed på Liis om hvem der havde befalet ham at sætte Mads skomager i gabestokken hvilket han for 8 dage siden havde lovet at oplyse denne dag. Hertil svarede Klemed kun Nej - Nej.    Fjorten dage efter blev sagen taget op i retten igen. Balzer Hansen havde da stævnet Hr Niels og Klemed samt flere andre til retten for at vidne. Jens Andersen vidnede med ed og oprakt finger at han ikke hørte den samtale Klemed på Liis og Mads skomager havde uden for våbenhusdøren pinsedag. Steffen Andersen i Brogård vidnede med oprakt finger og ed at pinsedag lige som gudstjenesten var begyndt så han at Mads skomager kom løbende ind i kirken og at Klemed var efter ham. Da de var lige ud for prædikestolen greb Klemed Mads i håret og sagde "Du skal bøde din skælm" I det samme rev Mads sig løs og løb ind i hans kirkestol. Klemed fulgte efter ham. De hev og sled længe i hinanden og Klemed rev kraven af Madses hals. Så råbte Mads skomager at alle sognefolk som var tilstede skulle huske den store uret der overgik ham og ingen andre. Jens i Brogård og Vogn Pedersen i Blegrav vidnede som Steffen, og Vogn tilføjede at Hr. Niels var gået fra alteret og ville gå ned i kirken, men han blev forhindret deri af Knud Pedersen Degn. Da gudstjenesten var forbi hørte Vogn på kirkegården at Hr. Niels råbte til Klemed Jensen at han skulle sætte Mads skomager i gabestokken, men da var Klemed borte. Da tilbød Mads skomager at han ville sætte sig selv i gabestokken hvis der var nogen der havde noget at klage på ham, men der var ingen der fremkom med nogen klage. Søren Thøgersen i Sønderby vidnede som Jens og Steffen i Brogård, og Niels Larsen i Risager vidnede at han hørte at Mads råbte at alle skulle huske der uret der skete ham.     Dernæst er der skrevet i tingbogen at Balzer Hansen vidnede at han endnu en gang spurgte Klemed hvem der havde befalet ham at sætte Mads i gabestokken, hvilket han for 14 dage siden havde forpligtiget sig til at oplyse. Klemed gik da ned fra tingstedet og undveg fra retten.   Morten Keldsen indtrådte dernæst som dommer i retten fordi Balzer Hansen havde stævnet herredsfogden Christen Nielsen i Kalsengård samt Jens Andersen til at svare på spørgsmål, og hr. Niels og Klemed til at give gensvar på disse spørgsmål. Christen Nielsen og Jens Andersen vidnede at de havde befalet Klemed at sætte Mads skomager i gabestokken på Kristi Himmelfartsdag og ikke pinsedag. Grunden til at de havde gjort det var at det var bevist for dem at han havde forulempet præsten i kirken. Der foruden havde han ødelagt gabestokken og trukket den op af jorden da han var sat i den fordi han holdt en hore i sit hus og havde forjaget hans kone, hvilket han flere gange havde været tiltalt for.       Næste tingdag lørdag den 23 juni blev sagen genoptaget. Søren Larsen og Anders Tordsen i Krogsgård vidnede som Jens og Steffen i Brogård havde gjort for 8 dage siden. Det næste der skete var så at Jens Christensen i Drustrup og Oluf Christensen godkendte på tinget de nævninge der for 8 dage siden var udnævnt af tinget til at frasige Klemed hans kirkefred fordi han pinsedag slog Mads skomager i kirken. Disse nævninge var følgende: Peder Nielsen i Lille Pandrup, Mørck i Sønderby, Anders Jensen i Hunetorp, Jens Jørgensen, Peder Pedersen, Peder Keldsen, Mads ved kirken, Niels i Hvarregård, Anders Nielsen på Heden, Christen Jensen i Vedsted, Søren Madsen sammesteds og Niels skrædder. For at være sikker på at nævningene var uvildige spurgte Balzer Hansen dernæst alle i Herredet om der var nogen som havde nogen retssag eller tiltale mod førnævnte nævninge. I så fald ville han, som gammel skik var, tilbyde med rede penge at garantere for dem. Men der var ingen der fremkom med noget. Nævningene spurgte nu Klemed om han havde nogle vidner eller breve mod det som Balzer Hansen havde ladet læse og indskrive i tingbogen. Da Klemed intet havde at sige derimod frasagde nævningene Klemed hans kirkefred.     Thomas Jensen i Jonstrup havde også stævnet nogle vidner i retten. Lars Jensen i Kås og flere andre vidnede at lørdag 14 dage før pinse var han til skriftemål i Jetsmark kirke. Da så han Mads skomager komme. Mads ville også skrifte og satte sig hos præsten. Præsten og Mads sad længe sammen, så rejste præsten sig og bad Mads gå sin vej "indtil han havde lært sin børnelærdom" Når han havde lært den ville han tage ham til skrifte. Så tog Mads hr. Niels i armen, bad ham sætte sig og høre hans skrifte og skrifte ham. Hvis han ikke gjorde det ville Mads klage over ham til Lensmanden. Forelagt dette svor Mads skomager at hvis han bad hr. Niels tage sig til skrifte, da gjorde han det i en god mening og ikke i ond mening.     Fjorten dage efter, tingdagen lørdag den 7 juli, var Klemed igen stævnet til tinget af Balzer Hansen. Balzer Hansen krævede på Mads skomagers vegne 15 mark i erstatning for de sår Klemed havde tilføjet ham pinsedag, hvilket var bevist med vidner og synsmænd. De 15 mark skulle han betale inden 15 dage og i modsat fald straffes efter loven. Klemed mødte og benægtede ved sin salighed at have tilføjet Mads disse sår. Så efter tiltale og gensvar dømte herredsfogden Christen Nielsen at Klemed inden 15 dage skal betale Mads 15 mark, idet han lægger synsmændenes syn til grund for domsafsigelsen.      Hermed var Klemeds trængsler dog ikke forbi. Balzer Hansen krævede også dom over Klemed fordi han pinsedag havde kaldt Mads skomager en skælm. I modsat fald skulle han bevise at Mads havde begået noget forbryderisk. Klemed benægtede at have kaldt Mads skomager en skælm. Balzer Hansen spurgte så hvem det var som havde befalet ham at sætte Mads i gabestokken eftersom han den 2 juni lovede at han 8 dage efter ville oplyse dette. Hertil svarede Klemed at Hr. Niels befalede ham at sætte Mads i gabestokken pinsedag.     Da Klemed jo af nævningene var fradømt sin kirkefred var der også her et regnskab der skulle gøres op. Jens Andersen i Tvilstedgård havde også stævnet Klemed til tinget og her på tinget spurgte Jens Andersen Klemed om han ville yde hans husbond ærlige og velbyrdige Niels Friis til Krastrup og befalingsmand på Sejlstrup hvad han havde krav på og være han lydig og tage den straf som han idømmes fordi han er fradømt hans kirkefred. I så fald vil husbonden svare for ham hvad der er ret og rimelig. Klemed tog Jens Andersen, der var fuldmægtig for husbonden, i hånden og lovede at være husbonden lydig og tage den straf han blev idømt. Sagen blev derefter udsat i en måned.     Da sagen igen kom for retten lørdag den 11 august var det Mikkel smed i Kås som mødte for Balzer Hansen. Han kom med fuldmagt fra Balzer Hansen og fremlagde dennes skriftlige indlæg der lyder således: I sagen mellem Klemed Jensen på Liis og Balzer Hansen, på Mads skomagers vegne, der er udsat til i dag, forventes at Klemed beviser at Mads skomager er en skælm, idet han pinsedag beskyldte ham for at være en skælm, hvilket er bevist med vidner. I modsat fald kræves der dom for at Klemed selv er en skælm. Da Klemed ikke er mødt, og ingen er mødt med afbud for ham, dømmer herredsfogden således: Klemed Jensen er en skælm så længe han ikke beviser at Mads skomager er en skælm, idet de aflagte vidnesbyrd står ved magt så længe ingen har bevist noget andet.      Denne dom gentages i retten tingdagen den 18 august og stadfæstes endelig den 25 august. Klemed er ikke mødt og herredsfogden afsiger dommen at Klemed er en skælm indtil han beviser at Mads skomager er det.     Tilbage var så regnskabet fordi Klemed var fradømt hans kirkefred. Dette blev afgjort i retten tingdagen den 2 februar 1633. Den dag havde Jens Andersen stævnet Klemed til tinget for hans dom for de sår og skader han gav Mads skomager og fordi han den 7 juli 1632 forpligtede sig til at stille husbonden tilfreds med hvad han måtte blive dømt for af hans yderste formue. Jens Andersen mente at Klemed burde betale samme bøde for sårene og forpligtigelsen, at betale inden 15 dage. Klemed var ikke mødt på tinget, så derfor dømte herredsfogden at han skulle betale inden 15 dage.      

                                                                      Et ulykkestilfælde      Sidst i Juli måned i år 1631 døde Søren Hansen som boede i Østrup ved et ulykkestilfælde. Søren omkom ved at en kornstak væltede over ham. Efter begravelsen opstod der åbenbart mistanke om at alt måske ikke var gået helt rigtig til. På tingdagen den 3 september 1631 lod Lars Larsen i Østrup oplæse et brev hvori "ærlige og velbyrdige Fru Margrethe Banner i Rævkærgård" anmoder lensmandens ridefoged Poul Andersen på Hvilshøjgård om at foranledige en undersøgelse af hvorledes en af hendes børns fæstere er omkommet "dræbt og ihjelslaget" Ligeledes anmoder hun om at få en genpart af de vidneudsagn som bliver afgivet i retten.    Poul Andersen var jo nu selvfølgelig nød til at tage sig af sagen, men han spurgte straks førnævnte Lars Larsen som var delefoged for fru Margrethe Banner og havde hendes fuldmagt om han ville undersøge sagen, i så fald ville Poul Andersen overlade sagen til ham. Hertil svarede Lars Larsen at når han havde talt med fru Margrethe ville han forfølge sagen.    Sagen gik nu sin gang. Thomas Jensen i Jonstrup, som vistnok var delefoged for Poul Andersen, lod indskrive i tingbogen at han med stævningsmændene Thomas Sørensen i Ejersted og Søren Larsen i Brødslev for 8 dage siden stævnede afdødes søn Christen Sørensen der tjener hos Terkild Simonsen i Alstrup til tinget til vidnesbyrd og syn. Ligeledes stævnede han Niels Mikkelsen i Saltum hos hvem afdøde pådrog sig skaden for at han kunne svare på eventuelle beskyldninger.    Lars Larsen i Østrup, Peder Nielsen og Peder Simonsen vidnede dernæst med oprakt finger og helgens ed at nu på torsdag for 14 dage siden da var de i Søren Hansen stue i Østrup bakke. Der så de et langt sår i venstre side af hans hoved. Rundt om det venstre øje var han sortblå og på højre kindben var nogle rifter, og han kunne hverken "tale eller snakke". Christen Madsen vidnede at han så et langt sår på venstre side af hans hoved.    Thomas Jensen i Jonstrup havde yderligere et vidne som blev afhørt. Søren Nielsen i Østrup bakke vidnede med oprakt finger og helgens ed at nu på onsdag for 14 dage siden da skulle han høste for Niels Mikkelsen i Saltum. Da så han at Søren Hansen stod ved en vogn og bukkede sig for at tage nogle neg af vognen. Op ad en havrestakke stod der rejst en stor bjælke. Niels Mikkelsen stod på en rugstakke lidt øst derfor. Pludselig faldt den store bjælke og havrestakken ned over Søren således at bjælken lå over ham og stakken ovenpå. Ligeledes vidnede Søren Nielsen at efter de havde fået Søren Hansen fri da bad Niels Mikkelsen ham, fordi det var koldt, om at han skulle gå ind og få noget varmt øl, men Søren sagde nej og gik hen til vognen og tog i vognkæppen og steg op i vognen. Else Christensdatter i Saltum vidnede det samme. Birthe Jensdatter i Østrup vidnede at hun kørte ham hjem og da klagede han sig ikke.     Dernæst tilbød ridefoged Poul Andersen den afdødes søn Christen Sørensen og delefoged Lars Larsen i Østrup at hvis de ville have liget af Søren optaget af graven og synet igen så havde de hans tilladelse til det. Kongens delefoged skal overvære det.                                         Tingdagen lørdag den 17 september 1631.   Denne dag havde Lars Larsen i Østrup på ærlige og velbyrdige fru Margrethe Banners vegne ved stævningsmænd stævnet Niels Mikkelsen til tinget for at forsvare sig og vidne i den sag han var stævnet i.   Den afdøde Søren Hansens hustru Ane Olufsdatter vidnede denne tingdag med oprakt finger og helgens ed at nu på onsdag for 1 måned siden da gik hendes mand Søren Hansen hen til Niels Mikkelsen for at hente en vogn som han havde fået lov til at låne af ham  Da han var gået gik hun ud i marken  og der kom der besked til hende om at hendes mand var slået fordærvet. Da hun kom hjem havde Niels Mikkelsens vogn kørt ham hjem. Han kunne da hverken "tale eller snakke".    Derefter vidnede Lars Larsen i Østrup at han havde spurgt afdødes søn Christen Sørensen om han ville anlægge sag fordi hans far var omkommet. Christen svarede at det ville han ikke og at det var op til hans fars husbond den gode velærværdige fru Margrethe i Rævkærgård om hun agtede at anlægge sag.     Derefter blev der afgivet endnu et vidnesbyrd idet Lars Larsen vidnede at han havde spurgt Niels Mikkelsen i Saltum om han ville lægge hånd på Søren Hansens lig, ham som blev dræbt ved hans hus, for at bevise sin uskyld. Niels svarede da at det ville han gerne gøre i godtfolks nærværelse.                                   Tingdagen lørdag den 24 september 1631.    Denne tingdag fik Lars Larsen i Østrup på fru Margrethe banners vegne indskrevet følgende tingsvidnesbyrd: De 6 synsmænd som for 8 dage siden af tinget var udtaget til at syne hvilken skade Søren Hansens lig havde var følgende. Jens Nielsen i Saltum, Christen Larsen på Slottet, Niels Mortensen, Jens Pedersen, Christen Mortensen i Nørre Saltum og Jens Ovesen. Disse mænd oplyste at de i går den 23 september var på Saltum kirkegård for at syne liget af Søren Hansen som var blevet gravet op. De så da et langt sår i venstre side af hans hoved. Ligeledes så de at Niels Mikkelsen gik 3 gange hen til Søren Hansens lig, lagde hånden på ham og bad gud ville give et tegn tilkende hvis han var skyld i Sørens død, og at der intet tegn blev givet.    Efter dette vidnesbyrd af synsmændene og det for Niels Mikkelsen gunstige resultat var sagen afsluttet og Niels frikendt for at have nogen del i Søren Hansens død.     Båreprøve eller blodprøve, som det at lægge hånd på et lig kaldtes, var almindelig i hele Europa i Middelalderen og kom efter reformationen også til Norden. Hvis f. eks. den døde var blevet dræbt og morderen var ukendt lod man alle de mistænkte røre ved liget, og straks når den skyldige rørte liget stemplede den afdøde ham som morderen ved at lade blod flyde af såret. Tanken var at sjælen stadig var tilstede og adspurgt ville sjælen at retfærdighed skulle ske og når den skyldige rørte liget lod sjælen derfor straks blodet flyde. (kilde Troels Lunds "Danmark og Norges Historie" den fjortende bog "Livsafslutning" side 172-73)

                                                          Indtil døden skiller jer ad.    Havde man på Christian den fjerdes tid sagt ja til hinanden i kirken var det noget som skulle tages alvorligt. Man kunne selvfølgelig ikke tvinges til at elske hinanden, men man skulle blive sammen og hjælpe hinanden. Det fik bonden Niels Pedersen i Hjermitslev, også kaldt Niels Block at mærke i 1632 da han havde forladt hans kone Maren Klemedsdatter.    Niels Pedersen synes ellers at have været en agtet bonde i Hjermitslev idet han ved Hvetbo Herreds snapsting den 7 januar 1632 af sandemændene sammen med Anders Jensen i Brødslev, Peder Jespersen i Ejersted og Jens Christensen i Saltum blev valgt til ransnævning, hvilket ville sige at de skulle dømme i tyverisager.    Mellem nytår og såtid må Niels imidlertid være rømmet fra kone og gården. Hvor han opholdt sig er der ingen oplysninger om, men han blev af Lars Jensen i Hjermitslev, som var delefoged til Ålborg Kloster, på Maren Klemmedsdatters vegne stævnet til tinget lørdag den 17 november 1632 for at høre på klage og forbud. Her på tinget klagede Lars Jensen over at Niels Pedersen 2 gange er rømmet og rejst fra hans hustru Maren Klemedsdatter. Hun er derfor kommet i armod og har ikke fået sået og høstet som hun skulle. Tillige forbød han nogen efter denne dag at handle med ham hvis ikke han kommer tilbage, idet han ofte uden grund er rømmet fra hende.     Lars Jensen havde også før denne tingdag fået tinget til at udtage nogle synsmænd som skulle vurdere hvilken skade der var på Maren Klemedsdatters avl fordi hendes mand var rejst fra hende. Ligeledes skulle synsmændene se hvad der var af kvæg og heste, og hvad der var i huset. Synsmændene var Niels Jensen i Hjermitslev, Peder Olufsen i Lemmergård, Christen Jensen i Nørgård, Poul Jensen, Anders i Kirkensgård og Søren Larsen. Disse mænd meddelte at de havde set kornavlen, en del af kornet er kommet dårlig i hus og en del er rådnet på marken og ædt af kvæg og heste fordi Maren hverken havde hest eller vogn til at køre korn og andet med. En del af kornet blev også sået for sent og noget af marken blev ikke besået fordi hendes mand Niels Pedersen var rejst fra hende. Ligeledes er der hverken heste eller kreaturer på nær en enkelt ko i boet. Der er ej heller klæder eller andet bohave i huset. Synsmændene mener ej heller at Maren er i stand til at yde hendes husbond den afgift der plejer at blive ydet af ejendommen.    Det hjalp dog ikke. Niels vendte ikke tilbage og Maren måtte drive gården uden hans hjælp. Hun fik derfor ikke betalt gårdens afgifter. Dette bevirkede at Jens Madsen i Holmgård på tingdagen lørdag den 8 februar 1634 gav varsel om tiltale til Maren Klemedsdatter på vegne af Ålborg Klosters forstander. Maren stod i restance for 2 års afgifter. Afgiften var årlig 3 pund byg (1 pund korn var 2 tønder), 1 svin a 3,5 mark, 4 skilling arbejdspenge og 2 skilling 2 hvid Ålborg gæsteri. Det sidste beløb er sandsynligvis et beløb som har erstattet en tidligere pligt til at yde overnatning til Ålborg klosters ansatte når de var på rejse.     Niels må dog have været på egnen eller være flyttet tilbage til Maren. På tingdagen den 12 april 1634 var det lykkedes Jens Madsen i Holmgård ved stævningsmændene Poul Jensen og Søren Jensen at få ham stævnet til tinget til forpligtigelse. Niels mødte op på tinget denne dag og forpligtigede sig til efter denne dag ikke at slå eller prygle hans kone Maren Klemedsdatter, ej heller at rejse fra hende som han tidligere har gjort, ej heller at sælge eller ødelægge det der er tilbage af deres fælles bohave. Hvis han ikke holder og efterkommer disse ting, da uden dom at fanges hvor han end er og straffes på hans hals.     Niels Pedersen havde sikkert fået en alvorlig forskrækkelse og er blevet hos Maren, i hvert fald et stykke tid, idet han 26 april stævnes for ikke at have betalt brokorn til Assenbæk bro. Ligeledes blev han samme år den 25 oktober stævnet for 6 rigsdaler kongeskat, men det er dog nok tvivlsomt om han kunne betale.

              Retssagen mod Susanne Danielsdatter der på tinget tiltales for at have aflivet hendes nyfødte barn og som af tinget dømmes til døden.                                              Tingdagen lørdag den 15 juni 1633.           Poul Andersen i Hvilshøjgård bekendtgjorde på tinget at han for 8 dage siden, ved stævningsmændene Anders Nielsen og Mikkel Nielsen, mundtlig havde stævnet Susanne Danielsdatter og hendes formynder for dom.        Tinghørerne var denne dag Christen Nielsen i Kalsensgård (herredsfogden), Thomas Jensen i Jonstrup, Niels Laursen i Bundgård, Terkel Simonsen i Alstrup, Oluf Christensen i Kvorup, Peder Jensen i Havgård, Jens Madsen i Holmgård og Lars Bertelsen i Hjermitslev. Som anklager i sagen var sendt Poul Andersen i Hvilshøjgård der var ridefoged for lensmanden Otto Skel på Ålborg slot.                                              Tingdagen lørdag den 15 juni 1633.           Poul Andersen i Hvilshøjgård bekendtgjorde på tinget at han for 8 dage siden, ved stævningsmændene Anders Nielsen og Mikkel Nielsen, mundtlig havde stævnet Susanne Danielsdatter og hendes formynder for dom.        Tinghørerne var denne dag Christen Nielsen i Kalsensgård (herredsfogden), Thomas Jensen i Jonstrup, Niels Laursen i Bundgård, Terkel Simonsen i Alstrup, Oluf Christensen i Kvorup, Peder Jensen i Havgård, Jens Madsen i Holmgård og Lars Bertelsen i Hjermitslev. Som anklager i sagen var sendt Poul Andersen i Hvilshøjgård der var ridefoged for lensmanden Otto Skel på Ålborg slot.        Anklageren havde stævnet Susanne Danielsdatter og hendes formynder, som var hendes fader Daniel Skrædder i Kås, for dom fordi hun havde myrdet et barn som hun skulle have født i Bispgård (Bisgård) i Jetsmark sogn og derefter havde begravet det under en græstørv på Jetsmark kirkegård og rømmet ud af landet.        Poul Andersen lod som bevis i retten fremlægge et brev fra højlærde mester David Jensen sognepræst i Vor Frue kirke i Ålborg, brevet lyder således: År 1633 den 13 april var jeg på mit embedes vegne hos en fange på Ålborg slot som hed Susanne. Der bekendte hun for mig at hun havde aflivet et barn som Kaptajnens søn i Vendsyssel "Hans" var fader til. Barnet havde været et drengebarn, hun fødte det i Thy hos hendes søster. Barnet blev døbt "Lars", men navnet på præsten som døbte det vidste hun ikke. At dette er sandhed vidner jeg med min egen hånd. Ålborg den 29 april.     David Jensen Klyne. Med egen hånd.        Dernæst fremlagde kaptajnens søn Hans Rogen hans vidnesbyrd som også blev læst og indført i Tingbogen. Det lyder således: År 1633, den 29 april var, på Søren Jørgensens (ridefoged på Ålborg slot) anmodning, følgende borgere i Ålborg, John Jensen og Christen Klemedsen hos Hans Rogen for at forhøre ham om den kvinde som skal have fået et barn i Jetsmark sogn. Han oplyste følgende: I år 1630 om foråret rejste kvinden til Norge og var borte i ca. 10 uger, hun kom hjem i høsten, hun fortalte ham da at hun var gravid da hun rejste til Norge. Ved St. Michels tid (29 september) var han i Thy i hans bestilling (arbejde). Da han kom hjem igen gik der rygter om at hun havde fået et barn. Hvor hun fik det, eller hvor hun gjorde af det, vidste han ikke. På samme tid blev der fundet et barnehoved og nogle små ben på Jetsmark kirkegård. Siden rejste han bort, han talte kun en gang med hende efter han var kommet fra Thy. Det var i Ålborg på Vor Frue kirkegård, hun fortalte ham da at hun var så bange at hun ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv fordi hun havde gjort en ugerning. Men han slog efter hende med hans hånd, han ville ikke høre mere på  hende, eller have mere med hende at gøre, og han forlod hende.          

Ålborg. John Jensen Med egen hånd. Christen Klemedsen Med egen hånd.

      Derefter fremlagdes for tinget 3 tingsvidnesbyrd skrevet den 29 april i Ålborg byting, læst og påskrevet den 13 maj i Ålborg byting, og her i dag 15 juni læst og påskrevet her i tinget.      Disse vidnesbyrd lyder i sin hovedmening således: Hans Rogen, kaptajnens søn i Bispgård i Jetsmark sogn, vidnede med oprakt finger og helgens ed som han tidligere har oplyst for 2 mænd, og som er læst og påskrevet i retten, følgende: At år 1630 om foråret rejste Susanne Danielsdatter, der havde tjent hos hans fader og som skulle have fået det barn i Jetsmark sogn, over til Norge og var bortrejst i cirka 10 uger, hun kom hjem i høsten, da hun kom hjem fortalte hun ham at før hun rejste til Norge var hun blevet gravid. Ved St. Mickelstid samme år var han i Thy i hans bestilling, da han kom hjem gik der rygter om at hun skulle have fået et barn, hvor hun fik det eller gjorde af det vidste han ikke. På samme tid blev der fundet et barnehoved og nogle små ben på Jetsmark kirkegård. Siden forsvandt hun, han talte kun med hende en enkelt gang, det var i Ålborg på Vor Frue kirkegård da han var kommet fra Thy, hun fortalte ham da at hun var så bange at hun ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv fordi hun havde gjort en ugerning. Han slog hende fra sig og ville ikke høre mere på hende, eller have mere med hende at gøre.      Susanne Danielsdatter stod sammen med Hans Rogen frit her på tinget og hørte på ovennævnte vidnesbyrd. Hun benægtede at hun havde fortalt ham det på kirkegården som han havde vidnet, og at hun havde gjort en ugerning. Hendes fader Daniel skrædder i Jetsmark var også hos hende.      Dernæst blev et andet tingsvidnesbyrd fra Ålborg byting dateret 29 april, og læst og påskrevet den 15 maj, fremlagt og læst for tinget. Det lyder i sin hovedmening således: Faderen til Susanne, som skulle have fået et barn i Bispgård, skrædder i Jetsmark Daniel Larsen vidnede med oprakt finger og helgens ed at hans datter tjente hos kaptajnens kone da fjenden var her i landet, da var kaptajnens søn hjemme, hun var der også et år efter der var blevet sluttet fred. Da hun flyttede fra kaptajnen tjente hun hos Christen Nielsen i Hedegård en sommer, rejste så til Ålborg og tjente hos Gertrud Neimers, rejste så tilbage til kaptajnen og var der nogen tid, rejste så med en norsk skude fra Jetsmark strand til Norge til Tromø i Nenes len, der var hun i 14 eller 15 uger, derfra kom hun hjem med en norsk skude til Thy, var så hos kaptajnen i 3 uger eller en måned, rejste så til Ålborg, og derfra ved St. Mortendagstid (11 november) til Norge.       Daniel skrædders datter Susanne (tiltalte) vidnede dernæst for retten med oprakt finger og helgens ed at hendes faders vidnesbyrd var sandhed i alle måder.       Dernæst fremlagdes det 3die tingsvidnesbyrd fra Ålborg byting, dateret den 29 april og som også er læst og påskrevet der. Det lyder i sin hovedmening således. Søren Jørgensen, ridefoged på Ålborg slot, havde på den gode mand Otthe Skells (lensmanden) vegne ladet stævne førnævnte Susanne Danielsdatter og hendes værge for at udspørge dem og høre deres vidnesbyrd med hensyn til det vidnesbyrd Mester David (præsten ved Vor Frue kirke) havde aflagt og som Jens Jensen, kældersvend på Ålborg slot, den anden Jens Jensen, Niels Andersen portner og Niels Christensen smed, der også tjente på slottet, med ed og oprakt finger havde vidnet at have været tilstede og hørt. Tilligemed vidnede de at de tidligere, både påskedag og anden påskedag, havde udspurgt hende, da kunne de ikke få noget svar af hende på nogen måde, hun havde også tidligere nægtet at have født et barn.       Susanne Danielsdatter stod så frit frem på tinget og svarede at hun ikke huskede at have fortalt til Mester David som han havde vidnet.       Yderligere oplyser tidligere aflagt vidneforklaring at Susanne med oprakt finger og ed havde bekendt at hun havde fået et barn med kaptajnens søn i Jetsmark ved navn Hans Rogen, Barnet havde han gjort hende gravid med i hans faders gård Bispgård for 2 år siden, ved St. Hanstid havde hun fortalt ham at hun var gravid, han havde så bedt hende rejse til Norge, hun kom så med en skude fra Blokhuset til Norge hvor hun kom i land på Tromø, der boede hun hos en mand som hed Bjørn og var hos ham i 6-7 uger, der fødte hun et levende drengebarn som blev døbt af en præst som hed hr. Søren, Barnet blev kaldt Lars efter hendes bror. Barnet levede i 14 dage, døde så og blev begravet på Tromø kirkegård, hun vidste ikke om præsten eller jordmoderen foretog begravelsen. Derefter, 8 dage før St. Mikkelsdag, rejste hun med en norsk skude til Danmark og kom i land ved Bulbjerg i Thy hvorfra hun rejste til hendes fader i Jetsmark. Hun var så sammen med hendes fader på Lundergård for at sy klæder til Niels Friis (adelsmand Niels Friis der ejede Lundergård), derefter var hun i ca. 14 dage i Bispgård for at sy klæder til Kaptajnen. Hun rejste så til Ålborg til Mathis sergent, var hos ham i 8 dage, kom så med et skib hvorpå købmandens navn var Villum Engelst (Englænder?), hun kom i land i Langesund, rejste så til Thonsbjerg len og kom i tjeneste hos en præst ved navn Bernt i Valle sogn.        Dette vidnesbyrd var årsag til at Søren Jørgensen havde spurgt hende om hun ikke havde født det barn der skal være fundet på Jetsmark kirkegård og om hun ikke havde født et barn her i landet. Susanne svarede og benægtede med oprakt finger og helgens ed at hun havde født et barn her i landet , hun havde kun født det barn hun havde bekendt at have født i Norge.       Så blev Susanne og hendes fader indkaldt igen for at svare på et vidnesbyrd som Poul Andersen fremlagde. Det var fra Ålborg byting og dateret den 6 maj og lyder i forkortet form således: Else Jensdatter, født i Ydby sogn i Thy i Thuollumbye?,  der tjener hos Christian Kås på Skibstedgård, har vidnet med oprakt finger og ed efter recessen således. Hun tjente, i tilkommende sommer for 2 år siden, fra påske til 8 dage før jul hos kaptajnen i Bispgård Zacharias Rogen. Denne sommer blev der sagt at Susanne Danielsdatter, som også havde tjent i Bispgård, var gravid. Samme sommer i tørvebjergningstiden (mellem høhøst og kornhøst) rejste hun til Norge og var borte i 8-10 uger, så kom hun hjem igen. En søndag ved kirken kom hun hen til kaptajnens kone for at låne et par karter, hun gik så med kaptajnens kone hjem og var i Bispgård om søndagen og mandagen. Tirsdag morgen gik hun tidlig idet hun sagde hun ville besøge hendes moster i Hedegård. 2 timer før solnedgang kom hun igen og bad kaptajnens kone sælge hende en kande øl og varme den for hende. Det fik hun og hun drak den sammen med kaptajnens kone. Derefter gik hun ind i kaptajnens store stue og lagde sig på bænken under vinduerne, efter nogen tid gik hun ind i kaptajnens lille stue for at ordne en trøje for kaptajnens kone. Hun var i huset hele ugen til næste mandag morgen. Mandag morgen stod hun op ved solopgang og fulgtes med Else Jensdatter, der havde en spand i hånden idet hun skulle malke køerne, hen til kostalddøren. Susanne havde intet i hænderne. Da de stod ved kostalddøren sagde Susanne at hun ville besøge hendes fader i Kås og forlod hende. Else satte spanden fra sig og gik efter Susanne for at se hvor hun gik hen. Hun så da at Susanne gik ind af den vestre dør i kaptajnens lade, hun gik derefter til den østre nede af laden og så der Susanne forlade laden igen. Kaptajnens kone stod i døren til stuehuset og så også Susanne forlade laden. Så sendte kaptajnens kone hendes datter ud for at malke køerne og bad Else gå efter Susanne for at se hvad hun forlod laden med. Hun gik så efter hende og nåede hende syd for Jetsmark kirkegård, de fulgtes så ad hen ad vejen og Else spurgte Susanne hvor hun ville hen, hun svarede at hun skulle gå til hendes fader for kaptajnen. Dernæst spurgte Susanne Else hvorfor hun hele tiden så sig tilbage, Else svarede at hun troede kaptajnen ville komme efter dem. Susanne sagde da "Han tør ikke komme efter mig, det er hans eget jeg her går med". Else sagde "Hvad er det". Susanne svarede " Det er et barn jeg vil have i kirkegården". Else så da at det Susanne bar under armen var et barn svøbt i et gammel sort engelsk skørte. De fulgtes så ad hen til kirkegården. Der kom en dreng i hvide klæder gående med en skovl på skulderen. Susanne lagde barnet fuldstændig nøgen i en agerrende og forlod det. Drengen forlod dem så og Susanne kom igen og tog barnet op og de fulgtes ad til det søndre kirkegårdsdige. Susanne gik ind på kirkegården med barnet idet hun sagde hun ville begrave det der, da hun kom tilbage havde hun ikke barnet med. Else spurgte hende da hvornår hun fik barnet, hun svarede at den tirsdag hun fortalte dem at hun ville besøge hendes moster i Hedegård da gik hun ind i kaptajnens lade og fødte i et gulv med hø. Else spurgte hende om der var nogen hos hende mens hun fødte. Hun svarede at kaptajnen selv var hos hende 2 gange, en gang før hun fødte og en gang efter hun fødte. De skiltes da. Susanne sagde hun ville gå til Kås og Else gik hjem til Bispgård.         Susanne stod frit for tinget og hørte Elses vidneudsagn, ligeledes hendes fader Daniel Larsen skrædder i Jetsmark, samt førnævnte kaptajn Zacharias Rogen.         Susanne benægtede højligen ved hendes sjæl og salighed det Else havde vidnet. Ligeledes benægtede Zacharias kaptajn højlydt ved sin sjæls salighed alt hvad Else Jensdatter havde vidnet mod ham, at han skulle være fader til hendes barn, og at han skulle have været hos hende før og efter hun fødte.         Poul Andersen fremlagde endnu et tingsvidne for retten, dateret Ålborg byting den 13 maj, det blev læst og påskrevet i tinget og lyder således: Christen Nielsen (herredsfogden i Jetsmark) vidnede, på de 8 tinghøreres vegne, med oprakt finger og efter loven, at han er vidende om at der er gået rygter om at Susanne Danielsdatter, født i Fruermølle i Vennebjerg herred, skulle have født et barn i Bispgård i Jetsmark, aflivet det og båret det til Jetsmark kirkegård og begravet det der. Der havde også gået rygter om at barnet var fundet. Susanne var imidlertid rejst ud af landet og var borte i lang tid. Ydermere vidnede Christen Nielsen at i 1631 lørdag den 19 november blev et barn på Jetsmark kirkegård opædt af hunde på nær nogle ben som er taget i forvaring.        Følgende vidnede at det vidnesbyrd Christen Nielsen havde aflagt var den fulde sandhed: Peder Christensen i Hedegård, Christen Nielsen i Hedegård, Niels Nielsen i Kvorup, Keld Mortensen i Kvorup, Thøger Jensen i Bundgård, Niels Christensen og Christen Pedersen i Bundgård, Søren smed i Sønderby, Christen Poulsen mønstringsskriver, Jens Kalsen i Pandrup, Jens Larsen og Morten Pedersen i Pilgård.        Susanne Danielsdatter og hendes fader samt kaptajn Zacharias Rogen og hans søn Hans Rogen stod frit her på tinget og hørte vidneudsagnene. De havde ingen spørgsmål eller svar dertil. (vedermolls ting)        Dernæst fremlagde Poul Andersen, fra mænd som bor i Tromø i Nenes len i Norge, et forseglet bevis som blev læst op for Susanne og indskrevet i tingbogen, det lyder således ordret: Vi efternævnte Eiloff Gieruolld, Jens Loffstad, Gundi Mørrefiord, Niels Voxnes, Peder Sandmir og Svend Sandnes boende i Throm vedstår at år 1633 den 18 maj var vi af vor gunstige lensmand ærlige og velbyrdige Palle Rosenkrands til Ørup, Kongelige Majestæts befalingsmand over Agderkysten tilkaldt til møde på Thromø, nærværende var Knud Eriksen i Aredall (Arendal?) der var tilforordnet i stedet for den edsvorne tingskriver. Der spurgte øvrigheden os først om nogen af os kendte til at en kvinde skulle være kommet til Thromø sidste St. Mikkelsdag for et år siden, hun skulle have barslet hos en mand ved navn Bjørn, for det andet hvad kvindens navn var, 3 hvor længe hun var der, 4 fødte hun et levende barn, 5 hvem døbte det, 6 var det en dreng eller en pige, 7 hvad blev barnet døbt, 8 hvem var faderen, 9 hvor længe levede det, 10 hvem begravede det, 11 hvor rejste hun hen. Dertil svarede den menige almue at de aldeles intet kendte til førnævnte ting og at der ikke på Thromø boede nogen ved navn Bjørn. Der meldte sig dog en mand som boede i samme sogn og hed Nikolai Rasmussen, han fortalte at sidste St. Mikkelsdag, for et år siden, var en kvinde hos ham i 5-6 dage, hun kaldte sig Susanne Danielsdatter. Da hun rejste fulgte han hende til en skude der sejlede hende til Jylland og satte hende i land vest for Bulbjerg. Han fortalte endvidere at omkring St. Mortensdag derefter var han i Jylland i Jetsmark sogn hos Daniel skrædder, der talte han med samme kvinde, mere vidste han ikke om hende. At ovenstående er sandhed bevidner vi med vores segl sat forneden på papiret.         Derefter fremlagde hans skriftlige anklage mod Susanne Danielsdatter for retten sålydende: Jeg anklager Susanne Danielsdatter for følgende: Da hun har bekendt at have født et barn, og kaptajnens søn Hans Rogen har vidnet at hun fødte det i hans faders gård og hans fader da ikke var langt borte og hun tilligemed har bekendt for førnævnte Hans Rogen at have gjort en ugerning på barnet hvilket bevises ved tingsvidner. Dernæst at en kvinde klart har vidnet at Susanne har båret barnet til Jetsmark kirkegård og lagt det under en græstørv på en grav, tillige findes tilstede en del af barnets knogler. Da dette rygtedes rømte hun og undveg til Norge hvor hun var en tid indtil hun i fangenskab er ført hjem til Ålborg slot. Det bevises også af mange danemænd fra Thromø i Norge at hun ikke har været på Thromø og født der som hun har påstået, ej heller findes der på Thromø en mand ved navn Bjørn, som hun påstår at have boet hos, da hun fødte. Ydermere bevidnes af sognepræsten og kapelanen på Thromø at de ikke har kendskab til at en kvinde ved navn Susanne Danielsdatter fra Jylland har været på Thromø, og de har ikke døbt eller begravet noget barn for hende. Derfor er min påstand for retten at Susanne Danielsdatter har født barnet i Bispgård i Jetsmark sogn i hemmelighed og aflivet det, og at hun derfor bør bøde med sit liv.        Herredsfogden Christen Nielsen i Kalsensgård afsiger derefter dommen der lyder således: Efter tiltale er det bevist med mange vidner og udsagn at Susanne Danielsdatter har født et barn i hemmelighed i Bispgård, båret det dødt til Jetsmark kirkegård og lagt det under en græstørv og at hunde næsten helt har opædt det, således at der kun er nogle knogler tilbage af barnet. Da dette rygtedes er hun rømmet og undveget til Norge hvor hun er anholdt fængslet og ført hjem. Af dette anførte mener vi hun for hendes ugerning bør straffes på hendes hals.       Herredsfogden Christen Nielsen vidnede at han 3 gange spurgte hans meddomsmænd om nogen af dem ville være i hans sted og afsige dommen idet han tidligere havde vidnet i sagen. De svarede at ingen af dem ville afsige dommen i hans sted, og at det den rette edsvorne dommer dømte i den sag ville de stå last og brast med ham i.                                                Tingdagen lørdag den 13 juli 1633.       Ridefogden på Ålborg slot Poul Andersen lod på tinget oplæse og indskrive i tingbogen Susanne Danielsdatters "som i dag skal aflives" bekendelse og som er underskrevet af hende med hendes egen hånd. Hun stod selv her på tinget frit og vedgik bekendelsen. Ligeledes var kaptajn Zacharias Rogen og hans søn Hans her på tinget og hørte bekendelsen der lyder således: År 1633 den 12 juli har vi hr. Niels Nielsen i Jetsmark og hr. Christen Jensen i Vrensted (begge sognepræster) været her på Hammelmose på vor gunstige lensmands fuldmægtiges begæring og forhørt fangen Susanne Danielsdatter som her sidder anholdt. Her har hun bekendt i vores og andre gode folks nærværelse at hun har født et barn i Jetsmark sogn i Bispgård i Kaptajnens bryggers, faderen var kaptajnens søn Hans Rogen. Da hun var gravid rejste hun efter Hans Rogens tilskyndelse til Norge og var der fra St. Hans til ca. 8 dage før St. Mikkelstid, kom derefter hjem til Jylland til kaptajnen i Jetsmark sogn og der i hemmelighed fødte et dødfødt drengebarn,  hun bar det til Jetsmark kirkegård og lagde det under en græstørv på en grav, en kvinde ved navn Else gik med hende. Siden rejste hun på Hans Rogens opfordring, til Norge og var der indtil hun blev anholdt og ført til Ålborg slot.         At vi har hørt ovenstående bekendelse bevidner vi med vores egen underskrift, ligeledes at Susanne har underskrevet med egen hånd.         Hammelmose. Susanne Danielsdatter, egen hånd. Niels Nielsen, egen hånd. Christen Jensen, egen hånd. Anders Rasmussen, egen hånd. Poul Andersen, egen hånd.       Nogle oplysninger til ovennævnte retssag. Susanne Danielsdatter er sandsynligvis blevet henrettet som der står i tingbogen lørdag den 13 juli 1633 straks efter oplæsningen på tinget af hendes tilståelse. Retterstedet har sandsynligvis været på galgebakken vest for Saltum. Galgen er nævnt i et tingsvidnesbyrd den 25 maj 1633 nr. 393  i en retssag mellem præsten hr. Thøger og Jonstrup bymænd hvori er skrevet "sønder ved den gamle galge". Susanne er dog sandsynligvis blevet halshugget idet det almindeligvis kun var tyve der blev hængt. Bødlen har sandsynligvis været "Mester Niels i Sæby" idet der flere gange i tingbogen er omtalt betaling til skarpretter Mester Niels i Sæby.       Daniel Larsen skrædder i Kås, Susannes fader, er omtalt andre steder i tingbogen. I et tingsvidnesbyrd i 1633 nr. 257 vidner synsmænd at Daniel Skrædder i Kås er en vanfør og lam skrædder der ikke kan grave i skanserne i Ålborg (sandsynligvis ved Ålborg slot) og at han er en fattig gadehusmand. At grave i skanserne ses ofte i tingbogen, dette var pligtarbejde og enten oplyste folk på tinge at de selv ville grave eller at de ville betale andre for at gøre det for sig. Det var i øvrigt ikke i det nuværende Kås han boede, men i det nuværende "gammel Kås" der ligger noget syd for Kås by.       Hvorledes kaptajn Zacharias Rogen og hans søn Hans er sluppet fra retssagen, der jo rejser stor mistanke mod dem for meddelagtighed, er der intet oplyst om i tingbogen. Sønnen Hans har dog sandsynligvis stået til offentlig skrifte i kirken for usædelighed, hvis han da ikke har betalt sig fri for dette. Der har dog sandsynligvis været megen snak og mange rygter om dem, dette er måske også årsag til følgende tingsvidnesbyrd i tingbogen lørdag den 15 marts 1634, der er da skrevet: Kaptajn Zacharias Rogen begærede på tinget 24 mænds vidnesbyrd om hvorledes han, hans hustru og børn havde opført og skikket sig. 24 mænd, som var tilstede på tinget, svarede at kaptajnen og hans hustru og børn havde forholdt sig ærlige og kristelige i den tid de havde været i sognet, hvilket vidnesbyrd ingen kunne nægte dem og, om der gjordes behov derfor, alle ville vidne på.       Zacharias Rogens tid på Bisgård er udførligt beskrevet i C Klitgårds bog "Hvetbo Herred" side 359 (er på Egnssamlingen og Pandrup bibliotek).      Om Susanne Danielsdatter er der oplyst i teksten at hun er født i Fruemølle i Vennebjerg herred, på et kort ses der lidt nordvest for herregården Villerup i Vennebjerg en Fruemølle bro ved et vandløb, så det er vel sandsynlig at det er der hun er født. I øvrigt kan hendes og faderens navne tyde på at de ikke var af bondestanden idet navnene Susanne og Daniel ikke blev brugt af bønderne her på egnen. Det er også værd at bemærke at hun underskriver hendes tilståelse "med egen hånd".

             Uddrag fra Hvetbo Herreds tingbog hvori Knud Pedersen er nævnt.

163037b. Laurs Madsen i Pandrup gav varsel til Knud Pedersen Degn.
1630 24-4. Knud Pedersen Degn stævnes for en ko og nogle svin som han har fået af Knud Sørensen, som han vil bevise, udsat 3 uger.
1630 24-4. Knud Degn et vidne angående en indkvarteret rytter støvler og brændevin.
1630 38b. Knud Pedersen Degn i Jetsmark et vidne, han havde solgt er par støvler til Knud Sørensen i Pirup som denne ikke ville betale, men Knud P. skulle selv tage betalingen som han nægtede, men den rytter der lå i kvarter hos Knud S. befalede Knud at betale, han betalte med et svin.
1630. Knud Sørensen i Pirup et vidne, Knud Degn i Jetsmark skal skaffe den ko igen som han bekom af Knud S.
1630 nr 67a. Knud Sørensen i Pirup havde 3die ting til Knud Degn i Jetsmark angående en ko.

1636 25-6 Søren Christensen i Bedholm får afkald af Anders Nielsens kone Gertrud Madsdatter i Nør Halne for arv efter Mads Mikkelsen i Bedholm.

1636 10-12. Knud Pedersen i Kås stævner Tøger i præstegården om han ved noget uærligt om ham.

1637 Efter 8 dages udsættelse giver Knud P. 3 ting til Svend Nielsen for brevpenge for 1632- 1637.

1638 21-4. Knud Pedersen stævner Niels på Rønnelien for dom vedrørende nogle torn som blev fundet ved hans hus. udsat 3 uger. (han har sandsynligvis overtrådt forbuddet mod at fjerne bevoksning i klitten)

1638 21-4. Knud Pedersen forbød ingen måtte komme over Bjørnkærs mark, hverken ride gå eller age, samt gøre usædvanlig vej.

1638 28-4 Knud Pedersen på Søren Simonsens vegne stævner Christen Madsen i Bundgård for gæld. Opsat 8 dage. Også Ellen i Sønderby og Else Jensdatter for gæld, 3 ting.
1638 5-5. Knud Pedersen fordelte Mads Block og Søren Nielsen på Laurs Pedersens vegne i Sønder mølle.

1638 23-6. Knud Pedersen gav varsel til Vogn i Blegrav for et værge og gehæng som Knud lånte ham for 4 år siden, han ville skaffe det til stede.

1642 26-3 Knud Pedersen og Jens Madsen i Kås gav Søren Christensen i Bedholm afkald for arv efter salige Mads Mikkelsen.

1642 29-10. Mikkel Nielsen i Torpet på Knud Seefelds vegne: Knud Pedersen i Kås vidnede om brand i Bremrøgel mølle som opstod da Knud Pedersen kom ridende for at tale med Anders Møller om gæld, han forsøgte at skaffe folk til at redde, men i den kraftige storm nedbrændte huset, mølleren var ikke hjemme, men i Sønderbye.

1643 5-8. Knud Pedersen nævnes i et skiftebrev.

1646 24-10. Knud Pedersen et vidne, at han ikke har formue til at betale kobber og tinskat.

1647 27-2. Knud Pedersen i Kås på egne og Søren Laursens vegne fordeler for tyrepenge. (Knud og Søren havde sandsynligvis bytyren på stald og skulle have et beløb af hver af bymændene for afbenyttelse af tyren)

1647 13-3. Knud Pedersen i Kås et vidne: Poul - i Østrup lovede at holde ham skadesløs for 11 tønder byg.

1647 27-3. Knud Pedersen i Kås stævner Svend i Pandrup for løn i 3 år og 6 års ?.

1649 23-2. Knud Pedersen stævner i Ingstrup Hjermitslev og Alstrup for skriverpenge, opsat 14 dage.

1649 16-6. Knud Pedersen i Kås fordelte Christen Smed for brevpenge.

1649 21-7. Knud Pedersen i Kås stævner Christen Iversen i Kvorup og Mads Poulsen, samt Søren Christensen sammesteds for svar. Mads Poulsen vidnede at han så 2 af Knuds øg stod bundet i Søren Christensens gård, men han gennede dem ud, og efter prædiken var endt i Jetsmark kirke var det ene dødt. Søren Christensen havde taget øgene ind fra hans bygmark, men da ingen kom for at hente dem gennede han dem mod kæret. Han tilbyder 4 rdl. for skaden, men øget vurderes til 12 rdl. opsat 3 uger.

1649 4-8 Anders Bertelsen i Brogård stævner P Knudsen i Pandrup (Knuds søn) for 5 rdl. og 8 skæppe byg. Knud Pedersen stævnes da han er forlover, han svarer at Peder Knudsen er vederhæftig selv at betale.

1651. Knud Pedersen i Kås på hans forrige husbonds vegne efter 6 ugers opsættelse begærer dom over navngivne bønder for anpart af rejse de var tilsagt for at føre ridefogden til Viborg.

1652 11-12. Knud Pedersen på husbonds vegne stævner Simon Christensen og Johanne Christensdatter for dom 18 rigsdaler deres bøder, og de skulle straffes med fængsel og jern. Simon C. lod læse præsten i Saltum hans seddel, at Simon har taget skrifte for sin forseelse og ægtet pigen, han tilbød 9 rigsort for forseelsen til Knud Pedersen der svarede at han skulle betale fuld bøde. Dom: Da de har ægtet hver andre, og ikke derefter har forseet sig, bør de ikke straffes på kroppen eller betale 18 rdl. bøder, men hvad deres bøder angår, som derefter følger, må de betale til husbonden.

1655 17-3. Knud Pedersen i Kås på Hans Rasmussen tidligere ridefoged på Børlumkloster hans vegne begærede tingsvidne om ødegårde og huse.

      Herredsfogden Knud Christensen i Bisgård og Knud Pedersen Degn blev i 1654 stævnet til Viborg landsting fordi der ikke var overensstemmelse mellem det som var sagt på tinget og tingbogen. Tingvidnet blev kendt magtesløs, men om Herredsfogden og Knud blev dømt for forseelsen vides ikke.

1654 4-11. Peder Christensen i Saltum på husbonds og Christen Sørensens vegne i Ålborg stævner Knud Christensen i Bisgård og Knud Pedersen i Kås for dom angående landstingsdom at tingsvidne og tingbog ikke stemmer overens, hvilket er mod Knud Pedersens ed og herredsfogden ikke har konfereret dem. opsat 5 uger.

1655 13-1. Peder Kræmer i Saltum på husbond og Christen Sørensen i Ålborg deres vegne stævner Knud Christensen i Bisgård og Knud Pedersen i Kås, opsat 6 uger.

1655 24-2. Efter 6 ugers opsættelse på Christen Sørensens vegne i Ålborg hans vegne stævnes herredsfogden og herredsskriveren efter landstingdom, at der ikke er overensstemmelse mellem et tingsvidne og tingbogen, som ikke burde ske. Dommen læses: Da der ikke er ordret overensstemmelse alle steder af et vidneudsagn, mens andre for det meste er afskrevet ord for ord, kendes tingsvidnet magtesløst: dom: Da landstingsdommen kun omhandler tingsvidnet men ikke herredsfogden og herredsskriverens forseelse kan der ikke udstedes lovmål.

1655 4-8. Jens Tomsen i Jonstrup efter en landstingsstævning og opsættelse som indeholder at Christen Sørensen (byfogden) i Ålborg har stævnet Knud Christensen (herredsfogden) i Bisgård og Knud Pedersen i Kås samt Jens Tomsen i Jonstrup for en dom som han den - februar sidst har dømt, læst på landstinget 18-7 og opsat 6 uger.

1655 16-6. Christen Sørensen i Ålborg (byfogden) stævner Knud Pedersen i Kås for vidne og Søren Laursen i Kås for svar. Christen Sørensen havde skrevet til Knud Pedersen at han skulle sørge for at Søren fik de personer der boede i hans hus på Liis ud deraf . Han havde talt med dem og de svarede at når de fik det hus tilbage de havde overladt Søren Laursen ville de rømme huset, Søren L svarede at Knud P. ikke havde advaret ham, og desuden havde han bedt omtalte personer rømme huset på Liis, og hvis de siden boede der var det uden hans vidende.

1655 7-7. Christen Sørensen byfoged i Ålborg på Jørgen Seefelds vegne stævner Søren Laursen i Kås og talte med hans kone Birgitte Svendsdatter. Knud Pedersen i Kås vidnede at han havde pålagt Søren L. at få de letfærdige folk som boede i hans gadehus på Liis bort derfra inden 3 dage. Da en kvindetyv blev henrettet på Jerslev ting rømte de derfra ved nattetide. Knud P. havde ikke hørt at Søren L. havde forbudt dem at blive i huset eller havde beklaget sig for granderne. Søren Christensen i Kås og andre vidnede ligeså. Søren benægtede ved ed at han ikke havde bevilliget dem at bygge huset.

1655 1-10. Peder Knudsen (Knud Ps søn) i Pandrup på Maren Madsdatter og hendes børns vegne i Kås 3 ting for gæld til salige Knud Pedersen, opsat 3 uger.
1655 7-10. Peder Knudsen i Pandrup på Maren Madsdatter og hendes børns vegne i Kås gav varsel for gæld til salige Knud Pedersen, fortegnelse.
1655 15-12. På salige Knud Pedersens arvingers vegne, 3 ting for rest.
1655 22-12. På salige Knud Pedersens arvingers vegne i Kås stævnes for faldsbøder, fortegnelse.
1659 3-11. Christen Christensen i Østrup stævner Mads Christensen i Pandrup (Knuds svigersøn) og Peder Knudsen i Kås (må være en fejl, han boede i Pandrup) for gæld efter salige Knud Pedersen samt Laurs Sørensen på brors vegne.

                                         Tingdagen lørdag den 12 maj 1632.  

383Knud Pedersen i Kås stævnede sidste onsdag for 8 dage siden, ved stævningsmændene Peder Klemedsen og Niels Thøgersen, Christen Nielsen i Kås til tinget for i dag i tinget at udtage 6 synsmænd til at se en grøft som er gravet vest for hans (Christens) kålgårdsdige i en ager. Synsmændene var følgende: Jens Larsen i Pilgård, Poul Pedersen, Mikkel Jensen Smed, Jens Nielsen, Niels Laursen og Jens Keldsen, de skal møde torsdag middag til forevisning og på førstkommende lørdag oplyse om deres syn.

                                          Tingdagen lørdag den 19 maj 1632.

387Jens Andersen i Tvilstedgård fik indskrevet et tingsvidnesbyrd: De 6 synsmænd, der i dag for 8 dage siden blev udtaget af tinget til at se en grøft der er gravet vest for Christen Nielsens kålgårds dige i Kås i en ager som tilhører Knud Pedersen, var følgende: Jens Larsen i Pilgård, Poul Pedersen i Kås. Mikkel Smed, Jens Nielsen, Niels Larsen, Søren Steffensen i Jens Keldsens sted. Førnævnte mænd oplyste at de har set en grøft gravet i siden af en ager, 10 favne lang og 1 alen bred der hvor den er bredest og derunder. Christen Nielsen mødte og oplyste at han har gravet grøften, og her i retten lovede han at opfylde den igen og gøre ageren så god som den var før.

                                   Tingdagen lørdag den 19 januar 1633.                                                         

22Jens Andersen i Tvilstedgård fik indskrevet et tingsvidnesbyrd: Knud Pedersen og Jens Laursen i Pandrup oplyste at de i dag for 3 uger var i Snevre (ligger i Klithuse) og stævnede Niels Nielsen og hans kone her til tinget til vidnesbyrd.

879Christen Thomsen i Farshave (lå nordøst for Lundergård) og Peder Christensen i Kås oplyste og vidnede at i år (må være sidste år) først i høst var de hos Niels og hans kone An Christensdatter i Snevre for Knud Pedersen i Kås vedrørende en høle. De sagde da at de ikke havde den. Da de gik fulgte Niels med dem over mosen og på vejen bekendte han at han havde den og ville tale med førnævnte Knud Pedersen om han ikke ville sælge ham den. Noget derefter, det var den 3 september, vidnede førnævnte Christen Thomsen, gik han på anmodning af Niels i Snevre til Knud
Pedersen i Kås og bad ham følge med til Farshave til Niels Nielsen og da havde Niels en høle med
sig som Knud tidligere havde sat ejermærke på, da indgik Niels Nielsen og Knud forlig om samme
høle således at deres trætte kunne slutte idet Niels skulle give førnævnte Knud Pedersen 2 rigsdaler
og Niels kunne beholde hølen. Dorethe Christensdatter vidnede også således som det er skrevet.
880

881
882Knud Pedersen i Kås fik indskrevet et vidnesbyrd: Lars Pedersen og Peder Laursen i Kås oplyste at de i dag for 8 dage siden gav Lars Nielsen i Kås varsel om tiltale og sagsøgning for 3 mark og 4 skilling brevpenge, et ølkar, en harve, 8 skilling for hans dreng. Han blev vist i retten af Jens Andersen.

                                                 Tingdagen lørdag den 7 december 1633.

906Knud Pedersen 3die ting til Lars Nielsen i Kås eftersom Jens Andersen i dag for 8 dage siden stævnede ham i retten i dag eftersom han blev sagsøgt.

                                                Tingdagen lørdag den 30 november 1633.

883Knud Pedersen i Kås fik indskrevet et vidnesbyrd: Lars Pedersen og Peder Laursen i Kås oplyste at de i dag for 8 dage siden gav Lars Nielsen i Kås varsel om tiltale og sagsøgning for 3 mark og 4 skilling brevpenge, et ølkar, en harve, 8 skilling for hans dreng. Han blev vist i retten af Jens Andersen.

                                                 Tingdagen lørdag den 7 december 1633.

907Knud Pedersen 3die ting til Lars Nielsen i Kås eftersom Jens Andersen i dag for 8 dage siden stævnede ham i retten i dag eftersom han blev sagsøgt.

                                                 Tingdagen lørdag den 14 december 1633.

919Knud Pedersen i Kås sagsøgte Lars Nielsen i Kås for 2½ mark brevpenge, 8 skilling for hans dreng, for 1 harve, 1 ølkar, eftersom han i dag for 8 dage siden sagsøgte ham til 3die ting.

                                                  Tingdagen lørdag den 21 juni 1634.

403Knud Pedersen i Kås gav, ved stævningsmændene Poul Andersen og Anders Christensen, i dag for 8 dage siden Søren i Engesgård varsel om tiltale og sagsøgning for ½ tønde byg. Så mødte Søren og lovede at betale inden 8 dage eller da at sagsøges.

                                                   Tingdagen lørdag den 13 september 1634.

584Jens Andersen og Knud Pedersen fik indskrevet et tingsvidnesbyrd: Førnævnte Søren Pedersen (i Saltum) lod læse en landstingsstævning der meddeler at førnævnte Jens Andersen og Knud Pedersen stævnes til landstinget (i Viborg) straks efter at førnævnte stævning er blevet læst.

                                                   Tingdagen lørdag den 4 juli 1635.

364Knud Pedersen i Kås fik indskrevet et tingsvidnesbyrd: Niels Christensen forpligtigede sig til at betale hvad brevpenge Knud skal have.

Knud Pedersens nabo Christen Svendsen i Liis har slået Knuds stud alvorligt med en spade, Knud anlægger sag for at få erstatning.

                                                    Tingdagen lørdag den 4 juli 1635.

358Knud Pedersen i Kås fik indskrevet et tingsvidnesbyrd: Jens Andersen, Jens Thomsen, Søren Laursen i Kås og Mikkel Jensen sammesteds oplyste at de har set en stor færdig stud som tilhørte Knud, der var slået 4 hug i den, 2 små og 2 ganske store og dybe bag på venstre side foran halen, de mente det var gjort med en spade (till fallet vidtogn ?).
359Førnævnte Knud Pedersen anklagede Christen Svendsen i Liis for denne skade og meddelte sagsøgning derfor. Stævningsmændene P. Knudsen og Jens Mikkelsen stævnede i dag for 8 dage siden.

                                                Tingdagen lørdag den 18 juli 1635.

387Knud Pedersen i Kås stævnede her på tinget i dag for 8 dage siden mundtlig, ved stævningsmændene Søren Laursen og Thomas Sørensen i Ejersted, Christen Svendsen i Liis og gav varsel om tiltale og sagsøgning for 4 daler for den skade han har tilføjet en færdig rød stud hvilken skade er oplyst i syn og klage. 3die ting i dag.

                                                 Tingdagen lørdag den 25 juli 1635.

420Knud Pedersen tiltalte Christen Svendsen i Liis for 4 daler for skade han har tilføjet en færdig stud med en spade, denne skade er oplyst i et synsvidnesbyrd som er læst og påskrevet eftersom han for 8 dage siden er stævnet til 3die ting.

Der er ingen dom i sagen så Knud har sandsynligvis fået erstatningen af Christen Svendsen.

1. Gang med Margrete Simonsdatter, hvis børn Peder Knudsen i Pandrup og Mette Knudsdatter, gift med Mads Christensen i Pandrup, 1655 24/7 gav ham Afkald for Arv efter Moderen

1655 den 13. augusti Knud Pedersen Degn