Ole Munks Slægtsdatabase

Han blev gift første gang senest 14-80 med Inger (egentlig Ingierd) Mortensdatter af ukendt herkomst; hun døde senest omkring 1500. - I dette ægteskab var der [mindst]3 døtre, hvoraf i alfald de to ældste var gift i 1504- (108). [D.A.A. 1890, 153 og 1936, 120, samt Rigens forfølgningsbog 1609-15, f. 185f f]

Poul Byrialsen nævnes første gang - uden angiven bopæl - i et tingsvidne af Rinds herreds ting 14-75, både som sandemand og vidne (109). [6.11.1475, Rep. dipi. 3736]

I 1476 købte han dele af Navndrup mølle i Vester Bjerregrav sogn af Set. Hans kloster i Viborg - og i 1480 købte han resten af Anders Benderup til Hvidsten (110). [Rigens forfølg. 1609-15, 185ff]

Poul i Lund, Morten Børialsen i Gleerup og Jes Børialsen i Gleerup nævnes 1491 i et Vidne af Rinds Herredstliing (Langebeks Dipi. 29/8 1491).

Han nævnes tidligst i et dokument af 29. august 1491, hvori han sammen med sine brødre Poul Byrialsen i Lund i Roum sogn, og Jens Byrialsen i Glerup, optrådte som sandemænd og i fællesskab med herredsfoged Niels Poulsen i Rinds herred foranledige udstedt et 24 mands vidne om, at Gedsted Aa såvel i deres som i deres forældres tid havde været det rigtige skel imellem Rinds og Gislum herreder, og at åen havde haft sit udløb og sin strømgang, der hvor den stadig løber.

Kaldes også Lund

Adlet i 1492

Selve adelsbrevet, der endnu eksisterer i kopi, kalder ham Poul børialsen i Romlund, en sammenskrivningaf stednavnene Lund og Roum, idet Lund ligger i Roum sogn.
Selve adelsbrevet har følgende ordlyd:
"Vi Hanns med Gudtz naade Danmarchis, Norgis, Vendis och gottes Konin, udvald til Suerig, Hertog i Holstenn, Stormarn och Dytnerchen, greffue udi Oldenborg och Delmenhorst gjøre alle vitterligt, at for troskab, tro och villig thieneste som thenne breuffuiser Pouffel Byrialsen i Romlund och ganns rette echte Børnn och afkomme o. s. z.
Vore arffuinge och rette effterkommende Konuger i Danmarch till evigthidt gjøre, ville och skulle haffue vi aff vor serdeling ynnist och naade undte och med thette och afkomne frihett och frelse till Euigthidt som andre riddre och svenne gauffeu i vort rige Danmarch med skjold och hjelmb, hjelmtechen paa hjelmen en rød rosennkrandtz, eftersom her udi malet stander, dog underrtagitt vor och cronens ret och rettighett paa kjæbstedsgodtz och friet bonndegodtz, thi forbuide vi alle enhue de hellst ere ellervere kunnde och serdeles voer fogder och emdidtzmennd, forna Pouffel Byrialsen och hanns danne echte Børnn och afkomme herimod at hindre eller hindre lade deels, møde, plaze, umage eller i nogen maade at forurette under vor konugelige heffer och vrede.
Datum castro nostro, Hoffuinsi feria tertia proxima post doninican vacem jocanditstis.

Vnno Domini 1492.
nostro sub signetis
melttes."

Dette sidste er latin og betyder følgende:
Givet paa vort slot i København den tredie sidste Tirsdag efter Herens velbehagelige Røst ( en eller anden katolsk Fest ) Aaret 1492.

Under vort Segl og til Vidnesbyrd.
Hr. Erik Ottosen
Væbner.

Poul Byrialsen blev nemlig på forbøn af Erik Ottesen (Rosenkrants) adlet 3. juni 14-92 med følgende adelsbrev (113), der i kopi i 1650 tilhørte Ove Blik, som stammede fra Poul Byrialsen. Kopi af det frihedsbrev (adelsdiplom) som kong Hans haver givet Poul Byrialsen i Roumlund - hvilket ligger udi Rinds herred udi Roum sogn og nu kaldes Lund:

Vi Hans med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konge, udvalgt til Sverige, hertug i Slesvig og hertug i Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gør alle vitterligt, at for troskab, tro og villig tjeneste, som denne brevviser Poul Byrialsen i Roumlund og hans rette ægte børn og afkom o.s.v. vore arvinger og rette efterkommende konger i Danmark til evig tid gøre ville og skulle have vi af vor synderlige yndest og nåde undt og givet og med dette vort brev unde og give for Poul Byrialsen og hans sande, rette ægte børn og afkom frihed og frelse til evig tid, som andre riddere og svende have i vort rige Danmark, med skjold og hjelm, som er et jomfruhoved udi et hvidt feldt og en grøn hat på, og til et hjelmtegn på hjelmen en rød rosenkrands, eftersom her udi malet stander (står), dog undtaget vor og kronens ret og rettigheder på købstadsgods og frit bondegods, thi forbyde vi alle enhver de helst (eller) er eller være kunne og særdeles vore fogeder og embedsmænd, for Poul Byrialsen og hans sande, rette ægtebørn og afkom her imod at hindre eller lade, dele møde, pladse (?), umage eller i nogen måde at forurette under vor kongelige hævn og vrede.

Datum castro nostro Haffniensis (= vort slot København) feria tertia proximc post dominicam vocem jucunditatis anno domini 1492.
Nostro sub signetis.

Ad testimonium domini Erici Ottonis millitis (= på forbøn af hr. Erik Otte- sen (Rosenkrantz), ridder).
[Jy. Saml. II, 397-98]

Trinitatis søndag 1504 holdt Poul Byrialsen et foreløbigt skifte med døtrene Bodil og Kirstens mænd Nis Jensen i Vesterbølle og Jes Nielsen i Giver, som begge skødede konernes arveparter i Roumlund, Lund mølle, Navndrup mark og mølle og Busis jord i Hersom og Roum til Poul Byrialsen (115). [Rigens forfølg. 1609-15, 185ff]

Poul Byrialsen vides i 1523 at have haft en gård i leje af Mariager kloster i sin og hustrus levetid - og i 1525 skal han have fået brev på gården Øsle- bø i Norge (117). [D.A.A. 1890, 152]

At Poul Byrialsen en tid i 1520'erne boede nær Mariager passer med, at han i adelens taxt 1523/24 nævnes under Århus stift, mens sønnen Anders Poulsen i Lund nævnes under Viborg amt

Han nævnes som boende i Mariager i 1532, da han overdrog Navndrup mølle i Bjerregrav sogn til sin hustru Maren Andersdatter, imod at hun overlod han een gård i Komdrup (vel Kondrup) i Støvring herred, beboet af Morten Sørensen (118). [Rigens forfølg. 1609-15, 185ff]

eller Hejring i Klejtrup sogn