Ole Munks Slægtsdatabase

Eske Ibsen nævnes 1617-56 som gårdmand/selvejerbonde i Gedsted by og sogn. - Sandemand og delefoged.
Niels Eskesen blev født før 1595 - snarest i Gedsted by og sogn - og døde efter 1656 i Gedsted by og sogn. Han var måske søn af Jep (Ib) Nielsen og hustru Sophie Poulsdatter i Gedsted, men sikkerhed for hans afstamning savnes.

Han var utvivlsomt bror til købmand og rådmand Jens Ibsen i Viborg, død 1671, og som i øvrigt første gang nævnes som rådmand 1649. Han var gift med Margrethe Ostenfeld, en datter af borgmesteren i Viborg.
Desuden var Eske Ibsen givetvis bror til Poul Ibsen, der i 1651 nævnes som fæster en præstekaldet tillagt gård i Gedsted, og som endvidere nævnes på en anden gård i byen, hvoraf han svarede tiendeafgifter. I øvrigt ved vi, at Jørgen Lykke til Søgaard 3. december 1662 til rådmand Jens Ibsen i Viborg solgte den gård i Gedsted, som Poul Ibsen var fæster af. Endelig kan Eske Ibsen have været en bror til Niels Ibsen i Gedsted, der allerede nævnes i Hald Lens jordebog fra 1614, og som 1630 svarede 1 sldlr. i forlovspenge for den arv, som han havde modtaget efter sin afdøde halvsøster Birthe Madsdatter, og som han nu udførte fra lenets område.
Desværre er det ikke muligt at fastslå, om nogle af de her nævnte personer var søskende til Eske Ibsen eller ej, idet det ikke lader sig gøre at fastslå, hvem Eske Ibsens forældre var. Det viser sig nemlig i Gedsted to muligheder. Den ene er Jep Eskesen på Gedsted Nørgård, der antagelig fødtes 1560 som søn af Eske Vognsen, og bl.a. nævnes 1624 i Hald Lens jordebog. Den anden er Jep Nielsen, selvejer og endvidere fæster af to gårde i Gedsted, født omkring 1550, antagelig som søn af Niels Eskesen i Torupgaard i Farsø sogn, og som vist nok var gift med en Sophie Poulsdatter, der muligvis tidligere havde været gift med en Mads Mortensen.
Det mest sandsynlige er dog nok, at Eske Ibsen var søn af Jep Nielsen og Sophie Poulsdatter, dels fordi dette er med til at forklare, hvorfor han fik to sønner opkaldt med navnet Niels og en datter med navnet Sophie, ligesom det forklarer, hvorfor Eske Ibsen senest 1630 havde overtaget fæstet på de to gårde, som Jep Nielsen havde været fæster af.
Vi kender heller ikke Eske Ibsens hustru, men formoder, at han var gift med en datter af præsten Niels Jacobsen Brasen i Gedsted, hvilket udmærket forklarer, hvorfor Eske Ibsens ældste søn blev præst og i øvrigt opkaldtes med navnet Niels.
I 1617 ses Eske Ibsen at have fået fæste på en gård og et gadehus i Fjelsø, som Anders Nielsen var fraflyttet. Året efter nævnes Eske Ibsen på Viborg Landsting, da han sagsøgte Mikkel Sørensen i Hvilsom, fordi denne ikke havde holdt sit løfte om at blive i tjeneste hos Eske Ibsen endnu i år. I øvrigt valgte Eske Ibsen endvidere at sagsøge Mikkel Sørensen, fordi han havde været uarbejdsdygtig en del af den tid, han havde tjent hos ham. Det kan så nok undre, hvorfor Eske Ibsen har været så ivrig efter at beholde den sagsøgte i sin tjeneste endnu 1 år.
Af Hald Lens jordebog fra 1625 fremgår det, at Eske Ibsen da havde overtaget fæstet på den ene af de to gårde, som Jep Nielsen i 1614 havde været fæster af, medens Jep Nielsen selv stod for den anden gård. I 1630 havde Eske Ibsen imidlertid også overtaget fæstet på denne, og af hver gård svarede han i landgilde � ørt rug, to lam, 4 skilling leding, fem hestes gæsteri, et svin og seks kander honning.
Foruden at være fæster var Eske Ibsen endvidere selvejergårdmand og sandemand i Rinds herred. 12. juli 1647 ses han på sin husbond lensmanden på Halds vegne at have optaget et tingsvidne på Gislum herredsting angående kongens øde gods i herredet, og i løbet af 1652 nævnes han 3 gange på Rinds herredsting på lensmandens vegne, de to gange vedrørende tingsvidner omkring ødegårde, og den tredje gang i forbindelse med nogle restanter, der ikke havde betalt deres brokorn.
I Viborg Landstings skøde- og panteprotokol er gjort en indførsel 15. januar 1651. Det fremgår her, at Jens Ibsen, rådmand og købmand i Viborg, på landstinget den dag udbød til adelsfolk, som ville købslå med ham, det gods, som var blevet ham udlagt efter afdøde fru Anne Kaas, nemlig en gård i Sønderholm, Hornum herred. Det bemærkelsesværdige er, at samtidig udbød Eske Ibsen fra Gedsted til de nævnte adelsfolk det gods, som var blevet ham udlagt efter fru Anne Kaas. Her var ligeledes tale om en gård i Sønderholm, og mens Jens Ibsens gård var på hartkorn 4� td.
Endelig ses Eske Ibsens ældste søn præsten hr. Niels Eskesen at have udbudt sin gård i Sønderholm af hartkorn 2 tdr. 2 skpr. 1 fjk. 2 alb, ligeledes erhvervet af afdøde fru Anne Kaas. Desværre er det ikke muligt at fastslå, hvorfor og på hvilken måde de tre havde erhvervet de nævnte gårde i Sønderholm efter den adelige fru Anne Kaas.
I et skatteregnskab over renteindtægter fra 1653 findes Eske Ibsen i Gedsted opført med 20 rdr. i renteindtægt, hvilke 20 rdr. han skulle svare skat af. Han nævnes sidste gang den 12. marts 1656, da han i kraft af sin stilling, nu som delefoged for Rinds herred fik udstedt et tingsvidne angående kongens ødegårde i herredet.