Ole Munks Slægtsdatabase

I de år støder vi ofte på Just Mortensen, og man fornemmer, at han ikke var lidt lige godt af alle, som da hn prøver at pløje ny hedemark op uden at spørge de øvrige grander om tilladelse. Eller da Peder Dalum i Østrup på vej ud af Suldrup kirke beskyldte ham for uretmæssigt at have tilegnet sig 3 tdr. malt og 2 læs havre. Der var ved den lejlighed spanskrør i luften, og Just tog tingsvidner om hvad han havde skullet finde sig i fra Peder Dalums side.
Dette medførte en ny historie, idet Las Thomsen i Sønderlund den 10.oktober 1642 mødte op hjemme ved Just og hans kone, satte sig ved bordet og så ellers fortalte Just hvad han mente om ham og hans vidneførsel. "Alle dine vidner lyver", "der farer en djævel i dig, som du sidder" og mere af samme skuffe. Til sidst var Las blevet så ophidset, så han rejste sig og ville have Just til at slås med sig. Denne var åbenbart gjort af et mere roligt stof, for han blev bare siddende og sagde: "Sid, Las Thomsen, det er dig vel undt." Til sidst blev det dog for meget og mens Just blev skældt ud fir at være en "pindmand" og en "hjemføding" blev han ret håndfast af et par karle i gården fulgt ud til sin vogn, hvorefter man regnede med at have ro.
Men nej. Et kvarter efter kom Las påny ind i stuen med en lang ladt bøsse, som han lagde på langbordet foran sig, så den pegede på Just. "Nu skal du have så meget, som der er in denne, der skal fare en djævel i dig" var ordene, der nu kom fra Las mund, hvorefter han greb om bøssen, men åbenbart fumlede så meget, at Kirsten kunne nå at få fat og gribe ind inden det gik galt, "ellers havde han skudt Just Mortensen uskyldeligen ihjel, førend han var kommen af det sted han sad på. "Hvorefter det blev til et rigtigt slagsmål, der selvfølgelig endte med at Las Thomsen blev smidt ud og stævnet til landstinget i Viborg.

Den 20. juni 1642 var Just lavværge for moderen Maren Christensdatter Schiønning, da et syn på den afdøde fars gård i Suldrup blev afhjelmet på Hornum herredsting.

På et tidspunkt omkring 1645 ser det ud til, at Just vil sælge sin gård, idet hans morbror Christen Schiønning meldte sig som en eventuel køber. Det har dog kun været et proforma salg, der blev lagt op til, idet adelen havde forkøbsret til selvejergårde, medmindre familien ville overtage en sådan gård, og Christen Schiønning i Lille Binderup kunne da nok overtage hvis det skulle være. Han var herredsfoged i Aars herred og hørte ikke til de mindst velbjærgede.
Selv kunne Just finde på pludselig at købe sig et hus i Løgstør, en anden gang sad han pludselig som fæster ude på Torndal, og endelig så kan vi finde ham som herredsskriver for bønderne ovre i Aars herred.

Den 2. juni 1645 bekendtgjorde han på herredstinget for tredie gang, at han ville sælge sin gård i Suldrup, og at morbroderen Christen Schiønning i Lille Binderup ville købe.

1645.11.03-141/150 Mortensen Just Suldrup Nielsen Chr. Skivum handel om 3 alen grøn klæde

I 1650 var Just Mortensen flyttet til Torndal

Den 1. april blev Just Mortensen stævnet for gæld på 68½ rdl. af Niels Nielsen, der 1649 var sat ud af gården (Torndal). Just nævnes i Pandum lens jordebpg 1651-52.

1650.04.01-67/71 Nielsen Niels tidligere Torndal Mortensen Just tidligere Suldrup Torndal gæld 68½ dl.

Den 29. maj 1654 blev han stævnet på herredstinget, fordi hustruen havde deltaget i et overfald på boderbud Christen Lauridsen i Albæk. Just Mortensen nævnes samme dag i sag om gæld til afdøde Niels Andersen i Gammelholms børn.

1655.12.17-137/142 Bæk Søren Christensen x Mortensen Just (her i) Suldrup rytter kræver sin løn

Suldrups beliggenhed ved alfarvej, gjorde at den lå ubekvemt i ufredstider og dem var der nogle af i Just Mortensens levetid. Ved høstens tid i 1658 kom svenskerne til byen under ledelse af en oberst Aschenberg. Just havde netop færdighøstet sin jord og var ved at køre i hus, da de fremmede kom og slog sig ned for en uge. Det blev en streng uge. Da de var væk havde de taget alt fra Just og hans familie. Kornet havde de smidt ud til deres heste, samtlige heste og hopper havde de taget med sig, hans fæ og kbæg havde de enten slagtet eller taget med sig. Just's formue havde de stjålet og de huse der hørte til gården var for størstedelens vedkommende nedbrudt eller brændt af, og familien var blevet gennet væk af de fremmede. Det var hårde tider, og det var jo ikke blot Just Mortensen det gik ud over, andre kunne berette tilsvarende.

Just blev før 1661 herredsskriver i Aars herred, hvilket var naturligt. Morbroderen var herredsfoged i Aars herred og faderens slægt var tre generationer tilbage herredsfoged Christen Jensen i Hornum herred.

Den 21. januar 1661 vidnede Just, at et svensk regiment i 1658 afbrændte hans gård.

1661.01.21-11/14 Mortensen Just (nu igen) Suldrup 24 mands tingsvidne Tinget 1658 afbrændte fjenden hans selvejergård

I 1663 fæster Just Mortensen halvdelen af sin gård til drengene (Peder og Morten) og syv år efter overtager de resten af ejendommen.

Suldrup by:
1 gd, Just Mortensen, selvejer, 5tdr, 2 skp, 2 fjk, 1 5/7 alb, bondeskylden er sat til 1ørte rug og 1 ørte byg, afkortet 3 tdr, 1 skp, 1 5/7 alb.
½ gd, Jacob Tøgersen, 4 tdr, 4 skp, 1 fjk, 2 9/10 alb,
1 gd, Lars Nielsen, 8 tdr, 7 skp 3 fjk, 13/15 alb
½ gd, Olle Villumsen, 4½ tdr, til præsten i Sønderup (ejes af præsteembedet), kortes 2 tdr,
1 bol, Peder Justsen, 1 tdr 3 skp, 3 fjk 5/7 alb
Gadehuse:
Clemend Pedersen
Mourids Justsen

Amtsstuematriklen af 1664. samtlige sogne.
Originalen til amtsstuematriklen findes i fotokopi på læsesalen, hvorfor denne afskrift ikke medtager
bøndernes landgildeydelser, men blot ejeren, fæsteren og hartkornet, -samt evt ekstra oplysninger, der
er tilføjet i matriklen.

11. april 1670 mødte Christen Olufsen skrædder i Randers op på Randers byting med en opsættelse af 28. februar, at han havde stævnet Just Mortensen i Suldrup for 50 sldl. efter hans obligation til hans svoger, borger Anders Christensen bager, dateret Randers 20. februar 1655, Just Mortensen egen hånd, og fremlagde derefter en missive, dateret Suldrup 14. februar 1670, og Christen Olufsen satte i rette, om ikke Just Mortensen burde betale sin gæld til ham.

Just Mortensen var åbanbart kommet i gæld til sønnerne, for 9. maj 1670 mødte Anders Jensen i Guldbæk for Peder Justsen, Suldrup, på herredstinget med en vurdering af Just Mortensens indbo p.g.a. gæld til sønnerne.

1670.05.09-68/75 Justesen Peder Suldrup Mortensen Just tidl selvej Suldrup vurdr. faderens indbo i selvejergård

1677.07.03-70/72 Mortensen Just Suldrup Andersen Morten tjener Suldrup rømt

1678.06.17-176/178 Pedersen Anders foged Torstedlund Mortensen Just m.fl. Suldrup eng ødelagt ved fædrift

1680.04.19-20/40 Mortensen Just Suldrup Jensdatter Maren Suldrup rømt
Hornum H tingbog

Ved Konsuptions og folkeskatten 1681 betalte Just Mortensen for 1 datter Inger Justdatter og en pige. Inger var der også ved skatten i 1683.

I 1682 forsøgte godsejer Levetzau på Store Restrup at få narret halvdelen af gården fra Just, idet han var kommet til at skylde godsejeren 100 rdl., en ganske net sum penge, men det lykkedes ikke.

De økonomiske problemer fortsatte, og han belv 8. maj 1682 stævnet af Peder Bentsen til Havnø for gæld 45 sldl. efter en obligation af 28. februar 1680 med pant i selvejergården i Suldrup at betale inden 15 dage.

Den 29. maj 1682 blev han stævnet af Christian Lindenov til Restrup for gæld med pant i halvdelen af gården og 10. juli 1682 fik Lindenow skæde på bondeskylden af rugsæden af gården, altså skøde på Just Mortensens del af ejendommen.

1682.07.10-49/52 Levetzau H. Frederik, velbyrdige Restrup Mortensen Just Suldrup mistet selveje pga søns gæld
Hornum H tingbog

Ved en sag 10. marts 1683 ved Hornum herreds ting om ordskifte kaldes han forrige herredsskriver i Aars herred.

Just Mortensen levede dog ikke ret længe, i 1688 sad hans kone Kirsten som enke i Suldrup, men slægten blev ført videre, hans barnebarn, der bar hans navn dukker op i kirkebogen, da man begynder at føre en sådan, og gad vist om der dog ikke på egnen endnu skulle befinde sig nogle, som vil være i stand til at føre deres aner tilbage til den gamle knabe fra Suldrup.

Just Mortensen var en travl mand, som vi gang på gang ser ved herredstinget, enten som sagfører for andre, eller også for selv at føre sager, små som store.

Suldrup har fra gammel tid været en lille by, der blot bestod af 4 gårde og et lille bol. Den ene af gårdene tilhørte præsteembedet, de to andre var gamle selvejergårde, og i den ene af dem boede Just Mortensen, egnens mest betydende mand i 1600-årene.
Suldrups ældste kirkebog er fra 1719, så den kan ikke støtte os ret meget med at få hold på hans data, men alligevel er vi dog i stand til at få nogenlunde rede på hans jordiske færden.

I de senere år er det småtingene vi hører om fra Just, som at han kan stævnes for skat, eller at hans tjenstepige er stukket af, eller at hans søn Peder som ellers skulle passe bedriften derhjemme, for øjeblikket bor i Nibe.