Ole Munks Slægtsdatabase

Den 2. marts 1664 fremføres en sag på Viborg Landsting, af præsten herr Jens Jensen Bloch i Borup, mod en række af hans sognebørn, og som er foranlediget af et vidne, som Mads Pedersen i Kattrup har fået udstedt den 2. december 1663 på Støvring Herredsting af en række sammensvorne slægtninge af herr Jensens sognebørn, og hvis indhold herr Jens føler sig dybt krænket over, og som han på Viborg Landsting betegner som stor despekt og gående på hans ærlige navn og rygtes store forringelse. Han vi have samme tingsvidne dømt, død og magtesløst, især på grund af de implicerede vidner, er udelukkende søskende og deres svogre og derfor mangler uvildige personers udsagn.
Det udstedte tingsvidne (Hans Mogensen i Helsted, hans brødre Mogens og Christen Mogensen, deres mor Bodil Hansdatters 2. mand Anders Madsen Bugge i Borup samt deres [må være Anders Madsens] brødre Lars, Søren, og Morten Madsen fra Helsted, deres svogre Mads Nielsen og Peder Pedersen og Niels Andersen Borup beskylder hr. Jens for, under svenskekrigen at have været i ledtog med fjenden, bla. ved at betale for personlig beskyttelse (selve gården), og for at have udsendt en af sine beskyttere (rytteren AF) for med magt at tiltvinde sig deres kornreserver. Ved lige svoren ed og oprakt finger fandt Søren Madsen, Helsted, at det er ham i sandhed fuld vitterligt, at i den anden fejdetid, der oberst Peders folk lå her, noget efter jul, var vi fattige mænd i Helsted såvelsom flere i sognet, med Hr. Jens Bloch i Borup efter hans begæring i Sjøruplund med deres heste og vogne samt slæder at hente træ, og da de havde læsset det bedste egetømmer på vogne og slæder, havde en part en anden vogn med og tog sig noget af det, som intet tjente til noget andet end at brænde, og bad forne herr Jens at de skulle læsse alle vognene, straks kørte herr Jens først hjemad vejen. Straks herr Jens var hjemme, kommer hans skolemester Albert Hansen, som kørte for ham af skoven på en af herr Jenses heste med en rytter med sig, som hed Anders Francher og opholdt en vogn på vejen, som ville køre hjem med noget brændeved, nemlig Peder Møller og slog dem, så de ikke var mægtige at køre vognene hjem. Samme skolemester rendte til Helsted med rytteren med sig og for ind i stuen og lemslog deres ægtekvinder med mange slag, så at de måtte læsse deres vogne og tage ved i deres gårde og føre det til herr Jenses gård i Borup. Så spurgte de fattige kvinder samme rytter til, hvorfor han havde handlet så ilde med dem, da svarede samme rytter, og sagde at det vsar herr Jenses træ de havde stjålet, og skolemesteren holdt udenfor døren, medens rytteren var inde i stuen og ilde rumsterede med fattige folk i den besværlige tid. Derefter nogen tid var samme rytter som lå i kvarter i Borup og Helsted og ilde medfart gav dem tvende gange, måtte de købe hannem fra dem med penge den 3die han kom igen, da ville han have korn, brød porter og døre, og løb på lofterne for hvad han kunne finde, da spurgte de hannem, hvi han hug sådan omkring sig og efter dennem, da de jo havde deres egen øvrighed i Randers, da svarede samme rytter, at det var præstens korn i Borup, de skulle give hannem det, eller de skulle få djævel, og den tid de kejserlige folk lå der, ritmester Pauleck lå i Borup hos herr Jens var de i Aalborg at hente korn nogle gange og førte det til herr Jenses gård i Borup, som ritmesteren uddelte til sine folk og heste, såvelsom og hentet ved Overgaard. Vidnede Morten Madsen i Helsted, Peder Pedersen, Mogens Mogensen og Christen Mogensen hver med svoren ed og oprakt finger efter recessen ligesom formeldte Søren Madsen derom vidnet haver.

[Ikke fundet gift i Borup sogn, hvor Kirkebogen først starter 1676]

I matriklen for 1680 står Svejstrupgaard opgørt med Christen Mogensen som beboer og hartkornsangivelsen er 10 tdr. 2 skp. og tilhørende Mariager Kloster

Den 11. marts 1684 blev på Støvring herredsting skiftet efter Lars Christensen, hjulmand i Raasted, her blev det oplyst at Peder Sørensen var mødt som vurderingsmand på Christen Mortensens vegne af Svejstrup, som lå syg hjemme på gården.

En lang retssag mod Christen Mogensen af Svejstrup bliver ført i foråret 1687 af daværende foged på Dronningborg, Mathias Tappel, der finder, at Christen Mogensen har været ulydig og trodsig overfor herskabets kongelige Majestæts forvalter af Dronningborg krongods.

den 11. maj 1687 var nævnte foged op herredstinget og stævner Christen Mogensen for landgilde og arbejdspenge fra 1. maj 1686 til nytår 1687, nemlig 1 fjerding honning, 3 rdl. og 4 mark penge, 1 lam eller 2 mark, 1 gås eller 1 mark i penge, 1 svin eller 1 rdl. samt 6 rdl. i arbejdspenge. 25 maj samme år bliver Christen Mogensen igen stævnet for samme restance, han var ikke selv mødt, men i hans sted mødte hans halvbrog Mogens Andersen Bugge, Borup og deponerede penge i retten for samme restance, samt 9 sletdaler og 9 skilling, som der står og som fogeden Mathias Tappel ej vil annamme, fordi der manglede 6 rdl. 1 mark og 13 skilling. Halvbroderen Mogens Andersen står frem i retten og beretter, at Christen Mogensen havde været ude i rejse for amtmanden og var derover blevet noget svag (syg), hvorfor sagen mod ham blev udskudt i fire uger.

Den 15. juni 1687 går det løs igen på Støvring herredsting, fogeden Mathias Tappel har to udsendinge Jens Christensen i Tjæreby og Michael Andersen Berg i Hellested, der fremæsker og stævner Mogens Christensen i Svejstrup, ja har været på hans bopæl, for hans ulydighed imod sin overordnede på Dronningborg i henhold til sit fæstebrev, ifælge hvilken på ulovlig vis uden forud indhentet tilladelse, har bortlejet tørveskæret i sin mose, hvorfor fogeden nu kræver Christen Mogensen dømt for denne forseelse. Endvidere kræver han, at Christen Mogensen møder op i retten og fremviser sit fæstebrev. To af fogedens udstendte Knud Andersen, Svejstrup og Bertel Christensen i Hellested, havde endda været hos Christen Mogensen og bedt ham fremvise nævnte fæstebrev, men fået til svar, at det ville han ikke denne gang, men at han selv ville gå til sin principal på Dronningborg og fremvise fæstebrevet. Fogeden Mathias Tappel kræver atter i retten, at Mogens Christensen i Svejstrup vil bekvemme sig til at møde op i retten og der lade ham, herredsfogeden, og andre gode mænd se og læse nævnte fæstebrev. For ydermere at fremtving sin vilje var fogden mødt op med en attest, udsted af sognepræst Christen Schiønning i Fyn (Herrested) kongelige majestæts herredsskriver Peder Sørensen, Østrup, hvori de bevidner Christen Mogensens ulydighed. Ydermere har samme foged fået to mænd, Christen Lassen i Svejstrup og Knud Andersen samme sted til at stå frem for retten og vidne, at det er dem i sandhed , at for en tre års tid siden, da havde Christen Mogensen i Svejstrup ligesåvel som de bortlejet tørvejord til fremmede folk, uden husbondens minde eller vidende.

Så den 22. juni samme år mødte Christen Mogensen op i retten og fremlagde sit fæstebrev, skrevet på et svært ark papir med tvende stempler og betegnet nr. 6 i skilling og nr. 10 en halv i ridl og lyder samme fæstebrev ord for ord som følger:

Anno 1672 den 6. september, stæde og fæste Christen Mogensen, som er født i Helsted, den gård i Svejstrup, som Christen Pedersen for armod frakom, hvilken gård med sit rette tilliggelse som nu tilligger och off Arrilds tid tilligget haver, forne Christen Mogensen skal have nyde og bruge og beholde hans livstid, sålænge hand sig efter recessen tilbørlig efterholder, så och så sted och fæst hos forne gård, som den tilforn fulgt haver udi samme frihed, med agt og arbejde at være forskånet och den vedligeholder, som hans formand, den nyder og haft haver, forsvalig udi alle måder, som det fæste skal stande ord magt, och skal fra førstkommende maidag svare alle kongelige skatter och Landgilde uden afkortning och eftersom gården er noget brøstfældig och frafalden efter syns vidners indhold, skal han det tilbørlig forbedre og opbygge som det sig bør.

Dernæst tilspurgte bemeldte Mathias Tappel, forne Christen Mogensen udi hvad mening, han sagde for retten. At de 8 mænd skulle drages til minde, at han leverede sit fæstebrev til retten, hvortil han svarede, at han havde gjort det for, at han ville have det igen, derpå blev forne Christen Mogensen endnu tilspurgt om hand klagede på sin husbond. at han nogen tid havde forurettet ham eller ladet ham ved sine folk eller tjenere forurette i nogen måder, hvortil han svarede, nej, han havde intet at klage over dennem i nogen måde. Herefter blev sagen udsat i 6 uger.

Den 13. juli samme år er ridefoged Mathias Tappel atter på herredstinget, og har da en stævning til den Johan Steinbach nu på Kjellerupgaard, der 1672 udfærdigede fæstebrevet til Christen Mogensen, indbefattet raastedbro og derag følgende friheder. Endvidere har han haft folk hos Christen Mogensen, og stævnet ham her til tinget, men disse talte blot med hans hustru, angående Raastedbro. En af fogedens folk Christen Michelsen på Dronningborg står frem og vidner, at det er ham vitterligt, at den gård i Ravsted som Morten Jensen nu påbor, har hans formænd der på gården, fra før Kejsertiden og nogle år derefter, vedligeholdt Råsted bro, hvorover den rette alfarvej fra Aalborg til Randers går. Men fogedens forfølgelse af Christen Mogensen i Svejstrup fortsætter og den går ud på, at han vil have underkendt Christen Mogensens fæstebrevs gyldighed og hans frihed for agt og arbejde.

Den 3. august 1687 stævner han igen Christen Mogensen for restance og landgilde, arbejde og arbejdspenge. Men Christen Mogensen har sin sagfører Mads Sørensen fra Randers med på herredstinget, og han medbringer egenhændig skrivelse fra Christen Mogensen sålydende:

Efter som jeg søges med proces af min velagte og velbårne herre og husbond hr. Petter von Sprechelsens ridefoged velforne Mathias Tappel på mit fæstebrevs forbrydelse. I henseende derfor gives at jeg skulle ladet mig finde ulydig med min landgildes clarering, och til hvilken jeg mig erlyder. At jeg har erbudt mig at ville gøre clarering derfor på slottet til ridefoged Mathias Tappel, som han och vek ikke nægter, at han ikke derimod ville tage, formedels arbejdspengene, han ville jeg skulle betale, så mit fæstebrev holder jeg mig fri for. Eftersom jeg på lige condition, som min formand efter gammel skik og sædvane holder Råsted bro vedlige, och desforuden har til overflod omsider deponeret betalingen udi retten til Støvring herredsting, hvad han ikke ville modtage, til og med kan også bevises med rigtig videmorit copie af min herres kvittering, at jeg fra Philipi Jacob 1685-1686 har clareret min landgilde og afgift af gården, da hans velbårenhed iche nerre end forrige år ingen fra næste fæstebrevs dato anno 1772 har begjæret arbejdspenge, men givet mig penge igen, hvilket och i så måder bifalder, confirmerer mit fæstebrev, hvorfor jeg formoder, at dommeren vil anse, at når sagen ret eftertænkes, at jeg hverken har ladet mig finde ulydig eller handlet med gårdens ejendom til upligt, hvorfor han mig for den hårde irettesættelse vil frikende, og lover mig desforuden i den forhåbning, at når som helst min gunstige herre og husbond ihukommer, hvad sved møje og omkostninger, jeg første gang overtog min gård, ganske øde, som siden ved ulykkelig hændelse efter guds vilje, blev opbrændt, og jeg næsten måtte opbygge alt på ny, hånbdgunstig lader sig befalde. At eftertænke sagens beskaffenhed, han da mig fattige mand, hans ringe og ydmyge tjener, ikke nogen videre proces må påføre. Dette jeg tjenstvillig begærer læst og påskrevet, ihvis afsagt dom, vorde indført og mig tilstillet.
Svejstrup, den 3. august 1687 underskrevet ved Christen Mogensens egen hånd.

Christen Mogensens sagfører Mads Sørensen, Randers, fremlagde derefter en vadimeret kopi af indholdet fra Philippi Jacobi 1685, og til årsdagen 11. juni 1686. Befindes at Christen Mogensen i Svejstrup har ydet ham smør og kornlandgilde in natura og deslige haver hand i dag rigtig gjort for ombemeldte småbroderier, som bedrog sig til 6 rdl. 4 mark og 12 skilling og sammen med en rød og blakbroget stud betalt, og hvis stude sig mere bedrager endsom forne småbroderier (høns, gæs og ænder) haver jeg hanem straks rede penge betalt.
Dronningborg den 26. maj 1686. Peter von Spreckelsen.

Til imødegåelse af Christen Mogensens indlæg og skrivelse har ridefoged Mathias Tappel et tingvidne af 13. juli s.a. på Støvring herredsting, indeholdende at to mænd vidner for, at det er Morten Jensens gård i Råsted, der har haft friheder i forbindelse med Råsted bros vedligeholdelse, her refereres til Kong Frederik den III skøde til Anna sal. Lucas Sprechelsen af 9. september 1661 på Dronningborg gård og gods.

Samme dag afsiges dommen, der falder til Christen Mogensens fordel og går på, at han ifølge fæstebrevets indhold er overladt at skulle vedligeholde Råsted Bro imod de friheder, og han til dækning af sin restance har leveret 2 stude og endda fået penge igen som overskydende, hvorfor herredsfogeden mener at kunne frikende ham for den nidske ridefogeds tiltale.

Angives at have fået skøde på Ringelvad Mølle, der lå på Skellet med Kousted og Råsted sogne mølle den 21. oktober 1693 af en Søren Jensen, Randers.