Ole Munks Slægtsdatabase

Kjærulfske Studier: Danmarks Adelsårbog 1905 oplyser ikke navnet på Pedr Munks hustru, blot at hun muligvis var en søster til Axel Juul til Villestrup, der i 1537 ses at have kaldt Peder Munk for sin svoger. Endvidere oplyser adelsårbogen, at Peder Munks hustru eftr hans død blev gift anden gang med Borgmester Svend Nielsen i Lemvig.Peder Dyrskjøt oplyser imidlertid i sine optegnelser, at Peder Munks hustru Hed Mette Bonderup, og hendes nærmeste slægtning var Munk Elbæk, der 1501-1542 skrev sig til slægtsgården Graarupgård. Begrebet nærmeste slægtning må indvolvere et hel elelr halv søskendeforhold, og Mette Bonderup skal i så fald være en datter af Jens Elbæk til Grarupgård, der fødtes omkring 1450, men i så fald kan det undre, at hun ifølge Dyrskjøt skal have båret Bonderup navnet. I en afhandling oplyser arkivar Henning Poulsen, at Peder Munks hustru hed mette Jepsdatter Bendrup, og at hun skal have været ud af lavadelsslægten med dette tilnavn, der på de tider skrev sig til Hvidsten Hovedgård i Gassum sogn. I så fald må hun have været datter af Jep Andersen Bendrup til Hvidsten Hovgård, der nævnes 1499-1525, og hvis datter Maren Jepsdatter Bendrup, arvede gården efter ham. At Axel Juul til Villestrup i 1537 kaldte Peder Munk for sin svoger kan så forklares ved at Peder Munks hustrus søster har været Maren jepsdatter Bendrup, som netop var gift med Axel Juuls bror Erik til Hedegård. Mod hele denne teori taler imidlertid den omstændighed, at Peder Munk og hustru ikke ses at have fået nogen søn døbt med navnet Jep, men derimod en søn med navnet Jens, der førte slægten videre på stamgården Havbrogård. Det er således ikke muligt at sige noget sikkert om Peder Munks hustrues navn og afstamningsforhold, udover at hun utvivlsomt har heddet Mette. Det sansynligste er dog, at Dyrskjøt har ret, og at hun har været ud af slægten Elbæk fra Graarupgård, som iøvrigt blot lå få kilometer nord for Havbrogård i nabosognet Ulstrup.

Ifølge Slægten Juul DAA: Datter ?? af Søren Nielsen Juul - Gift m. Peder Sørensen Munk (Bjælke-M.) til Havbro (DAA 1905, 309) (F.: Søren M. til Havbro), kaldes 1537 af Axel Juul for sin svoger, nævnes 1556 i en rostjenes- teliste.

1572. Kongens og Rigsraadets Dom. En Adelsmand tiltales paa Kongens Vegne for at have tilforhandlet sig Selvejerb&ndergods (), men oplyser, at dette Gods havde været Adelseje, at det ved et Pante brev, der Idd paa 120 Aar, var kommet ud af de adelige Ejeres Besiddelse og af ham afkjdbt disse, efterat ban havde indlOst Pantebrevet fra Panthaveren, der var en jordegen Bonde, hvorpaa han havde forfulgt Ejendommen til Laas og erhvervet Laasebrev.

Vy Frederick thend Anden met Gudtz Naade &c. Gidrre Alle vittherligtt, att Aar &c. 1572 thend 14 Juni i paa vortt Retttherthing paa vortt Slott Kiopnehaffnn, udi vor egen Nerverrelse, offververrindis oss elskelige Peder Oxe till Giisselffeldtt &c., vor skickitt for oss oss elskelige Her Jer gen Lo-cke till Offvergaardtt, Ridder, vor Mand och Raad, paa thend enne och haffde et vor Steffning paa vorre Vegne for oss udi Retthe steffnitt oss elskelig Axell Juell till Villestrup, vor Mand, Thienere och Landtzdommere udi vortt Landtt Norre-Juttlandtt, paa thend anden Siide for en Gaardtt, udi Bonde-rup i Tystedtt Sogen udi Giislum-Herritt liggendis, met. en Tofftt och halff-anden Fierring Jordtt, som Peder Morthenssen nu udi boer, och beretthe for®8 Her Jorgen Locke, hvorledis for"° Axell Juell skulle haffue kioptt och be-komitt samme Gaardtt aff Selffeyerbdnder, och haffde for oss udi Retthe mange adskillige Breffve, hvormet hånd beviste, Bftnder att haffve hafftt samme Gaardtt udi therris Heffdtt och Verrie, och epttherthi hånd samme Breffve icke ville fran sig offverantthvorde, kunde the icke heller her indfdris. Ther-emodtt beretthe for"0 Axell Juell, att hånd nocksom vill sig forclare och undskylde, att hånd icke haffver handlitt eller kidptt met ufriitt Folck, men aff Adels- och friitt Folck, och beretthe, att thend Tidtt hånd haffde Giislum-Herritt till Aalborrig Leen, tha kom till hanom nogen aff Adel), som vor Peder Munck till Hauffbroe, Peder Munck till Kunderup, Lass Munck till Hungstrup, och gaffve tilkiende, att theris Faderfader Gunde Munck hafver panttsatt till en vedtt Naffn rogen Jens s en ett Gaardtzstedtt, liggendis i for"0 Bonderup, for nogen Pendinge och for"0 rigenJenssen giorde thenom Hinder ooh Forfang paa samme Gaardtt och Gaardtz Eyendom, endog the thitt och offthe haffde hanom Pendinge och Verdtt tilbdditt eptther theris Pantthebreffs Liud elsse, och saa skulle for'® AxeU Juell bekoraitt samme Pantthebreff aff for"® Pogen Jenssen och siden kidptt och handlitt met for"® Adelsfolck om for™ Gaardt och Tilliggelsse. Och først i Retthe laugde samme Pantthebreff under Datum 1454, liudendis, for?® Gundi Munck aff Hauffbroe, ther Vebner er, haffde bekiendtt sig skyldig att verre for"* Pogen Jenssen xx lode Marck Stedependinge (*), for hvilcke hånd haffde pansett till for™ Pogen Jenssen en Gaardtzstedtt udi for™ Bonderup att haffve udi sin frii brugelig Pantt udi cxx Aar, och naar the forgangne erre och nogen aff hans Arffvinge thett Idsse vill, tha skall * kyndis Ldssen paa i i i Ting for Medsommer och ldssis att Sancti Michels Dag thernest eptther &c., som samme Breff therom ydermere udvisser och indeholder. Thernest beviste (') met for™ Pogen Jens s is Arffvinge vedtt Naffn Niels Pederssen i Bonderup, sig (4) att haffve opladtt till for™ Axell Juell for™ Pantthebreff, som thett Breff therom och ydermere indholder, under Datum 1546. Item i Retthe laugde for™ Gunde Munck s Arffvingis TilladelssebrefT, som vor Peder Munck till Hauffbroe, Peder Munck till Kunderup, Soffren Munck i Morum och Lass Munck till Hungstrup, Vebner, som vor for™ Gundi Muncks Bdrnebdrn, under alle theris Besegling, for™ Axell Juell samme Goudtz att skulle indfriie och igen indlosse, som for™ Gundi Munck till for™ Pogen Jen-ssenn i Bonderup haffde panttsatt, och for™ Axell Juell siden att skulle haffve, nyde och beholde till sig och sinne Arffvinge hver therris Anpartt udi for™ Gaardtt och Gaardstedtt met samme Tofftt och iV2 Fierring Jord tt off-ver all Bonderup Marck for en frii Eyendom evindelig att eye och beholde, eptthersom samme Opladelssebreff therom ydermere udvisser och indeholder, under Datum 1546. Disligeste i Retthe laugde Niels Muncks till Giissing, Vebners, Skiddebreff, som och vor Metarffvinge till samme Eyendom, so thett och viidere forclarer och indeholder, under Datum 1552. Och vor for™ Gundi Munckis Arffvingis och for™ Niels Munckis Breffvé beseglede met en Vinranck, ligesom for™ Gunde Muncke gameil Pantthebreff, aff huilckitt for™ AxeU Juell mentthe, att mand letteligen kunde forfare, thenom aff Adell kom-fnen att verre, som hånd haffde met kidptt och handlett. Och paa thett siid-ste i Retthe laugde hånd ett Laassebreff, under sitt Datum 1556, hvor hånd et mere Goudtz, nogen Aar eptther hånd vor komen aff met for™ Olborig Slott och Gii slum-Her ri tt, haffde deltt och forfultt samme Gaardtt udi Bonde-rap till Laass. Och setthe therfor for"c Axell JueU udi alle Retthe, om hånd eptther saadan Leiiglighet icke nocksom vor undskyldigitt, icke aff Selffeyer-bdnder att haffve kidptt samme Gaardtt och om hånd icke burde samme Gaardtt och Goudtz angerides att eye och beholde, mett flere Ord tt och Thale, thenom therom emellom vor. Tha eptther Tiltalle, Giensvar, Breffve I och Bevissning och thend Sags Leiiglighedtt och epttherthi att for™ AxeU JueU haffver nu bevist, att hånd aff Adelsfolck' ock icke aff jordeygne Bdn-der for™ Gaardtt, Tofftt och halffanden Fierrihg Jordtt och anden sin Tilliggelsse kidptt haffver och thend siden forfuldtt till Laass, siden hånd er komen aff met for™ Aalborrig Slotz Leen, saugde vii therpaa saa aff for Retthe, att epttherthi Laaes er Lougssens Ende, boer for™ Axell Juell och hans Arff-vinge for™ Gaardtt och Goudtz udi for"e Bonderup att nyde, bruge och beholde angerides met all sin Tilliggelsse, som forskreffvitt stander, epther hans Adkom och Laassebreffs Liudelsse.
Datum ut supra. Nostro ad oausas sub sigillo, teste Hilario Grubbe, Iustitiario nostro dilecto.