Ole Munks Slægtsdatabase

Skipper Klement“, som vi jo er vant til at kalde ham, hed Kiemen Andersen og var født i en Gaard i Vedsted i Aaby Sogn, Hvetbo Herred. Som hans Fødehjem angiver Traditionen den nuværende Gaard Matr. Nr. 3, hvilken Gaard paa hans Tid ligesom de øvrige Vedstedgaarde hørte under Vitskøl Kloster, hvorfra de ved Reformationen kom under Kronen, og 1579 blev de herfra tilskødet Henrik Gyldenstjerne til Aagaard i Hanherred.i)

[Ca. 8. september 1534]
Eodem anno circa festum natuitatatis Mariæ brenit Clemens naunlig albur- guim.

Samme år omkring Marie Fødselsdag afbrændte Skipper Clement specielt Aalborg.

Klement Andersen, f. 1484? henrettet 1536, bekendt i Historien under Navnet Skipper Klement, om hvem Dyrskjøt siger, at han forraadte baade sig selv og Kjærulferne ved sine daarlige Krigsanslag.

I alt Fald fortæller Pe­der Dyrskjøt1), hvem vi ogsaa skylder Meddelelsen om hans Fødested, at »samme Skipper blev en rig bosiddende Mand i Aalborg, havde selv baade Skibe, Gaarde og Gods og besejlede baade Østersøen, Ly- beck, Riga, Reval og vidt om, og i Vestersøen ad England, Nederland, Frankrig og Spanien, og kon­vojerede mange og var en meget fornem og agtet Mand, før han indgav sig i den lybske Rebellion«.
Der er ingen Grund til at forkaste Dyrskjøts Paastand om, at Element var Borger og Skibsreder i Aalborg. I Guds Legems Lavs berømte Gildesbø­ger2) vil vi forgæves lede efter hans Navn — de fleste Aalborg-Borgere var jo som bekendt Medlemmer af dette Gilde —, men deraf kan vi intet slutte, thi der mangler desværre et Blad i Protokollen over de Brødre, der indmeldtes i Tidsrummet 1506—09. Der­imod ved vi, at hans Børn forblev i Aalborg og nær­meste Omegn

Skipper Clement

Denne side omhandler den nordjyske bondeoprører Clement Andersen, bedre kendt som Skipper Clement. Skipper Clement var skibsfører og underadmiral hos Frederik den første. Han var født omkring 1484 i Vedsted, Aaby Sogn i Nordjylland og døde i september 1536 i Viborg, hvor han blev halshugget.

Bondeoprøret i 1534

Historien om Skipper Clement knytter sig til den blodige borgerkrig, Grevens Fejde, som fandt sted 1533 til 1536. Frederik den første havde i år 1523 med

krigsmagt fravristet Christian den anden magen over Danmark. Striden mellem Christian den anden og Frederik den første fortsatte under Frederiks den føstes regeringstid, og kulminerede med at Christian den anden blev sat til fange på Sønderborg Slot. Da Friderik den første døde den 10. april 1533 var der ikke udset noget tronfølger over det danske rige. Grev Christoffer af Oldenborg - som kom til at lægge navn til den opståede borgerkrig - kæmpende nu for, at den gamle konge, Christian den anden, som stadig sad til fange på Sønderborg Slot, skulle genindsættes som konge. Rigsråden ønskede dog ikke den gamle konge tilbage og tilbød Frederik den førstes søn, Christian den tredie, tronen.

Som et led i den opståede krig rejstes i september 1534 et omfattende bondeoprør i Nordjylland under ledelse af bondesønnen Clement Andersen, bedre kendt som Skipper Clement. Clement havde tidligere været kaptajn i Christian den andens tjeneste og ernærede sig ved kapervirksomhed i de nordiske farvande mod sin gamle konges fjender. Skipper Clements bondeoprør bredte sig langt ned i Midt- og Vestjylland lige til Varde. Clement forvandlede den i begyndelsen ret svage bondeopstand til en revolutionskrig, hvor borgere og bønder søgte udløsning for al deres indestængte vrede over for overklassen. En lang række jyske herregårde gik op i luer, og den jyske adelshær led den 16. oktober 1534 et knusende nederlag ved Svenstrup syd for Ålborg. Adlens stilling var på dette tidspunkt meget kritisk, men der kom undsætning fra Frederik den førstes gamle feltherre Johan Rantzau, som på dette tidspunkt befandt sig ved Lübeck. Bondehæren og Skipper Clement blev splittet og jaget på flugt af Rantzaus hær, som trængte op gennem Jylland. Skipper Clements slagne styrker blev indesluttet i Aalborg, som faldt den 18. december 1534. Skipper Clements skarer blev hugget ned. De af oprørene, som var selvejerbønder, fik frataget deres ejendom, og fæstebønderne måtte betale store bøder. Skipper Clement blev taget til fange og i september 1536 henrettet på Viborg Landsting.

Læs mere om Skipper Clement og grevens fejde i uddraget fra C. Paludan-Müllers bog "Grevens Feide", 1853. Sproget i uddraget bære præg af at være mere end 100 år gammel, og kan være svært at læse. Der er ikke foretaget nogen tilretning af sproget o.lign. i denne gengivelse af kilden.

Skipper Clements fødehjem

Min interesse for Skipper Clement hænger sammen med Skipper Clements fødested. Fra en næsten samtidig kilde haves viden om, at Skipper Clement er født i Vedsted i Aaby Sogn, 15 km nord for Ålborg. Fra dette sted sammer min far, og min farfar har været landmand der i en menneskealder. Som barn fik jeg fortalt, at Skipper Klement netop skulle stamme fra min farfars gård "Vedstedgård", matr. nr. 3, Vedsted by, Aaby sogn. Der haves ingen endegyldige beviser for at dette er sandt. Sandsynligheden taler dog herfor. Før i tiden ses gården at være blevet kaldet Skipper Clements gård, ligesom gården så langt tilbage, som det har været muligt at følge den, har været den største gård i Vedsted.

Læs mere om Skipper Clements fødested her på siderne.

Skipper Clements slægt

Skipper Clement slægtsforhold kendes kun i nogen grad.

I listen over min aner har jeg Skipper Clements morfar, Anders Andersen Kjærulf.

Læs mere om Skipper Clements slægt under Clements slægt fra 1450 til begyndelsen af 1700-tallet.

Nedenstående tekst er et uddrag fra C. Paludan-Müllers bog Grevens Feide, 1853, bind 1, side 253-264 og side 285-293. Brødtesten er gengivet uden ændring af sproget, stavemåde etc. Overskrifter og afsnitsopdeling er indsat af hensyn til overskueligheden.

Clement stikker af fra Frederik den 1. tjeneste

Blandt dem, der vare traadte i Grev Christoffers Tjeneste, var ogsaa en navnkundig Søhane, som i adskillige Aar havde foruroliger de nordiske Farvande. Skipper Clement skal have været en Vendelbo af Herkomst, født i Aaby Sogn i Kjer Herred. Vi træffe ham først i Aaret 1525 som Underadmiral i Kong Frederik den Førstes Tjeneste, da han i Begyndelsen af September laa med fire Skibe paa Kjøbenhavns Reed for at at overføre til Gulland de Commissærer, som efter Søren Norbyes Krig i Skaane og Forlig med Kong Frederik skulde modtage Visborg i Kongens Navn, samt for derefter at forene sig med Hanseaterne imod Kong Christian den Andens Sømagt i Nordsøen. Men sikkert har Clement staaet i hemmelig Forbindelse med sin gamle Herres Tilhængere, thi inden de kongelige Sendebud kom om bord, samlede han alle Søfolkene paa det største af de fire Skibe, lod alt Gods og Skyts føre over paa dette, forhuggede Takkel og Toug paa de andre, og gik med det store Skib og en Jagt ud af Sundet paa sit eget Eventyr.

På søen i Christian den 2. tjeneste

I Sommeren 1525 havde Jørgen Kocks Stedsøn, Claus Knyphof, ført Krigen i Nordsøen i Kong Christian den Andens Navn med en lille Eskadre, som Kongen havde udrustet fra Nederlandene. Planen var først, at han skulde have forenet sig med Søren Norby; men da dette mislykkedes, paatænkte man et Angreb paa Bergen, og imidlertid optog Knyphof alle de vendiske Stæders og andre Kong Christians Fjenders Skibe, han kunde overkomme. Derfor udrustede Lybekkerne og Hamborgerne i Forening en Flaade paa otte Skibe, der løb ud fra Elben og den 8de October 1525 traf Claus Knyphof med fem Skibe ved Greetzyl paa Øster-Ems. Efter en heftig Kamp bleve de kongelige Skibe tagne, Knyphof med en Deel af sine Folk fangen, ført til Hamborg og uden Hensyn til Kong Christians Stilling behandlet som Sørøver. Hans og 73 af hans Staldbrødres Hoveder faldt under Bøddeløxen. Med Knyphof vilde Skipper Clement, som imidlertid ogsaa drev hvad Hanseaterne kaldte sørøveri, have forenet sig; nu maatte han forlade de norske Farvande. Men 1526 forsøgte Kong Christian igjen at tilvejebringe en Forbindelse af sine Sømænd i Østersøen og Nordsøen. Søren Norby, som da havde Sølvitsborg med Bleking til Lehn af Kong Frederik, havde atter sine Skibe i Søen imod Lybekkerne; Skipper Clement var allerede ankommen i Beltet med flere Skibe, og Femeraneren Martin Pechlin med Brun van Göttingen laa under Norge. Men ogsaa dennegang mislykkedes Planen; Kong Frederik og Lybekkerne i Forening kastede sig i August over Søren Norby, overvandt ham i et Søslag og toge næsten alle hans Skibe, medens de Kongelige bemægtigede sig Sølvitsborg. Norby selv undkom med et Par Jagter ind i Østersøen. Clement maatte tænke paa sin egen Frelse; han tyede til Junker Balthasar i Esens; men ud paa Efteraaret var han atter i Søen. Lykken var ham dog imod, i en Storm strandede han paa den jydske Kyst og mistede sit Skib; Liv og Frihed frelste han dog, men hvorledes han undkom er os ubekjendt. Pechlin og Brun gik det endnu værre. De anfaldt under Norge to hanseatiske Bergefarere, Carsten Thode fra Lybek og Claus Went fra Wismar; men disse værgede sig saa tappert, at Sørøverne bleve overvundne og paa faa Mand nær dræbte i Kampen, kastede overbord eller halshuggede. Dette skeete den 4de November 1526. Endnu vare Søren Norby og Clement i live; men den Første var i russisk Fangenskab, den Anden har vel søgt Tilflugt hvor han kunde og saa smaat oraaet paa Kaperi. I Sommeren 1527 vidste man i Norge, at han var i søen med tre Skibe. Derefter tabe vi ham i nogle Aar af Syne; men paa Kong Christian den Andens ulykkelige Tog til Norge var han atter med, uheldig som altid i sit Forehavende, men ogsaa dennegang heldig nok til at frelse sig selv. Han fik med de Andre Leide til Tydskland, efterat Kongen havde sluttet Overeenskomsten af 1ste Juli 1532 med Kong Frederiks og Hanseaternes Krigsøverster; og Kong Frederik den Første selv underhandlede kort efter med ham saavel om at kjøbe hans Skibe, som om fri Passage igjennem Kongens Lande, uden at dette dog synes at have bragt noget nærmere Forhold tilveie.