Ole Munks Slægtsdatabase

Randers Skt. Mortens KB er undersøgt fra 1743-1748, men ingen Thomas Rasmusen

Er det "vores" Thomas Rasmussen, der er nævnt i nedenstående skifte??

814 Kirsten Mortensdatter i Randers. 13.6.1754, fol.498B.
A:

1. bror Rasmus Mortensen, handskemager, død. 2B: ***
   a Thomas Rasmussen
   b Morten Rasmussen
2. søster Cathrine Mortensdatter i København.

At intet ???? imod Guds eller kongens lov hindrer ægteskab mellem velædle Sr. Thomas Rasmussen og jomfru Else Cathrine Hansdatter begge af Mellerup derfor bevare? 2nde underskrivere den 17. juli 1783. Copulerede samme dag. Caution findes i Støvring ministirialbog underskrevne af Nicolai Arendtz og Rasmus Welling begge af Randers.

Be??? Cavorer for skipper Thomas Rasmussen fra Randers og Jomfru Else Cathrine Handsen af Mellerup er underskrivere Nicolai Arnendz og Rasmus Welling fra Randers.
Mellerup den 17. juni 1783
Nicolai Arnendtz og R. Welling

Skib: "De tre brødre" fra Randers
Reder: Rasmus Welling
Skippere: Thomas Rasmussen
Skibstype: Galease
Tonnage (kmcl.): 23.5
Besætning: 4

Rejser i 1787:
Kildedato; Afgangshavn; Ankomsthavn; Last; Kilde
1787-05-05; Mariager; Bergen; Korn, Gryn, og Kornprodukter; Bergen
1787-05-19; Bergen; Randers; Trævarer; Bergen
1787-07-07; Randers; Drammen; Korn, Gryn, og Kornprodukter; Drammen
1787-07-14; Drammen; Mariager; Trævarer; Drammen
1787-09-00; Mariager; Bordeaux; ; Bordeaux
1787-09-00; Bordeaux; Randers; ; Bordeaux

Skibsfarten i Danmark 1787 dækker skibstrafikken med skibe hjemmehørende i København, provinsen nord for Kongeåen og hertugdømmerne i året 1787.
Principper
Formålet har været at samle oplysninger om skibenes hjemsted, typer, ruter, redere, last, størrelse samt besætningens størrelse. I enkelte tilfælde er der også oplysninger om skibenes byggeår og byggested.
Dernæst har formålet været at vise disse oplysninger på lister og kort by for by.
Databasen nyttiggør således, at skibsfarten var det erhverv, som staten udsatte for den mest grundige inspektion og kontrol. Det var vigtigt for staten og lokale myndigheder at kende skibsflådens omfang og bevægelser for at kunne opkræve told og afgifter. Den omfattende registrering har gjort det muligt at fremstille dette øjebliksbillede af søfarten i et enkelt år.
Kilder og dækningsgrad
For provinsen nord for Kongeåen skulle skibslisten være komplet, da den bygger på indsendte skibslister, der findes i Admiralitetets arkiv på Rigsarkivet.
Fra Sønderjylland er der fundet en komplet skibsliste for Åbenrå, mens der for de øvrige steder og for København er medtaget de skibe, der er fundet i en række andre kilder (se nedenfor), men her kan der evt. have eksisteret enkelte andre skibe, navnlig hvis de ikke har sejlet i 1787 eller har sejlet på ruter, der ikke er kilder til at belyse. Sammenligninger med skibs- og læstetal for den nationale handelsflåde tyder dog på, at manglerne må være minimale.
Der er kun medtaget skibe på 5 eller flere kommercelæster.
Mange skibe havde adskillige ejere, og det er da hovedrederen eller den korresponderende reder, der er nævnt.
Oplysningerne om rejser i 1787 er fundet ved en gennemgang af kilder, der registrerer udsejlinger fra Københavns Havn, fra Isefjorden ved Rørvig, betaling af Øresundstold, passager af vagtskibet i Storebælt, passager gennem den slesvig-holstenske kanal, algierske søpasprotokoller, danske konsulatsindberetninger, toldprotokoller fra samtlige norske havne, enkelte svenske havne, Hamburg, nogle engelske, franske og italienske havne, hvor Hans Chr. Johansen har kunnet finde sådant materiale, samt enkelte andre kilder.
Dette materiale dækker næppe alle rejser, men nettet skulle være tilstrækkeligt finmasket til at opfange de fleste. Blandt manglerne vil være sejlads mellem danske provinshavne indbyrdes, der ikke har betydet passage af Storebælt.
Oplysninger om varer om bord er ikke komplet, men indeholder så vidt muligt den eller de vigtigste varetyper. Centret har foretaget en yderligere normalisering af vareoplysningerne, idet varerne er inddelt i tyve hovedgrupper. Disse grupper er de samme, som er anvendt af andre parter i projektet Baltic Towns, således at det er muligt at foretage en direkte sammenligning med oplysninger i andre databaser på hjemmesiden Ostseestädte (se menuen Seehandel).
I nogle enkelte tilfælde, hvor skibet ikke befandt sig i hjemhavnen ved årsskifterne 1786/87 eller 1787/88, er sidste oplysning i 1786 eller første i 1788 medtaget.
Økonomisk støtte
Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Århus Amts Museumsråd og Sydfyenske Dampskibs Selskabs Fond.
Som en del af det transbaltiske projekt Baltic Towns har udarbejdelsen af selve hjemmesiden modtaget støtte fra EU-projektet Culture 2000.
Projektmedarbejdere
Professor Hans Chr. Johansen har indsamlet oplysningerne og venligt overdraget dem til Dansk Center for Byhistorie.
Webkoordinator Per Bitsch har programmeret og udarbejdet hjemmesiden.
Stud.scient. Thomas Holmen Jørgensen normaliserede databasen, og forskningsmedarbejder Philip Kelsall forsynede alle byer og ladesteder med geografiske koordinater.
Stud.mag. Michael Bruus og Philip Kelsall gennemgik alle varebetegnelser i kilderne og normaliserede dem i varekategorier.
Redaktør var centrets leder, lektor, ph.d. Søren Bitsch Christensen.
Kortapplikationen er udviklet af softwarefirmaet U-Gis, Århus, ved hjælp af MapXtreme.

Se skibsrejser

Se skibsrejser

249Tørslev Bye Huusmænd51
Thommes Rasmusen40Gift1Farer til Skibs som Skipper og tillige KroermandHosbonde
Else Hansdatter32Gift1Madmoder
Karen Pedersdatter15-0Tieneste Pige

Se skibsrejser

Se skibsrejser

Thomas Rasmussen - 1792 18/8 fik han kgl. bevilling på i Øster Terslev by, Dr.Borg amt - hvor den forrige ejer, afg. Aat??? Kirketerp ved konfirmationsbevilling af 11/11 1766 fik tilladelse til at holde værtshus - fremdeles at holde samme værtshus imod aarlig afgift 7 rdl. (Rk. Jyske S????? kontor, kommunikerede kgl. resol. og reskr., nr. 34)
Ingen bilag

do. (Rtk. Eksped. prot. 38 - 273)

1798 den 6. marts sammenviede med kongelig bevilling uden foregående trolovelse og ??lysning kromanden Thomas Rasmussen enkemand af Ø: Tørslev med pigen Karen Jonasses af Hvedsten.

Øster Tødslev, 9. familie

Thomas RasmusenMHuusbonde54Gift2Selvejer Kroermand med Jord
Karen JonasdatterKHans Kone30Gift1
HansMHans Børn13Ugift
SørenMHans Børn9Ugift
Bodil ChatrineKHans Børn10Ugift
AnneKHans Børn5Ugift
JonasMDeres Børn2Ugift
Rasmus WellingMDeres Børn1Ugift
Just AndersenMTstefolk[Tienestefolk]40Ugift
Anders ChristensenMTstefolk[Tienestefolk]23Ugiftvanfør og underviser Børn
Anne CatrineKTstefolk[Tienestefolk]20Ugift
Else JonasdattKTstefolk[Tienestefolk]14Ugift

1801 den 24 november blev Kromand Thomas Rasmussen her i byen begravet. Døde den 15. ???? 55 år gammel.

Skifteforretning
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17176186#193048,32362367
(Gjerlev Onsild Herredsfoged - Skifteprotokol I, opslag 83) højre side nederst

Registgreringsforretning
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17176186#193048,32362393
(Gjerlev Onsild Herredsfoged - Skifteprotokol I, opslag 109)

Navneregister
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17176190#193050,32362610

Skifteretsmyndigheder i Randers Amt
Gjerlev-Onsild herredsfoged
Skifteprotokol I (1794 – 1866)
Thomas Ramussen (BK472)
Kort uddrag af Registrerings og Vurderingsrapport (14. december 1801) samt af den afsluttende Skifterapport (25. januar 1802).

I registrerings – og vurderingsrapporten kommer man frem til at boets samlede værdi er 1798 rigsdaler.
Efter normale arveregler skal enken Karen Jonasdatter (BK473) have ca. halvdelen af boet samt en broderlod (svarende til hvad arveberettigede sønner ville få).

Man vedtog at børnene forlods skulle arve som følger:

1. Sønnen Hans Thomasen, en broderlod -------------------------200 rigsdaler
2. En ditto Søren Thomasen en ditto -------------------------200 rigsdaler
3. En ditto Rasmus Thomsen en ditto ------------------------- 200 rigsdaler
4. En ditto Bodil Chatrine Thomasdatter en søsterlod-----------100 rigsdaler
5. En ditto Anna Thomasdatter en ditto ----------100 rigsdaler
   Som udgøre 800 rigsdaler
   (Sønnerne Jonas og Rasmus Velling samt datteren Else er ikke nævnt)

I den efterfølgende tekst, som er svær at læse, omtales bl.a. ”med førsteprioritet”, og ”faste obligationer”. Der fastlægges nok hvorledes børnenes arv skal anbringes indtil tidspunktet for udbetaling.

Tilbage til enken Karen Jonasdatter bliver ca. 998 rigsdaler.
Halvdelen af arven udgør 899 rigsdaler. Enken får således kun 100 rigsdaler i broderlod, i stedet for de forventede 200 rigsdaler.

I den afsluttende skifterapport oplyses, at boet har en ekstra indtægt på 306 rigsdaler til deling.
Udgifter til Skat, bank, sognefoged, stemlet papir o.a. beløber sig til 10 rigsdaler. Der er således 296 rigsdaler tilbage til fordeling.
Til enken halvdelen - - - - - - - - - - - - - - - - - - -148 - 4 - 9 (rigsdaler – mark – skilling)
”En værge” en broderlod- - - - - - - - - - - - - - - - 19 - 4 - 9
Sønnen Hans Thomasen BL. - - - - - - - - - - - - - 19 - 4 - 9

• • • • • -Søren Thomasen BL. - - - - - - - - - - - - - 19 - 4 - 9
• • • • • -Rasmus ligeså BL. - - - - - - - - - - - - - -- 19 - 4 - 9
• • • • • -Jonas ligeså BL.- - - - - - - - - - - - - - - - -19 - 4 - 9
          Sønnen Rasmus Velling ligeså en broderlod- - - 19 - 4 - 9
          Datteren Bodil Chatrine SL. - - - - - - - - - - - - - - 9 - 5 - 4
• • • • • • -Anna ligeså - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 9 - 5 - 4
• • • • • • -Else Chatrine ligeså - - - - - - - - - - - - - 9 - 5 - 4
            Udgør her nævnte deling summa - - - - - - - - - - 296 - 3 – 3
            Arven er bundet indtil drengene opnår deres lavalder (myndighedsalder), og døtrene indtil deres 20’vende år.

Bl.a. underskrevet af Karen Jonasdatter

(Utydelig tekst giver en stor usikkerhed uddragets indhold)
(Den samlede arv til enken Karen Jonasdatter skønnes til ca. 1.146 rigsdaler.
Omkring 1845 svarede beløbet til ca. 29 stude eller ca. 35 køer.)

[Afskrevet af Ole T. Poulsen]

Protocol Nr. 8. Fol 483. 1792.
Tørslef Kroe ved. Randers,
d. 17. juli 1792

Thomas Rasnussen ansøger allerunderdanigst om Bevilling på bemelte
Tørslef-Kroehold på lige Vilkår som afdøde etats Råd Kircheterp var
forundt. -

Til Kongen.
Af nu afdøde Etats Råd Kircheterp har jeg kiøbt en han tilhørende
Kroe, Tørslef-Kroe kaldet, beliggende imellem Randers og udbyehøj,
hvorpå Deres Mayestæt under11lte Nov. 1766 allernådigst forundte Etats
Råden Confirmations Bevilling, hvilket jeg herved allerunderdanigst ind-
sende med lige allerunderdanigst Ansøgning, at Deres Mayestæt allernå-
digst vil forunde mig som nuværende Eyer af Kroet lige Bevilling på Kro-
eholdet som afdøde Etatsråd Kircheterp var forundt.

allerunderdanigst,
Thomas Rasmussen

Pro Manoria.

Kroeholdet i Øster Tørslef Bye er formedelst den iideliige Kiørsel
imellen Randers og Ladestedet Udbyehøy, og som halvvejen derimellem
uungåelig nødvendig, men Afgiften kan ingen Mand tåIe at svare høyere
end 7 Rdl. årlig, som hidtil er erlagt, thi ved dette Kroe er meget li-
det Jord, og Manden måe kiøbe for sig og Familie, såvel som for de Rei-
sende alle behøve Føde Vahre, og da alle Ting nu er stegen i høyere
Priser end som førhen, så kan Næringen icke årlig balancere med Udgiv-
terne.
Jeg instiller derfor ærbødigst, at Thomas Rasmussen af Øster Tørs-
lef måe, imod at indløse Bevillingen og svare årlig i Afgivt de sæd-
vanlige 7 Rdl. nyde det ansøgte.

        Randers, den 7de August 1792                    Pentz.

Til
Det Kongelige Rente Kammer

Så vllle vi samme som f'oreskrevet ståer, udi alle dens Ord, Puncter
og clausuler, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, ligesom vi
den og hermed. conflrmerer og stadfæster. - Hvorefter de vedkommende slg
allerunderdanigst have sig at rette.

Givet på Vort Slot Christiansborg udi Vores
Kongel. Residents Stad. Kløbenhavn
den 11 Nonember 1766.
Christian R.

Reventlou. A.P. v. Bernstorf
/Berner

Confirmationsbevilling for Ditlev Kircketerp på et kroehold udi
Øster Tørslef Bye under Dronningborg Amt.

Leveres i Kammer Cancelliet til Nye Bevillings Udfærdigelse, under
sædvanlige Vilkaar og mod lige afgift som hidtil.

                          In Fidem                          Drachardt                          Fuldmægtig

Bevilling for Thomas Rasmussen på Kroehold i Øster Tørslev Bye
Dronningborg Amt

                    Vi C. 7timus

Giør alle vitterligt, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og
derover indhentet erklæring allernaadigst have bevilget og tilladt, ligesom
Vi og hermed i Kraft af vores under 4. feb. 1771 ergangne allernaadigste Re-
solution bevilge og tillade, at Thomas Rasmussen måe udi Øster Tørslev Bye
under Dronningborg Amt i Jylland, hvor den forrige Ejer afgangne Etatsraad
Kircketerp, ved Conformations Bevilling af 11te Nov. 1766 har været til-
ladt at holde et vertshuus, fremdeles holde samme Vertshuus og de Reisen-
de med fornøden Logementes samt Spise- og Drikkevarer til Nødtørftighed og
for en billig Betaling sammesteds betiene , imod deraf at svare til vores
Kasse udi aarlig Afgivt Syv Rigsdaler, som i rette Tid erlægges med Vilkaar.

1. At Vertshuusholderen der på Stedet vel må brøgge Øll til Vertshuusholdets
   Fornødenhed, men derimod skal det være ham aldeles forbuden der at brænde
   Brændeviin såsom hvad deraf behøves og falholdes skal tages udi Kiøbstaden.

2. ligesom dette Vertshuushold allene er bevilget for Reisende, så skal Verts-
   huusholderen derimod være aldeles forbuden at holde Kroe for Sognets Bønder
   eller andre, som ikke ere Veifarende eller paa Deres Rejser passere bemelte
   Sted, under denne Bevillings Fortabelse og anden Straf som for ulovligt Kro-
   ehold, og

3. hvis det ellers skulle indtræffe, at den Vei for Reisende, som hidtil er
   falden forbi fornævnte Sted fra en Kiøbstad til den anden udi nærværende
   Eiers Besiddelses Tid bliver andetsteds hen forfløttet og omlagt, da bør
   Vertshuusholdet i så fald straks nedlægges uden nogen Paastand om Godtgiø-
   relse for Vertshuusholderens Nærings Tab.
   I øvrigt haver han at lade holde foranførte Vertshuus i forsvarlig og
   god stand vedlige, og dermed i alle Maader at rette sig efter Loven samt
   nu udgange eller herefter udkommende Anordninger.
   Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette, Forbydendes
   alle og enhver herimod efter som Skrevet staar, at hindre eller udi no-
   gen Måde Forfang at giøre, under vor Hyldest og Naade.

        Givet på vort Slot Christiansborg udi vores     Kongl. Residents Stad Kiøbenhavn d 17. August 1792             Under Vort Kongelige Segl.                Reventlou.       Hansen                    /Gundelach

[Nørhald Arkiv - Øster Tørslev Kro]