Ole Munks Slægtsdatabase

29/5 1632 Morten Lauridsen i Uttrup på sine egne og menige Uttrup granders vegne havde stævnet efterskrevne folk for forbud, og Morten Lauridsen forbød dem, at de samtlig holder deres heste, køer og anden slags små fæmon af deres endels mark, agre og eng, fædrift og fåretoft, og såfremt det ikke sker, og der hændes derover nogen skade på deres kvæg, at de kan have skade for hjemgæld.

Men selvom disse Sammenstød som Regel fandt Sted i Regionerne nord for Midtergangen, hører vi dog ogsaa om Stridigheder paa den søndre Side, og af saadanne skal her omtales en Sag, som om­handles i Kjær Herreds Tingbog for 1638, og hvis Parter var Søren Andersen Mørch i Hvorup Bund- gaard1) og Morten Lauritsen i Uttrup Nørgaard. Efter en Vidneforklaring af Johanne Sørensdatter i Hvorup8) kom Søren Mørch en Søndag i Februar s. A. »først udi sin Stol i Hvorup Kirke og saa kom Morten Lauridsen i Nørgaard i Uttrup op i Stolen til forne Søffren Mørch og da greb hannem om Hoved og Hals saa at forlie Søffren Mørch maatte ud af Stolen fra hans Hat og hans Værge mod hans Vilje«, hvilken Forklaring blev tiltraadl af Ane Mortensdatter i Hvo­rup, der ligesom det foregaaende Vidne bekræftede den med Ed. Desuagtet svarede Morten Lauridsen og »svor ved Sjæl og Salighed med oprakte Fingre, at han ikke greb Søren Mørch hverken om Hals eller Hoved eller jog ham af sin Stol i nogen Maade«.
Voldssagen blev imidlertid bragt ud af Verden i Min­delighed, men om Stolestadespørgsmaalet, der havde givet Anledning til den, fortsattes Processen. Den 22/s 1638 vidnede paa Kjær Herredsting en ældgam­mel Mand, Joen Andersen i Hvorup, at han minde­des, »for halvfjerdsindstyve Aar siden, da boede der en Mand i Hvorup udi den Gaard Søffren Mørch nu udi boer, ved Navn Jes Smed, og da søgte han det yderste Stoelstade til sin Gaard, som Søffren Mørch og Morten Lauridsen nu omtvister, saa længe han brugte forue Gaard, og efter hannem (brugte) Johan Kock samme Gaard og han brugte samme sit rette Stolestade udi mange Aar, saalænge han boede i forne Gaard. Efter forne Jørgen Koch fik Sal. Anders Mørch samme Gaard, og han søgte samme berørte yderste Stolstade udi forne Huorup Kirke udi 26 Aar«.
Ydermere vidnede samme Joen Andersen, »at udi be­rørte 70 Aar han mindes, da haver berørte yderst Stolstade fuld forne Søffren Mørchs Gaard Mand efter Mand upaaklaget i alle Maader«. Lars Jensen i Hvorup vidnede under samme Sag1) »at for 34 Aar siden, da han kom til Hvorup at bo, da stod Anders Mørch i Hvorup i den øverste Karlestol i Hvorup Kirke, som Morten Lauritsen i Uttrup og Søffren Mørch omtvister, saa Morten Lauridsen i Uttrup, saa længe som forne Anders Mørch levede, og siden han døde2), haver hans Søn forue Søfren Mørch altid standet udenfor Morten Lauridsen i Uttrup udi samme Stol baade, siden han blev gift, og lilforne, og efterat sal Anders Mørch bortdøde, da haver Las Mortensen1) i Nørgaard i UtLrup standet yderst i samme berørte Stol udenfor Søfren Mørch og for forne Morten Lau­ridsen, saa tit han Kirken søgte«.