Ole Munks Slægtsdatabase

10 børn

Niels lauridsen ses den 9. maj 1618 for Viborg landsting at have stævnet sin hustrus bror Jens Espensen for at have slået sin nu afdøde far Espen Pedersen (ane 650), og det lykkedes ham at få underkendt to vidner, som tidligere var blevet fremført for Kær Herreds ting (se nærmere under ane 650).

Niels Lauridsen i Rottrup (Ulsted sogn) havde sagsøgt Jens Esbensen samme sted for at have slået og stødt sin nu afdøde fader Esben Pedersen. Tingsvidne af Kær herreds ting 28. april 1618: Det bevidnedes, at Esben Pedersen på tingen den 24. januar liggende på en dyne i en slæde havde erklæret, at hans søn Jens Esbensen aldrig havde stødt eller slået ham. - Tingsvidne af samme herreds ting 17. marts 1617 [må være fejl for 1618]: e mænd, der onsdag efter snapsting havde forhørt Esben Pedersen i hans hjem, bevidnede, at han havde aflagt ed på, at Jens Esbensen aldrig havde stødt eller slået ham.
Niels Lauridsen krævede de to tingsvidner dømt magtesløse.
Landstingets dom: "Så og efterdi forne vidnesbyrd ikke har vundet på fersk fod om de ord, Esben Pedersen for dem skulle have haft, medens siden han ved døden er afgået, derom båret kundskab og i så måde efter en død mands mundheld, da kunne vi ikke efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, medens magtesløse at være".

1618A Niels Lauridsen i Rottrup (Ulsted s.) havde sagsøgt Jens Esbensen sammesteds for at have slået og stødt sin nu afdøde fader Esben Pedersen.Tv. af Kær ht. 28. apr. 1618: Det bevidnedes, at EP på tinget den 24. jan. liggende på en dyne i en slæde havde erklæret, at hans søn JE aldrig havde stødt el. slået ham. - Tv. af samme ht. 17. marts 1617: De mænd, der onsdag efter snapsting havde forhørt EP i hans hjem, bevidnede, at han havde aflagt ed på, at JE aldrig havde stødt el. slået ham.NL krævede de to tv. dømt magtesløse.Lt.s dom: ”Så og efterdi for:ne vidnesbyrd ikke har vundet på fersk fod om de ord, EP for dem skulle have haft, medens siden han ved døden er afgået, derom båret kundskab og i så måde efter en død mands mundheld, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, medens magtesløse at være”.177V-178V

19/6 1632 Niels Ludvigsen i Vestergård. Bertel Jensen i øster Halne lod se den finger på den venstre hånd, da var den stiv, og muligt han aldrig kunne forvinde samme skade. dertil svarede Peder Lauridsen i Plomgård, at han var nødt til at bide ham, for Bertel Jensen slog ham med en kæp.

endnu den 4. august 1635 nævnes han i Rottrup, da han og flere med ham af Peder Christensen Munk i V. Gettrup blev stævnet for Kær Herreds ting for at have ydet skader på et engareal tilhørende V. Gettrup.

Ane 324 Niels Lauridsen
er født omkring 1580 på Hvolgård i V. Hassing Sogn, og han levede endnu 1635, da han nævnes på gården Rottrup i Ulsted Sogn.

Han blev gift senest 1616 med

Ane 325 Johanne Esoensdatter.
Hun er født omkring 1590 på gården Rottrup (det senere Sdr. Rottrup), og hun levede endnu 1634, da parrets formentlig yngste barn blev født.

Niels Lauridsen og Johanne Espensdatter fik i hvert fald mindst 6 børn, af hvilke de 3 udelukkende kendes fra Kr. Værnfelts artikler om sognets historie. De 6 børn var: Ellen, født 1617, død 1692, gift med Vester Poul Pedersen i Ulsted, Laurids, født 1623, død 1691, gift med Maren Pedersdatter fra Sørå, Espen, fik" Søren Hovs gård" i Ulsted, Peder (ane 162), født 1630, Jens (ane 172), født 1631, og Johanne, født 1634, død 1685, gift med Bertel Mortensen i Melholt.

Niels Lauridsen varfra senest 1617 fæster af hustruens fødegård, den halvdel af gården Rottrup i Ulsted Sogn, der senere blev kaldt Sdr. Rottrup. Gården blev overtaget af sønnen Laurids, også kaldet Lars.

11600-tallet var Nørre og Sønder Rottrup en dobbeltgård, der kun blev kaldt Rottrup, og hvis hartkorn i 1662 blev sat til 4 tdr. 6 skpr., 2 fjdkr. 2 alb. Gården hørte under godset Vrå, og de 2 fæstere - Niels Lauridsens søn Laurids og Jens Nielsen - skulle årligt yde 16 vendelboskæpper, rug eller 2 bygskæpper, (af 10 skpr), 2 tdr. byg, 1 skovsvin (et svin, der havde været på olden i skoven), pligten til at opstalde en af herskabets okser med frit foder og 1 rdlr. i gæsteripenge. Den årlige udsæd i den samlede gårds jorder var på 12 tdr. rug 8 tdr. byg og 2 tdr. havre, medens der på engarealerne til Rottrup kunne avles 50 læs hø. Ved matrikuleringen i 1688 blev gårdens hartkorn ændret til ikke mindre end 15 tdr. 6 skpr. 2 fjdkr. på grundlag af boniteten af de på det tidspunkt dyrkede 68 tdr. land.

Niels Lauridsen ses den 9. maj 1618 for Viborg Landsting at have stævnet sin hustrus bror Jens Espensen for at have slået sin nu afdøde far Espen Pedersen (ane 650), og det lykkedes ham at få underkendt to vidner, som tidligere var blevet fremført for Kær Herreds ting (se nærmere under ane 650). 11623 nævnes Niels Lauridsen en retssag på Viborg Landsting mod moderen Anne Mortensdatter i Hvolgård, og en( nu den 4. august 1635 nævnes han i Rottrup, da han og flere med ham af Peder isterisen Munk i V. Gettrup blev stævnet for Kær Herreds ting for at have ydet\ på et engareal tilhørende V. Gettrup.

Niels Lauridsen og hustruens 2 sønner Laurids, der havde overtaget fødegården, og Jens (ane 172), som sad på Sønderheden, var nogle hårde halse. Søndag før Sankt 1667 red de hjem fra Hundslund marked sammen med bl.a. Simon Lauridsen fra Vester Aslund. På vejen kom de op at skændes, og skænderiet udviklede sig så voldsomt, at de var parate til at trække blank, men flere af de andre lagde sig imellem og forhindrede at det udviklede sig. Søndag den 7. juli red Simon Lauridsen til Ulsted for at besøge sin faster Grethe Simonsdatter i Klitgård, og på vejen kom han forbi Ulsted Kirke, hvor han gik ind for at overvære gudstjenesten. Da han kom ud af kirken, ventede brødrene Laurids og Jens Nielsen på ham, og faldt nu over ham og slog ham og kastede med sten efter ham, så han måtte flygte ned til Lars Skrædders gård nord for kirken, hvor han havde sin hest opstaldet. De to brødre fulgte imidlertid med, og Simon Lauridsen måtte flygte til hest, da sten susede om ørerne på ham. Efter dette intermezzo besøgte de to brødre Jørgen Smed, der holdt kro, for at styrke sig lidt. Flere af kirkegængerne havde indfundet sig her, og optrinet blev livligt diskuteret. Således spurgte kroværten Jørgen Smed, om der nu ikke mere skulle holdes kirkefred, og hertil svarede Laurids Nielsen flottt A skider i kirkefreden!" - Selvfølgelig valgte Lars Simonsen i V. Aslund at lade de to brødre stævne, fordi de havde krænket kirkefreden og overfaldet hans søn, men sagens videre forløb kendes ikke.