Ole Munks Slægtsdatabase

Lars Simonsen og Johanne Thomasdatter i Vester Aslund fik flere sønner, voldsomme og stridbare, ligesom den flok, der voksede op hos Søren Mørk i Dødskov. Gårdene var, som før sagt, nabogårde, og de to familier fortsatte uvenskabet med skeltrætter og andre gnaverier, men engang imellem blussede fjendskabet op, og så gik det på liv og lemmer løs.
Der havde været stor strid imellem Christen Mørk, han som senere kom til Larsgård og Lars´ældste søn Simon, og den 2. december 1666 foretog Dødskovssønnerne et ligefremt krigstog mod Aslund. De var velbevæbnede, men påstod senere i retten, at de ikke var kommet for at lave ufred, men for at stifte forlig; og derfor havde de taget deres svoger, Thomas Nielsen i Kjærsgaard, med som opmand - for en sikkerheds skyld var opmanden forsynet med en splid knippel. Da de kom til Aslund, råbte de og kaldte folkene ud, hvorefter Lars Simonsen og sønnerne Thomas og Anders kom ud, ligeledes velbevæbnede - og der udspandt sig nu en rask lille fægtning.
Sagen blev af begge parter indanket for Kjær herreds ting, og Peder Bertelsen Kjærulf og Niels Madsen i Gandrup vidnede den 11. december på tinget, at den den tredie december havde været på Aslund for at syne de sår og skader, Lars Simonsen og hans søn Thomas havde fanget.
Da så de, at Lars var stukket med en jerntyv (togrenet fork) igennem hans livstyk med to dræt under og hans uldne skjorte, såvel som hans skjorte var tredobbelt samme sted, og ind i hans bryst med den ene gren, og den anden gennem to par bukser og en ulden skjorte og ind i hans mave. Dernæst så de Thomas Lauridsen, der havde et blodigt slag over det højre øje og et blodigt slag på hans venstre arm og et blodigt sted i hans højre øje, det afhjelmede de for et fuldt syn.
Johan Thomasdatter (Lars kone) og Anders Lauridsen og datteren Dorthe vidnede for retten med ed og oprakte fingre, at det var dem vitterligt, at den 2. december sidst forleden, da lys var tændte, da kom Anders Sørensen fra Dødskov til Lars Simonsens vindue og kaldte dem ud. Da gik Thomas Laursen ud til Anders Sørensen, og de gik i gården med hverandre.
Da stod Christen Sørensen fra Dødskov med en vognkiep i hans hånd, og slog den hovedfast ad Thomas Laursens hoved med den, og han blødte ved højre øje. Så kom Lars Simonsen og ville skille dem ad; da kom Anders Sørensen imod ham med en jerntyv og slog ham i hans bryst, og så kom Thomas Nielsen i Kjærsgaard med et stykke træ i hans hånd som en vognkiep og søgte forskrevne Lars Simonsen, og Lars gik baglæns og bad ham, at han ville gå fra ham, og endvidere havde både Christen og Anders Sørensen truet af Lars Simonsen og hans hustru og børn.
Den 18. december stævnede Søren Mørk Lars, hans kone, datteren Dorthe og sønnerne for den store skade, de havde gjort hans sønner Christen og Lars; thi Søren havde den 4. december haft syndmænd på Dødskov og havde fået taget syn over alle de skrammer, sår og blå øjne, som de havde fået under deres besøg på Aslund: Christen havde 24 og Anders havde 18 slag og sår. Og alle disse sår beskyldte Søren Mørk Lars sønner Simon og Anders for - og de var tilføjet dem uden for Lars gård. Hermed ville han bevise, at der ikke var tale om krænkelse af gårdsfreden, hvilket Lars påstod. Imidlertid gik fælles venner imellem for at få et forlig i stand og 8. januar 1667 stod Thomas Nielsen og svogrene på Dødskov på tinget, tog Lars Simonsen i hånden og blev vel og venligt forligt med ham og hans sønner i den sag om krænkelse af gårdsfreden.
Thomas skulle give Lars 5 sletdaler, som skulle betales her på tinget i dag 14 dage, så og en god tønde øl, hvilken han skal oplægge på kyndelmissedag og i lige måde skulle Anders og Christen give æl og 5 daler. Thomas øl blev dog ikke betalt til rette tid, men om efterårt sendte han bud til Aslund, at de skulle komme til Kjærsgaard og smage, om øllet var godt nok, og Mikkelsdag mødte Thomas og Simon, Lars ældste sønner, for at smage øllet tilpas.
Thomas og Bodil tog vel imod gæsterne med mad og drikke, og de smagte øjensynligt godt på på øllet; thi smagningen endte med et forrygende slagsmål, hvor man benyttede ølkander og andre ting som kasteskyts. Den 5. oktober 1667 gav Thomas på herredstinget last og klage på Aslundsønnernes voldelige opførsel og brud på gårdsfreden: De havde ituslået 9 vinduer og 4 eller 5 små ruder, desuden havde de sønderslagen nogle træstobe og slået buler i en sølvkande og en messing lysestage; endvidere havde de sønderslaget en syv alens langskyfve (bordplade), samt slået Thomas Nielsen på munden, så hans mund og næse blødte.

1699 den 20. febr. Johanne Thomasdatter af W. Aslund ætæt 83 aa 6 m