Ole Munks Slægtsdatabase

Anders Laursen4 i V. Laden og Else Andersdatter, der synes at have været Folk uden for Bondestanden5 (Som Faddere ved deres Børns Daab nævnes adskillige ansete Personer i Aalborg, maaske har Else Andersdatter været Datter af Hospitalsforstander Anders Madsen der.)

Et slægtshistorisk sølvkrus. På Holtegaard (Dronninglund) findes et sølvkruds i fornem barokstil fra 1660'erne. Mestermærket under bunden er afslidt, og vi kan derfor ikke med sikkerhed afgøre, om kruset er fremstillet i Aalborg eller i København, idet spor af Mærket kan tydes som HB eller IB = Hans Bruun eller Jacob Jensen Brun; begge virkede omkring midten af 1600'erne. I låget er indfattet en medaille med symbolske kvindeskikkelser, og langs begge rande står en indskrift i latinske heksametre; men guldsmeden, der vel næppe har forstået latin, har af vanvare vendt medaillen således, at begyndelseslinien står på lågets indvendige side. Der står:

FELIX TERRA FIDES PIETATI UBI IUNGTA TRIUMPHAT, PAX CUM IUSTITIA FORA TEMPLA & RURA CORONAT.

Oversat: "Lykkelig det land, hvor troskab forenet med gudsfrygt regerer, fred med retfærdighed torve, templer og marker besmykker."
Det synes at have været mode engang i tiden 1650-1750 at anbringe sjældne og eftertragtede medailler som dekoration på sølvkrusenes låg, og i dette tilfælde drejer det sig om et såre sjældent og kulturhistorisk værdifuldt stykke, nemlig en erindringsmedaille, der er slået i anledning af den Westfalske fred 1648. Den findes ikke i "den kgl. Mønt og Medaljesamling" på Nationalmuseet; men museumsinspektør Fritze Lindahl har fra tyske kataloger fremskaffet følgende oplysninger:
Medaillen er udført 1650 af Johan Höhn, der var møntmester i Danzig 1637-93. Den er til dels en kopi af en medaille, der er skåret af Sebastian Dadler i Dresden 1629 for Leipzig konventionen til forsvar for den augsburgske konfession. Kvindefigurerne på medaillens 1. side er Troskaben og Gudsfrygten, der rækker hinanden hånden under Jehovas sol og foran staden Münster, hvor fredsslutningen 1648 fandt sted. På 2. side ses freden og retfærdigheden, der omslynger og kysser hinanden.
Inskribtionerne på krusets sider giver vigtige slægtshistoriske oplysninger. Fire ægtepar har i tidens løb fået prentet deres navne på kruset, der som arvestykke eller bryllupsgave har gået fra slægt til slægt og haft adskillige ejere. Den ældste indskrift er smukt indgraveret og lyder således:

Anders Lawsen Laan - Else Andersdatter 1692

Det er Anders Lauridsen, Vesterladen, som nævnes i det følgende og tilhører en sidegren af den yngre Holt slægt, der begynder med Simon Mortensen i Striben. Ti år senere er indgraveret sønnens og svigerdatterens navne:

Jeppe Andersen Laen - Gjøe Jensdatter Kierull 1702

Ovenover er prikket initialerne P.J.S. - K.S.D. og årstallet 1748. Der er Jeppes søn Peder Jeppesen og hustru Karen Sørensdatter.
Under Anders Lauridsens og hustrus navne står indprikket meget småt og uden årstal: O.L.S.H. - M.C.S.H. Det er sikkert Otto Larsen og hustru Mette Christensdatter. De ejede Holtegaard fra 1840 til 1890 og indskriften må være fra ret ny tid, da man i hustruens efternavn har erstattet -datter med -sen.
Kruset stod i slutningen af forrige århundrede op Ladefogedgården i Søraa, hvor det solgtes på dødsboauktion og købtes af Dusine Ottosen, Holtegård, hvis moder, forannævnte Mette Christensdatter var fra Ladefogedgården.

Hun kaldes Ane Andersdatter af Værnfelt i Ulsted sogns historie

1695 den 25 september Else Andersdatter i Laen, æt 72 aar.