Ole Munks Slægtsdatabase

Stedet er anslået, men hans far nævnes senest 1713 i Assers Mølle

1732 den 8. februar efter Kongelig allernaadigste tilladelse er Monsr. Christian Larsen copulered med Madem: Pernelle Jacobsdatter Ring i hjemmet af Domprovsten hr. Magister Hans Buch.

imellem 1739 og 1747 handelsbetjent idet dette er hans stilling da han i 1747 ansøger om at blive skoldeholder i Ude Sundby

imellem 1747 og 1782 skoleholder i Uddesundby i det han i 1747 overtager skoleholder-embedet efter at den tidligere skoleholder Stauning bliver degn. Schiønning var meget agtet og blev kirkeværge. Han forbliver i stillingen indtil sin død, hvorefter han efterfølges af sin søn Laurids. Skolen var en rytterskole fra Frederik den 6.'s tid. Skolen var i sin tid ?(ca. 1724)? opført af den københavnske murermester Laurids Eriksen og lå højt på bakken med front mod syd.

Ude Sundby skolebygning stod som en af de første færdig i 1722, og man kunne altså nu ansætte en skoleholder, som skulle undervise børnene fra Ude- og Oppe Sundby. Lønnen var fastsat fra statens side, han skulle have 20 rigsdaler om året, 280 lispund hø, 280 lispund halm, være skattefri, have lov at græsse to køer og 6 får sammen med byens øvrige dyr, samt endelig have 14. læs tørv og 3 læs brænde årligt til opvarmning af skolestuen.
Virker dette som en lille løn, så var kravene til læreren heller ikke store. Han skulle lære børnene at læse, så de kunne stave sig igennem de kristelige opbyggelige skrifter. Ønskede nogen, at børnene skulle lære at skrive eller regne, måtte de betale for det.
.......
Degnen døde i 1746 og Stauning rykkede op i det gejstelige hiraki og overtog degneembedet. Nu var skoleholderstllingen på ny ledig, men hjælpen var ikke langt væk. I Frederikssund boede den fallerede købmand Christian Larsen Schiønning. Da han hørte, at skoleholderstillingen i Ude Sundby var ledig, skyndte han sig at søge den. Han begrundede blandt andet sin ansøgning med, at selvom stillingen kun gav en ringe løn, så ville den dog sætte ham i stand til at ernære sig og sin talrige familie, så han ikke ville gå til grunde. Der blev foretaget en undersøgelse af hans evner som skoleholder, de blev fundet i orden og Christian Schiønning kunne i 1747 begynde sit nye arbejde. Christian Schiønning må have befundet sig godt i sit nye embede, idet han blev der og forestod undervisningen af børnene i Ude- og Oppe Sundby til sin død 35 år senere i 1782. Der kom ingen klager over ham hverken fra forældre eller præster, så vi må formode, at man var tilfreds med ham.
Men, ved vi ikke noget konkret om Schiønnings undervisning, så kender vi til gengæld lidt til hans sang. Degnen Peder Stauning fik nemlig i 1761 vandladningsproblemer. Bedst som han stod og sang under gudstjenesten kunne trangen komme over ham. Men da det jo var en del af hans arbejde at sørge for, at menigheden holdt takten under salmesangen, var det ikke så heldigt, at han måtte løbe udendørs. Stauning forhørte sig om muligheden for, at Schiønning måtte synge i hans sted, når han skulle træde af på naturens vegne. Skoleholderen sang ganske vist ikke særlig godt, men det gjorde menigheden heldigvis selv. Den kunne sagtens overdøve ham, og hans arbejde ville derfor udelukkende bestå i at få alle til at følges ad under korsangen. Stauning ville også selv - såvidt hans lille problem tillod det - være tilstede og synge med. Han fik sit ønske opfyldt unden problemer.
I starten af 1770'erne begyndte det at knibe for skoleholder Schiønning at klare alt sit arbejde selv, så han fik sønnen Lars til at assistere sig. Da faderen døde i 1782, kunne sønnen, Lars Schiønning, uden videre overtage faderens embede, som han bestred de næste par årtier.

1782 fredagen den 3. maj blev skoleholder og kirkeværge Christen Schiønning begravet i kirken, gl. 78 aar.