Ole Munks Slægtsdatabase

Nævnes 1. gang den 5. juni 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aall sogn i Vrads herred. To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted. Den 14. april 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2. marts 1444 solgte han alt sig gods i Meylden sogn til panthaveren.

I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager gods på livstid.

Albert Barfod var sandsynligvis søn af Niels Mikkelsen Barfod og født omkring 1400. Hans tilknytning til Randers kan udledes af, at hans datter i 1508 blev optaget i Helliggejsthuset i denne by.
Hans gård Alsted lå i Øster Nykirke sogn, Nørrevang herred (Vejle amt), men han havde desuden gods forskellige steder i Jylland. En særlig interesse knytter der sig til Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgård, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalk. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorfor der i 1405 afsluttedes en »orfejde« (et forlig) mellem de to slægter, men da Hundshovedgodset i 1440 (Rep. Dipi.) tildømtes Jens Brok og Albert Barfod, må det ses som en udløber af orfejden i 1405, idet Jens Brok og Albert Barfods kone da må have været børn af Jens Jensen Brok. Endvidere skødede'Terkel Pedersen i Føvling d. % 1432 noget andet gods i Vrads herred til Esge Brok med Albert Barfod som vidne. (Rep. Dipi.) Hundshovedgodset må herefter være vendt tilbage til slægten Løvenbalk, thi i 1447 pantsættes en del af det til Henrik Knudsen Gyldenstjerne og Albert Barfod i forening. I 1450 overlader imidlertid Else Udsen hele godset til Mariager kloster. Hun var enke efter Mogens Jensen Løvenbalk, en søn af den førnævnte Jens Nielsen Løvenbalk. Og i 1452 bekendte Albert Barfod at have gods i Vrads herred af Mariager kloster for sin livstid.
Noget andet gods i Mjolden sogn Lø herred (Tønder amt) pantsatte Albert Barfod d. 1% 1434 til kantor i Ribe Jep Iversen Lange for 30 mark lybsk. (Rep. Dipi.) Pantet blev ikke indfriet og de % 1444 solgte han alt sit gods i Mjolden sogn til panthaveren. (Rep. Dipi.) Desuden vides det, at han i 1440 fæstede en øde jord i Ildeved vistnok i Nørvang herred. (De ældste arkivreg.) 1446 fik han skøde på en gård i Hastrup sogn, Skads herred (Ribe amt) i Kockspang by og på et øde sted i Krantz med al den rettighed han har i Kockspang mølle, til Skt. Hans kloster i Viborg. 1452 bekendes det at Albert Barfod har en gård af Mariager kloster i Nordvig på livstid, og at denne ligesom gården i Hundshoved hører til de bedste i byerne.
Albert Barfod fik adkomstbrev før 1434, hvor han første gang omtales som væbner, og sidste gang han vidner er d. 3l/3 1459. Endvidere omtales det, at han og Anders Skeel til Set. Marie Magdalene alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud smed, Nis suder og Terkel Nielsen bor. (opregning fra ll/u 1668).
Gift: 1) en datter af Marquard Pedersen Skiernov.
2) en datter af Jens Jensen Brock.