Ole Munks Slægtsdatabase

Peder Sørensen var oldermand, lægdsmand og sognefoged i Hvilsom. Han overtog gården efter faderen Søren Christensen, vel omkring 1760. Hans søn Søren Pedersen overtog gården omkring 1802. I hans tid blev Hvilsom by udskiftet, og gården fik nr. 8 i den nye matrikel el. I 1834 købte han gården til selveje. Gården blev ikke udflyttet. Den lå østlig i Hvilsom by. Nuværende adresse Hannerupvej 277. Han ejede Matr. 8, Hvilsom by. Gl. matrikel 3, nye matrikel 8 af Hvilsom by.

Mulige forældre:
Hypotese.
Christen Jensen
Mette Christensdatter
Det forudsættes, at Mette Christensdatter var gift med Christen Jensen, og at hun medbragte sønnen Søren i sit nye ægteskab med Jens Pedersen. De eneste holdepunkter for hypotesen er navneskiftet Christen Jensen - Søren Christensen og at de begge e var fæster af samme gård.
Christen Jensen nævnes i matriklerne 1664 og 1688. I ekstraskatteregnskaberne 1687 nævnes Jens Pedersen og hustru Mette Christensdatter. Navnet Christen Jensen i 1688 kan dog let være baseret på ældre data. Jens Pedersen har altså overtaget gården senest 1687. Han kan gennem mange år følges gennem skøder og pantebreve.

Der er mindst to af Søren Christensens børn, der døber en datter Mette. Det kan være opkald efterSøren Christensens formodede mor!

Begivenheder i hans liv:

Erhverv: Gårdfæster. Han ejer Matr. 8, Hvilsom by .Gl. matrikel 3, nye matrikel 8 af Hvilsom by.

Ifølge matrikel 1688 1 er gårdens hartkorn efter matr. 1664 fordelt og ejet således:
Herlighed 1·7·1·1 Ejer: Margrethe Sehested af Nøragergaard.
Calø yding 1·0·0·0 Ejer: Taxere.
Bondeskyld 4·0·0·0 Ejer: Vogn Mortensen i Vesterbølle.
6·7·1·1

Matrikel 8 Hvilsom.

Beskrivelse i matr. 1844:
En Indlod østen for Byen, en Englod nordligt for Byen ved Aaen, en Græsningslod nordøst i Marken, en lang Hedelod sønden for Byen, en Hedelod sydøst for Byen, og en Hedelod sydvestlig i Heden. Desuden har Gaarden Andeel i No. 25.
Hovedlodden 37,3 tdr. land
Englodden 13,6 tdr. land
Græsningslodden 9,6 tdr. land
Hedelodden sønden for byen 37,9 tdr. land
Hedelodden sydøst for byen 16,1 tdr. land
Den sydvestlige hedelod 20,7 tdr. land
I alt 135,2 tdr. land
Gl. hartkorn 4-4-2-0, nyt hartkorn 3-7-3-1¼.

Gårdens beboere:
Søren Christensen. Nævnt 1724.
Peder Sørensen. Nævnt 1770.
Søren Pedersen.
Søren Sørensen Bundgaard.
Niels Sørensen Bundgaard.
Ole Sørensen.
Christen Hansen Kjærgaard.
Herefter er gården delt i matr. 8a og 8b.

Søren Christensen
N.N.
Kirsten Sørensdatter, f.ca. 1722 i Hvilsom
Søren Sørensen, f.ca. 1726 i Hvilsom
Christen Sørensen, f.ca. 1729 i Hvilsom
Peder Sørensen, f.ca. 1733 i Hvilsom

Søren Christensen, var fæster i 1724 af en gård på 6 tdr. ½ alb. hartkorn i Hvilsom under Nøragergaard. Gård nr. 3 i Hvilsom.
Søren Christensen har overtaget gården senest 1724, men at dømme efter børnenes alder nogle år før. Ved en skifteforretning 1719 nævnes Søren Christensen som vurderingsmand, hvilket kunne tyde på, at han allerede da havde overtaget gården
Ved matrikuleringen 1688, nævnes at gården beboedes af faderen (?) - Christen Jensen, da dens hartkorn blev ansat til 5 tdr. 7 skpr. 3 fjkr. 1 alb.
Af gården, hvis ene halvdel siges at være øde - altså fæsteledig - ejede Vogn Mortensen i Vesterbølle bondeskylden, mens jøden Taxeire og jomfru Margrethe Sehested var ejer af henholdsvis Kalø Yding og herligheden
At der ydes skat til Kalø slot viser, at gården havde været selvejergård i senmiddelalderen.
Fordelingen af hartkornet nævnes ikke, men ved forholdsvis at reducere værdierne fra 1664 fås: herlighed 1·5·1·0, caløyding 0·6·3·2 og bondeskyld 3·3·2·2, hvilket stemmer godt med angivelser i skøder og pantebreve.
Fra senest 1664 havde gården kun én fæster, medens byens andre gårde havde hver to. 1688 nævnes halvdelen af gården at være øde, hvilket viser, at også den engang havde haft to fæstere. For matr. 3 fortsatte ordningen med én fæster. I matr . 1724 og senere anføres gårdmændene hver for sig, med hartkorn svarende til ½ eller 3/4 gård. Undtagen matr. 3, der stadig har sin oprindelige størrelse. Om årsagen til denne stabilitet kan kun gisnes. Måske har gårdens beboere været blandt de særligt betroede. I hvert fald var gmd. Peder Sørensen op mod år 1800 både oldermand, lægdsmand og sognefoged i Hvilsom.

Søren Christensen er antagelig søn af Christen Jensen, der 1688 nævnes som fæster af samme gård, se omstående hypotese.
I Simested kirkebog nævnes Søren Christensen af Hvilsom som fadder indtil 1763. Han efterfølges omkring 1760 af sønnen Peder Sørensen

I 1773 og i årene fremover nævnes Søren Christensens søn Peder Sørensen, som fæster af gården, der er identisk med matr. Nr. 8, der nu er delt mellem Ørnhøjgaard og Købmandsgaarden.

Hypotese.
Christen Jensen
Mette Christensdatter
Søren Christensen

Jens Pedersen
Mette Christensdatter, andet ægteskab

Det forudsættes, at Mette Christensdatter var gift med Christen Jensen, og at hun medbragte sønnen Søren i sit nye ægteskab med Jens Pedersen. De eneste holdepunkter for hypotesen er navneskiftet Christen Jensen - Søren Christensen og at de begge e var fæster af samme gård.
Christen Jensen nævnes i matriklerne 1664 og 1688. I ekstraskatteregnskaberne 1687 nævnes Jens Pedersen og hustru Mette Christensdatter. Navnet Christen Jensen i 1688 kan dog let være baseret på ældre data. Jens Pedersen har altså overtaget gården senest 1687. Han kan gennem mange år følges gennem skøder og pantebreve.
1705 og 1708 nævnes Jens Pedersens herlighed 1·5·2·0. 1713 nævnes Jens Pedersens herlighed 2·4·1·1¾, altså nu hele herligheden. 1719 og 1722 nævnes bondeskylden 3·3·2·1¾ i gård nr. 3, som beboes af Jens Pedersen. 1724 nævnes Søren Christens ens herlighed 2·4·0·1¾, men 1725 nævnes Jens Pedersens herlighed 2·4·1·1¾. I Rinds herreds matrikel 1724 nævnes Søren Christensen for hartkorn 6·0·0·½ under Nøragergaard. Det meste af Hvilsom by var da under Nøragergaard, men hele byen er formentlig kort tid efter kommet under Korsøgaard, idet Nøragergaard skifteprotokol ikke nævner skifter fra Hvilsom senere end 1722. Først i en hartkornsspecifikation 1770 er der nye data for Hvilsom, da Søren Christensens søn Peder Sørensen nævnes so m fæster af matr. 3 af hartkorn 5·7·3·1.
Hvis Søren Christensen skal være søn af Christen Jensen, må han være født senest 1687. Det kan godt passe med, at han bliver gmd. omkring 1720, men det ville også betyde, at han står fadder i den høje alder af mindst 74 år.1