Ole Munks Slægtsdatabase

[Sikkert i matr. nr. 4B, Venning, som hans far får skøde på 1. maj 1879.]

4. oktober 1878 - Frederik Søren Poulsen - Døbt i kirken 26. december 1878. Forældre: Husmand Søren Poulsen og hustru Kirsten Marie Nielsen af Venning. Faddere: Pigen Christine Larsen af Venning, Pigen Else Marie Sørensen af Venning, Gårdmand Jens Klausen af Venning, Gårdmand Niels Pedersen af Venning, Gårdmand Poul Sørensen af Gjanderup. Moderen 31 år, indledt 17 nov 1878

Gjandrup by, nummer 14, en gård
Poul Moustsenm 53gGjandruphusfadergårdejer
Maren Christensdatterk66gGjandruphusmoderhusmoder
Christen Pedersenm31uGjandrupTjenstetyende
Maren Karoline Hvidk14uAalumbarn
Jens Christian Mikal Olesenm23u???tjensteydende
Frederik Søren Poulsenm11uVenningtjensteydende
Johanne Christiane Frederiksenk24uLøvskaltjensteydende

17. søndag efter Trinitatis, 9. oktober 1892.
    Frederik Søren Poulsen, Venning
    Født i Venning 4 oktober 1878,
    døbt i Ålum kirke 26 december 1878
    Forældre: Husmand Søren Poulsen og hustru Kirsten Marie Nielsen af Venning

Udlært som bødker

Forgæves søgt i Ålum sogn

Soldaterbog for menig nr. 445 Laboratoriekompagniet F. S. Poulsen af aargang 1901. og lægdsrullen.

Var fra 4. juni 1901 til 5. juli 1902 tjenstegørende ved Laboratorie Kompagniet

Bødkersvend

Etableret den 15. August 1906 som Bødkermester i Gandrup.

Den 21. september 1906, var der indrykket følgende annonce i Aalborg Amtstidende:

Bødkerværkstedet ved Gandrup St.
bringes i beboernes velvillige erindring
Frederik Poulsen, Bødker.

Frederik Søren Poulsen, ungkarl, født i Venning, Aalum sogn 4/10 1878. Bødker i Gandrup by, Øster Hassing sogn, Kjær Herred. Søn af husmand Søren Poulsen og hustru Kirsten Marie Nielsen i Venning. 29 år
Kirstine Kristensen, pige. Født i Støvring d. 12 maj 1884. Opholder sig i hjemmet. Datter af Bødker Peder Christian Kristensen og hustru Gustave Lundgren af Støvring. 23 år.
Forlovere:
Brudens fader
Ledvogter Niels Pedersen i Ellitshøj
Lysning: a) 7 september b) 8, 15, 22 september
Viede den 11 oktober 1907 i Buderup sogn, I Buderup Kirke

Gandrup

NavnFødselsdatoFødestedStilling Ankommet

Frederik Poulsen04.10.1878ÅlumBødkermester 1907 - Fra Støvring
Kirstine Poulsen12.05.1885StøvringHusmoder 1908 - Fra Støvring
Søren Poulsen06.11.1908V. Hassingbarn
Johanne Poulsen03.12.1909V. Hassingbarn
Dreng16.12.1910V. Hassingbarn
Alma Kristensen02.11.1906StøvringSlægtning 1910 - Fra Støvring

FT 1916 Aalborg Amt, Kær herred, Vester Hassing sogn, Gandrup by nr. 17
Frederik Søren Poulsen, M, 4/10 1878, G, husfader, Bødker og Elektricitetspasser, Indkomst 600, skat til kommune 1,30
Anker Poulsen, M, 16/12 1910, , barn
Rigmor Poulsen, K, 30/3 1912, , barn
Dagmar Christensen, K, 7/5 1898, , slægtning, husgerning

[På listen over midlertidig fraværende er opført resten af familien, der åbenbart er på besøg i Støvring]:
Gandrup, Kirstine Poulsen, K, 12/5 1887, G, husmoder, husgerning, Støvring
Gandrup, Søren Christian Poulsen, M, 6/11 1908, , barn, ,Støvring
Gandrup, Johanne Poulsen, K, 3/12 1909, ,barn, Støvring
Gandrup, Axel Poulsen, M, 8/7 1913, ,barn, Støvring

Udpluk fra "Forhandlingsprotokol for Gandrup Elektricitetsværk"

Den originale protokol findes i Aalborg Stadsarkiv under journalnummer A42

Aar 1906 d 18 Novbr afholdtes konstituerende Generalforsamling for Gandrup Elektricitetsværk.

Bestyrelsesmøde afholdtes d 22 April [1908] … Bødker Poulsen antoges paany til at paase Værket for et Aar fra 1ste Maj 1908 til samme Dato 1909. Løn 350 Kr fri Bolig samt Belysning og desuden 10% af Indtægterne af ny tilkommende Forbrugere.

Bestyrelsesmøde afholdtes d 6 Febr 1909 … Bødker Poulsen antoges igjen for et Aar regnet fra 1ste Maj 1909 til at passe Elektricitetsværket. Som Løn erholdes Poulsen 675 Kr samt fri Lys og Kul til Husholdningen mod at han køber 4 Læs Tørv. I Husleje betaler Poulsen 275 Kr aarlig.

Den 21 April 1922 afholdtes Bestyrelsesmøde … Det bestemtes at leje en Mand til at rengøre Værket, og meddele Bestyreren af Værket at dette herefter kun maa benyttes til det som det er bestemt til.

Den 19 Novbr [1925] afholdtes Bestyrelsesmøde. Da det ofte har vist sig at der om Formiddagen har været lidt Spænding til Motorbrug vedtoges det at Værkets Maskine skal være i gang Kl 8 Formiddag. Bestyrer Poulsen var tilstede og erklærede sig indforstaaet hermed. Desuden vedtoges det at forhøje Poulsens Løn fra 1400 - til 1500 Kr aarlig forsaavidt han overholder ovenstaaende Vedtagelse.

Den 13 April [1927] afholdtes Bestyrelsesmøde … Det vedtoges at Bestyrer Poulsen snarest muligt skal tage Examen som Installatør da Bestyrelsen ikke mener det formaalstjenligt som hidtil at benytte autoriserede Installatører fra Aalborg.

Bestyrelsesmøde afholdtes d 6/9-1928 … Det vedtoges at meddele Værkpasseren at Maskinen fra Dato til Foraaret skal være i gang Kl. 7.

Den 2 Maj [1932] afholdtes ordinær Generalforsamling … Det overlades til Bestyrelsen at købe en Erindringsgave til Elektricitetsbestyreren i Anledning af at han har været Bestyrer af Værket i 25 Aar.

1934. Den 16 Maj afholdtes Bestyrelsesmøde. Da det ved Forespørgsel ved Vandværkets Bestyrelse kan tillades at Elektricitetsværket faar indlagt Vand i Bestyrerens Lejlighed for en fast aarlig Pris af 30 Kr uden at der hæftes yderligere for Vandværket, vedtoges det at lade Vand indlægge.

Den 3 September [1934] afholdtes Bestyrelsesmøde. Bestyreren ønskede et Værelse paa Loftet. Det vedtoges at lade opføre et saadant. Det beklædes med Celotexplader.

Den 6 Juni [1941] afholdtes Bestyrelsesmøde … Foreningen af Jydske Elektricitetsværker holder Aarsmøde i Randers. Det vedtoges Bestyrer Poulsen overværer Mødet.

Aar 1941. D 10 Oktr afholdtes Bestyrelsesmøde … det leverede Gasanlæg … Bestyrer Poulsen erklærede at Gasværket arbejder tilfredsstillende men at der mangler en Trykmaaler og en Vaquummeter.

Bestyrelsesmøde afholdtes d 18 Febr [1942] … Det vedtoges at give Bestyrer Poulsen et Løntillæg paa 50 Kr pr Maaned saalænge der køres med Gasværk.

Bestyrelsesmøde afholdtes d 5 April [1943]. Der forelaa Tilbud paa Tørv, det overlades til Formanden, Henry Pedersen og Fr Poulsen at foretaget Købet og sørge for Hjemkørslen.

Ved Bestyrelsesmøder d 25 Maj [1944] meddeltes det Den 40 HK Dieselmotor var saa stærkt beskadiget ved Uheldet med Krumtaplejet at den næppe blev til Maskine mere, og der var gjort Skridt til at den nye Maskine blev gjort Klar til Gasdrift. Den skadede Maskine er Skadesforsikret for 18000 Kr i ny Danske Forsikringsselskab.

Den 28 Aug [1944] holdtes Bestyrelsesmøde. Formanden meddelte at Nye Danske har forhøjet Skadeserstatningen til 10.000 Kr. Dette kunne Bestyrelsen gaa ind paa forudsat den gamle Maskine kunne indbringe 3000 Kr som Bestyrer Poulsen mente den kunde. Det overlades til Poulsen at undersøge dette Forhold og faa fremskaffet et skriftlig Tilbud.

Aar 1945 d 1 Oktober afholdtes Bestyrelsesmøde … Det vedtoges at Værkets Maskine skal være i gang hver Morgen Kl 7 og at Poulsen gives en passende Betaling til Medhjælp. 100 Kr pr Maaned.

Aar 1945 d 3 December afholdtes Bestyrelsesmøde … I anledning af Bestyrer Poulsens Sølvbryllup vedtoges det at skænke 500 Kr til Sølvbrudeparret til fri Afbenyttelse.

Den 21/1 [1946] afholdtes Bestyrelsesmøde. Der forelaa Andragende fra Installatør Mortensen Nr Sundby om Autorisation for Værkets Omraade. Det vedtoges at svare: at det ikke for Tiden har Interesse grundet paa at Værkbestyrer Poulsens Søn ønsker at starte Forretning i nær Fremtid.

Aar 1946 afholdtes ordinær Generalforsamling Onsdag d 29 Maj … Til Bestyrelsen valgtes .. Installatør Mortensen.

Aar 1946 d 6 Juni afholdtes Bestyrelsesmøde … Det oplyses at Bestyrer Poulsen aflønnes med Kr 350.00 pr Maaned.

19/11 47. Bestyrelsesmøde afholdtes. Værkfører Poulsen fremkom med en Udtalelse om at det af Hensyn til Motoren var ret paakrævet at faa Kølebeholder til Afkøling af Kølevander anlagt snarest.

1949 Torsdag d 7 April afholdtes Bestyrelsesmøde. Værkets Drift blev indgaaende drøftet. Det blev vedtaget at rette en Forespørgsel til Bestyrer Poulsen om han af Hensyn til hans Alder nu kunde tænke sig at fratræde Ledelsen af Værket. Det overlodes Formanden at forhandle med Poulsen.

1949 Tirsdag d 12 April afholdtes Bestyrelsesmøde. Formanden meddelte at Bestyrer Poulsen ikke paa nuværende Tidspunkt ønskede at fratræde. Man drøftede at indkalde til ekstraordinær Generalforsamling med Værkets Drift paa Dagsorden. For øvrigt udtalte Poulsen til Formanden at han agtede at trække sig tilbage om 2 Aar. Da der ikke opnaaedes Enighed om Afholdelse af ekstraordinær Generalforsamling blev Sagen udsat indtil videre. Jens Andersen pointerede stærkt Kravet om ekstraordinær Generalforsamling da han ikke som Formand og Bestyrelsesmedlem ønskede at staa med Ansvaret for Værkets Drift under den nuværende Form.

1949 Onsdag d 13 April afholdtes Bestyrelsesmøde. Det vedtoges at afholde ekstraordinær Generalforsamling - vedtoges enstemmigt.

1949 Onsdag d 27 April afholdtes ekstraordinær Generalforsamling. Dagsorden: Værkets Drift. Kbmd Visholm valgtes til Dirigent. Formanden redegjorde for Arbejdet med Værkets Drift i en 3 Aars Periode. Omtalte de Forbedringer og Nyanskaffelser der var foretaget, men pointerede at al Bekostning var nyttesløs. Paakaldte Medlemmernes Afgørelse for om man skulde fortsætte Driften som hidtil eller ændre Driften og dette kunne eventuelt have Bestyrerskifte til Følge. Der udspandt sig en del Diskussion om Overgang til Omformer eller Højspænding. Der blev fastsat Afstemning om følgende: "Ønsker Generalforsamlingen Bestyrerskifte paa Værket". Resultat 46 Ja - 30 Nej - 6 Blanke. Generalforsamlingen hævet.

1949 Fredag d 6 Maj 1949 afholdtes Bestyrelsesmøde. Det vedtoges med 4 st mod 1 (Smed Jensen) at opsige Bestyrer Poulsen til Fratrædelse fra 1 December 1949. Smed Jensen motiverede sin Stilling med at Best. Poulsen havde udtalt, at han kunde tænke sig at søge Afsked om 2 Aar.

Mandag den 16/7 1951 har Bestyrelsen afholdt Møde, hvor det vedtoges at yde Fru Ninna Poulsen en Pension paa 300 Kr Aarlig i 12 Aar I alt 3,600 Kr. med 150 Kr hvert 1ste Juni og 1ste Decemb.

1956 19/11. I Anledning af El-Værkets 50 Aars Jubilæum afholdtes paa Værket Bestyrelsesmøde, hvori deltog Bestyrelsen med Damer, dog var Osvald Jensen af arbejdsmæssige Grunde fraværende - desuden deltog Kasserer Alfred Nørholt med Frue, Opkræveren og Aflæseren Anton Jensen og Revisor Købmand N. Nielsen begge med Fruer, desuden deltog en Veteran fra Værkets oprettelse Hr. Svend Ovesen nu boende i Klarup, samt afdøde Bestyrer F. Poulsens Hustru Fru Nina Poulsen. Elværket var Vært ved en Frokost ..… Elværket er i Aften Vært ved en Festlig Sammenkomst med Kaffebord og Foredrag af Forstander Jakobsen Stidsholt samt Underholdning af Gandrup Sangforening inviterede er Værkets Forbrugere med Damer.

Aalborg Stiftstidende den 28. maj 1918
Dødsfald:

Vor kære lille Rigmor er i
dag afgaaet ved døden 6 aar gammel
Gandrup den 27. maj 1918
Kristine Poulsen og Frederik Poulsen
Begravelsen foregår på Vester-
Hassing Kirkegård, fredag den 31. maj kl. 2

Aalborg Stiftstidende den 20. juni 1918
Dødsfald:

Vor kære lille Søren er i dag
afgaaet ved døden paa Aalborg
Amtssygehus, 9 aar gammel.
Gandrup den 19. juni 1918
Kristine Poulsen og Frederik Poulsen
Begravelsen foregår på Vester-
Hassing Kirkegård, søndag den 23. dennes kl. 12½

Begravelsesannonce:

Min Kære Hustru
Kristine Poulsen
er paaskedag afgået ved døden.
Gandrup den 22. april 1919
Bødker Frederik Poulsen
Begravelsen foregår fra Vester
Hassing kirke lørdag den 26. april kl. 1

Poulsen, Frederik Søren, Bestyrer af Gandrup Andels Elektricitetsværk, Gandrup St., f. 4. Oktober 1878 i Aalum Sogn. Udlært 1898 som Bødker og arbejdede ved dette Fag til 1906. Etableret d. 15. August 1906 som Bødkermester i Gandrup. Ansat som Bestyrer af Gandrup Andels Elektricitetsværk d. 1. Juni 1907 og tillige aut. Elektroinstallatør indenfor Værkets Omraade. Medlem af Foreningen af Bestyrere paa Land Elektricitetsværker i Danmark. Formand for Øster og Vester Hassing Bibliotek.

Der er to faktorer som har været vigtige for elforsyningen i Hals Kommune. Den første var udviklingen af en ny dieselmotor på Burmeister og Wain - med denne blev såvel anlægsudgifter som driftsudgifter til elproduktion betydeligt mindre. Dette betød fra 1905 et markant opsving i antallet af nye elværker i Danmark, herunder Gandrup i 1906, Vester Hassing i 1908, Hals i 1913 og Ulsted i 1914. I alt fire elværker etableres I Hals Kommune. Alle disse elværker var baseret på jævnstrøm. Disse skulle helst placeres I forsyningsområdets centrum, for med datidens teknik måtte afstanden til forbrugerne ikke være for stor. Til gengæld gav jævnstrøm mulighed for at oplade ak- kumulatorbatterler, og hermed mulighed for at opretholde forsyningen, selvom maskineriet på elværket havarerede. Umiddelbart efter Første Verdenskrig var der næsten 500 elværker i Danmark. Selvstændige virksomheder med egne vedtægter, egen måde at gøre tingene på, egne betingelser, tariffer og priser.
.....
Elværkernes historie bærer præg af, at nye installationer løbende kom til, og at kapaciteten med jævne mellemrum blev for lille, så at der måtte investeres i nye maskiner og derfor hjemtages nye lån. Desuden betød overgang til vekselstrøm en stor udgift for disse.
Gandrup Elværk havde ved opstarten i 1906 en udgift på ca. 30.000 kr. Anlæg af værket beløb sig til ca. 16.000 kr., installationer ca. 9.500 kr., og så var der det løse, så som bygning og grund, samt udvidelser under etableringen. Denne udgift, og det vil også sige gæld, var der knap 40 forbrugere om at dele. Lad mig nævne nogle af elværkets udvidelser: I 1915 købte værket en 40 HK dieselmotor fra B&W; prisen for motor, fordelingsanlæg, tavle og lademaskine løb op i 13.300 kr. I 1936 købte værket en 60-66 HK motor fra B&W til 17.600 kr. I 1950 købte værket en 150 HK B&W dieselmotor; prisen for motor med dynamo var 50.000 kr. Og i 1952 købte værket en 200 HK B&W motor, pris 43.000 kr. for motor med dynamo.
.....
I perioden fra 1906 til 1915 blev oprettet fire elværker i Hals Kommune.
Gandrup Elværk er stiftet den 18. november 1906. Datteren af den første elværksbestyrer, bødkermester Frederik Poulsen, har fået fortalt, at elværket startede prøvekørsel i julen 1907 med fire aftagere: Elværket selv, mejeriet beliggende ved siden af elværket, brugsen beliggende skråt overfor elværket og manufakturhandler Jens Nielsen med et hus ved siden af brugsen.
.......
Perioden fra 1916 til 1925 er præget af oliemangel, stigende priser og rationering på elektricitet, hvilket var en følge af Første Verdenskrig. Den første transformatorforening blev stiftet I Hals Kommune I denne 10-års periode, d.v.s. knap 20 år efter det første elværk blev etableret.
I begyndelsen af 1917 besluttede bestyrelsen I Gandrup Elværk - I et forsøg på at minimere strømforbruget - "at forbyde al Formaling af Korn ved Elektricitet samt at alt andet Motorarbejde kun bliver 2 Dage om Ugen." Da udsigterne til at få nye forsyninger af brændselsolie vedblev at være dårlige, besluttede værket i juli 1917 at købe Gandrup Mølle af Søren Jensen. Prisen for møllen med tilhørende landejendom var 16.000 kr., men elværket frasolgte straks besætningen for 1.800 kr. og to parceller for 5.500 kr. Formålet med købet var først og fremmest fremstilling af elektricitet, men møllen vedblev at løse dens naturlige eller oprindelige opgave, nemlig at male korn. Måske levede møllen ikke op til forventningerne, for i juli 1918 købte værket et gasværk, og vedtog samtidig at bygge et tørvehus samt at anskaffe en dynamo til maskinerne. Og året efter blev møllen sat til salg.
.......
Igen i perioden 1936 til 1945 skulle elværkerne - p.g.a. Anden Verdenskrig - komme til at opleve en mangelsituation. Ikke desto mindre blev syv nye lokale transformatorforeninger stiftet i denne periode.I september 1939 modtog Gandrup Elværk en forespørgsel fra Foreningen af Elektricitetsværker i Danmark om, hvilke foranstaltninger værket ville foretage sig for at nedsætte elektricitetsforbruget. Svaret blev, at "Gadebelysningen er strøget og det er henstillet til Forbrugerne at spare saa meget som muligt." På et fællesmøde I maj 1940 drøftede Ulsted, Vester Hassing, Hals og Gandrup Elværk situationen på baggrund af en skrivelse fra Elektricitetsrådet. Resultatet af mødet blev, at Vester Hassing og Gandrup i en fælles svarskrivelse anmodede om ”at fortsætte Driften som hidtil med de forandringer som findes fornødne.” De omtalte forandringer kom hurtigt, for allerede i juli 1940 besluttede man at anskaffe ”en Vindmotor” for at spare på beholdningen af brændselsolie. En ”6 Vinget 30 Fods Klapsejler” med tilhørende dynamo blev købt, og en grund til opstilling af denne blev ligeledes købt. Det var dog ikke nok at satse på vindkraft, og på den ordinære generalforsamling i juli 1941 fremlagde bestyrelsen forslag om, enten at gå over til vekselstrøm eller at købe et sugegasanlæg og fyre med tørv. Generalforsamlingen gik Ind for sidstnævnte løsning, og værket købte en gasgenerator og sikrede sig desuden, at der kunne skaffes tørv. Fyring med tørvene betød større arbejdsindsats af elværksbestyreren, hvorfor Frederik Poulsen da også blev bevilget et løntillæg på 50 kr. månedlig i hele perioden, hvor der blev kørt med gasværk. Tørvene fyldte også i landskabet og krævede plads, og elværket måtte i 1943 betale 100 kr. årligt for "Benyttelsen af Jens J Jensens Jord til Tørvestakken.” Der var tale om store leverancer af tørv; i april 1944 tog værket imod et tilbud om køb af 500.000 tørv til en pris af 12 kr. pr. 1.000 tørv, og man forsøgte oven i købet at få yderligere 200.000 tørv. I marts 1945 købte elektricitetsværket 300 tons tørv, leveret på værket til en pris af 55 kr. pr. tons, og samtidig blev vindmotoren sat til salg. Krigen var snart ovre, og olien blev igen tilgængelig.
Eiværksbestyrer Poulsens datter Birthe, som er født i 1934, hår minder fra den netop omtalte tid, og kan bi.a. fortælle om de to store tørvekuler bag elværket. Hun kan fortælle, at søndagen var speciel fordi maskinerne denne dag blev slukket kl. 12 og familien holdt fri; især stilheden i huset gjorde i denne forbindelse et stærkt indtryk på hende. Af bygninger bestod elværket foruden beboelsen af maskinrum, akkumulatorrum og tørvehus. Hun husker, at maskinrummet indeholdt to maskiner til at producere strøm, og i tilkhytning til dette var et værksted. Der var et stort og et lille akkumulatorrum. Her kom beboerne i Gandrup og omegn for at få opladet deres batterier, bl.a. til radioer, men det kunne også dreje sig om opladning af en akkumulator til en lastbil. Tørvehuset indeholdt to høje siloer til tørvefyring.
.......
Elværkerne var - i modsætning til transformatorforeningerne, som kun var distributionsselskaber - også produktionsselskaber, og til varetagelse af driften var det nødvendigt at have ansat elværksbestyrere. Der kendes navnene på 18 af disse elværksbestyrere. Blandt disse er der to, som skiller sig ud ved at have meget lange ansættelsesforhold. Den første er Laurits Jensen, som var elværksbestyrer i Vester Hassing Elværk i perioden 1912 til 1950, d.v.s. i 38 år. Hans karriere kunne oven i købet være blevet længere, for han omkom ved et ulykkestilfælde, da han ved beskæring omkring luftledninger ved gården Hækken faldt ned fra fet træ og brækkede halsen. Den anden er Frederik Poulsen, som var elværksbestyrer i Gandrup i perioden 1907 til 1949, d.v.s. i 42 år.
Frederik Poulsen blev født den 4. oktober 1878 i Viborg Amt. I 1898 blev han udlært som bødker, og den 15. august 1906 etablerede han sig som bødkermester i Gandrup. Han blev ansat som elværksbestyrer ved Gandrup Elektricitetsværk den 1. juni 1907. Ved siden af arbejdet som elværksbestyrer fortsatte Frederik Poulsen gennem alle årene med at virke som bødker. I 1927 besluttede bestyrelsen, at Frederik Poulsen skulle tage eksamen som installatør, da det var noget besværligt at benytte installatører fra Aalborg, og herefter var han tillige autoriseret elektroinstallatør indenfor værkets område. Der er ingen tvivl om, at Frederik Poulsen var en utroligt vellidt bestyrer af elværket I Gandrup gennem de mange år, og bestyrelsen viste da også stor velvilje overfor hans ønsker, dels om løntillæg ved ekstra arbejde, og dels om forbedringer af værkførerboligen.
Men selv for den bedste begynder alderen på et tidspunkt at kunne mærkes, og i 1944 fortæller protokollen, at "Den 40 HK Dieselmotor var saa stærkt beskadiget ved Uheldet med Krumtaplejet at den næppe blev til Maskine mere." Måske kunne elværksbestyreren Ikke lastes for uheldet, men det var nu engang hans ansvar. Ikke desto mindre var han stadig vellidt, og til hans sølvbryllup den 5. december 1945 gav elværket 500 kr. til sølvbrudeparret "til fri Afbenyttelse." I 1949 drøftede bestyrelsen - som flere andre gange I denne periode - værkets drift, og bestyrelsen vedtog at rette en forespørgsel til bestyreren, "om han af Hensyn til hans Alder nu kunde tænke sig at fratræde Ledelsen af Værket." Formanden vendte tilbage med det svar, at elværksbestyreren først forventede at fratræde om to år. Frederik Poulsen nærmede sig på det tidspunkt de 71 år. Svaret gav anledning til megen debat I bestyrelsen. Der afholdtes bestyrelsesmøde såvel den 12. som den 13. april, og resultatet blev Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling. Denne blev afholdt den 27. april, og dagsordenen var: "Værkets drift." Efter mange diskussioner blev resultatet en afstemning om følgende spørgsmål: "Ønsker Generalforsamlingen Bestyrerskifte paa Værket." Resultatet blev 46 stemmer for, 30 stemmer imod og seks blanke stemmer. Den 6. maj afholdtes endnu et bestyrelsesmøde, og her vedtoges, med fire stemmer mod én, at opsige elværksbestyrer Poulsen med fratrædelse fra 1. december 1949.
Der er Ingen tvivl om, at elværksbestyreren havde svært ved at følge med tidens krav, og at dette gik ud over værkets drift. Der er heller ingen tvivl om, at han var vellidt, og at mange, både medlemmer og bestyrelsesmedlemmer, gerne ville gå med til at ignorere problemet - i hvert fald i en periode. Hans yngste datter var på dette tidspunkt 15 år, mens de andre børn efter al sandsynlighed var flyttet hjemmefra, så nok var der stadig forsørgerpligt, men han havde så bødkergerningen at falde tilbage på. Men beslutningen om fyringen var taget; nu skulle den bare føres ud i livet. Om den fortæller familietraditionen, at den længe blev "saboterer af Poulsens støtter. Der skete nemlig det, at hver gang formanden skulle møde op for at effektuere fyringen, var elværksbestyreren Ikke til stede. Forinden var nemlig mødt én af støtterne, som absolut skulle have Frederik Poulsen ud af "huset" på et ærinde. Frederik Poulsen døde den 15. juli 1951, knap 83 år gammel. At man under sagen havde set en del på hans forsørgerpligt fremgår af, at bestyrelsen dagen efter holdt møde, hvor det vedtoges at yde hans enke, Ninna Poulsen, en årlig pension på 300 kr. de kommende 12 år.

Død den 15. juli 1951 Amtssygehuset, Aalborg, Ansgars sogn.
Begravet 19. juli Vester Hassing Kirkegård og sogn, Kjær Herred, Aalborg Amt
Frederik Søren Poulsen
Fhv. Bødkermester i Gandrup, Øster Hassing sogn, Kjær Herred, Aalborg Amt. Født i Venning, Aulum [Ålum] sogn, Sønderlyng herred, Viborg Amt 4. oktober 1878. Gift I gang med Christine Christensen, der døde i Gandrup, Vester Hassing sogn 20. april 1919. Gift II gang med Anine Christensen, Gandrup, Øster Hassing sogn, der var sidste fælles bopæl. Forældre: Husmand Søren Poulsen og hustru Kirsten Marie Nielsen.
72 år - 4. oktober 1878
Begravelsen foretaget af Sander Sørensen
Attest fra Aalborg Skifteret af 16. juli 1951.
Begravelsen meldt til dødsstedets kirkebog 25. juli 1951