Ole Munks slægtsdatabase

Vilhelm Marstrand mener i sin anmeldelse (VM-) af Kjærulfske Studier, ud fra datidens gængse navneopkalds-skikke, at Søren Skrivers søn Christen Pedersen er opkaldt efter sin farfar, og sønnen Peder Selgensen efter sin farfars far, den i årene 1519-49 forekommende herredsfoged i Slet herred, Peder Selgensen. Carl Klitgaard nævner da også muligheden af, at denne herredsfoged var af Søren Skrivers fædrene slægt (KS- side 362).

Med sin hustru fik han også en del af Fogedgaarden i Vadum sogn, ½ gaard i Vester Halne og halvdelen af Hvolgaard i Vester Hassing.

Søren Kristensen Skriver. (s. 357—423) naevnes som herredsskriver i Kjær herred 1563—77 og som herredsfoged 1584— 95, men afgik c. 1596. Nævnes i lensregnskaberne 1604—05, medens hans enke Else Andersdattar Kjærulf forekommer i bans sted 1606— 07 og 1620.

Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.

Søren Christensen blev antagelig herredsfoged ca. 1578, efter han tidligere havde været tingskriver her.

1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg.

Deltog 1584 i Hertug Christians (Chr. IVs) hyldning i Viborg.

Ajstrup kirke overgik efter reformationen til privat eje. Dvs. at en privat person kunne opkræve tiende hos befolkningen, og han havde til gengæld forpligtelsen til at vedligeholde kirkens bygninger og inventar. Fra 1584 var det herredsfoged i Kjær Herred og ejer af gården “Holt” (“Holtegaard”), Søren Chistensen Skriver, der havde tienderetten og de medfølgende forpligtelser.Efter hans død i 1604 overtog hans søn Anders Sørensen Kjærulff ikke blot embedet som herredsfoged, men også tienderetten - den overgik senere igen til hans enke. I 1664 overgik tienderetten til baron Holck på Sønder Elkær, men allerede få år senere solgte denne gård og tienderet til fruen på Gammel Vrå Hovedgård, Kirsten Beck.

Prædikestolen i Ajstrup kirke er fra 1589, hvor den blev bekostet af Søren Christensen med tilnavnet Skriver, den førnævnte indehaver af tienderetten. Else Lisbeth Rodsteens navn optræder ganske vist på prædikestolen, sammen med årstallet 1725. Hun bekostede nemlig i det år en maling af prædikestolen ved den i datiden kendte maler Heinrich Gros, og tillod sig ved samme lejlighed at overmale den oprindelige givers navn og årstal (der stadig befinder sig nedenunder) og sætte sit eget i stedet.

Sandsynligvis stammer i hvert fald en del af kirkens stoleværk fra samme tid som prædikestolen og kan meget vel være skænket kirken af samme person. I ældre tid var der ikke siddepladser i kirkerne, men i senmiddelalderen blev det skik at opstille bænke. Det har derfor været en nærliggende opgave for kirkens tiendeindehaver at påtage sig en sådan opgave.Stoleværkets gavle udgør 4 grupper med hver deres særpræg, hvilket tyder på forskelligt fremstillingstidspunkt.

Alterbordet er også skænket af Søren Christensen Skriver. Året 1594 står meget tydeligt på forsiden, sammen med indskriften IHS. Denne indskrift er en forkortelse af det latinske “Iesus Hominum Salvator”, der direkte oversat betyder: Jesus, menneskers Frelser.

Kirkens ældste Inventar er dens Prædikestol, dens Alter og Altertavle. Tavlen er fra 1618, Alteret er fra 1594. Hvornaar Prædikestolen er bleven rejst, har hidtil været usikkert; men Stilen viser hen til Tiden omkring 1600, hvorfor Traps »Danmark« og­saa nævner dette Aar som Prædikestolens omtrentlige Tilblivelsesaar. For et Par Aars Tid siden blev Inspek­tør ved Nationalmuseet Chr. Axel Jensen under et Besøg i Kirken opmærksom paa, at der paa Prædikestolens ene Sidevinge, hvorpaa Be­gyndelsen af Aarstallet 1725 er malet, fandtes nogle svagt ophøjede Tegn, der øjensynlig var søgt udglattede med en Høvl, og det lykkedes ham at læse Aarstallet 1589. Dermed var Prædikestolens nøjagtige Alder fastslaaet. Men siden er der kommet yderligere Lys over Sto­lens Tilblivelse. Maler P. Kr. Andersen, der har ledet Inventarets nu afsluttede Staffering, gjorde under sit Arbejde den Iagttagelse, at under særlige Lysforhold kunde der ses mere paa den omtalte Sidevinge, og det lykkedes ham at kalkere et tydeligt S og C med et Bomærke midt imellem. Dermed er ogsaa slaaet fast, hvem det er, der har ladet Prædikestolen op­sætte. Det er Herredsfoged og Herredsskriver i Kjær Herred Søren Christensen, der boede paa Gaarden Holt i Ajstrup Sogn, og som er død ved Aar 1604. Søren Skriver, som han altid kaldtes, var Fader til den Anders Sørensen Kjærulf, der foran er omtalt, da det nævntes, at han 1604 fik »Stadfæstelse« af Livsbrev paa Hammer og Ajstrup Kirkers Tiender. Vi kan herefter med temmelig Sikkerhed gaa ud fra, at Søren Skriver selv har hall cl saadant Livsbrev, og at det er dette, der er gaaet over til Sønnen og er bleven »stadfæstet« for ham, ikke »udstedt« for ham.

Søren Skrivers Bomærke er ikke noget af de fra Kjærulfslægten kendte Bomærker; men lian var hel­ler ikke selv nogen Kjærulf. Naar Sønnen kaldte sig med dette Navn, var det af den Grund, at Moderen var en Kjærulf. Ved Aar 1565 maa Søren Christen­sen have giftet sig med Elsebe Andersdatter Kjærulf, hvis Fader var den gamle Herredsfoged i Kjær Her­red Anders Kjærulf, der boede i Vadum, men ogsaa var Bruger af Holt i Ajstrup. Endnu 1577 nævnes Anders Kjærulf som Herredsfoged; 1584 har Søren Christensen afløst ham, men Herredsskriver var han allerede 1568; han har med sin Hustru faaet Gaar- den Holt, hvor han boede til sin Død. Som Fæster af Kirkens Tiende har han følt sig forpligtet til at smykke Kirken, derfor rejser han 1589 dens Prædike­stol, og han bygger dens Alter, paa hvis Forside Aars- tallet 1594 endnu fortæller derom.

Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er anført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.

75.95. Wor herris himmilsferdtz dag. Søffren Skriffuer i Holtte, Herridzs fogde i Kier herrit. Var Herredsfoged i Kjær H. 1585—0. 1596 og havde tidligere været Herredsskriver der. Var gift med Else Andersdatter Kjærulf af Fogedgaard i Vadum. De havde 8 Børn, der antog Moderens Familie­navn. Se C. Klitgaard: Kjærulfske Studier S. 357 ff.

Afskrift af bomærke, der findes på Ajstrup kirkes prædikestol