Ole Munks slægtsdatabase

Søren Christensen SkriverAlder: 76 år15301606

Navn
Søren Christensen Skriver
Fornavne
Søren Christensen
Efternavn
Skriver

Søren Christensen

Navn
Søren Christensen
Fornavne
Søren
Efternavn
Christensen
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357

Søren Skriver

Navn
Søren Skriver
Fornavne
Søren
Efternavn
Skriver
Født omkring 1530
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Detaljer for citat: POULMIC1.GED
Publikation: 1917
Detaljer for citat: side 324
Note: Vilhelm Marstrand mener i sin anmeldelse (VM-) af Kjærulfske Studier, ud fra datidens gængse navneopkalds-skikke, at Søren Skrivers søn Christen Pedersen er opkaldt efter sin farfar, og sønnen Peder Selgensen efter sin farfars far, den i årene 1519-49 forekommende herredsfoged i Slet herred, Peder Selgensen. Carl Klitgaard nævner da også muligheden af, at denne herredsfoged var af Søren Skrivers fædrene slægt (KS- side 362).
Farfars dødPeder Selgensen
efter 15. marts 1552 (Alder 22 år)
Publikation: 1917
Detaljer for citat: side 324
ÆgteskabElse Andersdatter KjærulfVis familie
omkring 1560 (Alder 30 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Kilde: Egholmbogen
Publikation: Bangsbo Museum & Arkivs forlag (Genoptryk), 2000
Detaljer for citat: side 103
Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 94
Note: Med sin hustru fik han også en del af Fogedgaarden i Vadum sogn, ½ gaard i Vester Halne og halvdelen af Hvolgaard i Vester Hassing.
Datters fødsel
1
Gertrud Sørensdatter
omkring 1560 (Alder 30 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 417
Erhverv
Herredsfoged i Kær herred
ja

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Erhverv
Tingskriver i Kær Herred
ja

Kilde: Egholmbogen
Publikation: Bangsbo Museum & Arkivs forlag (Genoptryk), 2000
Detaljer for citat: side 103
Misc 1563 (Alder 33 år)

Publikation: 1917
Detaljer for citat: side 324
Note: Søren Kristensen Skriver. (s. 357—423) naevnes som herredsskriver i Kjær herred 1563—77 og som herredsfoged 1584— 95, men afgik c. 1596. Nævnes i lensregnskaberne 1604—05, medens hans enke Else Andersdattar Kjærulf forekommer i bans sted 1606— 07 og 1620.
Datters fødsel
2
Gertrud Sørensdatter Kjærulf
omkring 1565 (Alder 35 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 359
Publikation: 1942
Detaljer for citat: Side 278
Fars dødChristen Pedersen
omkring 1565 (Alder 35 år)
Publikation: Ole Færch, Aalborg, Aalborg, 2006
Detaljer for citat: side 177
Søns fødsel
3
Anders Sørensen Kjærulf
omkring 1566 (Alder 36 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Misc 1568 (Alder 38 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357 [Aalborg Bispearkiv Capsa A Loculus 23, Fasc 4 og Aalborg Bys Papirsbreve.]
Note: Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.
Søns fødsel
4
Christen Pedersen Kjærulf
omkring 1570 (Alder 40 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 368
Søns fødsel
5
Peder Selgensen
omkring 1571 (Alder 41 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 362
Søns fødsel
6
Jacob Sørensen
omkring 1574 (Alder 44 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Publikation: 1917
Detaljer for citat: side 324
Publikation: 1941
Detaljer for citat: side 148
Note: Jakob Sørensen var Søn af Herredsfoged Søren Christensen Skriver i Holt (Ajstrup Sogn) og Else Andersdatter Kjærulf2). Søren Skriver var kommen til Kjær Herred fra Himmerland, muligvis fra Dall eller Ferslev.
Søns fødsel
7
Anders Sørensen Kjærulf
omkring 1578 (Alder 48 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 359
Misc 1578 (Alder 48 år)

Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 93
Note: Søren Christensen blev antagelig herredsfoged ca. 1578, efter han tidligere havde været tingskriver her.
Datters fødsel
8
Anne Sørensdatter Kjærulf
omkring 1580 (Alder 50 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 359
Barns ægteskabJens NielsenGertrud SørensdatterVis familie
omkring 1580 (Alder 50 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 417
Barns ægteskabPeder Jensen MørkGertrud Sørensdatter KjærulfVis familie
omkring 1584 (Alder 54 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 359
Publikation: 1942
Detaljer for citat: side 279
Misc 1584 (Alder 54 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Note:

1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg.

Misc 1584 (Alder 54 år)

Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 93
Note: Deltog 1584 i Hertug Christians (Chr. IVs) hyldning i Viborg.
Misc 1584 (Alder 54 år)

Publikation: Ajstrup sogns menighedsråd, 2011
Detaljer for citat: side 3
Note:

Ajstrup kirke overgik efter reformationen til privat eje. Dvs. at en privat person kunne opkræve tiende hos befolkningen, og han havde til gengæld forpligtelsen til at vedligeholde kirkens bygninger og inventar. Fra 1584 var det herredsfoged i Kjær Herred og ejer af gården “Holt” (“Holtegaard”), Søren Chistensen Skriver, der havde tienderetten og de medfølgende forpligtelser.Efter hans død i 1604 overtog hans søn Anders Sørensen Kjærulff ikke blot embedet som herredsfoged, men også tienderetten - den overgik senere igen til hans enke. I 1664 overgik tienderetten til baron Holck på Sønder Elkær, men allerede få år senere solgte denne gård og tienderet til fruen på Gammel Vrå Hovedgård, Kirsten Beck.

Misc 1589 (Alder 59 år)
Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 94
Publikation: Ajstrup sogns menighedsråd, 2011
Detaljer for citat: side 7
Publikation: 1930-1932
Detaljer for citat: side 128
Note:

Prædikestolen i Ajstrup kirke er fra 1589, hvor den blev bekostet af Søren Christensen med tilnavnet Skriver, den førnævnte indehaver af tienderetten. Else Lisbeth Rodsteens navn optræder ganske vist på prædikestolen, sammen med årstallet 1725. Hun bekostede nemlig i det år en maling af prædikestolen ved den i datiden kendte maler Heinrich Gros, og tillod sig ved samme lejlighed at overmale den oprindelige givers navn og årstal (der stadig befinder sig nedenunder) og sætte sit eget i stedet.

Sandsynligvis stammer i hvert fald en del af kirkens stoleværk fra samme tid som prædikestolen og kan meget vel være skænket kirken af samme person. I ældre tid var der ikke siddepladser i kirkerne, men i senmiddelalderen blev det skik at opstille bænke. Det har derfor været en nærliggende opgave for kirkens tiendeindehaver at påtage sig en sådan opgave.Stoleværkets gavle udgør 4 grupper med hver deres særpræg, hvilket tyder på forskelligt fremstillingstidspunkt.

Alterbordet er også skænket af Søren Christensen Skriver. Året 1594 står meget tydeligt på forsiden, sammen med indskriften IHS. Denne indskrift er en forkortelse af det latinske “Iesus Hominum Salvator”, der direkte oversat betyder: Jesus, menneskers Frelser.


Kirkens ældste Inventar er dens Prædikestol, dens Alter og Altertavle. Tavlen er fra 1618, Alteret er fra 1594. Hvornaar Prædikestolen er bleven rejst, har hidtil været usikkert; men Stilen viser hen til Tiden omkring 1600, hvorfor Traps »Danmark« og­saa nævner dette Aar som Prædikestolens omtrentlige Tilblivelsesaar. For et Par Aars Tid siden blev Inspek­tør ved Nationalmuseet Chr. Axel Jensen under et Besøg i Kirken opmærksom paa, at der paa Prædikestolens ene Sidevinge, hvorpaa Be­gyndelsen af Aarstallet 1725 er malet, fandtes nogle svagt ophøjede Tegn, der øjensynlig var søgt udglattede med en Høvl, og det lykkedes ham at læse Aarstallet 1589. Dermed var Prædikestolens nøjagtige Alder fastslaaet. Men siden er der kommet yderligere Lys over Sto­lens Tilblivelse. Maler P. Kr. Andersen, der har ledet Inventarets nu afsluttede Staffering, gjorde under sit Arbejde den Iagttagelse, at under særlige Lysforhold kunde der ses mere paa den omtalte Sidevinge, og det lykkedes ham at kalkere et tydeligt S og C med et Bomærke midt imellem. Dermed er ogsaa slaaet fast, hvem det er, der har ladet Prædikestolen op­sætte. Det er Herredsfoged og Herredsskriver i Kjær Herred Søren Christensen, der boede paa Gaarden Holt i Ajstrup Sogn, og som er død ved Aar 1604. Søren Skriver, som han altid kaldtes, var Fader til den Anders Sørensen Kjærulf, der foran er omtalt, da det nævntes, at han 1604 fik »Stadfæstelse« af Livsbrev paa Hammer og Ajstrup Kirkers Tiender. Vi kan herefter med temmelig Sikkerhed gaa ud fra, at Søren Skriver selv har hall cl saadant Livsbrev, og at det er dette, der er gaaet over til Sønnen og er bleven »stadfæstet« for ham, ikke »udstedt« for ham.

Søren Skrivers Bomærke er ikke noget af de fra Kjærulfslægten kendte Bomærker; men lian var hel­ler ikke selv nogen Kjærulf. Naar Sønnen kaldte sig med dette Navn, var det af den Grund, at Moderen var en Kjærulf. Ved Aar 1565 maa Søren Christen­sen have giftet sig med Elsebe Andersdatter Kjærulf, hvis Fader var den gamle Herredsfoged i Kjær Her­red Anders Kjærulf, der boede i Vadum, men ogsaa var Bruger af Holt i Ajstrup. Endnu 1577 nævnes Anders Kjærulf som Herredsfoged; 1584 har Søren Christensen afløst ham, men Herredsskriver var han allerede 1568; han har med sin Hustru faaet Gaar- den Holt, hvor han boede til sin Død. Som Fæster af Kirkens Tiende har han følt sig forpligtet til at smykke Kirken, derfor rejser han 1589 dens Prædike­stol, og han bygger dens Alter, paa hvis Forside Aars- tallet 1594 endnu fortæller derom.

Barns ægteskabAnders Sørensen KjærulfBodil NielsdatterVis familie
før 1590 (Alder 60 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 393
Kilde: Egholmbogen
Publikation: Bangsbo Museum & Arkivs forlag (Genoptryk), 2000
Detaljer for citat: side 103
Misc 22. maj 1595 (Alder 65 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357 [Gildets »Iiber vivorum« i Aalborg Stiftsbibliotek]
Note:

Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er anført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.


75.95. Wor herris himmilsferdtz dag. Søffren Skriffuer i Holtte, Herridzs fogde i Kier herrit. Var Herredsfoged i Kjær H. 1585—0. 1596 og havde tidligere været Herredsskriver der. Var gift med Else Andersdatter Kjærulf af Fogedgaard i Vadum. De havde 8 Børn, der antog Moderens Familie­navn. Se C. Klitgaard: Kjærulfske Studier S. 357 ff.

Barns ægteskabPeder SelgensenInger Hansdatter MørkVis familie
1596 (Alder 66 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 362
Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 77
Publikation: 1946
Detaljer for citat: side 368
Barns ægteskabChristen Pedersen KjærulfMarin NielsdatterVis familie
før 1600 (Alder 70 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 368
Barns ægteskabThomas Christoffersen GalskytAnne Sørensdatter KjærulfVis familie
omkring 1600 (Alder 70 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 359
Detaljer for citat: 1897, side 501
Publikation: 1911
Detaljer for citat: side 500
Publikation: 1915-1917
Detaljer for citat: side 60
Barns ægteskabJacob SørensenInger ChristensdatterVis familie
omkring 1602 (Alder 72 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 358
Barns ægteskabAnders Sørensen KjærulfAnne Andersdatter KjærulfVis familie
omkring 1604 (Alder 74 år)

Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 361
Publikation: Hjørring, 1942
Detaljer for citat: side 150
Note:

Anders Kjærulf var gift med Anne Andersdatter Kjærulf, Datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard og Bendit Porsdatter (Børialsen), se Side 39. Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert Fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn1; hun har sandsynligvis været en Del yngre end sin Mand. (Nogle mener, at Anders Sørensen Kjærulf efter ægteskab med Anne Andersdatter Kjærulf har været gift med en Bodil Nielsdatter???? - ikke fundet beviser)

Miscja

Publikation: 1941
Detaljer for citat: side 157
Note: Afskrift af bomærke, der findes på Ajstrup kirkes prædikestol
Død omkring 1606 (Alder 76 år)
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Familie med forældre - Vis familie
far
ham selv
Familie med Else Andersdatter Kjærulf - Vis familie
ham selv
hustru
Ægteskab: omkring 1560
1 år
datter
6 år
datter
2 år
søn
5 år
søn
2 år
søn
4 år
søn
5 år
søn
3 år
datter

FødtKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
FødtPoul Michelsen, Address: Haugevej 52, Hauge, 8620 Kjellerup
Detaljer for citat: POULMIC1.GED
Født(Anmeldelse af) C. Klitgaard: "Kjærulfske Studier", Series: Jyske Samlinger, Volume: 4. række, bind 3 (1917-1919)
Publikation: 1917
Detaljer for citat: side 324
ÆgteskabKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
ÆgteskabEgholmbogen
Publikation: Bangsbo Museum & Arkivs forlag (Genoptryk), 2000
Detaljer for citat: side 103
ÆgteskabHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 94
ErhvervKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
ErhvervEgholmbogen
Publikation: Bangsbo Museum & Arkivs forlag (Genoptryk), 2000
Detaljer for citat: side 103
Misc(Anmeldelse af) C. Klitgaard: "Kjærulfske Studier", Series: Jyske Samlinger, Volume: 4. række, bind 3 (1917-1919)
Publikation: 1917
Detaljer for citat: side 324
MiscKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357 [Aalborg Bispearkiv Capsa A Loculus 23, Fasc 4 og Aalborg Bys Papirsbreve.]
MiscHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 93
MiscKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
MiscHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 93
MiscAjstrup kirke
Publikation: Ajstrup sogns menighedsråd, 2011
Detaljer for citat: side 3
MiscHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publikation: Hjørring, 1938
Detaljer for citat: side 94
MiscKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357 [Gildets »Iiber vivorum« i Aalborg Stiftsbibliotek]
MiscFleskum Herreds selvejerbønder, Series: Jyske Samlinger, Volume: 5. række, bind 6 (1941-1942)
Publikation: 1941
Detaljer for citat: side 157
NavnKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
DødKjærulfske Studier
Publikation: Aalborg, 1914
Detaljer for citat: side 357
Født

Vilhelm Marstrand mener i sin anmeldelse (VM-) af Kjærulfske Studier, ud fra datidens gængse navneopkalds-skikke, at Søren Skrivers søn Christen Pedersen er opkaldt efter sin farfar, og sønnen Peder Selgensen efter sin farfars far, den i årene 1519-49 forekommende herredsfoged i Slet herred, Peder Selgensen. Carl Klitgaard nævner da også muligheden af, at denne herredsfoged var af Søren Skrivers fædrene slægt (KS- side 362).

Ægteskab

Med sin hustru fik han også en del af Fogedgaarden i Vadum sogn, ½ gaard i Vester Halne og halvdelen af Hvolgaard i Vester Hassing.

Misc

Søren Kristensen Skriver. (s. 357—423) naevnes som herredsskriver i Kjær herred 1563—77 og som herredsfoged 1584— 95, men afgik c. 1596. Nævnes i lensregnskaberne 1604—05, medens hans enke Else Andersdattar Kjærulf forekommer i bans sted 1606— 07 og 1620.

Misc

Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.

Misc

Søren Christensen blev antagelig herredsfoged ca. 1578, efter han tidligere havde været tingskriver her.

Misc

1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg.

Misc

Deltog 1584 i Hertug Christians (Chr. IVs) hyldning i Viborg.

Misc

Ajstrup kirke overgik efter reformationen til privat eje. Dvs. at en privat person kunne opkræve tiende hos befolkningen, og han havde til gengæld forpligtelsen til at vedligeholde kirkens bygninger og inventar. Fra 1584 var det herredsfoged i Kjær Herred og ejer af gården “Holt” (“Holtegaard”), Søren Chistensen Skriver, der havde tienderetten og de medfølgende forpligtelser.Efter hans død i 1604 overtog hans søn Anders Sørensen Kjærulff ikke blot embedet som herredsfoged, men også tienderetten - den overgik senere igen til hans enke. I 1664 overgik tienderetten til baron Holck på Sønder Elkær, men allerede få år senere solgte denne gård og tienderet til fruen på Gammel Vrå Hovedgård, Kirsten Beck.

Misc

Prædikestolen i Ajstrup kirke er fra 1589, hvor den blev bekostet af Søren Christensen med tilnavnet Skriver, den førnævnte indehaver af tienderetten. Else Lisbeth Rodsteens navn optræder ganske vist på prædikestolen, sammen med årstallet 1725. Hun bekostede nemlig i det år en maling af prædikestolen ved den i datiden kendte maler Heinrich Gros, og tillod sig ved samme lejlighed at overmale den oprindelige givers navn og årstal (der stadig befinder sig nedenunder) og sætte sit eget i stedet.

Sandsynligvis stammer i hvert fald en del af kirkens stoleværk fra samme tid som prædikestolen og kan meget vel være skænket kirken af samme person. I ældre tid var der ikke siddepladser i kirkerne, men i senmiddelalderen blev det skik at opstille bænke. Det har derfor været en nærliggende opgave for kirkens tiendeindehaver at påtage sig en sådan opgave.Stoleværkets gavle udgør 4 grupper med hver deres særpræg, hvilket tyder på forskelligt fremstillingstidspunkt.

Alterbordet er også skænket af Søren Christensen Skriver. Året 1594 står meget tydeligt på forsiden, sammen med indskriften IHS. Denne indskrift er en forkortelse af det latinske “Iesus Hominum Salvator”, der direkte oversat betyder: Jesus, menneskers Frelser.


Kirkens ældste Inventar er dens Prædikestol, dens Alter og Altertavle. Tavlen er fra 1618, Alteret er fra 1594. Hvornaar Prædikestolen er bleven rejst, har hidtil været usikkert; men Stilen viser hen til Tiden omkring 1600, hvorfor Traps »Danmark« og­saa nævner dette Aar som Prædikestolens omtrentlige Tilblivelsesaar. For et Par Aars Tid siden blev Inspek­tør ved Nationalmuseet Chr. Axel Jensen under et Besøg i Kirken opmærksom paa, at der paa Prædikestolens ene Sidevinge, hvorpaa Be­gyndelsen af Aarstallet 1725 er malet, fandtes nogle svagt ophøjede Tegn, der øjensynlig var søgt udglattede med en Høvl, og det lykkedes ham at læse Aarstallet 1589. Dermed var Prædikestolens nøjagtige Alder fastslaaet. Men siden er der kommet yderligere Lys over Sto­lens Tilblivelse. Maler P. Kr. Andersen, der har ledet Inventarets nu afsluttede Staffering, gjorde under sit Arbejde den Iagttagelse, at under særlige Lysforhold kunde der ses mere paa den omtalte Sidevinge, og det lykkedes ham at kalkere et tydeligt S og C med et Bomærke midt imellem. Dermed er ogsaa slaaet fast, hvem det er, der har ladet Prædikestolen op­sætte. Det er Herredsfoged og Herredsskriver i Kjær Herred Søren Christensen, der boede paa Gaarden Holt i Ajstrup Sogn, og som er død ved Aar 1604. Søren Skriver, som han altid kaldtes, var Fader til den Anders Sørensen Kjærulf, der foran er omtalt, da det nævntes, at han 1604 fik »Stadfæstelse« af Livsbrev paa Hammer og Ajstrup Kirkers Tiender. Vi kan herefter med temmelig Sikkerhed gaa ud fra, at Søren Skriver selv har hall cl saadant Livsbrev, og at det er dette, der er gaaet over til Sønnen og er bleven »stadfæstet« for ham, ikke »udstedt« for ham.

Søren Skrivers Bomærke er ikke noget af de fra Kjærulfslægten kendte Bomærker; men lian var hel­ler ikke selv nogen Kjærulf. Naar Sønnen kaldte sig med dette Navn, var det af den Grund, at Moderen var en Kjærulf. Ved Aar 1565 maa Søren Christen­sen have giftet sig med Elsebe Andersdatter Kjærulf, hvis Fader var den gamle Herredsfoged i Kjær Her­red Anders Kjærulf, der boede i Vadum, men ogsaa var Bruger af Holt i Ajstrup. Endnu 1577 nævnes Anders Kjærulf som Herredsfoged; 1584 har Søren Christensen afløst ham, men Herredsskriver var han allerede 1568; han har med sin Hustru faaet Gaar- den Holt, hvor han boede til sin Død. Som Fæster af Kirkens Tiende har han følt sig forpligtet til at smykke Kirken, derfor rejser han 1589 dens Prædike­stol, og han bygger dens Alter, paa hvis Forside Aars- tallet 1594 endnu fortæller derom.

Misc

Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er anført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.


75.95. Wor herris himmilsferdtz dag. Søffren Skriffuer i Holtte, Herridzs fogde i Kier herrit. Var Herredsfoged i Kjær H. 1585—0. 1596 og havde tidligere været Herredsskriver der. Var gift med Else Andersdatter Kjærulf af Fogedgaard i Vadum. De havde 8 Børn, der antog Moderens Familie­navn. Se C. Klitgaard: Kjærulfske Studier S. 357 ff.

Misc

Afskrift af bomærke, der findes på Ajstrup kirkes prædikestol