Ole Munks Slægtsdatabase

"Geschlecter der Hansestad Rostoc" angiver fødselsdatoen til 11/7

Blev sat i skole i Antwerpen af sine forældre

Studerede på universitetet.

Studerede på universitetet

Efter sin faders død kom Bording i huset hos Johan de la Rochefoucauld, biskop i Mende i Languedoc.

Studerede ved lægeskolen

JB skriver: "I året 1538, den 10 november blev jeg gift med Franziska Nigrona, datter af Thermus Nigroni, patricier i Genua og Johanna de Rochelle fra Avignon. Bryllupsmiddagen, der blev holdt hos den retslærde Johannes Julianus*, som var gift med en søster til min ægtefælle, blev vel overstået. Blandt gæsterne var Paulus Sadoletus med hele familien (onkel til kardinal Sadoletus), Paulus Sacratus, Petrus Bachetus, Stepanus Nigronus - onkel til min brud, Gabriel Isuardus, Antonius Dalmarius o.s.v."
*herom skriver Johannes Kirchmann i ligtalen for Jacob Bording: Johannes Julianus var så begrjstret for den dygtighed, som Jacob Bording udviste, at han gav Jacob Bording sin kones søster til ægte. Hun var datter af den fornemme Theramus Nigroni, en patrisier fra Genua. Da han fulgte? de franske tropper i den Neapolitanske krig, slog han sig senere ned i Avignon og giftede sig der med Johanna de Rochelle.
Ifølge Geschlecterbuch gift i Avignon

Aber Rostock stand in viel zu lebhaftem Verkehr mit der Außenwelt, das Leben des mittel- und niederdeutschen und des nordischen Gebietes flutete viel zu mächtig durch die alte Hansestadt, als daß dadurch nicht auch den Rostocker Familien immer wieder frisches Blut zugeführt worden wäre. Soweit her freilich wie der von 1550 bis 1557 in Rostock als Professor der Medizin wirkende, aus Antwerpen stammende Arzt Jakob Bording haben wohl kaum andere sich ihre Ehefrau geholt. Seine Gattin Francisca Nigrona war die Tochter eines genuesischen Patriziers, der nach Avignon übergesiedelt war und dort die Johanna de Rochelle geheiratet hatte. Sie wurde die Schwiegermutter des Professors

JB skriver: "Ikke længe efter bryllupet ilede jeg til Antwerpen for at besøge mine slægtninge. Da jeg vendte tilbage derfra, begav jeg mig fra Carpentras til Bologna, vel forsynet med breve fra Jacobi Sadoleti hvori han anbefalede mig til venner som: Romulus Amasaeus og Scipioni Vlanchino. I Bologna opnåede jeg titlen som Doktor i Medecin. Smykket med doktorkransen frasagde jeg mig rektoratet i Carpentras. Da jeg på grund af min kærlighed til den sande religion - uden at min kone blev fornærmet - for mit liv ikke kunne leve i Frankrig, tog jeg tilbage til min fødeby Antwerpen og der har jeg oplært mig i medecinsk praksis.

Signatur:Varia 268d
Datierung:1540 Dezember 1.
Kurzregest:Medizinisches Doktordiplom der Universität Bologna für M. Jacob Bording, Sohn des + Antwerpener Bürgers Nicolaus Bording. Enthält Angaben zur Geschichte der Universität Bologna.
Siegel:Mit einem restauriertem Siegel in Blechkapsel, Unterschrift des Vizekanzlers der Universität, Bischof Johannes Campegius von Parenzo sowie Signet des Bologneser Notars Ludovicus quondam Ale de Federicis.
Original:zurück 1990

På grund af forfølgelse flyttede jeg derfra, med kone og børn, til Hamburg (1545). Derfra blev jeg kaldet af hertug Heinrich af Mecklenburg, for at arbejde dels ved hoffet, dels ved universitetet i Rostock.

Krabbe, David Chytraeus, S. 449. An der Berufung des Chytraeus auf die Professur in Rostock hatte übrigens nicht unwesentlichen Anteil D. Jacob Bording der Ältere, damals Leibarzt des Herzogs Heinrich von Mecklenburg, der spätere Schwiegervater von Lucas B., der den Chytraeus dem Herzog wärmstens empfahl. M. Krey, Andenken an die hiesigen [Rostocker] Gelehrten aus den drei letzten Jahrhunderten, drittes Stück, Rostock 1813, S. 15.

Livlæge for de danske konge Christian III og Rektor på Københavns Universitet.

På den første dag i 1559 døde Christian den 3. i sin seng på Koldinghus. Han var kun 55 år, men livet havde slidt hårdt på ham, og han var allerede en gammel mand. Moderne undersøgelser af hans skelet viser, at han led af en fremskreden forkalkning, der langt overstiger det normale for aldersgruppen, og det er sikkert forkalkning af de store pulsårer, der har fremkaldt den koldbrand i benet, som vistnok var den direkte dødsårsag. Derudover var der svære slidgigtforandringer i rygsøjlen, og desuden led han af en smertefuld rodbetændelse i ikke mindre end tre tænder.
Forud var gået en periode, hvor kongens hel- bred hastigt var blevet dårligere, og lillejuleaf- ten havde han måttet gå til sengs. Dronningen og de to yngste børn, den 13-årige Hans og den 12-årige Dorothea, var hos ham. De øv- rige tre var fraværende. Dronningen havde al- lerede tidligere skrevet til kronprinsen, der op- holdt sig i Malmø, men han var længe om at komme af sted og nåede først frem, da det var for sent. Den ældste datter Anna var gift med hertug August af Sachsen, og Magnus opholdt sig ved deres hof i Dresden for at lære at begå sig ude i den store verden, så de havde ingen mulighed for at nå frem i tide.
Kongen var ikke selv i tvivl om, at det gik mod døden, og på hans anmodning tilkaldtes de to, der var højest placeret i det politiske system, nemlig den danske kansler Johan Friis og den tyske kansler Andreas von Barby. Til stede var også de to hofpræster, Poul Novomagius og An-
ders Mortensen, og desuden var der et større lægehold bestående af lægerne Cornelius Hams- ford og Jakob Bording og kirurgerne Joakim Lange og Ruprecht Geisspuscher.
Kort efter dødsfaldet udgav Geisspuscher et lille skrift, hvor han detaljeret beretter om kon- gens sidste dage. Også dengang var der rift om nyheder fra hoffet, så heftet kom i flere oplag, og skolemesteren i Vejle, Niels Bredal, beskrev dødslejet i en sang på 25 vers, der er bevaret, fordi hans berømte elev, Anders Sørensen Vedel, tog den med i sin berømte visebog, der udkom i 1591. Når man i kredse, der stod hoffet nært, har ønsket at udbrede beretningen om, hvor- dan kongens sidste dage forløb, var det ikke af trang til at dække menigmands behov for at høre nyt om de kendte og de kongelige, men fordi kongens dødsleje var eksemplarisk for, hvordan en god luthersk fyrste og familiefader burde tage afsked med denne verden.
Forud for døden havde der på passende vis været et varsel. Kongen havde en morgen fortalt Cornelius Hamsfort, at han om natten var blevet opsøgt af en, der havde sagt, at han kun skulle være tålmodig, for nytårsdag ville syg- dommen fa en god ende. Man havde søgt at slå det hen som en drøm, men kongen var sikker i sin sag, og han har også godt vist, at det ikke betød, at han blev rask, men at han skulle dø. I løbet af juledagene gik det langsomt ned ad bakke, og nytårsnat klokken 2 var kongen Idar over, at der ikke var langt igen. En time senere blev alle lægerne kaldt til, og hen mod morge- nen hentede man slotspræsten, Povl Novomagius. Han var alene med kongen et stykke tid, for selv om skriftemålet ikke mere var et sakramente, var det stadig vigtigt at opnå syndernes forladelse, førend døden kom. En halv times tid senere blev døren lukket op, og Novomagius holdt en smuk prædiken. Klokken 10 om for- middagen modtog kongen nadveren, og heref- ter tog dronningen og kongen afsked med hin- anden. Nu blev Hans og Dorothea hentet, og de knælede ved faderens seng og modtog hans velsignelse og gode ønsker for fremtiden. Herefter var det de to kansleres tur, og kongen på- lagde dem at råde og vejlede hans ældste søn, således at riget kunne forblive i ro og fred. Så blev alle tjenerne kaldt ind, og kongen takkede dem for tro tjeneste. Da det var slut, kom dron- ningen ind igen. Hun græd, og ifølge beskri- velsen sagde hun: ,Ak, min kære Herre, jeg beder Eder lydeligt for Guds skyld om tilgi- velse, hvis jeg i mit liv har fortørnet Eder med et ord." Hertil skulle kongen have svaret: ,Min kære hustru, giv dig tilfreds, du har ikke været mig imod, alt er tilgivet. Vi har levet vel med hinanden, men hjælp vor kære søn, at han må regere viseligt, og vend dig bort fra denne ver- den, thi her er vi kun en føje stund." Det lyder smukt og afklaret, og måske har de virkelig sagt noget i den retning, men det har lydt anderle- des, for i kongefamilien talte man tysk med hin- anden. Kongen afsluttede samtalen med at byde dronningen godnat, hvorefter hun gik græ- dende bort. Nu gav kongen hånd til alle dem, der var i værelset, og han bad dem sammen med ham synge salmen ,Med glæde og fred farer jeg nu hen". Derefter sang de ,Mens vi leve på jor- den her" og ,Nu lad os hans legem begrave".
Novomagius bad kongen om, at de måtte slippe for den sidste, ,for der er endnu længe til," men kongen ville gerne høre den, så det blev, som han ville. M idt i det hele måtte præsten forlade dødslejet, fordi hans egen fader, der var død aftenen før, skulle begraves. Da han kom til- bage, holdt han endnu en prædiken, og endnu engang sang man ,Med glæde og fred farer jeg nu hen". Kongen klarede det første vers, men kunne så ikke mere. Kort efter vendte han sig ind mod væggen, og klokken halv fem om eftermiddagen sov han stille ind.

Professor og doktor i medicin, først i Rostock og senere livlæge for de danske konge Christian III og Rektor på Københavns Universitet.

Fra "Vort medicinske fakultets oprindelse":

Af de 23 Aar, da Morsing var Professor i det medicinske Fakidtet, altsaa under Christian den 3dies og i Begyndelsen af Frederik den 2dens Regjering, havde han, som følgende tabellariske Oversigt viser, 5 forskjellige Kolleger i Fakultetet, nemlig Thomas Zeger, Johannes Pomerius, Etho Johannes Sibelius von Freudenburg, Peter Capiteyn og Jacob Bording, som alle vare Udlændinge. Da der i Landet ikke fandtes Mænd, der ansaas som skikkede til Stillingen, var det naturligt, at man henvendte sig til Udlandet, og Sproget var jo dengang ikke til Hinder Lerfor, da Undervisningssproget var Latin. Zeger og Freudenburg vare Tydskere, Pomerius var fra Skotland, P. Capiteyn og J. Bording vare Hollændere. Ogsaa Elias Reimpold og Adrian Junius, som senere fulgte efter J. Bording, vare Hollændere.
.....
Med Hensyn til den Plan, at Professorerne i det medi- cinske Fakultet tillige skulde være Livlæger for Kongen, Hoffet o. s. v., fortjener det at bemærkes, at neppe nogen af de dansk fødte Professorer i denne eller i den følgende Periode tillige har fungeret som Hof- eller Livlæge, men kun de fra Udlandet indkaldte medicinske Professorer, navnlig Pomerius, Freudenburg, Peter Capiteyn, J. Bording og senere fieimpold og Adrian Junius. Det viste sig imidlertid, at denne Sparsommelighed ikke var praktisk. Saaledes fandt man at Reimpold ikke samtidig kunde varetage sin Funktion som Professor ved Universitetet og som Livlæge hos Enkedronning Dorothea i Nykjøbing paa Falster, og han vilde af denne Grund have faaet sin Afsked som Professor, hvis han ikke var død forinden. Allerede Christian den 3die havde forresten, foruden den ene Professor i det medicinske Fakultet, ogsaa endnu en anden Livlæge, først Cornelius Hamsfort, som allerede blev ansat ved Hoffet i 1538, omendskjøndt han først i 1544 opnaaede Doktor- graden, og da blev itdnævnt til første Livlæge, og Johan Golt (Johannes Chryseus). Ogsaa Frederik den 2den havde foruden Bording og Adrian Junius (hvilken sidst nævnte kun fungerede i et Aar) ogsaa andre Livlæger, som ikke vare Professorer ved Universitetet, navnlig Johannes Warwik, Peder Sørensen og Martin Ædituus. Christian den 4da benyttede slet ikke nogen af det medicinske Fakidtets Professorer som Livlæge eller som Hof- læge. Senere hen fik derimod Kongernes Livlæger, som vi skulle se, ofte en stor Indflydelse paa det medicinske Fakidtets hele Forhold.

Jacob Bording skriver selv: "I året 1511, den 12 juli om aftenen henimod den 8. time blev jeg, Jacobus Bordingus født i Antwerpen. Min far var købmand Niolao Bordingo og min mor var den fornemme fru Adriana Adriani. Da jeg var 9 år gammel begyndte jeg min skolegang i Antwerpen under ledelse af Magister Nikolaus Buscoducensi. Efter nogle år blev jeg sendt til Löwen, hvor jeg af Konrad Goclenius lærte Rhetorik og fra Nicolaus Clenardus lærte græsk og hebraisk. Da jeg var 18 år gammel blev jeg sendt til Paris hvor jeg blev undervist i Aristoteles filosofi af Johannes Copus og medecin af Jacob Sylvius."
Derefter rejser Jacob Bording til Lisieux. Senere kommer han i kontakt med biskoppen fra Mende i Languedoc, Johannes de Rochefoucauld, der hjælper ham, således han kan studere i Montpellier.
JB skriver "Da jeg derfra rejste til Italien og i Carpentras blev jeg af venner introduceret for Jacob Sadoletus, Kardinal og biskop i Carpentras. Han gjorde mig til forstander for skolen i Carpentras, på det tidspunkt var jeg 26 år."

Bei der 1419 gestifteten medic. Facultät der Universität Rostock gab es anfänglich nur zwei Professoren 2). In Folge von Streitigkeiten zwischen Rath und Gemeinde wurde die Universität 1487 nacli Greifswakl verlegt, kehrte 144o wieder zurück, hielt sich aber 1487 in Wismar und Lülieck auf, um von 1488 an definitiv in Rostock zu bleiben. Wahrend das wissenschaftliche Treiben innerhalb der Medicin daselbst bis in das 16. Jahrhundert hinein demjenigen auf anderen deutschen Universitäten entsprach und nur sehr selten, bei bestimmten Gelegenheiten, anatomische Untersuchungen und Uebungen vorgenommeu wurden, war der erste bedeutendere, in die Zeit der Reformation fallende Professor Janus Cornarius, dessen Wirksamkeit in Rostock allerdings nur von zweijähriger Dauer war.
Ein neuer Abschnitt in der Geschichte der Medicin in Mecklenburg begann mit Jacob Bording, der 1550 als Professor der Medicin nach Rostock kam, aber bereits 1557 nach Kopenhagen übersiedelte. Es waren zwar schon vor der Reformation anatomische Sectionen in Rostock vorgenommen und die secirten Körper Nachts bei Kerzenschein mit 3 Messen bestattet worden, mit Bording aber wurde das Studium der Anatomie allgemeiner, be- sonders seit dem J. 1567, wo im December der Rector der Universität Dr. Lucas Bacmeister die Bitte an den llath richtete: ,Da ein armer Mensch solle gerechtfertigt werden, den sülvigen der Universität tho anatomiren zu übergeben und folgen tho taten." 1572 hoben Rector und Goncilium in einem öffentlich angeschlagenen Programm die Wichtigkeit ana- tomischer Studien hervor, indem sie zugleich dem Herzog Ulrich dankten, dass er für wissenschaftliche Vorträge über Anatomie gesorgt habe. Wie anderswo wurde auch hier das ganze Corpus academicum zum feierlichen Begräbniss des nach einem gewissen System secirten Körpers eingeladen. Unter den medicinischen Lehrern dieser Zeit waren Levinus Battus, Brucaeus und Memmius und des Brucaeus Schüler Wilhelm Lauremberg die hervorragendsten.

Die medicinisclie Facultät der 1478 in Kopenhagen erriciiteten Universität (s. 11. S. 237) stand lange Zeit nur auf dem Papier; denn erst 1513 linden wir eine Spur von raedicinischera Unterricht,-) über den aber bis zu der bereits 1530, unter den Stürmen der Reformation, erfolgten Schliessung der Universität kaum etwas Sicheres feststeht.
Nachdem mit der Verbreitung der Syphilis auch die Badestuben einge- gangen waren, ging die Ausübung der Chirurgie von den Badern auf eine andere Klasse von Handwerkern, die bis dahin nur von untergeordneter Be- deutung gewesen war, nämlich die Barbiere (Barbererne, Bartskjaenu-ne) ül)er. Dieselben, die in anderen Ländern schon längst sich in Corporationen zusamineiigeschlossen hatten, wurden in Kopenliagen erst in dem vim König Hans 1501 errichteten Barbieramt vereinigt, waren aber ohne alle Ausbildung, da von keiner Seite, namentlich nicht von der Universität, für eine solche Sorge ge- tragen wurde. Auch scheinen sie selbst im Heere und auf der Flotte keine Verwendung gefunden zu haben, sondern hier wesentlich durch deutsche Feldscherer ersetzt worden zu sein. Während die Barbiere die Behandlung von Wunden, Geschwüren, Knochenbz'üchen, Verrenkungen u. s. w. übernahmen, führten sie Operationen nicht aus, sondern überliessen diese, wie in anderen Ländern, den ganz Europa durchreisenden und auch nach Dänemark kommen- den Bruch- und Steinschneidern und Oculisten, welche auf den Jahrmärkten ihre Dienste anzubieten pflegten.
Wenn auch die Universität zu Grunde gegangen war, dachte man, naeii Herstellung geordneter Verhältnisse, doch daran, sie wieder herzustellen und Dies geschah durch königliche N'^erordnung im J. 1.539 und wurden von da an auch medicinische Vorlesungen in der auf anderen Universitäten um diese Zeit üblichen Weise gehalten, auch der Anatomie ihr Recht zuerkannt, wenn aucli die Praxis in derselben, wie überall, auf Schwierigkeiten stiess. Um eine voll- ständigere Ausbildung zu erlangen, gingen daher viele dänische Studenten in's Ausland, namentlich nach Rostock, Strassburg, Tübingen, Basel, Paris und Montpellier. Die erste medicinische Promotion fand übrigens in Kopenhagen bereits 1544 statt. In der Zeit von 1537 - 1560 lehrten mit- und nacheinander in der raedicinischen Facultät 6 Professoren, darunter an bekannten Namen nur Christian Torkelsen Morsing und Jacob Bording. Die Chirurgie aber blieb auch jetzt noch aus der Universität verljannt; indessen findet sich in jener Zeit zum ersten Male eine ofticielle Anerkennung der Chirurgie in Ver-
bindung mit dem Barbiergewerbe, und während im J. 1541 die Zahl der Amtsmeister in Kopenhagen von 6 auf 9 stieg, traten einige Jahre später die 4 Meister in Odense zu einer Gilde zusammen unter dem nach Pariser Muster gewählten stolzen Namen ,Sanctorum Cosmi et Damiani Gilde". Aus den vom Könige Friedrich 11. im J. 1577 bestätigten Statuten eines Collegium chirurgicum Hafnionse ist zu entnehmen, dass, statt 6 Meistern, nunmehr 10 eine Oflicin halten durften, -mit einem Assessor oder Praeses an der Spitze, und dass ihre Jura und Privilegia waren: ,piagas obligare, ulcera aut vulnera ad cicatricem perducere".!) Auch die anderen Provinzialstädte waren nunmehr reichlicher mit die Chirurgie ausübenden Barbieren versehen und begann man jetzt auch dieselben in die Armee als Feldscherer aufzunehmen, freilich nur mit derselben Besoldung wie der Trommelschläger und der Stöckenknechte (Profosse) und im Range zwischen beiden stehend. Auch die Flotte wurde um diese Zeit mit Barbier-Chirurgen, die eine ,Kiste" mit sicli führen mussten, versehen. Ebenso linden wir jetzt Barbiei'e als königliche Leibchirurgen. Endlich wurden nach der Reformation die klostermässigen Heiligengeist-Häuser in Versorgungsan- stalten für Arme und Sieche verwandelt und wirkliche Kranken-Hospitäler eingerichtet.

Den Litteratur, der i stort Omfang fremkom i Danmark i det 16. Aarhundredes sidste Halvdel i Anledning af Begivenheder i Kongehuset, Kroninger, Brylluper, Dødsfald o. s. v., er i Reglen kun bevaret i Skandinavien. Et Par af disse Bøger synes dog at have haft en videre Udbredelse, da et større Antal Eksemplarer af dem er fundet i Tyskland. Dette gælder foruden Niels Hemmingsens ovenfor omtalte Ligtale over Christian III. den smukke latinske Tale, som Livlægen Jacob Bording holdt i Odense over denne Konge og som blev trykt 1559 i København af Cph. Barth, desuden den teologiske Professor Anders Lauridsens Ligtale over Frederik II., Oratio de vita et morte Frederici II, trykt i København af Benedicht 1588, og i mindre Grad Niels Lauridsen Arctanders latinske Tale over samme Konge, trykt 1590 ligeledes af Benedicht. Almindelig er Beskrivelsen af Christian IV.s Kroning, som blev forfattet af Kancellisekretæren August Erich og trykt af Mads Vingaard i København 1597. Det er dog kun den tyske Udgave af denne Bog, der hyppigt træffes i Tyskland, af den danske, der udkom Aaret efter i København og som er almindelig i danske Biblioteker, er kun et enkelt Eksemplar fundet i Dresden.

Københavns Universitet
Jacob Bording 1511 11/7 - 1560 5/9.
Fortegnelse over lærere ved C 2: Lærestol i medicin "Medicus secundus", ordinært professorrat. Oprettet ved fundats 1539 10/6: Nr. 6 Jacob Bording 1557 20/5 (Rørdam I s. 644 f., jvr. KB 1557 25/5) - 1560 5/9 (død).
Fortegnelse over rektorer: Nr. 37.1 1559/60 Bording, Jacob. (Nr. 37 angiver, at han var rektor nr. 37 ved universitetet, 1. angiver, at det var første gang, han var rektor.)

Bording, Jacob, 1511-60, Professor, Livlæge, var født i Antwerpen, hvor hans Fader, Nicolaus B., var en velhavende Kjøbmand. Besøgte først Pædagogiet i Løwen, siden Universitetet i Paris, hvor han lagde sig efter Lægevidenskaben og den Aristoteliske Filosofi; studerede senere videre ved den berømte Lægeskole i Montpellier; blev 1538 af sin Velynder Kardinal Sadoletus kaldet til Rektor ved Skolen i Carpentras og tog 1540 den medicinske Doktorgrad i Bologna. Ved Læsning af Melanchtons Skrifter blev han imidlertid stemt for Reformationen, hvorfor han 1541 maatte opgive sin Stilling i Carpentras og begive sig tilbage til Antwerpen, hvor han i 4 Aar praktiserede som Læge. Men da hans religiøse Bekjendelse ogsaa her vakte Forfølgelse imod ham, begav han sig 1545 til Hamborg, hvor han i nogle Aar virkede som Stadslæge. Her fra kaldtes han 1550 til Professor i Medicinen i Rostock; samtidig var han Livlæge hos Hertugen af Meklenborg. Da Kong Christian III var bleven opmærksom paa ham, kaldte han ham 1557 her til for at overtage den ledige Plads som Livlæge og Professor i Medicinen ved Kjøbenhavns Universitet. I denne Stilling gjorde han udmærket Fyldest, og han roses som <en kostelig lærd og velforfaren Mand> af en hæderlig og retskaffen Karakter. Christian III satte megen Pris paa ham og forlenede ham 1558 med Kongsgaarden Hvidør. Ved Juletid samme Aar stod han ved sin Herres Dødsleje paa Koldinghus, og 13. Febr. 1560 holdt han paa Latin Ligtale over ham i Odense og skildrede smukt og sandt den afdøde Konges Karakter. Frederik II beholdt B. i sin Tjeneste; men han døde allerede 5. Sept. 1560 som Universitetets Rektor. Til Melanchton stod B. i et nært Forhold, og man har flere Breve vexlede mellem dem. Hans videnskabelige Hovedværk: <Physiologia, Hygieinæ, Pathologia, prout has medicinæ partes in inclytis academiis Rostochiensi et Hafniensi publice enarravit J. B.> blev først mange Aar efter hans Død udgivet i Rostock (1591) i 2 Dele af Dr. Levinus Battus. -- I Carpentras havde B. 10. Nov. 1538 ægtet Francisca Nigroni, af genuesisk Slægt. Hun overlevede ham med en stor Børneflok og drog efter Mandens Død til Rostock. Blandt Sønnerne er især bekjendt Juristen Jacob B., der blev Professor i Rostock og Kansler hos Hertugen af Meklenborg.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 642 ff. Steph. Doleti Orationes, Epistolæ et Carmina. Schirrmacher, Joh. Albrecht I, Herzog v. Mecklenburg I, 57. II, 395 ff.

Jakob Bording" (Jacobus Bordingus) blev født i Antverpen den Ilte Juli 1511. Hans Fader, Nicolaus Bor- ding, var en . velhavende Kjobmand sammesteds, Moderen hed Adriane Adriansdatter. Da Forældrene mærkede fortrinlige Aandsanlæg hos Sonnen, blev han bestemt til Studeringerne og sattes i sit niende Aar i sin Fodebys Skole.- Efterat han havde lagt den første Grundvold her, blev han sendt til Pædagogiet i Løwen, hvor han især gjorde udmærkede Fremskridt i de gamle Sprog. Atten Aar gammel gik han til Paris, hvor han under ansete Lærere lagde sig efter Lægevidenskaben og den aristoteliske Filo- sofi; men der bemærkes, at han omhyggelig vogtede sig for de Laster', der gik i Svang i den store Stad. Da de Penge, hans Fader sendte ham til hans Underholdning, engang vare blevne bortrovede paa Vejen, maatte han være betænkt paa selv at sarge for det fornødne ; han begyndte derfor efter den berømte Humanist Johan Sturms Opmuntring at holde Forelæsninger over Græsk og Hebraisk i Collegium Lexoviense, og det med saa stort Held, at han snart ikke behøvede nogen Understøttelse fra Hjemmet mere, da mange rige Folk betroede deres Sønner til hans Vejledning.
Efter sin Faders Død kom Bording i Huset hos Johan de la Kochefoucauld , Biskop i Mende i Languedoc, hvor han opholdt sig i to Aar. Skjønt han ikke dulgte, at han ved Læsning af Melanchtons Fortolkning af Eomerbrevet var bleven paavirket af den protestantiske Lære om Ketfærdiggjøreisen af Troen, sendte Biskoppen ham dog paa sin Bekostning til Universitetet i Montpellier, hvor han fortsatte sine medicinske Studier. Herfra vilde han besøge Italien og lagde Vejen over Carpentras i det sydlige Frank- rig. Medens han opholdt sig her, traf det sig, at den lærde Kardinal Jacob Sadoletus, som havde hørt ham roses, tilbod ham Kektoratet ved Skolen i Carpentras mod en rundelig Løn. Bording . modtog 1538 dette Embede og ægtede nogen Tid efter (10de November s. A.) Francisca Nigroni, en Jomfru af genuesisk Patricieræt. Efter sit Giftermaal rejste han for en kort Tid til Antverpen for at besøge sin Slægt Da han var kommen tilbage til Cårpentras, fik han Lyst til at tage den medicinske Doktorgrad, hvorfor han begav sig til Bologna, forsynet med Anbe- falingsskrivelser fra Kardinal Sadoletus til flere af Univer- sitetets Professorer. Den 1ste December 1540 kreeredes han til Doctor Medicinæ. Men ikke længe efter sin Hjem- komst maatte han opgive sit Rektorembede paa Grund af sin Hengivenhed for Protestantismen.
Nu begav han sig 1541 til Antverpen, hvor han i fire Aar praktiserede som Læge, medens han samtidig holdt Forelæsninger over Anatomi og Kirurgi. Men da han ogsaa her saa sig udsat for Forfølgelse paa Grund af sin religiøse Overbevisning, der efterhaanden havde vundet en større Klarhed og Styrke, udvandrede han 1545 med sin Familie til Hamborg. Her blev han Aaret efter Stadslæge, og levede nu i denne By, indtil han 1550 modtog Kaldelse af Hertug Henrik af Meklenborg til Professor i Medicinen ved Universitetet i Kostok 1 ). Herfra kaldtes han, efter en hæderlig sexaarig Virksomhed, 1557 til Livlæge hos K. Chri- stian III og Professor i Medicinen ved Kjøbenhavns Uni- versitet. Kongen havde formodentlig lært Bording at kjende ved et Besøg, denne 1556 havde gjort iKjobenhavn, vente- lig i Følge med Hertugerne af Meklenborg, for hvem han var Livlæge 2); og da nu D. Peter Capeteyn døde i Januar 1557, erholdt Bording Opfordring til at overtage det dob- belte Embede, hin havde beklædt. Da han havde erklæret sig villig, blev han den 20de Maj 1557 antagen til Professor ved Universitetet, og den 25de Maj s. A. fik han Bestalling som kgl. Livlæge med en Løn af 120 Daler og en Hofklædning aarlig, foruden den Løn, der tilkom ham som Professor Medicinæ, hvilken ikke skulde afkortes ham, om han ogsaa paa Grund af sin Stilling som Livlæge var forhindret i at holde Forelæsninger 1).
Snart lykkedes det D. Jakob Bording at vinde sin kongelige Herres Yndest, især da han ved en aldeles luthersk Bekjendelse om Nadveren havde nedslaaet de Tvivl, der kunde være om hans Rettroenhed-); og han har vistnok fortjent den Tillid, der vistes ham, da han fra alle Sider roses som <en kostelig lærd og velforfaren Mand> af en hæderlig og retskaffen Karakter. Kongen forlenede ham derfor den 29de Marts 1558 med Kongsgaarden Hvidøre og fire Gaarde i Vangede 3). Ved Juletid samme Aar stod han ved sin Herres Dødsleje paa Koldinghus Slot, og den 13de Februar 1559 holdt han Ligtale over ham i Odense og skildrede smukt og sandt den afdøde Konges Karakter. K. Frederik II beholdt ham som Livlæge og gav ham i Avgust 1559 Livsbrev paa et Kannikedomme i Roskilde 4). Kort efter valgtes han til Universitetets Rektor; men inden hans Rektorat var ude, døde han den 5te September 1560, 49 Aar gammel.
Universitetet led ved hans Død et stort Tab, da han utvivlsomt var en ualmindelig dygtig Lærer i sit Fag. Herom haves mangfoldige Vidnesbyrd, men da disse alt ere samlede af Joh. Moller, behove vi her kun at anføre dette, at hans tidligere Disciple i Rostok sagte at skaffe sig Afskrifter af de Forelæsninger, han holdt iKjebenhavn, navn- lig over Pathologien 1 ). Udentvivl fortjene derfor hans læge- videnskabelige Arbejder, der bleve udgivne flere Gange længe efter hans Dod, større Opmærksomhed, end der hidtil er ydet dem af de Forfattere, som have beskjæftiget sig med Lægevidenskabens Historie hos os. Skjønt han ikke undgik Mistanke - dog neppe med Grund - for at helde til Kalvinismen, roses han dog af alle som en gudfrygtig og god Mand, og hans Medlærer M. Hans Mønster har rejst ham et smukt Mindesmærke i den udførlige Skildring af hans Liv og Fortjenester, som han gav i en latinsk Tale, der holdtes ved den akademiske Sørgefest i Anledning af hans Død. I denne Tale beskriver han ogsaa Bordings Dødsleje, der var meget opbyggeligt for alle tilstedeværende. Med brudt Stemme begyndte han selv 'at synge Luthers Trossang: <Wir glauben>, og da Røsten svigtede ham, lod han Sognepræsten M. Tyge Asmundsen og den ovennævnte M. Hans Mønster kalde, og disse vedblev at føre- sige ham Formanings- og Trøsteord af den hellige Skrift lige til hans Dødsstund 2).
Til Bedømmelse af Bordings Karakter kan især et Brev tjene, som han i December 1558 skrev til Melanchton, og hvori han udtalte sin stærke Misbilligelse af et Smædeskrift, som de ivrige Filippister (Casp. Peucer, Pet. Vincentius o. h), under Navn af Scholastici Academiæ Vittebergensis, samme Aar havde udgivet imod den ivrig lutherske Theolog Fla- cius Illyricus og dennes virkelige eller formentlige Meningsfæller og Tilhængere. Skjønt Bording nemlig i sine theo- logiske Anskuelser nærmest sluttede sig til Melanchton, og ialfald stod i et nært Venskabsforhold til ham, kunde han dog ikke lukke -Øjnene for slige Skrifters fordærvelige Virk- ning, hvorfor han ogsaa med djærve Ord lod Melanchton hore, at dette ikke var Maaden til at oprette Freden i det af bitre Lærestridigheder sønderrevne evangeliske Kirkesam- fund; over slige Skrifter kunde Evangeliets Fjender glæde sig, men Vennerne maatte sørge. Bording bemærker tillige, at Skriftet havde vakt megen Misbilligelse i Danmark, ogsaa blandt dem, <der ville os vel og ingenlunde ellers holde med Flacius og Magdeborgerne<. Selv var han især bleven stødt over, at Smædeskriftet havde taget fat paa hans Ven D. David Chytræus i Rostok, hvem man under et fingeret Navn havde lagt de Ord i Munden, at der ikke vilde komme Fred i Kirken, inden Melanchton var afvej en - en Beskyldning mod Chytræus, som var i høj Grad uretfærdig 1). Hele Brevet er efter vor Mening et smukt Vidnesbyrd om Bordings retsindige Tænkemaade; og Melanchton har da udentvivl ogsaa følt Vægten af hans Ord, om end den skarpe Bebrejdelse smertede ham og gjorde ham tilbojelig til hellere at tie end at fortsætte Forhandlingen om dette mindre behagelige Emne 2).
Med sin Hustru Francisca Mgroni havde Bording ni Bern, hvoraf fire Sønner bleve indskrevne i Kjøbenhavns Universitetsmatrikel, blandt disse er Jacob Bording for os den mærkeligste, da man senere, skjønt forgjæves, søgte at drage ham herind til Universitetet som juridisk Professor efter D. Albret Knopperts Død 1). Datteren Johanne blev 1560 gift med M. Lucas Bacmeister, der var Hofpræst paa Koldinghus og senere blev Professor i Theologien i Rostok; i Brudegave forærede de kjøbenhavnske Professorer dem en Sølvkande-). D. Jakob Bordings Enke fik efter sin Mands Død Kongens Anbefaling til Professorerne , om at hun maatte beholde den Del af Naadensaaret af Kannikedømmet i Roskilde, der ellers plejede at tilfalde Universitetet, eftersom Bording ikke var naaet til at nyde nogen Oppebørsel af denne Forlening, medens han levede 3). Ikke længe efter begav hun sig imidlertid med sine Børn til Rostok, hvor hun havde flere Venner, og hvor hun kunde <faa nogen Trøst af Guds Ord i det tydske Sprog >, som der paa den Tid ikke var nogen Lejlighed til at faa i Kjobenhavn, da den tydske Prædiken i Slotskirken var afskaffet efter Christian IITs Død 1). I Kostok døde hun den 16de Avgust 1582.
Skrifter: *Propositiones medicæ, de quibus, præside Jacobo Bordingo, pro licentia in Medicina consequenda , die 12 Junii 1556 disputabit Johannes Scheldrop , Danus , artium Magister et Medicinæ Baccalaureus. Rostochii 1556. 4. Oralio de vita et obitu Christiani III, Daniæ et Norwagiæ Regis, Othiniæ d. 13 Febr. A. 1559 recitata. Hafn. 1559. 4. (Optrykt i Grams Udg. af Cragii Annales Christiani III.). En dansk Oversættelse udkom i Kbhvn 1559. 8.
ØvGioloyia, ^Yyieivf, IlcxSoXoyict, prout has medicinæ partes in inclytis Academiis Rostochiensi et Haffniensi publice enarravit J. Bordingius (ed. Lev. Battus). Rostoch. 1591. 8. I - II. Dedic. til Kjøbenhavns Universitets Rektor, D. Anders Christensen, og Professorer. (En ny Udgave med forandret Titel udkom i Rostok 1605).
Se forøvrigt Cimbria literata II, 84. Herholdt og Mansa, Samlinger til Medicinalhist. S. 141 -2. En Række medicinske Theses af Bording findes aftrykt i Etwas von gelehrten Rostock- schen Sachen, 1740, S. 292 flg.

Fra http://de.wikipedia.org/wiki/Jakob_Nikolaus_Bording

Jakob Nikolaus Bording (* 17. November 1511 in Antwerpen; � 3. September 1560 in Kopenhagen) war ein flämischer Mediziner und Leibarzt.

Nach seiner Schulzeit in Antwerpen studierte er zunächst in Löwen/Flandern alte Sprachen. Ab 1530 folgte dann zuerst in Paris und später in Montpellier ein Studium der Medizin. Im Jahr 1537 übernahm er durch Vermittlung des Kardinals Jakobus Sadolet (1477-1547) eine Dozentenstelle in Carpentras/Frankreich. Bald darauf wechselte er aber zur Universität Bologna, wo er schließlich im Jahr 1540 promovierte.

Als fertiger Mediziner zog es ihn zunächst zurück in seine alte Heimatstadt Antwerpen, in der er sich aber schon bald auf Grund seiner evangelischen Religionszugehörigkeit der Verfolgung durch die ,Ketzer-Richter" des Kaisers Karl V. (1500-1558) ausgesetzt sah. Er wanderte 1544 zunächst nach Hamburg aus und folgte im Jahre 1549 einem Ruf des Herzogs Heinrich V. von Mecklenburg-Schwerin (1479-1552), wurde an der dortigen Universität Rostock zum ordentlichen Professor ernannt und gleichzeitig zum Leibarzt des Herzogs bestimmt. Bereits sieben Jahre später und vier Jahre nach dem Tode des Herzogs wurde er vom König Christian III. (1503-1559) von Dänemark und Norwegen ebenfalls zum Leibarzt berufen und zum Professor und Rektor an der dortigen Universität Kopenhagen ernannt. Am 5. September des Jahres 1560 starb er im Alter von gerade 50 Jahren.

Jakob Nikolaus Bording war der Sohn des Antwerpener Kaufmannes Nikolaus Bording (1449-1520) und seiner Frau Adriane dÁdriani (* ca. 1478), einer Tochter der einflussreichen holländischen Familie dÁdriani und Nichte von Kardinal Adriaan dÁdriani-Florisz Boeyens, dem späteren Papst Hadrian VI. (1459-1523). Jakob Nikolaus Bording war verheiratet mit der Patriziertochter Franzisca Negroni (1523-1582), mit der er neun Kinder hatte. Sein Sohn Jakob Bording der Jüngere (1547-1616) wurde Kanzler von Mecklenburg und Bürgermeister von Lübeck und seine Tochter Johanna (1544-1584) vermählte sich mit dem Theologieprofessor Lucas Bacmeister dem Älteren (1530-1608).

Anatomie, Zusammenfassung im Namen Bordings", herausgegeben zunächst in Helmstedt, später durch Levinus Battus in Rostock unter dem Titel ,Physiologie" im Jahr 1591.
,Pathologie, ein Kommentar zu drei Büchern des Galen", über die Unterschiede und Ursachen der Krankheiten und Symptome. Herausgegeben durch Levinus Battus, Rostock 1591.
,Gewisse Ratschläge für die berühmtesten Grundsätze, nach Vorschrift." Rostock 1604

7.7.1524 immatr. Pädagogium Löwen, Magister, 1530 imm.
Uni Paris und Uni Montpellier, 1537-1540 Rektor Lateinschule
Carpentras/Südfrankreich, 1540 immatr. Uni Bologna
und Dr.med. ebd., 1540 Leibphysikus Carpentras, wechselt
zum protestant. Glauben, muß deshalb sein Amt aufgeben
und emigriert 1540 in die Niederlande, 1540-1545 Leibphysikus
und Patrizier Antwerpen, verläßt 1545 dann auch die
Niederlande aus relig. Gründen, 1545-1549 Leibphysikus
zu Hamburg, 1549-1556 Prof.d.Medizin Uni Rostock und
zugl. Leibarzt der Herzöge von Mecklenburg, 1556-1560
Prof.d.Medizin Uni Kopenhagen und zugleich königl.
Leib- und Hofarzt der dänischen Könige Christian III.
und Frederik II. ebd.

Jacob Bording, 15.7.1511-5.9.1560, professor, livlæge. Født i Antwerpen. B. besøgte først pædagogiet i Leuwen, siden universitetet i Paris hvor han lagde sig efter lægevidenskaben og den aristoteliske filosofi, studerede senere videre ved den berømte lægeskole i Montpellier, blev 1538 af sin velynder kardinal Sadoletus kaldet til rektor ved skolen i Carpentras og tog 1540 den medicinske doktorgrad i Bologna. Ved læsning af Melanchtons skrifter blev han imidlertid vundet for reformationen hvorfor han 1541 måtte opgive sin stilling i Carpentras og begive sig tilbage til Antwerpen hvor han i fire år praktiserede som læge og holdt forelæsninger over anatomi og kirurgi. Men da hans religiøse bekendelse også her forårsagede forfølgelse imod ham begav han sig 1545 til Hamburg hvor han i nogle år virkede som stadslæge. Herfra kaldtes han 1550 til professor i medicin i Rostock; samtidig var han livlæge hos hertugen af Mecklenburg. Christian III kaldte ham 5.4.1557 til Danmark for at overtage den ledige plads som livlæge og 20.5. til professor i medicin ved Kbh.s universitet. I denne stilling gjorde han udmærket fyldest, og han roses som "en kostelig lærd og velforfaren Mand" af en hæderlig og retskaffen karakter. Christian III satte megen pris på ham og forlenede ham 1558 med kongsgården Hvidøre. Ved juletid s.å. stod han ved kongens dødsleje på Koldinghus, og 13.2.1560 holdt han på latin ligtale over ham i Odense. Frederik II beholdt B. i sin tjeneste, men han døde allerede n.å. som universitetets rektor. Til Melanchton stod B. i et nært forhold, og man har flere breve vekslede mellem dem. Hans videnskabelige hovedværk F?s?o?o??a, ???e???, ?a?o?o??a, Prout has medicinæ partes in inclytis academiis Rostochiensi et Haffniensi publice enarravit blev først mange år efter hans død udgivet i Rostock (1591) i to dele af dr. Levinus Battus. Hans enke bosatte sig med en stor børneflok i Rostock. Blandt sønnerne er især bekendt juristen Jacob B. der blev professor i Rostock og kansler hos hertugen af Mecklenburg.

Familie
Forældre: købmand Nicolaus B. og Adriane Adriansdatter. Gift 10.11.1538 i Carpentras med Francisca Nigrona, død 16.8.1582 i Rostock, d. af patricier i Genova Termio Nigro og Johanne de Rachelle fra Avignon (død 1582).

Ikonografi
Stik af J. M. Bernigeroth, 1743.

Bibliografi
Ligtale af Johan Spithoff, 1562.
H. F. Rørdam: Kbh.s univ.shist. 1537-1621 I, 1868-69 642-49.
Schirrmaeher: Joh. Albrecht I, Herzog v. Mecklenburg I, 1885 57; II, s.å. 395-98.
A. Lubbers: De oldenborgske kongers sygdomme og død, 1906 46-48.
G.-H. Schumacher og H. Wischhusen; Anatomia Rostoch, 1970 28-30.

Biographie nationale de Belgique
C. Broeckx
BORDING, Jacques
BORDING (Jacques), né à Anvers, le 11 juillet 1511, de Nicolas Bording et dÁdrienne Adriaenssens. Son père, négociant habile et heureux, prit grand soin de son éducation et il sut profiter des leçons des excellents maı̂tres qui sé́taient donné, en quelque sorte, rendez-vous, à cette époque, dans la métropole commerciale belge; Nicolas de Bois-le-Duc ou Nicolaus Buscoducensis, professeur au collége dÁnvers, qui jouissait de la réputation dé̂tre un bon humaniste, lui enseigna les éléments des langues grecque et latine. Peut-être puisa-t-il dans cet enseignement les premières idées du luthéranisme, puisque Paquot nous dit que Nicolas de Bois-le-Duc, avant donné, vers 1521, dans les erreurs de Luther, fut arrêté à Bruxelles et conduit dans une prison dóù il sé́chappa. Plus tard, Bording alla perfectionner son instruction à Louvain, où il étudia la philosophie et lé́loquence latine sous Conrad Glocenius, le grec sous Rutger Pescius et Nicolas Clenarts. Ce dernier línitia aussi à lh́ébreu. Agé de dix-huit ans, il se rendit à Paris, où, en 1529, il suivit les cours de Jean Copus sur la philosophie dÁristote et ceux de médecine sous Jacques Svlvius.
Après un séjour de deux ans, un singulier événement vint déranger ses projets. Lárgent que ses parents lui avaient envoyé pour vivre à Paris fut volé en chemin; il se trouva dans une grande gêne par suite de cette mésaventure, et se disposait à revenir à Anvers, lorsque Jean Sturmius et dáutres amis le déterminèrent à chercher des ressources dans ses vastes connaissances et lui procurèrent une place de professeur au collége de Lisieux. Il y enseigna le grec et lh́ébreu pendant deux ans, puis il se mit au service de Jean de la Rochefoucauld, évêque de Mende, dans le Languedoc. Il y donna des preuves si évidentes dún savoir supérieur, quíl gagna toute la confiance de ce prélat, chez lequel il demeurait. Paquot, dans ses Mémoires pour servir à lh́istoire littéraire des dix-sept provinces des Pays-Bas, raconte, à ce sujet, lánecdote suivante : < On dit quún jour lé́vêque láyant interrogé sur le sens dún passage obscur de lÉ́pitre aux Romains touchant le salut des gentils, Bording en donna une explication fort ample, et sé́tendit sur toute la matière de la justification. Le prélat surpris de sa facilité, lui demanda síl avait lu les écrits des théologiens de Wittenberg. Sur cela, Bording tira de sa poche lecommentaire de Melanchton sur saint Paul et prouva quíl avait bien retenu léxplication de ce protestant. Lé́vêque lui témoigna quíl était satisfait, mais quíl lui conseillait de cacher ces sortes de livres pour ne pas séxposer, lui et ses amis, à de mauvaises affaires, surtout pendant que Jean-Baptiste Centenario, légat du pape, se trouvait en ces quartiers. >
Lé́vêque envoya Bording achever ses études de médecine à lÚniversité de Montpellier, où il léntretint sur sa cassette particulière. Après la mort de son protecteur, arrivée le 24 septembre 1538, il quitta Montpellier avec lintention dáller entendre en Italie les princes de la science médicale. Des circonstances indépendantes de sa volonté lémpêchèrent déxécuter ce projet. Sé́tant arrêté quelque temps à Carpentras où il connaissait diverses personnes, lé́vêque Jacques Sadolet qui, lors de son séjour à Rome, avait entendu faire lé́loge de la grande érudition de Bording, lui offrit la principalité du collége de cette ville. Il láccepta et il sácquitta dúne manière distinguée de ses fonctions. En 1539, âgé de vingt-sept ans, il súnit en mariage à Françoise Negroni, fille de Termo Negroni, patricien de Gênes, et de Jeanne de Roschelle dÁvignon.
Peu de temps après son mariage, Bording revint à Anvers pour revoir ses parents et mettre ordre à ses affaires. Il retourna ensuite reprendre la direction du collége de Carpentras et ce ne fut quén 1540 quíl put enfin mettre à exécution le projet déntendre les sommités médicales de lÍtalie, Recommandé par lé́vêque Sadolet aux professeurs Romulus Amasoeus, Scipion Blanchinus et Virgile Gerardus, il fut bien accueilli et obtint, dans le courant de la même année, le bonnet de docteur à lÚniversité de Bologne.
Après sa promotion, il vint rejoindre sa femme à Carpentras, dans le dessein de sý fixer comme médecin praticien. Malheureusement le luthéranisme, quíl avait embrassé dans les derniers temps, le priva de la protection de lé́vêque et lui ôta léspoir dý vivre trauquillement. Il quitta donc cette ville et rentra à Anvers vers le commencement de 1541.
Bording y acquit bientôt une grande vogue; possédant à fond diverses langues, il fut très-recherché des étrangers. Il y enseigna aussi publiquement lánatomie et la chirurgie à lé́cole de chirurgie;mais le même motif qui lui avait fait quitter Carpentras, lóbligea à fuir sa ville natale. En présence des édits de Charles-Quint, Bording se rendit à Hambourg, où il pratiqua son art pendant cinq ans. Au bout de ce temps sa réputation de savant praticien était établie dans toute lÁllemagne du Nord. Le duc Henri de Mecklembourg láppela à Rostock, pour être son médecin et pour remplir les fonctions de professeur à lÚniversité. Il y enseigna pendant sept ans lh́ygiène, la physiologie et la pathologie et acquit une telle renommée que Christiern III, roi de Danemark, láppela, en 1556, à Copenhague pour en faire son médecin et le nommer professeur à la Faculté de médecine. Il jouit de tant de considération à la cour que le roi Frédéric II, fils et successeur de Christiern III, le retint à son service. Lorsque ce malheureux monarque mourut, en 1559, au château de Calundberg, Bording fut chargé de firire láutopsie. Il ne conserva pas longtemps une aussi belle position : après avoir été recteur de lÚniversité, il mourut dans la cinquantième année de son âge, le 5 septembre 1560.
Bording entretenait des relations avec un grand nombre de savants dÁllemagne, de France et dÍtalie. Il possédait de profondes connaissances en médecine, en linguistique, en musique, en philosophie et en théologie. Il fut enterré dans lé́glise cathédrale de Copenhague, où son fils Jacques lui consacra une épitaphe. Sa veuve et ses enfants sé́tant retirés à Rostock, érigèrent également à sa mémoire, en lé́glise de Notre-Dame de cette ville, un mausolée digne de ce savant.
Bording a procréé neuf enfants parmi lesquels nous citerons : 1o Philippe, né à Anvers le 1er mai 1542, docteur en médecine et en philosophie. Il pratiqua son art à Stralsund et y mourut de la peste en 1565. Il a écrit : Themata de corporis humoribus et excrementis. Hafniæ, 1560, in-4o. (Voyez Passelii scriptores Academiæ Rostochiensis, par. I; on y trouve de lui : Epitaphium in mortem parentis Jacobi et quelques autres ouvrages.) - 2o Jacques, né en 1547, docteur en droit et professeur à lÚniversité de Rostock, puis chancelier et conseiller du duc Ulrich de Mecklembourg et enfin bourgmestre de la ville de Lubeck, où il mourut en 1616.
Voici les ouvrages dus à Bording : 1o Oratio de vita et obitu Christiani III, Daniæ et Norwegiæ regis, Ottonnioe, die 3 febr. 1559 recitata. Hafniæ, 1559, in-4o. Idem. Wittebergæ, 1559, in-8o. - 2o Epistola ad Cornel. Bôckelium pictorem Hamburgensem, adversus suspicionem Calvinismi apologetica. (Cette lettre, écrite en flamand, fut imprimée à Copenhague en 1557, et traduite en Allemand dans la Theologia Calvinistarum.) - 3o Physiologia, hygieine et pathologia, prout has medicinoe partes in Academiis Rostochiensi et Hafniensi publice enarravit. Rostock, 1591, in-8o. Ce sont les manuscrits de ses cours qui ont été publiés après sa mort. La première partie parut encore sous le titre de :Physiologia denno recognita et in communem studiosorum utilitatem nunc seorsim edita. Rostock, 1605, in-8o de 400 pages. - 4o Enarrationes in sex libros Galeni de tuenda valetudine. Accessere auctoris consilia quædam illustrissimis principibus præscripta. Rostock, 1605, in-4o. - Quelques-unes de ces lettres ont été réimprimées dans St Doleti orationes, epistolæ et carmina. On trouve aussi quelques fragments de ces lettres de Bording dans Melchior Adam, vitæ medicorum Germanorum. Francfort, 1706, in-folio.
C. Broeckx.

Der einzige Arzt un(t Professor zu Rostock, der, obgleich ITumanisl und als solcher in erster Linie F^rderer der Kenntnis der griechischen r̃zte, dennoch in dieser Zeit der medizini-schen Wissenschaft durch eigene Arbeiten vorw^rts geholfen hat, ist Jakob Bording i). Am 15. Juli 1511 zu Antwerpen ge-boren, studierte Bording zuerst in L^wen unter Konrad (rocle-nius, einem mit Erasmus befreundeten Lateinlehrer, und .Niko-laus Clenardus, gleichfalls einem gelehrten (Irammatiker, sp^ter in Paris, sich hier neben Medizin auch mit aristoteHscher Philo-sophie besch^ftigend. Nach ^berwindung von mancherlei ihm durch seine beschr^idcten .Mittel entstehenden Schwierigkeiten gelang es ihm die damals noch hoch ber^hmte Anatomenscbiilc zu Montpellier aufzusuchen. Seiner ausgezeichneten humanisti-schen Bildung wegen w^irde Bording vom Cardinal Jacol)iis Sadoletus, Bischof von Carpentras, sogar die Leitung der von ihm nnterhaltenen Sehnte eine Zeitlang anvertraut. Zn Bologna erwa.rl) er sich den medizinischen Doktorhut unter r^hmlicher Anerkennung seiner bei der Pr^fung bewiesenen Kenntnisse und Leistungen. Nachdem er eine Zeitlang in seiner Vaterstadt als Arzt praktiziert hatte, wurde er seiner evangeli-schen Gesinnung halber von der ]n(|iiisition verfolgt und musste sein Vaterland verlassen. Auf (niieii Piif als Phvsikus hin begab er sich nach Hamburg, von wo er 1550 auf \éranlassiing Herzog Heinrich V. als Professor der Medizin nach Rostock bersiedelte. Hier wurde er durch den Rektor Konrad Pegel feierlich introduziert. Bordings wissenschaftliche Arbeit galt einem Konnnentar zu den Schriften (lalens, deren |)raktischen Stoff er m ausgezeichneter Weise nutzl^ar zu machen und durch niancheriei physiologische, pathologische und thera|)eiitische Daten zu erg^nzen verstand. Seine Sch^ler hingen mit grosser Verehrung an ihm. An der Reformation und der Wiederbele-bung der Universit^t nahm Bording den w^rmsten Anteil und wirkte dabei mit Eifer; er zog z. B. den ihm befreundeten, sp^ter hier ber^hmt gewordenen Theologen David Chytr^us i) nach Rostock, mit dem er unter anderen 1556 eine SuppH-cation - an die Landesf^rsten richtete, welche diesen die Be-stellung der Univ^ersit^t aufs dringendste ans Herz legte. Leider ging er aber schon 1557 als Professor und K^niglicher Leibarzt nach Kopenhagen, wo er am 5. Se|)tember 1560, als er gerade dort Rektor war, erst 50 Jahre alt, starl). Seinen Tod empfand man auch in Rostock schmerzlich. D(M ́von ihm bearbeitete Stoff erschien unter dem Titel einer ,,Anatome". Einer der bedeutenderen imter seinen zahlreichen Sch^lern, Levinus Battus (sp^ter Bordings Xachfolger zu Rostock), hat Bordings gesamten handschriftlichen .Vachlass, den 13attus mit anderen Handschriften verglich und durch .Mitteilungen von Bordings Sch^lern in Kopenhagen noch vermehrte, nnter folgendem Titel herausgegeben: 3flcobi Bor^ingi, mcbici clQrijjimi, (pvaioloyla, vyifivt]. T[aio/.oyl(/, prout f)as mcbicinac partes in inclijtis flcabemiis Rostod)iensi et Iafniensi publice enarra^it. 'mnia ej manuscripto auctoris biligentissimc, recognita et emenbata. Rostod)ii $tcp[)anus inr)Iianber ejcubebat. 1591. s. Diesem Haupttitel folgt der Text-teil der Pliysiol()gie. Der zweite Teil f^hrt die Aufschiíft: vyiriptj. sanitatis conseroatrij seu in sej (Baleni libros be sanitate tuenba enarratio. Huctore3acobeBorbiniiO. Rost. ^i)p, tTtr)I. H. 1591. Der di-itte Teil ist betitelt : naUokoyla, tertia mebicinae pars seu in tres libros ?aleni be morborum et spmptomalum bifferentiis et causis com-mentarius. fluctore 3acobe Borbingo Rostod), impr. ap.$tepI).nTi)lianbr.ntegap. H. I^91. E)ie Herausgabe dieser Bordiiigsclien eigeii-li^ndigeu Schriften, zu welcher Bordings Sohn Jakob, Pro-fessor der Rechte zu Rostock, ]>ehi]flich war, scheint in Rostock einem allgemeinen Bed^rfnisse entsprochen zu haben, denn noch 1605 l^sst man diesellxen hier neu auflegen. ^ Gegen Ende dieser Periode sind noch zwei Professoren zu erw^hnen : Johannes T^nnich, mit dem (lelehrtennamen Tunnichaeus, Pro-fessor in Rostock 1558 bis 1565, der sich haupts^chlich mit den Schriften Galens besch^ftigte tind dessen Kolleg uns in einer noch auf der Universit^tsbibliothek befindlichen Nachschrift eines seiner Sch^ler erhalten blieb, sowie Gerhard Nennius aus Westfalen, der 1553 in Rostock zum Doktor der Medizin promovierte und hier 1560 nach l^ngerer Praxis in Mecklen-burg Profesisor wurde.
Ebenso wie Tunichaeus war auch Nennius zu jenen Huma-nisten zu rechnen, die sich besonders mit den klassischen Werken aus dem Altertum befassten, auch er ein eifriger An-h^nger Galens. Beide wurden der Universit^t durch die furcht-bare Pest von 15G5/6(i entrissen. Tunichaeus, der sich der Pflege der Kranken aufs eifrigste annahm, fiel ihr am 22. Sep-tember 1565 samt seiner Gattin und kleinen Tochter zum Opfer. Am 3. April raffte sie auch Nennius dahin, nachdem er auch in dem schrecklichen Seuchenjahr das Rektorat verwaltet hatte. Von Tunichaeus ist ^])rigens auch zu erw^hnen, dass er eine Doktorarbeit mit analomischen Pr^positionen ^ber das Skelet herausgeben Hess. Die Originalschrift dazu habe ich leider nicht einsehen k^nnen i).
Schon des Cornarius Weggang wurde mit dadurch verur-sacht, dass eine Periode in Rostock einsetzte, die dem Studimn und der F^rderung der medizinischen Wissenschaften trotz aller Belebmigsversuche wie unter Bording nicht das dazu not wendige Verst^ndnis in ausreichendem Masse entgegenbrachte. Jene alles ^berflutende Geisteswelle ^ die Reformation ^ r^ckte naturwissenschafthche Betrachtungen gegen^ber allen theologischen Streitfragen, die damals auch viele Mediziner im h^chsten Grade leidenschaftlich besch^ftigte, in den Hintergrund. Die anatomischen Demonstrationen, die schon an sich in den Augen des gemenien Mannes ein Greuel waren, mussten
in erster Linie darunter leiden. F^r eiu ganzes halbes Jahr-hundert konnte so in Rostock die anatomische Zergliederung menschlicher Leichname fast zu einem sagenhaften Bericht in Vergessenheit geraten. Erst nach der Umgestaltung der Aka-demie durch die am U. Mai 1563 von den regierenden Her-z^gen zu Mecklenburg, Johann AI brecht und lĺrich mit E. Iv Rat der Stadt abgeschlossene Eormula concordiae komiten die ^usseren Verh^ltnisse geregelt werden, auf Grund deren sich die Neuschaffung anatomischer Zergliederungen vollziehen sollte.

1550-1557. Bording, Jakob, geb. zu Antwerpen 1511 Juli 12. Sohn desKaufmanns Nikolaus (und der Adriane Adriani), stud. in Paris und Montpellier, wurde, im Begriffe von da nach Italien zu reisen, vom Kardinal Jakob Sadolet,Bischof zu Capentras,zum Vorsteher der dortigen Schule ernannt, ging später nach Bologna, hier prom. 1540, praktizierte darauf in Capentras und hernach mehrereJahre in Antwerpen. Seiner lutherischenConfessionwegen begab er sich 1545 nach Hamburg, wo er 1546 Physikuswurde. 1550 Jan. 8 berief ihn Herzog Heinrich von Meck� lenburg zu seinemLeibarzt auf ein Jahr gegen100 Gulden Münze mit der Erlaubnis, in Hamburg wohnen zu bleiben. Schon bald darauf, 1550 Aug. 1, wurde er dann auf vier Jahre zum Leibarzt bestellt mit der Ver� pflichtung. zu Rostock ,in medizinisordinarie zu lesen" und sich besonders desgemütskrankenPrinzenPhilipp, einesSohnesdesHerzogs,anzunehmen: als Besoldung erhielt er jährlich 150 Gulden Münze, freie Wohnung in Rostock, 1 feisten Ochsen, 2 Schweine, 4 Schafe, 2 Drömpt Roggen, 2 Drömpt Malz und Hofkleider für zwei Personen.1557 ging er als Prof, med. und königl. Leibarzt nach Kopenhagen, f daselbst bereits 1560 Sept. 5 im 50. J. (Bildnis in v. Westphalen, Monum. inedita 3, S. 1433; Wiedergabe nebenstehend.)- Verh. Avignon 1538 Nov. 10 Franziska Nigrona, Tochter desnach dort verzogenengenuesischenPatriziers Termus Nigronus (und der Johannade Rochelle), f a. Wwe. zu Rostock 1581 Aug. 16. E̊in Sohn, Dr. iur. Jakob, war Professor in Rostock, später Bürgermeistervon Lübeck. Drei Töchter Bordings heiratetenSuperintendent D. Lukas Bacmeisteran St. Marien zu Rostock (Vater desProf. med.Johann, s. unten 1594), Pastor Hollenhagen an St. Petri daselbst und SuperintendentBock in Parchim.

PraesideJac. Bordingo - de sequentibuspropositionibusdis- putabit Pi. Faber -: Quot sint concoctionum genera, quae nutritioni subserviunt, et quae sint earum causae. Rost. ()

Se uddrag i bogen "Die Universität Rostock in ...."

Straks efter Kongens Død satte Dronningen sig i Bevægelse for at knytte en ny Præst til sit Hof. 1558 havde hun tilstaaet Tyge Asmundsen, der da var Præ- dikant hos Prins Frederik paa Malmøhus, Understøt- telse til fortsatte Studier, men paa det Vilkaar, at han derefter skulde tilbyde hende sin Tjeneste. Hun maa altsaa have givet Afkald herpaa, thi 1559 ansattes han som Professor ved Universitetet og det følgende Aar som Biskop i Lund. 2)
Den, Dronningens Valg traf, var Sønnernes tidligere Undertugtemester Lucas Bacmeister, som i Mellemtiden havde taget Magistergraden i Wittenberg. Muligvis har hans Ven Noviomagus bidraget sit til, at han ind- kaldtes og modtog Prædikantstillingen, skønt han af forskellige Grunde helst vilde blive i Tyskland. Han var en hæderlig, lærd og streng rettroende Mand, som stod højt i sin Frues Gunst. Hendes Bestræbelser for hurtigt at bringe den unge Præst i Ly i Ægteskabets Havn, er et Vidnesbyrd derom, 1560 stod hans Bryllup paa Koldinghus med den kongelige Livlæge Jakob Bordings Datter, Johanne, og Enkedronningen betalte Gildet. 3) Ikke desto mindre blev Bacmeister ikke ret længe i hendes Tjeneste, og Grunden dertil vides ikke med Sikkerhed.
En Overlevering vil vide, at Præsten ved nidkært at slaa løs paa al den Synd, som i Løndom trivedes paa Slottet, paadrog sig Hoffolkenes Vrede, saa at disse undergravede hans Stilling. Dog skal han selv være kommet disse Rænker i Forkøbet ved af egen Drift at bede om sin Afsked.
Denne Fortælling lyder ikke meget troværdig, thi den myndige Enkedronning havde visselig for hvast et Øje og fast en Haand til ustraffet at lade Synder gaa i Svang ved Hove, - og man har derfor søgt en anden Forklaring. 1560 var endnu en Prædikant, nemlig Tyskeren Kristoffer Hierotujmi Knop] eller Knotf, traadt i Dronningens Tjeneste, virkende Side om Side med Bacmeister. Men disse to Theologers senere Stilling til Konkordieformlen aabenbarede et Modsætningsforhold, som kan hænde allerede har været til Stede under Samværet paa Koldinghus og umuliggjort dette. 4) Forøvrigt var selve Hoftjenesten ham imod. 1559 om Efteraaret, da Bacmeister fulgte Dronningen paa en Rejse til Oldenborg, beklagede han sig over ikke engang om Vinteren at kunne faa Lov til at være i Ro. Og da Svigerfaderen Jakob Bording var død (September 1560), brast Baandet, som bandt ham og hans Hustru til Danmark.4) 1561 bad han Enkedronningen om sin Afsked; og det følgende Aar tiltraadte han et Professorat ved Rostock- Universitet, hvor han vandt et berømt Navn.
Baade Frederik II og Hans d. Ældre søgte Gang paa Gang atter at drage ham tilbage, men forgæves. Heller ikke den gamle Dronning glemte ham, og paa hendes Forbøn optoges en Søn af ham paa Fyrsteskolen St.
Afra i Meissen. 5)

3. Epistolae ad Lucam Lossium, Hamb. 1728. Side 155 f. -

*Antwerpen 12.07.1511, � Kopenhagen 05.09.1560, bekam Epitaph in St. Marien zu Rostock, Professor der Medizin und kgl. dän. Leibarzt, Schule in Antwerpen und Löwen, beherrschte Griechisch, Hebräisch und Latein, um 1529 Medizinstudium in Paris und Montpellier, 1537 Schulleiter in Carpentras (Italien), 01.12.1540 Doktor der Medizin in Bologna, geht aus Konfessionsgründen nach Antwerpen, tätig als Arzt, 1545 "der Verfolgung wegen" nach Hamburg, 1549 Berufung durch Herzog Heinrich von Mecklenburg nach Hof und Universität Rostock zum Wiederaufbau der Medizinischen Fakultät, 1556 Berufung durch König Christians III. von Dänemark und Norwegen als Professor nach Kopenhagen und Leibarzt, letzteres auch bei Friedrich II., � als Rektor der Universität;

"Geschlecter der Hansestad Rostoc" angiver dødsdato til 3/9

Begravet under gulvet i Vor Frue Kirke