Ole Munks Slægtsdatabase

Tjente fra 1766-1776 major Frands Friedenrich

Skovfoged

Den 4.oktober 1772: Trolovet Vilhelm Johansen af Ry og Ingeborg Andreasdatter i Løgager, forlovere var Joen Joensen Skomager og Rhode i Ry

Den 31.oktober 1772: Copulerede jeg Vilhelm Johansen og Ingeborg Andreas Hansens datter i Ry.

1777-78 tjente han majorens faster fru Irminger på Vindum Overgaard

På skiftet efter skyttens svigerfar i 1777 (Herningsholm Skifteprotokol [findes ikke i Brejls skifteuddrag - svigerfaderen dør først i 1778]) gav han på sin kones vegne afkald på arv, da svigerforældrene havde "given hende og mig en meget skikkelig god medgift og udflytning, fuldvel efter deres evner og formue".

1779 boede han i Vium

1780-81 igen i Rye

nævnt som fadder:
Den 18.marts 1781:
Niels Jensen Husmand, et barn i kirke, kaldet - Jens -, båret af Thomas Bach's datter Karen. Faddere: Ole Nielsen, Hans Andreasen, Christen Salomonsen, Vilhelm Skøttes kone Ingeborg Andreasdatter.

Fra 1782 i Skovhuset i Elsborg sogn som fæster og skytte under Aunsbjerg.

Skytten havde i perioden fra 1766 og ti år frem været skovfoged ved henholdsvis Klosterlund, Ry, Løgager og Herningsholm for den noget løsslupne godsejer, major Franz Friedenreich, som med udgangspunkt i familiegodset spekulerede og gik fallit i 1778.[1] Men da var skytten kommet i etatsråd de Steensens tjeneste, hvor han blev til sin død. Af Vium Sogns kirkebog den 24. august 1791 hedder det: ”Begravet skytten Vilhelm Johansen fra Aunsbjerg, som fandtes død under sin hest på kolonien Steendalgårds Mark, og som efter en synsforretning og amtmandens erklæring blev jordet, da han var fundet d. 20. (august) og formentlig styrtet d. 19. (august), 63 år gammel.”
Skytten eksisterede, og mordet var virkeligt nok, men Blichers novelle har kun få træk fælles med de faktiske hændelser, som de kendes fra retssagen. Man kan med stor fornøjelse læse Blichers novelle, for den er bygget op som en god historie skulle være det på den tid med dramatik, romantik, ædle handlinger og stemningsmættet mystik. Og så meget har Blichers novelle overtrumfet virkeligheden, at der på Vium Kirkegård står et mindesmærke for skytten, som her ikke hedder Vilhelm Johansen, men Guilleaume de Martonière. Det navn gav Blicher ham i novellen, hvor han ikke blot var en almindelig skytte, men en fransk adelsmand med en mystisk og ukendt fortid. Skyttens død kunne nok sætte fantasien i gang hos en digter, og især når der var en del krybskytteri, som det var en af skyttens opgaver at holde nede. Blicher skriver i novellen, at der var “en egn - derude ved Silkeborg, Them og Mattrup - hvor vildttyveriet ret gik i svang - og går endnu, kan jeg tro.”
Skytten havde mødt sin hustru i Ry, og her boede hans svigerforældre. Når han red fra Ry, som vel at mærke er det, vi nu kalder Gl. Ry, gjorde han ofte ophold på Them Kro, og her dukkede han op midt i den ulykkelige situation, som mordet i 1786 havde bragt befolkningen i Them og Bryrup Sogne i. Fogstrup By havde i mere end 60 år været fæstegods under Nørre Mølle, hvor et af landets største jern- og kobberværker havde ligget, og selv om værkerne blev nedlagt i 1769, var Nørre Mølle stadig en anseelig ejendom.[2] Velling By hørte under Mattrup, mens gårdene i Vorret havde forskellige ejere

Af Vium Sogns kirkebog den 24. august 1791 hedder det: ”Begravet skytten Vilhelm Johansen fra Aunsbjerg, som fandtes død under sin hest på kolonien Steendalgårds Mark, og som efter en synsforretning og amtmandens erklæring blev jordet, da han var fundet d. 20. (august) og formentlig styrtet d. 19. (august), 63 år gammel.”