Ole Munks Slægtsdatabase

til Vinstrup i Ø. Flakkebjerg herred (1423) og Hedegaard (Nørre herred, Dyrs), nævnes 1406 (s. o.), var 1416 på Viborg Landsting, 1419-26 lensmand på Aalborghus, 1420 i Rigsrådet, var 1423 som kong Eriks Sendebud i kong Sigismunds hoflejr i Tottans i Ungarn (Erik Erikssun von Winsdorff),

Brune Erik Eriksen indstiftede 1426 med 300 mark lybsk til St. Annæ Alter i Vor Frue Kirke i Aalborg en sjælemesse for sin afdøde hustru Maren Hartvigsdatter og alle sine forfædre og efterkommere, medbeseglet af hans broder Niels Eriksen, hans svoger Gert Bryske, og Peter Hogenskild,

26 Marts 1435. Væbner Brun Erik skeder til Dueholm Kloster 2 Gårde i Vester Jølby og forpligter sig til hvert Ar at give det 4 Pund Korn. I sin Levetid skal han have Klostrets Hovedgård Digsende, der efter hans Dod tilligemed ovennævnte 2 Gårde skal tilfalde Klostret. I hans Levetid skal Klostret hvert Ar holde en Sjælemesse for hans Forældre, hans Hustru Ingeborg og Brødre Nis og Jes Eriksen, men efter hans Død en Messe hver Dag i Ugen for ham og hans Forældre

71. Parochia Dragzstrrep. Brwn Erik.
    Alle me,i theZZe breff see eller lioræ læse< helser iegh Brwn Erik, wæpnær ewingeligh (!) meZ guth ok kwndgiør iegh alle men nw ære och komme skall, at iegh liawer giort so dan dedingh, som æffter staar skreweZ, meZ regelbwndere mere och renlywet priser och brøther i sancti Joharereis closter Dwholm i Morsæ, so at iegh skall hawe there howeZ gardh Digisendæ i Wester Jølby i Morsæ i mynæ daghe. Item skulle the lathe begaa myre fadher, myre modher, myre hwsfrreæ Yngeborgh, myre brødher, Nis Ericssere och Jes Ericssere, och andher myre foreldher een tijdh hwart aar met alle præste i theres closter, so længy iegh lewer. Item fyrst iegh aff gaar, tha skulle the holle een ewæ mæsse een dagh i hwar wghe i forreæ^rede closter for myre och myre forelder siæle ffor then saretme wilkoor och fordell, thier the hawe giort och skulle giøre megh bodæ i my< liff och æffter myn døøt, tha hawer iegli met mynæ wereners raadli och samthycke oplath och skiøth forwæ#røde closter Dw- holm too gardæ i Wester Jwlby, then enæ skyldher sex pund korn och then årenen met too1), met øgli och holzkorn och alt theZ forwæ^wde gotzes tilliggilsæ, woth och thyffrt och æntheZ wntaghet, met all then iordh, iegh hawer i then fomceffnde byd, e huat the/ heltz ær. Item skall iegh giwe them i mynæ daghe hwart aar firæ pwrød korn och ydhe theZ indhen firæ swndæ i Morsæ, e hwar the megh til seyæ. Item først iegh affgaar, tha skall alle thessæ fomceffnde gotz, bode Digsændæ gård och them (!) samme, som iegh hawer skiøth them met myt opnæ breff, falde frij til closteryt met alle rætte, och tilbyndær iegh megh och mys arwingæ at frij then foraæ#røde closter the/ fomee^rade gotz for alle mæntz tiltale.
    Til wintnæs byrdh hengher iegh myt inciglæ for the//e breff met andre gode mæntz, so som ære hær Niels Krabbes, thær riddher ær, Niels Erickserø alf Longhtindh och Eskel Nielsse< aflf Wibthorp, thær wæpner ære.
    Dattzm anno domfni Mcdxxxv* 2) sabbato posZ festum annunciac/onis.

levede endnu 1443, da han skødede gods til St. Hans Kloster i Viborg.

En Patronatskirke som den i Sulsted ejede ikke nogen Selvstændighed, men var helt afhængig af den Mand, der var i Besiddelse af Patronatet; derfor maa det være en enkelt Mand, der har bygget Kirkens Taarn. Der findes her saa lidt som andre Steder nogen skriftlig Meddelelse om, hvem den Mand var. Alligevel kan man med en Sandsynlighed, der grænser Lil Vished, sige, at Brune Erik Eriksen til Elkjær er Taarnets Bygherre. Som ung Mand er han draget ind i Gaarden som dens Ejer, og han døde i Tiden omkring 1450. Før hans Tid har Forholdene i Elkjærs Historie ikke noget Holdepunkt for Tanken om en saadan Byggevirksomhed, og efter hans Tid laa Patronatet for Kirken i Hænderne paa Folk, der boede langt af Led og næppe kan tænkes at have omfattet Sulsted Kirke med anden Interesse end den økonomiske Fordels Interesse. Den Tid fra 1400 til 1450, da Brune Erik Eriksen sad paa Elkjær, betegner Taarnbyggeriets sligende Bølge, Tiden derefter er den synkende Bølges Tid. Dertil kommer, at vi véd om Manden, at han havde kirkelig Sans eller Tidens Vilkaar; det sidste, vi hører om ham, er det, at han 1443 skænkede Gaver til Johanniternes Kloster i Viborg af det Gods, der laa til hans anden Ejendom, Hedegaard i Glæsborg Sogn. - Og saa havde han ingen Søn, der kunde bære hans Navn og Virke ind i Fremtiden. Hans eneste Barn, Datteren Helvig, sad langt borte som Borgfrue paa Engelsholm ved Vejle. I sin Ensomhed derude paa Elkjær fostrede da den gamle Mand sin Tankes Søn, Taarnet ved Sulsted Kirke, Gud til Ære og Kirken til Beprydelse, men ogsaa ham selv til Amindelse.
Brune Erik Eriksen var forøvrigt en af Landets mere ansete Mænd. I en Aarrække var han Lensmand paa Aalborghus, der regnedes blandt Landets vigtigste Slotte, som krævede en paalidelig og dygtig Befalingsmand; fra 1420 sad han i Rigels Baad, hvor han var Erik af Pommerns fortrolige Raadgiver; han fulgte som en Slags Udenrigsminister Kongen paa den Rejse til Kejser Sigismund, der lagde Grundvolden til den for Danmark gunstige Dom, som Kejseren 1424 afsagde i det sønderjydske Spørgsmaal. - Hans Navn findes ikke blandt dem, der sendte Opsigelsesbrev til Kong Erik.