Ole Munks Slægtsdatabase

I Aaret 1355 skete der noget, som for en Tid har berøvet Bannerslægten Ejendomsretten til Elkjær. Kong Valdemar lod nedsætte en flyvende Kommissionsdomstol, der skulde undersøge alle de Forhold, hvor Adelen i de forløbne lovløse Tider havde tilegnet sig Kronens Ejendomme. Denne Kommissionsdomstol bestod af Drosten Claus Limbek, Marsken Paine Jensen Munk, Ridder Niels Bugge til Hald og endvidere Kongens to Retsforvaltere Peder Lauritsen og Niels Jensen Munk til >Keldebec< og >Lavestrup<1). Blandt disse Dommere er der tre, som interesserer os i denne Sammenhæng: Niels Bugge var Søn af den Bugge Nielsen, der stødte saa drabeligt sammen med Brune Erik ovre ved Lyby Kirke; og Brødrene Paine og Niels Munk var Sønner af den Jens Palnesen Munk, der i sin Tid havde rejst Arvekrav paa Elkjær.

Sagen om Overenskomsten mellem Erik Menved og Drost Niels Olufsen angaaende Elkjær blev ogsaa taget op til Afgørelse, og Kommissionsdommen tilkendte Kongen Gaarden, hvorefter Kong Valdemar den 28. April 1355 udstedte et Laasebrev, der forbød al fremtidig Strid og Retstrætte om Elkjær. Gaarden var hans.

Ved den Lejlighed faar vi at vide, hvilket Gods- omraade der laa under Elkjær. Det var Gaarden Byrholt, Gaardene i Sulsted, 3 Gaarde i Vangstorp og Peder Genaafs Gaard i Vestbjerg.

Til Trods for Kongens Laasebrev kalder Brune Eriks Søn Erik Brune sig i den kommende Tid stadig >til Elkjær<, og hans Søn igen Brune Erik Eriksen boede paa og ejede Gaarden; hans Hustru Karen Høeg fik Navnet >ilide Fru Karen i Elkjær<.

Da Niels Godtskalksen Gyldenstjerne i 1418 på Vendelbo Byting i Hjørring kaldes de øvrige brødres stedbroder. Så er det måske ikke Susanne, de er mor til Erik Eriksen Brunes børn.