Gro Gundesdatter, 1230–1269?> (aged 39 years)
- Name
- Gro /Gundesdatter/
- Given names
- Gro
- Surname
- Gundesdatter
- Name
- Gro /Pallesdatter/
- Given names
- Gro
- Surname
- Pallesdatter
Birth
|
|
---|---|
Birth of a sister
|
|
Marriage of a parent
|
Note: Dette ægteskab kan måske være før ægteskabet med Gunde Vind |
Birth of a half-brother
|
|
Death of a father
|
|
Marriage
|
Note: Senere gift med Gro Gundesdatter (F: Gunde Vind), f 1268, kendt fra omfattende testamenteringer. Ægteskabet barnløst, hvilket tillod Gro uden problemer at indtræde i Skt. Clara i 1268, hvor hun døde kort efter. Det er her antaget, men ikke bevist, at alle forekomster af navnet omhandler samme person (se note). |
Misc
|
Note: Ejeren af Buderupholm: Esben Vagnsen (Vognsenj havde forinden sin død 1268 givet hustruen Gro Pallesdatter tilladelse til at borttestamentere en hel del gods. Ægteskabet var nemlig barnløst 4). Gro Pallesdatter havde besluttet at gå i kloster, hvilket fremgår af hendes testamente, som er dateret 18. november 1268. Fru Gro var ikke særlig gammel, hendes moder levede stadig i Thy, og hendes amme ses også blandt arvingerne. Gården i Buderup skulle tilfalde hendes søster Bodil, som var gift med Niels Krogh. Dog skulle 2 af stuehusene nedtages og gives til nonnerne i Aalborg og Hundslund kloster. En opremsning af hele dette omfattende testamente tjener ikke noget formål, men 14 hospitaler og 37 navngivne klostre og 3 kirker fik pæne beløb. Hendes søskende og svogre blev eftergivet al gæld og arvede desuden en del større bøndergårde i Vendsyssel, Salling og Himmerland. Når Gravlev kirke nævnes, men ikke Buderup kirke, kan der være flere årsager. Buderup kirke ligger knap en halv kilometer fra Buderupholm og var måske urokkeligt tilknyttet godset. At denne kirke slet ikke var bygget i 1268, er også en mulighed, når man erindrer, at der findes nedlagte kirker i Sørup, Albæk og Rodsted. Ses sidstnævnte i relation til Juelstrup præstegårds placering, kan man udmærket forestille sig en anden sogneinddeling før reformationen. Ejeren af Buderupholm: Esben Vagnsen (Vognsenj havde forinden sin død 1268 givet hustruen Gro Pallesdatter tilladelse til at borttestamentere en hel del gods. Ægteskabet var nemlig barnløst 4). Gro Pallesdatter havde besluttet at gå i kloster, hvilket fremgår af hendes testamente, som er dateret 18. november 1268. Fru Gro var ikke særlig gammel, hendes moder levede stadig i Thy, og hendes amme ses også blandt arvingerne. Gården i Buderup skulle tilfalde hendes søster Bodil, som var gift med Niels Krogh. Dog skulle 2 af stuehusene nedtages og gives til nonnerne i Aalborg og Hundslund kloster. En opremsning af hele dette omfattende testamente tjener ikke noget formål, men 14 hospitaler og 37 navngivne klostre og 3 kirker fik pæne beløb. Hendes søskende og svogre blev eftergivet al gæld og arvede desuden en del større bøndergårde i Vendsyssel, Salling og Himmerland. Når Gravlev kirke nævnes, men ikke Buderup kirke, kan der være flere årsager. Buderup kirke ligger knap en halv kilometer fra Buderupholm og var måske urokkeligt tilknyttet godset. At denne kirke slet ikke var bygget i 1268, er også en mulighed, når man erindrer, at der findes nedlagte kirker i Sørup, Albæk og Rodsted. Ses sidstnævnte i relation til Juelstrup præstegårds placering, kan man udmærket forestille sig en anden sogneinddeling før reformationen. |
Death of a husband
|
Note: Men udstedte brev i 1268 |
Death of a sister
|
|
Death of a sister
|
|
Death of a half-brother
|
|
Death of a half-brother
|
|
Death of a mother
|
|
Death
|
|
father | |
---|---|
mother | |
Marriage | Marriage — before 1225 — |
1 year
elder sister |
|
6 years
herself |
1230–1269
Birth: about 1230 — Thy Death: after 1269 — St. Clara Kloster, Roskilde, Sømme, Roskilde |
3 years
younger sister |
father | |
---|---|
father’s partner | |
half-brother |
stepfather | |
---|---|
mother | |
Marriage | Marriage — about 1235 — |
2 years
half-brother |
husband | |
---|---|
herself |
1230–1269
Birth: about 1230 — Thy Death: after 1269 — St. Clara Kloster, Roskilde, Sømme, Roskilde |
Marriage | Marriage — about 1255 — |
husband | |
---|---|
husband’s wife | |
Marriage | Marriage — about 1240 — |
1 year
stepdaughter |
Marriage | |
---|---|
Misc | |
Note |
Marriage |
Senere gift med Gro Gundesdatter (F: Gunde Vind), f 1268, kendt fra omfattende testamenteringer. Ægteskabet barnløst, hvilket tillod Gro uden problemer at indtræde i Skt. Clara i 1268, hvor hun døde kort efter. Det er her antaget, men ikke bevist, at alle forekomster af navnet omhandler samme person (se note). |
---|---|
Misc |
Ejeren af Buderupholm: Esben Vagnsen (Vognsenj havde forinden sin død 1268 givet hustruen Gro Pallesdatter tilladelse til at borttestamentere en hel del gods. Ægteskabet var nemlig barnløst 4). Gro Pallesdatter havde besluttet at gå i kloster, hvilket fremgår af hendes testamente, som er dateret 18. november 1268. Fru Gro var ikke særlig gammel, hendes moder levede stadig i Thy, og hendes amme ses også blandt arvingerne. Gården i Buderup skulle tilfalde hendes søster Bodil, som var gift med Niels Krogh. Dog skulle 2 af stuehusene nedtages og gives til nonnerne i Aalborg og Hundslund kloster. En opremsning af hele dette omfattende testamente tjener ikke noget formål, men 14 hospitaler og 37 navngivne klostre og 3 kirker fik pæne beløb. Hendes søskende og svogre blev eftergivet al gæld og arvede desuden en del større bøndergårde i Vendsyssel, Salling og Himmerland. Når Gravlev kirke nævnes, men ikke Buderup kirke, kan der være flere årsager. Buderup kirke ligger knap en halv kilometer fra Buderupholm og var måske urokkeligt tilknyttet godset. At denne kirke slet ikke var bygget i 1268, er også en mulighed, når man erindrer, at der findes nedlagte kirker i Sørup, Albæk og Rodsted. Ses sidstnævnte i relation til Juelstrup præstegårds placering, kan man udmærket forestille sig en anden sogneinddeling før reformationen. |
Name |
I Kræmers artikel om Hvideslægten kaldes hun Gundesdatter i Gjedsteds Støvring Vandmølle kaldes hun Pallesdatter??? |
Note
|
Før18. november 1268 Esbern Vagnsen (Vognsen) tillader sin hustru, fru Gro at gå i kloster og meddeler, at hun indtræder i Roskilde Clara Kloster, til hvilket hun giver en række ejendomme, bl.a. gods i Hornum herred. Blandt godset er bl.a. de-le af Buderupholm og en vandmølle i Støvring. Efter Esbern Vognsens død 1268 har hustruen skrevet sit testamente, der foreligger i 2 udgaver, se ne-denstående under 1268. Esbern Vognsen menes at være en tiptipoldesøn af Skjalm Hvide. Fru Gros søster Margrethe var gift med Iver Tagesen (Sal-tense), kong Abels marsk. Blandt Iver Tagesens frænder var Harald Olufsen, marsk, gift med Christine Ebbesdr. Hvide, datter af Ebbe Sunesen. Harald Olufsen, marsk, var søn af Oluf Skammelsen, der var søn af Skammel i Thy, der formodentlig var gift med en datter af Oluf Haraldsen, der 1135-43 var modkonge i Danmark. Det Anamagnøanske Ins titut, Københavns Univer sitet, Diplomsam-lingen LII, 25. Pergament. 13,5 x 11,5 cm. [5] segl. 1. Fragment af Esbern Vagnsens segl af ufarvet voks, A. 36. 2. Pergamentsrem i hvilket vides at have siddet A. 38. 3. Fragment af Niels Krogs segl af ufarvet voks, A. 39. 4. og 5. seglsnit. Påtegning på bagsiden: de licencia ipsus mariti secum at-tulit monesterio sancte Clare Roskildis. Dokumentet er registreret i Roskil-de Clare klosters registrant, trykt i ÆA V, s. 567. Tykt i udtog i Rep. I nr. 384. Efter Gros testamente, se 18.11.1268, i hvilket der med ordene "de li-cencia et assensu beniuolo quondam mariti mei predicti" - "med min elskede afdøde Mands fulde Tilladelse og velvillige Samtykke" må hentydes til nærværende brev, der er derfor affattet før 18. nov. Diplomatarium Dani-cum 2,2. Uniuersis presens scriptum inspecturis. Esbernus Wængsun. salutem in domino sempiternam. Quoniam occulis discrecionis considerauimus misere carnis fragilitatem. et mundi instabilitatem. placuit nobis scilicet mi-chi et uxori mee de conmuni consensu mundum inmundum antequam nos omnino abiciat quodammodo declinare. et animabus nostris uita commite preuidere. Proinde uestre significo discrecioni. me dilecte uxori mee. Gro. liberam licenciam dedisse intrandi religionem cum concensu domini Aru-siensis Tuconis ac suorum cognatorum uoluntate. scilicet domini Gunni Kætilsun. Petri Palnisun. Nicolai Pipping. et dilecti generi sui Nicolai Crok. qui tune presentes erant. Insuper scitote quod spiritu sancto inspirante se of-fert deo ac claustro sancte Clare Roskildis. cum istis bonis. scilicet una cu-ria in Styfnæ. et curia orientaliin Barthæthorp. et una curia in Styfring cum molendino ibidem. et duabus culriis in Høstrild et ut istud firm iter per-maneat sigillo meo ac supradictorum uirorum presentes roboraumus. Da-tum anno domini. m0. cc0. lxo. viii0. Oversættelse jf. Danmarks Riges breve nr. 121. Esbern Vagnsen, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud. Efterdi vi med Visdommens øje har set Kødets ulyksalige Skrøbelig-hed og Verdens Ustadighed, har vi - jeg og min Hustru - enigt besluttet til en vis Grad at forlade denne urene Verden, førend den ganske svækker os, og at sørge for vore Sjæle Resten af Livet. Følgelig erklærer jeg for Eder, gode Mænd, at jeg har givet min elskede Hustru Gro fri Tilladelse til at gaa i Kloster med Samtykke af Aarhusbispen Herr Tyge og med hendes Fræn-ders Vilje, nemlig Herr Gunde Kjeldsen, Herr Peder Pallesen, Herr Niels Pipping og hendes elskede Svoger Herr Niels Krog, som dengang var til stede. I skal dertil vide, at hun opfyldt af den Helligaand overgiver sig til Gud og den hellige Claras Kloster i Roskilde med følgende Gods, en Gaard i Stevn, Borup Østergaard, en Gaard i Støvring med Møllen sammesteds og to Gaarde i Østerild; for at dette kan staa fast, har vi bekræftet dette Brev med mit og de fornævnte Herrers Segl. Givet i det Herrens Aar 1268. Før 18. november 1268 Esbern Vagnsens enke, fru Gros testamente, 1. udgave. Testamentet knytter sig til ovenstående 1268 før 18. november og nedenstående 18. no-vember 1268, hvor testamentets indhold er nærmere beskrevet. Det Anamagnæan ske Institut, Københavns Universitet, Diplomsam-lingen LII, 26. Perg. Latin. 17,5x 11,5 cm, plica 1 cm. [6] segl. 1. og 2. seglsnit. 3. Pergamentsrem med seglfragment af ufarvet voks. 4.-5. seglsnit. 6. Pergamentsrem med spor af segl. Påtegning på bagsiden: ordinacio bo-norum et solucio debitorurn sororis Gro (herefter udraderet ante) relicte quondam domini Esberni Waghnszsn ante religionzs ingressum. Dokumen-tet er registreret i Roskilde Clara klosters registrant. Omtalt i ÆA V 575 og i Franz Blatt og C.A. Christensen Corpus Diplomatum Regni Danici Atlas nr. 134. Udtog i Rep. I, Udaterede breve nr. 156. Den latinske tekst findes bl.a. i Diplomatarium Danicum, 2,2 nr. 123, men her gengives alene over-sættelsen jf. Danmarks Riges Breve, Amtsudg. nr. 122. Gro, Datter af Herr Gunde kaldet Vint, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud. Ingen klog Mand kan med Føje bebrejde en an-den, at han vil bytte sig Evigheden til med Forgængeligheden, efterdi alle Mennesker dør, og ingen i det andet Liv modtager mere, end han hernede har bortgivet for Guds Skyld. Derfor gør jeg vitterligt for Eder alle med dette Brev, at jeg Gro, som var Herr Esbern Vagnsens Hustru, ikke tvunget af Frygt eller forledt gennem Overtalelse, men paa Helligaandens Indsky-delse og med Guds Moders Marias Bistand af fri Vilje har fordelt min Ejendom paa efterskrevne Maade. Til Søstrene i St. Clara Kloster i Roskilde har jeg skænket 5 Gaarde, nemlig min Gaard i Stevn, Gaarden i Borup, Gaarden i Støvring med Møllen sammesteds og to Gaarde i Thy i Landsbyen Østerild. Disse fem Gaarde med hele deres Tilliggende, løst og fast, og med ovennævnte Mølle har jeg skæn-ket til det ovenfor omtalte Kloster. Om nogen frarøver Klosteret disse Ejen-domme, maatte da Gud berøve ham et Liv i Naade nu og et Liv i Hæder i Fremtiden. Min elskede Søster Fru Margrete, Herr Iver Tagesens Enke, skyl-der mig 100 Mark Penge, som jeg frit overlader og skænker hende. Min anden elskede Søster, Fru Bodil, Niels Krogs Hustru, har jeg givet min Gaard i Bu-derup, som har en Værdi af hundrede Mark Penge, med Undtagelse af to lan-ge Stuehuse, som jeg ikke har givet hende. Stuehuset vest for Gaarden skal Nonnerne i Aalborg have, den paa den modsatte Side Nonnerne i Hundslund. Og Niels Krog, min kære Svoger, har købt to Gaarde af mig, en i Buderup mod Øst og en anden i Gravlev for en passende Pris. En Gaard af mine i Gun-derup har jeg givet til min Pige Karen, den er 50 Mark Penge værd. Tre af mi-ne Gaarde, nemlig en i Borup og to i Viveterp, udsætter jeg til Betaling af min Gæld og mine Udgifter og min Moders Gæld. Af Prisen for de nævnte Gaarde udsætter jeg tyve Mark Penge til Betaling af min Moders Gæld og 14 Mark Penge skænker jeg til 14 Hospitaler i Jylland. Til Klosteret i Vestervig og Sebber, Ø Kloster, Vrejlev Kloster, Børglum Kloster, Klostrene i Aalborg, nemlig Nonnerne og Brødrenes, Klosteret i Glenstrup, Klostrene i Randers, Nonnernes og Brødrenes, Klostret i Essenbæk, Brødreklostret i Aarhus, alle Klostre i Viborg, nemlig Kannikernes, Dominikanernes, Franciskanernes og Nonnerne i Asmild hinsides Søen, Klostret i Alling, Klostret i Tvilum, Brød-reklostret i Horsens, Klostret i Øm, Klostret i Vore, Klostret i Vissing, til de to Klostre i Hardsyssel, Stubber og Gudum - til hvert enkelt af de ovennævnte Klostre skænker jeg to Mark Penge af Prisen for de ovennævnte Gaarde, til Munkeklostret i Odense to Mark Penge, til Klostret i Dalum det samme, til Brødrene i Svendborg to Mark Penge, til Altret i Vile, som min Herre Esbern Vagnsen lod opføre, giver jeg to Mark Penge, til Grindeslev to Mark Penge, til Helligaandshospitalet i Roskilde giver jeg tre Mark Penge, til Klostrene i Roskilde - Dominikanernes og Franciskanernes - hvert to Mark Penge, til Brødrene i København to Mark Penge, til Brødrene i Næstved det samme, og til Brødrene i Kalundborg det samme, til min elskede Broder Peder Pallesen Jord i Thy til en Værdi af 20 Mark Penge, min uægte Broder Torkil Gunner-sen Jord i Thy som har en Værdi af 16 Mark Penge, min Frænde Gunde Kjeldsen tolv Mark Penge, til Østerild Kirke en Mark Penge, til Kirken i Gravlev en Mark Penge, til Kirken i Vive skænker jeg to Mark Penge. Velsig-net være Herren i alt i al Evighed. Amen. Hospitalsbrødrene i St. Hans Kloster i Antvorskov 8 Mark (Tilføjelse: "Hospitalsbrødrene ...8 Mark" med anden hånd).
Hun skænker penge til en lang række kirker, bl.a. Gravlev kirke. Den nævnte mølle i Støvring er formodentlig det "møllestedt vesten vit Støeu-ring beck", som Anders Beck i Støvring 28.12.1469 skødede til biskop Knud i Viborg. I 1975 blev der udgravet en vandmølle umiddelbart vest for Støvring - formodentlig fru Gros og Anders Bæks vandmølle. Støvring Vandmølle, Hans Gjedsted, H&K, 1987, s. 41. Testamentet har været behandlet på Himmersyssels ting. Efter Aage Brask, Tordrup og Marsk Stigs slægt, s. 31 var Esbern Vognsen af slægten Udsen. Efter Trap s. 1054 var fru Gro datter af Gunde Vind. Trap formoder, at det var gården Buderupholm, der testamenteredes til søsteren Bodil. Påtegning på bagsiden foroven: tantum est solutum de testamento isto sororis Gro. Gunni filio Ketillo(!) vi marcas denariorum. Nicolao dicto Pyping. iiij marcas denariorurn. Ecclesie Budethrop. iiii or marcas denari-orum. Ecclesie Graueloes. unam marcam denariorum (rasur). Fratribus mi-noribus in Randres. unam marcam denariorum. Fratribus minoribus in Nestwit. duas marcas denariorum. Fratribus minoribus in Svineburg (over-streget m) due marce denariorum. Paa midten: testamentum sororis Gro relicte quondam Esberni Waghnsun super bonis distributis inter suos here-des et collatis monasterio sancte Clare Roskildis antequam religionem in-trauit. In nomiue patris et filii et spiritus sancti, amen. Quoniam humane fragilitatis condicio ad mortis januas prolabitur incessanter, nec quicquam incercius sit mortis hora, utile, immo necessarium est indesinenter manu valida et constanti meritis eumulandis instare in tempore, unde bravium re-tributionis divine percipiatur in eternitate. Ideoque ego Gro, uxor quondam domini Esberni Wagnsun, anime mee salubriter omnimodis providere dis-ponens et spretis mundi diviciis transitoriis in habitu sancte religionis meo creatori decetero deservire decernens pro deliciis eternaliter permansuris, in bona mentis et corporis valitudine constituta, de bonis michi Deo collatis, de licencia plena et assensu benivolo dilecti quondam mariti mei predicti, ordinare decrevi in hunc modum: In primis noverint universi, me in placito, quod dicitur Ymbersusyl, taliter disposuisse cum michi attinentibus titulo parentele, quod se habebant pro pacatis, michi et meis omnibus ab ipsorum omni impetitione in posterum libertatem omni-modam publice et firmiter promittentes. Me autem et quinque curias meas cum omnibus suis attinenciis, mobilibus et immobilibus, quarum scilicet curiarum una est in Styhfnø, alia in Bahrthorp ad orientem, tercia in Styfhring, cum molendino ibidem, relique due in Thyud villa Høstrlid, do libere et confero, quas et scotavi in predicto placito et super altare sancte Clare Roschildis, presentibus dominis Petro preposito, Petro archydyacono, magistro Wilhelmo3, magistro Nicolao Thrugoti, Jacobo Tuconis4 et Arn-wido, canonicis Roschildensibus, et aliis quampluribus clericis et laycis, dedi inquam et scotavi claustro sororum ordinis sancte Clare Roschildis re-clusarum, cum quibus et recludi volo et in ipsarum habitu pro divini nominis honore disciplinis regularibus vite mee tempore insudare. Preterea dilecta soror mea domina Margareta, relicta domini Iwar Thachisun, tene tur michi persolvere centum marcas monete usualis, quas sibi relinquo libere et condono. Alteri dilecte sorori mee domme Bøtheld, uxori Nicholai Croc, dedi curiam meam in Budorp, valentem centum marcas denariorum, exeptis duobus longis rathelangi, que sibi non dedi. Nam illud rathelang ad occidentem curie confero moni alibus in Alburg, illud vero, quod stat ex opposito, monialibus in Hunslund. Nicolaus vero Croc, dilectus socer meus, duas curias a me comparavit, unam in Budorp ad austrum et aliam in Grawelhøu pro precio competenti. Unam curiam meam in Gunørstorp dedi ancihle mee Katherine, valentem marcas monete usualis Insuper xiiij hospi-talibus in Jucia confero xiiij marcas denariorum. Item claustro Westerwich duas marcas denar. Claustro Sybørhu tantum. Claustro Hø tantum. Claustro Wrælehf tantum. Claustro Bøurlaund tantum. Claustro monialium in Al-burg tantum. Fratribus minoribus ibidem tantum. Claustro Glønstorp duas marcas denar. Claustro monialium in Randrus tantum. Fratribus minoribus ibidem tantum. Claustro Hescønhbec tantum. Fratribus predicatoribus in Arus tantum. Claustro canonicorum Wibergis duas marcas denar. Fratribus predicatoribus ibidem tantum. Fratribus minoribus ibidem tantum. Claustro monialium ibidem tantum. Claustro Hasmøtid a) ultra stagnum tantum. Oversættelse jf. Danmarks Riges Breve, amtsudgaven, nr. 123. I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn Amen. Efterdi det er den menneskelige Skrøbeligheds Vilkaar ustandseligt at glide hen imod Dødens Porte, og intet er mere uvist end Dødens Time, er det nyttigt, ja nødvendigt, med fast og stadig Haand uafladeligt at arbejde paa i Tide at samle gode Gerninger, saa at man i Evigheden kan modtage Sejrsprisen som Gengæld fra Gud. Idet jeg Gro, fordum Herr Esbern Vagnsens Hustru, derfor paa enhver Maade vil drage Omsorg for min Sjæls Frelse og med Foragt for Verdens forgængelige Rigdom i Fremtiden vil tjene min Skaber i den hellige Ordensdragt for at opnaa den evigt varende Lyksalighed, har jeg - i Besiddelse af min fulde legemlige og aandelige Karskhed med min elskede afdøde Mands fulde Tilladelse og velvillige Samtykke - besluttet at handle paa følgende Maade med det Gods, Gud har givet mig. For det første skal alle vide, at jeg paa Himmersyssel Ting har sluttet den Overenskomst med mine paarørende, at de skulde holde sig for til-fredsstillede og offentligt og uden Forbehold love mig og alle mine Frihed i enhver Henseende for ethvert Krav fra deres Side for Fremtiden. Jeg giver og skænker frit mig selv og mine fem Gaarde med alt deres Tilliggende, løst og fast, af hvilke en ligger i Stevn, en anden i Borup mod øst, en tredje i Støvring med Møllen sammesteds og de sidste to i Thy i Landsbyen Øste-rild, hvilke Gaarde jeg har skødet baade paa fornævnte Ting og over St. Claras Alter i Roskilde i Nærværelse af Herrerne Provst Peder, Ærkedegn Peder, Magister Vilhelm, Magister Niels Truedsen, Jakob Tygesen og Ar-vid, Kanniker i Roskilde, og mange andre gejstlige og verdslige. Jeg har altsaa givet og skødet dette til det Kloster, der tilhører den hellige Claras Ordenssøstre i Roskilde, i hvis Kloster ogsaa jeg vil indtræde, og i hvis Or-densdragt ogsaa jeg Resten af mit Liv vil underkaste mig Klostertugten af Ærefrygt for Gud. Fremdeles er min elskede Søster Fru Margrete, Enke ef-ter Herr Iver Tagesen, pligtig at betale mig 100 Mark gængs Mønt, som jeg frit overlader og skænker hende. Min anden elskede Søster, Fru Bodil, Ni-els Krogs Hustru, har jeg givet min Gaard i Buderup, som har en Værdi af 100 Mark Penge, med Undtagelse af to lange Stuehuse, som jeg ikke har givet hende; thi Stuehuset ved Gaardens vestlige Side skænker jeg Nonner-ne i Aalborg, og den deroverfor beliggende til Nonnerne i Hundslund. Min elskede Svoger Niels Krog har købt to Gaarde af mig, en i Buderup mod Øst og en anden i Gravlev, for en passende Betaling. Min ene Gaard i Gun-derup, som har en Værdi af 50 Mark gængs Mønt, har jeg givet min Pige Karen. Fremdeles skænker jeg til 14 Hospitaler i Jylland 14 Mark Penge, fremdeles til Vestervig Kloster to Mark Penge, til Sebber Kloster lige saa meget, til Ø Kloster ligesaa meget, til Vrejlev Kloster lige saa meget, til Børglum Kloster ligesaa meget, til Nonneklosteret i Aalborg lige saa me-get, til Franciskanerne sammesteds lige saa meget, til Glenstrup Kloster to Mark Penge, til Nonneklosteret i Randers ligesaameget, til Franciskanerne sammesteds lige saa meget, til Essenbæk Kloster lige saa meget, til Dominikanerne i Aarhus lige saa meget, til Kannikernes Kloster i Viborg to Mark Penge, til Dominikanerne sammesteds lige saa meget, til Franciska-nerne sammesteds lige saa meget, til Nonneklosteret sammesteds lige saa meget, til Asmild Kloster hinsides Søen ligesaa meget, til Alling Kloster li-gesaa meget, til Tvilum Kloster to Mark Penge, til Franciskanerne i Hor-sens lige saa meget, til Øm Kloster lige saa meget, til Vissing Kloster lige saa meget, til hvert af Klostrene i Hardsyssel, Stubber og Gudum to Mark Penge, til Munkeklosteret i Odense to Mark Penge, til Dalum Kloster lige-saa meget, til Franciskanerne i Svendborg lige saa meget, til Altret i Vile, som min afdøde Mand Herr Esbern Vagnsen har bygget, to Mark Penge, til Grindeslev Kloster lige saa meget, til Helligaandshuset i Roskilde tre Mark Penge, til Dominikanerne sammesteds to Mark Penge, til Franciskanerne sammesteds lige saa meget, til Franciskanerne i København lige saa meget, til Franciskanerne i Næstved lige saa meget, til Franciskanerne i Kalund-borg lige saa meget, til Johanniterne i Antvorskov 8 Mark Penge, til Øste-rild Kirke en Mark Penge, til Gravlev Kirke lige saa meget, til Vive Kirke to Mark Penge; til at udrede fornævnte har jeg givet og skødet tre andre Gaarde, en i Borup mod Vest og to i Viveterp til nævnte St. Clara Kloster, hvilke Gaarde nævnte Kloster har modtaget paa det Vilkaar, at af de aarlige Indtægter fra disse tre og de andre fem Gaarde, som jeg har givet Klosteret, skal mine Udgifter ved min Optagelse, min Gæld og min her optegnede Gave Aar for Aar udredes med Troskab, dog med Undtagelse af 12 Mark Penge eller deromkring, som skal tages af samme Indtægter og tilfalde Klo-steret til mit Underhold. Og jeg vil ikke, at Klosteret skal indklages af no-gen eller hindres i Anledning af hvad her er optegnet, men som sagt skal alt Aar for Aar troligt betales, saavidt Klosterets Ydeevne rækker og Søstrenes Tarv tillader det, men ogsaa saaledes som Jorden giver Afgrøde. Af de nævnte tre Gaarde bestemmer jeg ogsaa 20 Mark Penge til Betaling af min elskede Moders Gæld. Iøvrigt giver jeg min elskede Broder Peder Pallesen Jord i Thy, som har en Værdi af 20 Mark Penge, min uægte Broder Torkil Gunnersen Jord i Thy, som har en Værdi af 16 Mark Penge, min Frænde Gunde Kjeldsen i 2 Mark Penge. Herr Niels Krog, min Svoger, skylder mig 4 Mark Penge for Korn, af hvilke jeg giver to til min Amme Thyra i Thy-syssel, de andre to til det hellige Kors i Thostorp. Til større Sikkerhed for fornævnte og til Forvaring har jeg ladet dette Brev besegle med Segl tilhø-rende de fornævnte Herrer Provsten, Ærkedegnen, Kannikerne, de nævnte Søstre af St. Claras Orden i Roskilde og Franciskanerne sammesteds, og ogsaa med mit eget Segl. Forhandlet i Roskilde i det Herrens Aar 1268 den 18. November. Erslev, KR.: Testamenter fra Danmarks Middelalder indtil 1450. København 1901: 1268 Nov. 18. Gro, Hr. Esbern Wagnsuns Efterleverske. Afskrift på Latin |