Ole Munks Slægtsdatabase

Nr. 30 - 1537. Rigsraadets Dom, hvorved Pantegods kjendes at være lovlig indldst, naar efter lovlig Opbydelse tiltre Ting Losningssummen har henligget i Fjerdingskirken i Aar og Dag, uden at Panthaveren meldersig. Losningssummen tilfalder Kronen.Pant til Brugelighed, med Pantedebitors Samtykke overdraget af Panthaveren som Pant til en Tredie. ()

(Efter en Afskrift i Klevenfeldtt Samling, taget af Rigens Dombog.)

Factum i denne noget dunkle Dom synes mig at være folgende: Niels Clausen, en Søn af Claus Strangesen og Svoger til Christen Fasti (gift med Claus Strangesens Datter Anne Clausdatter) gjor Paastand paa nogle Ejendomme, som ere i Magnus Gojes Besiddelse. Disse Ejendomme have af Niels Clausens Farmoder, Frue Anne Strangesen, været pantsatte til Henrik Stampe og og denne igjen til Niels Clementsen. Henrik Stampe har allerede i 1527 villet indfri Pantet fra Rasmus Clementsen (formodentlig en af Niels Clementsens Arvinger), men først i 1532 foregaaer denne Indlosning af Christen Fasti, der paa sin Kones Vegne erholder Dom paa Godset. Men Inden dette er skeet, maa Godset være kommet i Magnus Göjes Besiddelse, som paastaaer, at Niels Clementsens Arvinger have solgt ham det som deres rette Ejendom.

Vor skicket for oss Niels Claussen paa syne egne oc sine MettarffuingesWegne oc hagde i Rette steffnt Her Magnus Goye oc tiltalett hannom for noget Godz, Higendes i Rindom uti Hardsyssell, som handt mente att handt holler hannom oc hans MettarfFuinge fore mett Urett, emodt theris gamle Eyendoms oc Adkoms-Breffue, som the therpaa haffue, oc strax i Rette lagde ett Tingiswitne, udgiffuet aff Hindsherritzting uuder Guds Aar MDXXVII lydendes: at Henrick Stampe hagde logHg opbaadett Guldt oc Pendinge inden Tinge paa thett Pantegods, som Rasmus Clementsen hagde i Rindum Saagenn, som er Rindumgaardt (* ),’, Kiergaardt (), en Gaardt, som Oluff Knudtssenn ibode, oc ett Bol ther sammestedtz, oc wille giore thett Panttebreff Fyllest, som Rasmus Clementssen therpaa hagde, tha wor ther ingen Giensuar emodt paa Rasmus Clementssens Wegne, tha tog Herredzfogeden gode Mendt oc andre Herritzmendt, som till Tinge waare, oc sagde ther saa paa for- Retthe, att Henrick Stampe burde forn6»Gotz att beholle, oc Pendingene ind i Fier- dingiskirke, eptherthi ther war ingen paa Rasmus Clementsens Wegne, som thennom annamme ville. Item ett Tingiswittne aff Waarde Byting udgiffuit, under Guds Aas MDXXXII, lydendis: att VIII Mendt hagde wittnett, at the horde oc soffue (4), at Henrick Stampe till Wisselbierg (5) kungiorde oc til— staadt inden Tinge paa Traa, Siell oc Sandingenn, att the IIII Gaarde uti Rindum, som Niels Clementsen (®) hagde i Panth, thennum haffde handt sel- luff fore i Pantt aff Frue Anne, Claus Strangesens oc Ebbe Strangesens Moder, for etth hunreth rinske Gyllenn oc thett same Pantt oc Pantebreff op- lodtt handtt oc antwordett for".6 Niels Clementssen i Frue Annes oc Ebbe Strangessens Neruerelse oc att thett war for"6 Claus Strangessens Bdrns retthe Arffgodtz. Item ett Dombreff af samme Hing Herritzting under Gudts Aar MDXXXII lydendis, att Christiem Fassti Q hagde werett tiill Tinge oc kundgiortt, att Rindum Godtz, som Niels Clementssen i Pantt hagde, war hanom tilfalden tiil rett Arff mett synn Hustru Anne Clausdottker och hagde eslcitt samme Panthebreff i retthe IH samfeldt Ting oc tilbodett Guldtt, att handt wille fuldttgidre Henrick Stampis Forplictelsebreff, som indt wortt lagtti Fierdingskircke, tha war samme Godtz hannom paa synn Hustrues Wegne tildompt att nyde oc beholle oc Kronen thett Guldt, som saa lengi hagde legitt i Fierdingskircke. Item ett Dombreff aff for"6 Hingherritzting under Gudtz Aar MDXXXII lydendis, att Niels Lange hagde till seg tagett Riidermendtz- mendt oc Bynder oc tildompt Christiem Fasti paa syn Hustrues Wegne for"6 Gaarde oc Godtz att nyde oc beholde oc thett Guldt, som hagde leigitt i Fierdingiskircke offuer Aar oc Dag, att were tiill Kronen, oc Kronens Ombudtzman thett ther udt att annamme oc ingenn anden. Item ett Tingiswittne aff for"e Hingherrittting under Gudts Aar MDXXXII lydendes, att VIII Mendt hagde wi tt nett epther sex Riidermendtzmendt oc Hynder, som (8) baare Forwittne, att the hoss wore uti Hee Kircke mett Christiern Fasti, horde oc saaffue, att handt andtwordett Morthen Perssén paa Kronens Wegne ett hundrett Gyllenn oc giorde thett Forplictelse- breff fuldt, som Henrick Stampe hagde ther indlagt, att nar thet for"c Guldt skylle ther uth annammis, att giftre thett fuldt, som thett seg burde &c. som samme Breffue ytthermere uduisser oc indeholler. Thertil suarede Her Magnus Goye, att handt hagde fangitt samme Godtz aff Niels Clementssens Arf- fuinge oc hans Eygendombs Breffue oc andre Breffue paa for"e Godtz wore hannum frankomne nu i thenne framgangne Feyde oc ey handt kunde komme tiill samme syne Breffue paa thenne Tiidt, men dog giorde beuisseligt mett nogre Breffue oc Beuissninger, att samme Godtz skulle were Eygendombs Godtz epther Niels Clementsens egne Ordt, lydendes, at hånd skulde hagdt thett for Eygendombs Godtz &c. Tisligeste mett iett Breff, lydendes, att Koning Christiern epther Niels Clementsens Dodt hagde forlenntt oc stedtt en Quinde, som then Tiidt bode i samme Eiendomgaardt, att beholle samme Gaardt synn Liifstiidt &c. Item ett andett Breff, lydendes, att Her Niels uti Nybe hagde wittnett, att hanom nogen Tiidt siiden forleden wor antwordett ett Coufert (9) oc handt hagde hdrt, att ther skulle weret Eygendomsbreffue uti paa samme Rindom Godtz, som Niels Clementssen skulle haffue tilhttrdtt &c. mett flere Ordt, som samme Breffue ythermere utwiser oc indeholler. Tha epther Tiltal &c. wor ther saa paasagtt for Retthe, att eptherthti for*^ Niels Claussen oc hans Mettarffuinger fandes att haffue Eygendomb oc Att- kom paa samme Godtz oc ther saa logligenn wor kyndit Lossen paa oc samme Pendinge wor inddOmpt udi Fierdingskircke (thii ingen thennom anname wille) oc ther laa offuer Aar oc Dagh oc therfore bleffue Kronen tildflmptt oc wor kiære Herre Fader K. Frederik (salig mett Gudt) thennom then Tiidt annammett haffuer, tha bdr Niels Claussen oc hans Mettarffuinge att nyde bruge oc behollc for"c Rin dum Gaardtt mett the two andre Gaarde oc thett Boell ther sammestedtz, mett all theris retthe Tilliggelse, oc ey thett Pantt eller K. Chrislierns ForleningsbrefF att komme thennom tiill Brost eller Skade epther thenne Dag i nogher Maade. Men findes herepther nogen Atkoms Breffue eller Eygendoms Breffue, att samme Godtz loglig kifibtt oc soldtt wor oc Her Magnus Gbie thet skellig beuisse kanndt, tha gaa ther om saa mftgitt som rett er.
Datum Haffniæ sex ta feria post Jacobi apostoli, præsentibus Johan Friiis, Her Prebiorn, Her Oue Lunge, Magnus Munck, Knudt Perssen, Erick Krommediige.

Niels Clausen til Nørholm og Holm, taxeres 1525 til at stille tre Glavind og kaldes da Niels Strangesen (7), levede endnu 1540 (8).