Ole Munks Slægtsdatabase

Morten Jensen optræder i flere sager end nedenstående ved Hornum herreds ting, men da langt de fleste er i hans egenskab af foged er alle ikke medtaget. Flere kan findes i Dipomatatarie Hornumensis.

15. maj 1598 I dom af Viborg landsting 12.8.1598 mellem Niels Gyldenstjerne og synsmænd af Hornum herred ang. syn af skel mellem Binderup og Gjelstrup nævnes et tingsvidne af Hornum herred, at Morten Jensen i Svenstrup på vegne af kongen og sin husbond, Mandrup Parsberg, Niels Hansen på Sten Brahes vegne og Niels Winther i Beltoft på Knud Brochenhus’ vegne forbød enhver brug af agerjord på Gjelstrup mark, undtagen bønderne i Gjelstrup i det område, der er nævnt i det gamle sandemændsbrev, som Morten Jensen lod læse og påskrive.

Ther huos fremlagde it tings Winde aff huornumherits ting thette Aar then 15 Maij Wdgiffuit, Som bemeller, Att Mortin Jensen i Suenstrup paa Kon. Mais och hans husbundss her Mandrup Parsbiergs Wegne, Niels Hansen paa Welbyrdige stien brades Wegne, Niels Winther i Billtoft paa Welbyrdige Knud Brochenhuses Wegne, Och forbød nogen hues som helst therom Att haffuer nogen Brug ens Aggeriordt paa gielstrup marck Wndtagen the bønder i gielstrup, som boffuer paa staffun Inden for the gamil Sandmendts breff Morthin Jensen ther thend dag paa hans husbunds Wegne lod
lesse och paa schriffue.

11. maj 1607 Tingsvidne om brøstfældighed på Ridemands mølle, Svenstrup.

RA, Aalborghus lenregnskab 1607-08, Bilag nr. 84. [3] bomærker, grønt lak, ødelagte. Påskr. bagpå: Morten Jenszens Siun thil Ridmaij mølle.

Christen Smed i Suenstrup, herres fogid wdi hornumherrit, Søren Andersen i Suldrup, Jens Christensen i roekild och pouell Skriffuer kundgiøre. Aar 1607 den xj. maj, war skikket Morten Jensen i Lyngberegaard paa sin hosbonds wegne, som opkref och finge enn fuldt things winde Aff dese danemend, som er Søren Andersen, Jens Christensen, Peder Nielsen i Suenstrup, Chresten michelsen i guldbeck, Laffue Andersen i Orestrup, Niels Erichsen i thøthrup, Peder Christensen i ersted, Søren Madsen i Wolstrup, Di wonde, the saa her i dag for tingsdom. for dennem stande Jep Laursen i Volstrup, peder stidsen, Anders Nielsen, Søren Madsen, Christen pedersen, Søren simonsen ibm Siønsmend hiemlet the i gaar Othe dage War wid ridemantz mølle, och saa, At ed gaffluen er Røden och Vherffuertig och 2 belckker Wid gorden er Røden, och j belch for Enden opower lofftid er Sønder, och studj støche der wder, denn Renn hiffuell war icke om en ring paa Inder ..rede, Och thaget paa dem synderste guarre i Møllen er forslett, dømingen shall fordes inden og Uden Vid bege sider af flødydenn, och skall peell thill Att slais Neder for, och hiemlet der for en fult siun, At saa gang ere det Winde wi med Woris Zignete. Poul Skriuer.

22. april 1616 Tingsvidne af Hornum herred øde krongods i Hornum hrd. 1615-16.

RA, Aalborghus lens regnskab 1614-16, Regnskabsbilag nr. 183. [3] bomærker af grønt lak. 1. Lars Nielsen Kras, 2. Søren Andersen i Suldrup, 3. Christen Michelsen i Guldbæk. Påskrift bagpå: Tingswinde paa øde Godts i huornumherred till Olborig slot ligendis.

Laas Krasse, herres fogid i hornum heredt, Søren Andersen i Suldrup, Christen Michelsen i Gulbech Och Gunde Jenssen giør Witterligt. Ano 1616 thendt 22 Aprilis war schikede Morten Jensen i Lyngbieregrd paa Sin hosbond Erlich og Welbyrdig manndt Mandrup parsbierg till høgesholm, Kong. befalinngsmaand paa Alborg slot, hans Wegne, som Esched och Fich Enn fuld things winnde Aff disse dannemendt, som er Søffen Andersen, Christen Michelsen, Peder Jensen i biursted, Jens Søffrensen i Elidshøff, Søffren Christensen, Jep Lauridsen i wolstrup, Anders Jennssen i bonderup och Søffren Jenssen i hersom, Di Wonde the saa och hørde her i dag for things dom. for thenom stande Jens Christensen i gulbech, Jens bus i hersom, Sørenn Søffenssen i volstrup, peder Abelgrd i bunderup, Jens Remer i Abelgrd och Niels Jensen i Weggerbye, som Wonde och Kundgiorde Enn huer Serdieles med Helgens edt med opragte finngre, Att det ehr thenom witherligt i Sandhed, At dese Eptherskr. Kong May. guotz her wdij huornum heredt till Aalborg Slot Ligindes, ehr Enn part der aff Slet och Alldielis øde, och Enn part ehr Nogenn bønder for Unnt frii thiende paa wdj Noglee Aar for schyld och Landgild, till Saa Lengj Atj komb till Affuell, Saa at der ike haffuer weret schylde Och Landgild Och bekome Aff dese effterskr. Guotz wdj dette Aar be Reigned fraa Philippi Jachobj dag Anno 1615 och till Philippi Jachobj dag Anno 1616, Som Epther følgger, Wolstrup: Enn halff gaard Søffrenn Christensen haffde staar øde, ijt gaadehus ibid star øde. huornum Enn gaard tomas Madsen och Mads Nielssen ibode staar øde, Enn gaard Morten Peddersen iboede staar Øde, Enn gaard Jens Nielsen och poull Pederssen ehr for Unnt, Et buoll Søfren Nielssen och Søffren Knudssen ibode staa øde. Moldbierg: Enn halff gaard Lass Madtsen ibode star øde och den Anden j øde gaard Søffren Espensenn nu haffuer, Enn halff øde gaardt Mats Michelsen nu haffuer, En halff øde Gaard Niels Jennssen nu haffuer, Suenstrup: Enn gaard Joenn Lauridzen iboude staar Øde, Eet øde buoll Matz Poulssen nu haffuer, ijt buoll Christen Christensen iboude staar øde, Weggerbye: Enn gaard Niels Jenssen Remer och peder tuordzenn iboude staar øde, Enn gaard Simon Ibsen ibode staar øde, Enn gaard peder Mikelssen Och Anders Christensen iboede staar øde, graffløff: Et gadhuss Peder Pergaard iboude staar øde, ijt gadehus Las Nielssen ibode staer øde, harinndt: Et buoll Just Anderssen Och Matz Andersens hustru haffuer, Woxleff mølle stander øder, Gelstrup: Et øde buoll Jacob Nielssen nu haffuer, Klestrup Lundt gaardt: Michell Andersenn nu haffuer, Ett gadehuss ibed. øde, Binderup: tridepart Aff den gaard Jens Jenssen ibouer, Mads Nielssen nu haffuer udj Ao ehr komen till Affuell, Holmager Enn gaard Chresten Christensen ibode staar øde, Dalsgaard: Et gadehus ibij staar øde, Kircketorp: Et gadehuss ibmd. staar øde, Ehr øde och icke Er bekom Aff fire Kiør och Mielkekiør Wdj forne herredt firde Kiør iij. Att saa ther ganngenn, dett Winder Wi Med Wores Zignethr
Datum Ut Supraa.

1. Lars Nielsen Kras 2. Søren Andersen 3. Christen Michelsen
   i Moldbjerg, herredsfoged i Suldrup i Guldbæk

24. maj 1617 (1) Viborg landsting. Lensmanden på Aalborg slot havde ved Morten Jensen i Lyngbjerggaard Ø. Hornum s. hidkaldt Hornum herreds sandemænd, at de skulle udlægge Peder Lauridsen Hyrde i Volstrup hans bane.
    Tingsvidne af Hornum herred 5.5.1617. En kvinde vidnede, “at hun nærværende var i Mølgaard (Ø. Hornum s.) tredje påskedag sidst forleden ... Da stod Peder Lauridsen Hyrde først i stuen og drak meget øl og brændevin. Så gik han ud af Søren Lauridsens østre dør, og den tid han gik ud at døren, stødte han sig et lidet i sin pande, og der han kom uden for døren, faldt han omkuld på sin højre side", uden at nogen rørte ham. Et andet vidne berettede, at han havde set, han lå uden for døren og ”rud soft”. Senere var nogen kommet ind og havde sagt, at han var død. Jens Sørensen i Ridemands mølle (Ø. Hornum s.) vidnede, at han samme dag ved middagstid kan ridende omkring Mølgaard og ville været i Guldbæk og kom til Søren Lauridsen der ved gården og talte med ham. I det samme kom Peder Lauridsen Hyrde hans dreng til dem og spurgte, om forne Peder Lauridsen. Da svarede Søren Lauridsen, at han mente, at han sad inde i hans stue. I det samme blev de var, at han lå uden til Søren Lauridsens østre dør, og så gik Søren Lauridsen til ham og lagde noget halm under hans hoved ... Tilforn samme dag var han tvende gange i hans hus og drak hver gang en pot nytøl, og den sidste gang, han var der, fulgtes han fra hans hus og til Møllegaard med Niels Lauridsen i Svenstrup, at de drak, førend de gik, hver dem en pot nytøl at i hans hus’. 144r-145r.
    Tingsvidne af Hornum herred 19.5.1617. En pige vidnede, at ”den tid sal. Peder Lauridsen Hyrde... lå uden til Søren Lauridsens østre dør i Møllegaard og var levende, da tog Jens Sørensen i Ridemands mølle fat på hende og for skæmt ville have hende oven på Peder Lauridsen. Så sled hun sig løs for ham og gik ind”. 145r.
    Syv af Hornum herreds sandemænd gjorde deres ed, efter at der var sat fylding på dem formedlest 2 mænd, ”og udlagde Peder Lauridsen Hyrde af drukkenskab og ulykke at være omkommet og det at være ham til bane og livs labgt”. Den 8. sandemand var syg. 143v-145v.

NLA, B24-534, Viborg Landstings Domb., 1617B, 143v-145v. Poul Rasmussen, s. 49.

24. maj 1617 (2) Viborg landsting. Sag om slagsmål i Tøtterup, Sønderup sogn, mellem Christen Christensen i Skivum og Thomas og Christen Nielsen i Tøtterup. Christen Christensens husbond, lensmanden på Aalborghus, krævede ved Morten Jensen i Lyngbjerggaard, Ø. Hornum sogn, et tingsvidne af Hornum herred af 24.3.1617 kendt magtesløst. Sagen blev opsat til landstinget efter pinse.

NLA, B24-534, Viborg landstings dombog 1617B, 151r-151v. Poul Rasmussen, s. 51.

22. maj 1619 (1) Viborg landsting. Lensmand på Aalborghus, Mandrup Parsbergs visse bud, Morten Jensen i Lyngbjerggaard, stævner Laurids, Peder og Jens, børn af Anders Jensen i Hjeds, og dennes hustru Kirsten Andersdr., ang. et vidne, de har taget på Hornum herredsting.
    Anders Jensen i Hjeds, hustruen Kirsten Andersdr. og børnene Laurids, Peder og Jens høstede den 7. juni 1618 om aftenen rug, mens datteren Maren var ved at genne får ind. Kjeld Pedersen i Søgaard kom til og slog Maren med en sten og hun havde slået tilbage med noget hun havde i hånden. Kjelds mor, Gjertrud Lauridsdr. i Søgaard var kommet til og råbte, at hun håbede, at en djævel ville fare i Maren, men Maren Nielsdr. i Søgaard var også kommet til og råbte, at en djævel måtte fare i hende selv.
    Anders Jensen har fået naboerne, Niels Vendelbo i Busted, Chresten Pedersen og dennes hustru Maren Eriksdr i Hjeds til at vidne om Marens sår. Da vidnet først er taget et år efter, kender landstinget det magtesløst.

B24-536, Viborg landstings dombog 1619B, s. 173b-175a.

War schichit Erlig och Welb. mandt Mandrup Parsbierg thill Høgholm, høffuitsmand Paa Olborig Slott, hans Wesse buod E(rlig). oc f.(ornumstig) Morten Jørgenssen Jenssen i liøngbierg Paa thend enne hagde hid steffnit Kirsten Anders dathr i Hieds, Laurs Anderssen, pr. Anderssen oc Jens Anderssen ibid. paa thend anden side for ett winde, the thill huornum heritsting thend 7 Junij sist forleden Wondit haffuer Anlangendis, athesist forleden høst hagde hørd, at giertrud Laursdathr oc maren Nielsdathr i Siøgrd. i Hieds schuld sige thill maren Andersdathr, Anders jenssens dathr ibm, der hun schulle faa en deffuel, for hun haffde forgiord hindes barn, Kield pederssen.
Disligist chresten prssen i hieds athaffued wonnit, att han enn tid war dag han i budsted wed sin gaard, spurde maren Niels dather, om der war bunden for diefflenn, da siger forne Maren, Anders jenssens Dathr, maren Anders Dathr hindis hell, Effterdj de icke will thage den affguds standj, da giffue gud hun faar en wdj hindis foreldle, som same theris winde Widr derom bemeller, Huilcke theris winder forne Maren Niels dathr och giertrud Anders dathr strax for ting domb Wed højete eed hordelig haffr benecht dom aldrig slig ord att haffue sagdt, Som med thingswinde schall were att beuise Men Kirsten Anders Dathr, Same Anders Jenssens egen høstru, laust Anderssen, Pr Anderssen och Jens Anderssen hans Egen sønner sig wondt theris fordhiel well ich nochsom giorde, som huilcken war
nogen wæsse dagh och Thenom kundgiorde atuere sched, Eijhellr wed nogen Wildige som Windis børd scahll bekrefftis, Mens Aff Thend Aarsag Anders Jenssen saa well som oc efftuer schier for ... wed schendsell och thort mod hospitals thiener, och the wdj saa maade will thrette schade paaføre, formiener same theris winde Wildig och Wsandferdigt atuere och ickj saa Nochsom, at de bør at kome Hospitals thiener, Maren Niels Dathr oc giertrud Laurs dathr iche Kand thieris sandhed borttage, Thill hinder eller schade men buorde magtesløs Attbliffue.
Sameledis hagde hid steffnuit chresten Pederssen i Hieds, hans høstru Maren Erichs dathr, Niels Windelbo i budsted, Jens Sørenssen i Hieds oc Maren Kielsdathr for same dagh oc tid haffr wondit, horleds Anders jensens Dathr Maren Anders Dathr enn stod sin tingdomb haffur slogit? at bansde ... icke at haffue nogen wtrøg polig? ... hendes gandsche krop, huilket theris winde hand formiener icke buorde at Kome forne Kosters thiener thill schade epther de ... Well iche ... Aarsag thil nogen herritstingsdom ... wond Medens der slig winde atuere ?opsad och Affuind, som Nochsom war forfare epther fordj Wdj lige mode buorde mactesløss Att bliffue. Disligste hagde hid steffned forne windis folch havde nogen faldsmoll, som same winde wodit haffur, som och forne Anders jenssen i Hieds, som same winde forhuerffuit haffr medfør widr.
Saa møtt forne Anders Jenssen och framlagde sionis winde aff Huornum herritsthing thend 7 Junij sist forleden wdgangit Kirsten Andersdathr i Hieds, Laurs Anderssen, pr Anderssen och jens Anderssen ibid. for ote mand huer serdels med helgens eed och opragte fingr att haffue wondit, Att forgangen Høstd folch høsted roug enn Afften som Anders Jensens dathr i Hieds Maren Andersdathr gich och giende hindis faar Ind, daa saa de Kield gundessen (?Pedersen)...i Siøgrd Kom thell henne och slog thill hende paa den ?stemm, oc maren Andersdathr haffde enn ... i hendes hand, den slog hanom med gich paa hans ... och hands ?strag. i den ?Kald ?marens moder giertrud Lauriths Dathr thill ?Lirgd i Siøgrd. och spourde forne Maren Anders Dathr, huor for hun slog hindis barn. Ther thill hun Suared och kald peder pederssens, hindis husbond, Wed hendes side ... da sagde forne giertrud Laurs dathr thill Maren Andersdathr, Jeg scahll loffue dig, du schall faa en dieffuell derfor. i det same komb Maren Nielsdathr i Siøgrd. thill och sagde thill giertrud Lauriths Dathr Hold din Mund. Jeg schall loffue dennom, de scahall faa en dieffuel thill huos.
Sameleds chresten prssen i Hieds, Maren Andersdathr ibid., Niels Wendelbo i busted, Jens Søffrenssen i Hieds oc Mette kields dathr ibid. Med helgens eed att haffue Wondit, at nogen tid ... War de Ind thill Anders Jenssen i Hieds Epther som de aff forne Anders Jenssen war ombedens at kome der Ind, da laa same Dagh Maren Andersdathr Paa en seng och robte och schreg oc Klaget sig ønkelig och enden? sin brune? op hendes? lod? paa hun war ... och kund ickj hagde nogen rolighed i hendes gandske liff fra hindes hoffuid och schall ?hafe føld. chresten perssen i Hieds ydermiere at haffue wondit om Bordag... ... och hans ... Wed sin gaarde, da kom forne Maren Niels Dathr i Siøgrd. ? nør och brunn ... och Anders Jenssens liden pige Maren Andersdathr gich och Wocted nogen gies bag Rebss, och der war bundet noget om hans barns fuod, da sagde Maren Nielsdathr ... som dieffulen stande derthil der schall were wed hans heell de robte och schreg paa got folch der for ... di icke will thage den afgude hand da giffue gud hun for den ...som the winde widr bemeller oc winde Anders jenssen for windismend?
Derthil suarde Morten Jenssen och framlagde et thingswinde aff huornum herritsthing thend 7 junij sist forleden Wdgangitt, otte mend wondit haffr, att forne giertrud andersdather i hieds stod for thingsdomb och benechte wed sin helgens eed med oprachte fingr, att hun icke hørde forne maren anders dathr, Anders jensens dathr i Hieds att hun thilforn en dieffuel eller noget andit forkund seg hindis barn Keld Pederssen hun haffde giord hende Andit end gott, som the winde aff forne thing same dag Wdgangitt som Indholdr Maren Niels dathr i Siøgaard i Hieds att haffue begiffuet Wed sin ... med opragte fingr, at hun aldrig i sine dage eller ... giord Anders jenssen i Hieds eldr hans børn ... eij hellr hun haffde sagt hans dathr Maren Andersdathr schulle faa en dieffuel eller andet Wndt eller ...
haffde de ord omhørd`som Windisbørd thend ... m Wondit, Som thend Winde Wider Indholler bemeller och formend Morten Jenssen sam winde som hid steffnuit er icke saa Nochsom, at the bør nogen magt att haffue.
M(et fliere Ord och thalle thennom emellom war). T(ha epther thiltalle, suar och giensuar, saa och sagens Lieijlighedt sagde Wij saa for Rette). Saa eptherdj samme winde ichj er wondit paa fersch foed Meden først Emod Aar epther staard om ord schall were falden. Eptherdj forne windisbørd och findis attuere Wildige. Och thend things winde beuisis forne Giertrud Laurits Dathr och Maren Nielsdathr thil thingj med helgens eed oc opragte fingr same ord och windisbørd benechte, Tha kunde wij epther sadan Leilighed icke Finde same winde saa Nochsom, at Thend bør nogen mact at haffue meden Mactesløss atuere.

16. august 1619 Niels Krabe och fru Heluig Kaas Cit. Morten Jenssen i Liøngbiergrd for en Clage om Sønderup Hiordhuss. Møtt ichj. Jens Poulssen i Mølgaard Cit. Winde. epther steffnuid mez Winde hagde en W Endelig dom tilforn fik Anden Wendelig dom. Ichj dømt.

NLA, B24-53, Viborg landstings justistprotokol 1619, s. 201b, 202 b.

8. oktober 1621 Fuldmagt fra Niels Christoffersen i Thise til Morten Jensen til på hans vegne at lade foretage udvurdering i Christen Madsen i Klæstrups bo for gæld. Fremlagt i sag ved Viborg landsting 10.4.1624.

Kiends Ieg Niels Christophersen i Thise Wdj Jersløff Heridt och giør for alle Weterligt, at huis femon som Morten Jensen i Suendstrup paa min Wegne effter min fuldmagt haffur ladet Wdwordiere fra Christen Madsen ii Klestrup iij Suort hielmed Kiøer oc ij Suort broged Kuider, denom haffer ieg thill mig Anamidt och der for well haffue ens forne Morten Jensen och
hans Arffuinger for mig och min Arffuinger, for …trridt i Alle maader, Och dersom forne Christen Madsen eller Nogen paa hans wegne haffuer mig for forne fæ, som ieg for min Retferdige gield Effter diels breff och Christen Madsens Egen breff och Segell er Wlagt Noget Thill at Thalle, da schyder ieg migh Thill mit Werrn Thing. Thill Windis biurdt haffuer ieg mit Segneet her Wnder Thrøgt. Datum Alborg den 8 october 1621

28. oktober 1621 Mandrup Parsbierig Cit. Peder Sørenssen guldbek for thuende Wendelig Dome offuer Winde Om en Quindfolck schulle Were fundis mez i hans stald. Mandrup P.(arsbierig) Cit. Chrestenn Pederssen I Nibe for en Wendelig Dom offuer nogen Sion och Winde Anlangendis om en schiell dj Nibe mend schulle giord i Gelstrup. (i margin: thj loglig steffnit). Christen Matssen i Klestrup Cit. Morten Jenssen i Suenstrup for winde then 8 ... i hans boe mez thagsmend paa Niels Christenssens Wegne i thise for nogen gield hand schulle Were Las Murmester i olborig Pligtig Gældt Anamid j eller dielsbreff sig Kendrit. Eptherdj befindis den første af worderingsmenden Attuere den femte af dj otte mend Thinghører och baade affhiemblit wordierings och wondit Wordiering Mactesløss.

NLA, B24-55, Viborg landstings justistprotokol 1621, s. 254b, 255a.

3. december 1621 Tingsvidne af Hornum herred ang. vurdering af Christen Madsen i Klæstrups bo for gæld til Niels Christoffersen i Thise. Fremlagt i sag ved Viborg landsting 10.4.1624.

Wordering Wind aff Huornum Heridsting Aar 1621 Thend 3 decb. Wdgangen, som Indholler Søren jensen och Jens Nielsen i Lunden for ote mend at haffue giffued Thil Kiend, at di den 8 septembris da sidst forleden War Wdj forne Christen Madsøns, gaardt effter som dj War aff Thingj Thagen At giøre forne Morten Jensen paa Niels Christophersens Wegn i Thise i Wendsøsell Wdleg fra forne Christen Madsen for gield, hand war hanom schyldig effter hans breffs Liudelse hand sl. Las Ibsøn murmester wdj Aalborig giffuidt haffuer, da foruiste Christen piersen i Wolstrup, som war i fougdens sted, denom iij suort hielmit Kiøer och ij suort broget Quid Nød, huilcke dj fra Worderit forne Christen Madsen och thill Wordierit Morten Jensen paa Niels Christophersens Wegenn for x einkiende Rdl daller, femb slete daler och iij march dansche effter diels Winds Liudelse, det affsagde dj for iet fuld Wordiering.

17. december 1621 Dom af Hornum herred, at vurderingsmænds vurdering af Christen Madsen i Klæstrups bo for gæld til Niels Christoffersen i Thise var lovlig. Fremlagt i sag ved Viborg landsting 10.4.1624.

en domb aff Huornum Heridstinng 1621 den 17 decembris Wdgiffuidt som saa beslutis, Aet effterdj forne worderingsmend fandis Louglig aff Thinge Thagen, och Christen piersen i fougdens stedt same Wordierinngh och Wdleg at haffue giort, Och da af forne Niels Christophersøns quitandts for findes forne Kiøer och Kuier Strax effter thil hanom Atuere Leueridt, huor Wdj hand sigh och same Sagh paa Thagen, Thill sit Wernn ting der om at wille lide och Wndgielde, huis Ret war, Thill medt och Effterdj forne Lanndtstinngsdomb icke bemelte forne Wordieringhs Mendt, eller Chresten piersen Nogen forsielse eller Wret Wdj denn diris Wordieringh aet haffue giort, Mens formedelst Andre Thilfals War i Magtesløs fundenn, Wiste fougdenn Iche forne Christenn pedersen, Søren Jensen och Jens Nielsen der for nogen Thill talle buord aet liide Wden det Anderleds Kunde befindis. Som thend Wind Widr bemeld. Och meend Morten Jensen same breff. Saa Well saa forne Hrs. ting domb Louglig och Rett atuere och bord Wed Magt atbliffue.

7. april 1622 Delsbrev af Hornum herredsting, at Morten Jensen i Svenstrup på vegne af Villads Jensen i Svenstrup lader Svend Pedersen i Svenstrup fordele. Denne har mod 1 mark vederlag påtaget sig at betale en bøde på 3 mark, som Villads Jensen har fået for hjemmesiddelse i en sag med Maren Lauridsdr. i Ridemands mølle. Han har modtaget pengene, men har ikke fået kvittering. Fremlagt i sag ved Viborg landsting 6.11.1624.

it dielsbreff aff Huornum Heridsting denn 7 Aprilis 1622 Wdgangen bemellendis forne Morten Jensen eblant Anndre at haffue ladet fordelle Suend piersen for Thou Rigs mark hand haffde Antuordt hanom at schull Wdlege till Landstinget for hans faldsmoll.

4. juni 1632 Tingsvidne af Hornum herred om nogle bønders slette betalingsevne.

RA, Aalborghus lens regnskab 1631-34, Bilag 1631-32, nr. 10. Papir. [3] segl 1. Peder Gundesen i Ellidshøj, 2. Jens Poulsen i Binderup, 3. Anders Pedersen i Vokslev. Påtegning på bagsiden: No. 10. Thingsuinde aff Huornum heridsting paa Bekiør. Kraubbing – 3 Kiør.

Peder gundesen i Ellidshøy, herridsfogit wdj Huornum Herritt, Jens poulsen i binderup, Anders Persen i Woxløff giøre witterligt. Aar 1632, den 4 Junij, War schiket Morten Jensen i Suenstrup paa Sin hosbundis, Erlig och Welbiurdige mand Oto Schell thil Hammelmose, Danmarchis Rigs Raad, och Kong Maijsts befallingsmand Paa Aalborghus, hans Wegne, der
Eschit och fich Itt fuld things widne Aff otte dannemend, som er forne Jens poulsen, Anders persen, Anders Jensen i bindrup, Michell Jensen i bislef, Knud Nielsen i hersom, Jens persen i Weggerbye, Søren Sørensen i Molbierg och Las Andersen i Wolstrup, Di wonde, Att dj Saa och hørde her i dag for things domb stande Anders pouelsen i hersum, Anders Jensen i guldbech, Christen persen ibid., Søren Jensen i Weggerbye, Niels Nielsen i byrsted och Mads pouilsen i Suenstrup, Som Wondt huer Serdelis med oprachte fingre och helgens Eed, Att det er domb Witterligt wdj et guds Sandhed, Att Wdj Huornum Herit Koartis thrij Landgild Kiør, Baade fordelt, En part Som domd schulle wdgiffue, Saa høy Aff Connehsarierne for Landgild, En part ere høy for betalling, och Enn partt Slett øde, Saa dj derfore Ingen Kou pendinge haffuer wdgiffen thil Martinij 1631. Att Saa gangit det winder wij med woris Indsegler her wndertrøchtt. Datum Vt Supra.

1. Peder Gundesen 2. Jens Poulsen 3. Anders Pedersen.
   i Ellidshøj, herredsfoged i Binderup i Vokslev