Ole Munks Slægtsdatabase

Refsnæs eller Refs er en meget gammel Gaard.
Den lindes formentlig nævnt allerede saa tidlig som 1337. Ifølge et gammelt Dokument, som mærkeligt nok fandtes imellem Brevene paa Roskildegaard1), er-klærede nemlig Niels Ebbesøn det nævnte Aar paa Aaho Sysselthing, at han >paa Niels Pederszens Wegne af Reffs< har >pantsalt Jon Rampi paa Sti Anders- zens Wegne hans Gotz i Jutland : i Seby 2 Gaarde, i Wattested en Gaard med mere hans Godtz< (God-set laa i Søby og Vadsted, Gern Herred).
Maaske har vi her Oprindelsen til den af Arild Huitfeldt omtalte Strid imellem Niels Ebbesøn og Stig Anderssøn* 2 3 * * *). Thi at den her optrædende Niels Ebbe-søn er den berømte Nationalhelt synes utvivlsomt; Aabosyssel var ifølge Traditionen dennes Hjem, hans Gaard Norringris laa, og Voldstedet ligger endnu, i Foldby Sogn, Sabro Herred. Om han er identisk med den paa Vendsyssels Thing 1343 og 1347 om-talte Niels Ebbesøn, som tilhørte den store Thybo-slægt Strangesøn, har været Genstand for en heftig Strid imellem Historikerne8). Striden er, og vil vel fremdeles blive, uafgjort; men Antagelsen synes ikke urimelig.

Efter drabet i Randers på grev Gerhardt af Holsten den. 1. april 1.340 blev Niels Ebbesen en selvskreven leder af det jyske oprør, der 1. maj lægger en påbegyndt borg ved Skjern A i ruiner, og hæren belejrer Skanderborg, hvor holstenerne har forskanset sig. Den. 2.november gør holstenerne pludseligt et overraskende udfald, i det efterfølgende slag falder både Niels .Ebbesen og to af hans brødre, Ebbe og Oluf. Den lybske krønike fortæller, at de tre brødres lig radbrækket blev lagt på hjul og stejle udenfor byen, en. virkningsfuld magtdemontration overfor de overvundne danskere. Som visen siger: "sig hævned ́de bolster ved Skanderborg, og sjunget der blev om. Jyllands sorg".
Vestervig klosterkirke var Strangesønnernes slægtskirke så længe de boede i området, den. lå nær det gamle hovedsæde, Norringtoft, hvor dramaet omkring Ebbe Skammelsen ifølge traditionen, udspillede sig. Nu blev resterne af brødrene Niels og Oluf Ebbesen begravet her, og en nu forsvunden sten med deres navne blev rejst i kirken.

Thiset fortæller om. den forsvundne gravsten i "Hist. Tidsskr." 5:5 s.456ff. Vestervig klosterkirke ligger I Refs herred, hovedgården Norringtoft i Hundborg h.

Den 1. april 1340 dræbte Niels Ebbesen og hans følgesvende "Den kullede Greve", grev Gert eller Gerhard af Holsten, som med udgangspunkt i panteret-tigheder beherskede Jylland og Fyn. Den næste indsats, som vi kender til fra Niels Ebbesens side, er, at han "samme år, den 2. maj dræbte _ mange tyske ved Skjern Å, hvor de var ved at bygge en borg til danskernes fordærv", som der står i den samtidige årbog ved navn "Jyske Krønike".2 Dette har normalt været opfattet således, at Niels Ebbesen angreb borgen Lundenæs ved Skjern Å i Vestjylland. Imidlertid er det en kendsgerning, at Nørreåen, som løber tæt forbi Skjern borg, i tidligere tider blev kaldt Skjern Å - og i øvrigt har givet navn til kirke, sogn og borg. Navnet betyder śkær, ren.́3 I betragtning af at Niels Ebbesens øvrige kendte krigsmæssige færden er knyttet til Østjylland, hvor han forøvede sit mord i Randers og faldt under belejringen af Skander-borg den 2. november 1340, er det ganske sandsynligt, at det var i Skjern sogn, tyskerne var ved at bygge borg,4 og at vi hermed har den første omtale af en borg på stedet.

Niels Ebbesen ,til Nørringriis" (Sabro H.'r), mødte 1337 paa Aabo Syssels Tliing som Fuldmægtig for en vis Niels Pedersen af Refs (79), forseglede 1338 et Vidne af Viborg Landsthing (80), ihjelslog 1340 Grev Gert af Holsten i Randers, men faldt selv 1 Nov. s. A. i Kampen mod (Grevens Sønner: Niels Ebbesens Slægt og Venner betalte 1351 ved Hr. Stig Andersen (Hvide) Sone for Drabet(81).

To af Niels Ebbesens sønner, Hr. Tage og Peder, giftede sig sig deres kusiner, Cecilie og Elisabeth, døtre af Hr. Esge Ebbesen Krog, som for øvrigt var værge for Nielses børn, Ægteskab mellem, søskendebørn blev ellers helt op i 1600-tallet regnet for blodskam, og var derfor ulovligt, så det må have krævet en god klat penge at få kirkens velsignelse for disse forbindelser. En tredie søn. var Hr, jens Nielsen, hvis sigil viser stamvåbenet (fig, 1 A) og på hjelmen to vesselhom