Anne Nielsdatter Skade, 1550–1595?> (45 år)
- Navn
- Anne Nielsdatter /Skade/
- Fornavne
- Anne Nielsdatter
- Efternavn
- Skade
- Navn
- Anne /Skade/
- Fornavne
- Anne
- Efternavn
- Skade
- Navn
- Anne /Nielsdatter/
- Fornavne
- Anne
- Efternavn
- Nielsdatter
|
Født
|
|
|---|---|
|
Farfars død
|
|
|
Søsters fødsel
|
|
|
Mors død
|
|
|
Forældres ægteskab
|
|
|
Ægteskab
|
Note: Der er børn i ægteskabet |
|
Datters fødsel
|
|
|
Søns fødsel
|
|
|
Datters fødsel
|
|
|
Ægtemands dødsfald
|
|
|
Misc
|
Note: juni 1582 c Kongens forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden (med henvisning til kgl. brev af 1543 om samme sag) med pulsvåd og bundgarn “den menige Mand paa Sejlads og Fiskeri til Hinder”. Påtegnet af fru Anne Skade, enke efter Laurids Bertelsen Hørby, søn af Bertel Andersen Hørby i Vesterris. Hun blev efter Laurids Bertelsen Hørbys død gift med Peder Munk.
NLA, perg. saml. 2/16. Udtg. af Lundbæk gods, G139. Talrige påtegninger på bagside: Felt 1: fiskerij i Limfiorden. Kon. Mats. breff om wloglig fiiskerij wdj Limfiordtt 1582. No 90. X. 21.6.1582. Felt 2: Lest paa Skofting thend 18 dag aprillis anno 1583. Lest paa ..obiirkis tiingh then 20 dag aprilis anno 1583. Lest thill Nibe Bierche thing løffdagen som er then 20 aprilis 1583. Lest wdj Biislefff kircke wdj frue Anne til Westerriis oc menige Sogne folck paa høre efther Søndagen som er then 21. Aprilis Ao. 1583. Lest paa hornum herits tiing mandag som er then xxj Aprilij 1583. Lest paa Nibe bircket. løffuerdaen som war thend j? Aar 15.. Lest paa Nibe bytings ij ?wlogste Løfferdagen som er thend ?j decembris 1594. Lest Paa nibe Birchting den 9 Augusti 1606. Lest paa Nibe birck thing løverdag thend 28 Martj Ao. 1612. Omtalt i Ark. på Lundbæk, H&K 1912-14 s. 313. Wij Frederich thend Anden med Gudts naade Danmarkis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug wdj Slesuig, Holsten, Stormaren och Dijtmarsken, Greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst Giøre alle witterligt Att Efftersom Oss Eskl. Biørn Andersen wor Mand och Embitsmand paa wort Slot Olborghus haffuer for Oss et Høgboren Førstis, wor Kiere herrefaders Salig och Hoglofflige Ihukommelse breff wdgiffuit wdj thet Aar Mdxliij formellendis at were bleffuen boret, Huorledis ther mange fordrister thenom thill at sette Bundgarn och Pulsuode wdj Limfiord, thend menige Mand thill skade och emod Breffuens luidelse. Therfor strengligen Paabudit fouggither Embismend och alle andre ther med att skulle haffue flitig thilsiun Och ther som nogen befandis, som brugte eller satte Bundgarn eller Pulsuoder wdj Limfiord skulle the straffis effter Recessen, Och huilcke aff Lounsmendene sligt thilstode skulle ther med haffue forbrott theris Loue. Och ther som nogen Riddermendtsmend befand nogen som brugthe ther bundgarn eller Pulsuoder, skulle hand fuldmagt haffue att thage fran thenom garn, skiib och hues the haffuer med att have som samme Hogbemelte wor Kier herrefaders breff ther om formelder. Och wij komme wdj forfaringe, Att ther offuer icke saa Alffuorligen holdis, som sig burde Men enden skall findes en part, som sig wnderstaa forne Limfiord att brugge och sette Bundgarn Ochsaa wlovlige hindre att brugge pulsuoder thend Menige Mand bode paa Siegladts och fiskerij thill hinder och skade emod Recessen. Tha bude wij och strengligen biude alle wore fougither Embitsmend och alle andre, Att the effther thenne dag her med haffue flitig indseende Och ther som nogen sig fordrister, som for er rørdt, att sette bundgarn wdj Limfiord menige Mand thil skade emod Recessen, Eller och paa wloulige och forbundenn hinder at brugge pulsuoder Att the straffis ther for som med bør. Saa frambt the med nogen for for ugivennom fingre och sligt tilstuder the tha icke theris Louer ther offuer wille haffue forbrudt. Ther som och nogen Riddermendsmend befinder nogen wdj Saa maade och brugge Bundgarn eller Pulsuoder skulle the her effter som thilforn wdj Hogbemelthe wor herrefaders thid haffue fuldmagt at thage fran thennom garn, skiib och huess the haffuer med at fare, her med skeer wor Alffuorlige wilge och befalling. Giffuit paa worit Slot Kiøpenhaffen thend xxj dag Juni Anno Mdlxxxij. Wnder wort Signet. Frederich |
|
Misc
|
Note: Anne Skade nævnes i Rostjenstelisten 1583 for adlen i Jylland under Hornum herred som "Fru Anne, Laurids Bertelsens til Vesterris. |
|
Misc
|
Note: Kongen udstedte da forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke. |
|
Ægteskab
|
|
|
Søsters dødsfald
|
|
|
Brors dødsfald
|
|
|
Fars død
|
|
|
Datters ægteskab
|
Note: Den yngre Bertels søster, Karen, giftede sig med Iver Mund der nok var adelig, men ikke velhavende. Det er betegnende for niveauet, at hun efter mandens død »holdt dug og disk« hos en bonde i Thorup29. Inden da havde hun fået 6 børn, men nogen blomstrende adelig efterslægt blev det ikke til. To sønner døde ugifte, en datter var gift, men barnløs, en anden datter blev gift med en udenlandsk officer og deres søn udvandrede, og den sidste datter ægtede en bonde og fik børn med ham. Barn nr. 6 var Peder Mund, der som tidligere omtalt forførte Kruse-ætlingen Anne Sophie Friis, og hvis efterkommere endte som tjenestefolk hos bønder i 1748. |
|
Misc
|
Note: Peder Munk blev gift med Anne Madsdatter Skade. Hun var enke efter Laurids Bertelsen Hørby, der døde mellem 3.4 og 21.6.1582. den 21.4.1583 blev et forbud mod fiskeri i Limfjorden oplæst i Bislev Kirke i overværelse af Anne Skade til Vesterris. Hun må da have været enke og søgt at beskytte fiskeriet til Vesterris, som lå nær Limfjorden vest for Lundbæk, der på den tid kun var en bondegård. |
|
Død
|
|
| far |
1520–1587
Født: omkring 1520 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle Død: før 30. oktober 1587 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle |
|---|---|
| mor |
1525–1560
Født: omkring 1525 — Mindstrup, Hvejsel, Nørvang, Vejle Død: efter 1560 |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1547 — |
|
1 år
storebror |
1547–1585
Født: omkring 1547 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle Død: før 1585 — Rollen (gård), Norge |
|
4 år
hende selv |
1550–1595
Født: omkring 1550 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle Død: efter 1595 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg |
|
3 år
lillesøster |
1552–1583
Født: omkring 1552 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle Død: efter 1583 — Norge |
| far |
1520–1587
Født: omkring 1520 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle Død: før 30. oktober 1587 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle |
|---|---|
| stedmor |
1540–1611
Født: omkring 1540 — Hungstrup, Tvede, Nørhald, Randers Død: 1611 — Vester Tørslev Kirke, Vester Tørslev, Nørhald, Randers |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1565 — |
| ægtemand |
1532–1582
Født: omkring 1532 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg Død: før 21. juni 1582 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg |
|---|---|
| hende selv |
1550–1595
Født: omkring 1550 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle Død: efter 1595 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1574 — |
|
1 år
datter |
1574–1656
Født: omkring 1574 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg Død: før 23. september 1656 — Merringgaard, Korning, Hatting, Vejle |
|
3 år
søn |
1576–1641
Født: omkring 1576 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg Død: 1641 — Norge |
|
3 år
datter |
1578–1624
Født: omkring 1578 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg Død: efter 1624 |
| ægtemand |
1550–1615
Født: omkring 1550 — Komdrup, Komdrup, Hellum, Aalborg Død: 1615 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg |
|---|---|
| hende selv |
1550–1595
Født: omkring 1550 — Refstrup, Gadbjerg, Tørrild, Vejle Død: efter 1595 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1584 — |
| ægtemand |
1550–1615
Født: omkring 1550 — Komdrup, Komdrup, Hellum, Aalborg Død: 1615 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg |
|---|---|
| partner’s partner |
1550–1584
Født: omkring 1550 — Refsnæs, Komdrup, Komdrup, Hellum, Aalborg Død: før 1584 |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1575 — |
|
2 år
stedsøn |
1576–1647
Født: omkring 1576 — Komdrup, Komdrup, Hellum, Aalborg Død: efter 1647 — Rosborg |
|
3 år
stedsøn |
1578–1615
Født: omkring 1578 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg Død: efter 13. april 1615 |
|
3 år
stedsøn |
1580–1681
Født: omkring 1580 — Vesterris, Bislev, Hornum, Aalborg Død: 1681 |
| Født | |
|---|---|
| Ægteskab | |
| Misc | |
| Misc | |
| Misc | |
| Ægteskab | |
| Misc | |
| Navn | |
| Død | |
| Note | |
| Ægteskab |
Der er børn i ægteskabet |
|---|---|
| Misc |
NLA, perg. saml. 2/16. Udtg. af Lundbæk gods, G139. Talrige påtegninger på bagside: Felt 1: fiskerij i Limfiorden. Kon. Mats. breff om wloglig fiiskerij wdj Limfiordtt 1582. No 90. X. 21.6.1582. Felt 2: Lest paa Skofting thend 18 dag aprillis anno 1583. Lest paa ..obiirkis tiingh then 20 dag aprilis anno 1583. Lest thill Nibe Bierche thing løffdagen som er then 20 aprilis 1583. Lest wdj Biislefff kircke wdj frue Anne til Westerriis oc menige Sogne folck paa høre efther Søndagen som er then 21. Aprilis Ao. 1583. Lest paa hornum herits tiing mandag som er then xxj Aprilij 1583. Lest paa Nibe bircket. løffuerdaen som war thend j? Aar 15.. Lest paa Nibe bytings ij ?wlogste Løfferdagen som er thend ?j decembris 1594. Lest Paa nibe Birchting den 9 Augusti 1606. Lest paa Nibe birck thing løverdag thend 28 Martj Ao. 1612. Omtalt i Ark. på Lundbæk, H&K 1912-14 s. 313. Wij Frederich thend Anden med Gudts naade Danmarkis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug wdj Slesuig, Holsten, Stormaren och Dijtmarsken, Greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst Giøre alle witterligt Att Efftersom Oss Eskl. Biørn Andersen wor Mand och Embitsmand paa wort Slot Olborghus haffuer for Oss et Høgboren Førstis, wor Kiere herrefaders Salig och Hoglofflige Ihukommelse breff wdgiffuit wdj thet Aar Mdxliij formellendis at were bleffuen boret, Huorledis ther mange fordrister thenom thill at sette Bundgarn och Pulsuode wdj Limfiord, thend menige Mand thill skade och emod Breffuens luidelse. Therfor strengligen Paabudit fouggither Embismend och alle andre ther med att skulle haffue flitig thilsiun Och ther som nogen befandis, som brugte eller satte Bundgarn eller Pulsuoder wdj Limfiord skulle the straffis effter Recessen, Och huilcke aff Lounsmendene sligt thilstode skulle ther med haffue forbrott theris Loue. Och ther som nogen Riddermendtsmend befand nogen som brugthe ther bundgarn eller Pulsuoder, skulle hand fuldmagt haffue att thage fran thenom garn, skiib och hues the haffuer med att have som samme Hogbemelte wor Kier herrefaders breff ther om formelder. Och wij komme wdj forfaringe, Att ther offuer icke saa Alffuorligen holdis, som sig burde Men enden skall findes en part, som sig wnderstaa forne Limfiord att brugge och sette Bundgarn Ochsaa wlovlige hindre att brugge pulsuoder thend Menige Mand bode paa Siegladts och fiskerij thill hinder och skade emod Recessen. Tha bude wij och strengligen biude alle wore fougither Embitsmend och alle andre, Att the effther thenne dag her med haffue flitig indseende Och ther som nogen sig fordrister, som for er rørdt, att sette bundgarn wdj Limfiord menige Mand thil skade emod Recessen, Eller och paa wloulige och forbundenn hinder at brugge pulsuoder Att the straffis ther for som med bør. Saa frambt the med nogen for for ugivennom fingre och sligt tilstuder the tha icke theris Louer ther offuer wille haffue forbrudt. Ther som och nogen Riddermendsmend befinder nogen wdj Saa maade och brugge Bundgarn eller Pulsuoder skulle the her effter som thilforn wdj Hogbemelthe wor herrefaders thid haffue fuldmagt at thage fran thennom garn, skiib och huess the haffuer med at fare, her med skeer wor Alffuorlige wilge och befalling. Giffuit paa worit Slot Kiøpenhaffen thend xxj dag Juni Anno Mdlxxxij. Wnder wort Signet. Frederich |
| Misc |
Anne Skade nævnes i Rostjenstelisten 1583 for adlen i Jylland under Hornum herred som "Fru Anne, Laurids Bertelsens til Vesterris. |
| Misc |
Kongen udstedte da forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke. |
| Misc |
Peder Munk blev gift med Anne Madsdatter Skade. Hun var enke efter Laurids Bertelsen Hørby, der døde mellem 3.4 og 21.6.1582. den 21.4.1583 blev et forbud mod fiskeri i Limfjorden oplæst i Bislev Kirke i overværelse af Anne Skade til Vesterris. Hun må da have været enke og søgt at beskytte fiskeriet til Vesterris, som lå nær Limfjorden vest for Lundbæk, der på den tid kun var en bondegård. |
|
Note
|
I artiklen Peder Munk i Torstensgaard, Vesterris og Staby Kærgaard, et blad af Vinranke-Munkernes saga i Personalhistorisk Tidsskrift 2009:1 af Ole Færch var antagelsen, baseret på Munk-stamtavlen i Danmarks Adels Aarbog 1905, at der var tale om én person. Nu viser nyere forskning, at der er tale om to personer, Peder Munk i Torstensgaard og Staby Kærgaard og Peder Munk i Vesterris. Forfatternes nye undersøgelser peger på, at Peder Munk i Vesterris ikke hører til Haubro-linien, som Adelsårbogen angiver, men til Komdrup-linien. Han var antagelig først gift med Else Lauridsdatter Seefeld fra Revsnæs, og hans anden hustru Anne Skade var ikke datter af Mads Nielsen Skade (II) til Nærild, som Adelsårbogen 1915 angiver, men af Niels Rasmussen Skade (I) i et hidtil ukendt ægteskab med Elsebe Pallesdatter Spliid. |