Ole Munks Slægtsdatabase

Palle Griis til Slette og Nørgård,Han blev 1557 Slotsfoged på Ålborghus, fik 1566 Tustrup Hellum herred, som han havde i værge, i pant af Kronen tilligemed Kongetienderne af Blendstrup og Fræer Sogne for 200 dlr. og fik 26 februar s.å. Kgl. Befaling til at møde i København, 8 dage efter påske for at tjene i skibs, han blev så skibschef på Krabaten og deltog med den flåde, som i den nordiske 7 årskrig natten til 29 juli 1566 forliste under Gotland, men undgik denne skæbne ved i tide at styre ud fra land. 1571 ombyttede han sin pant i Hellum herred med Burholt i Ø.Brønderslev sogn, som han beholdt til 1598, efter at have indløst den fra Christopher Blicks arvinger.1568 anføres han i Præsteindberetning som ejer af 2 gårde i Skallerup sogn på Mors ? og 1574 pantsatte Kronen til ham 3 gårde og 2 Bol i hjortdal sogn for 570 Lod Sølv, og 500 Mark i penge. I 1608 underskrev han Hyldingsfuldmagten. Med Palle griis og Anne brun nåede slægten Griis fra Slette utvilvsomt sit højeste sociale stade, og med deres børn begyndte en nedgang, der vedvarede til slægtens uddøen på Mandssiden 1697.1

Kongslevlund i Sønder Kongeslev Sogn boede ved denne Tid Niels Brun, som tilhørte en jydsk Smaa- adelsslægt, der i sit Vaaben førte et rødt Vædder­hoved i Sølv og paa Hjælmen et Sølv- og et rødt Vædderhorn (A. A. 1889, 113 ff.). Da han var gift med en Datter af Niels Jensen til Refs, skrev han sig ogsaa undertiden til denne Gaard. .............
en anden Datter Anne var gift med Palle Griis til Slette, som derfor ogsaa skrev sig til Kongstedlund. Ifølge A. Thisets Stamtavle over Brun’erne i A. A. var nævnte Anne ikke en Datter af, men en Søster til Niels Brun; da imidlertid hen­des mødrene Vaaben paa de nedenfor omtalte Kirke­stole er Seefeld’ernes, maa det antages som sikkert, at hun var hans Datter1), I hvert Fald fik Palle Griis med hende Gods i Nørre Kongeslev, som maa hidrøre fra Niels Bruns Ægteskab med en Datter fra Refs.

under Syvaarskrigen fik han (K. B. 26. Februar 1566) Befaling til at møde i København 8 Dage efter Paaske for at tjene til Skibs og blev da Chef paa Krigsskibet »Krabaten«. Paa Grund af sin Sømandsdygtighed var han een af de faa, som reddede sig selv og sit Skib ved det store Forlis under Gullands Kyst Natten imellem den 28de og 29. Juli 1566, hvor saa godt som hele den dan­ske Flaade blev ødelagt (D. R. H. III. 2. 194). 20de Juni samme Aar1) havde han faaet Pantebrev paa Thustrup i Fræer Sogn og paa Tienden af Blendstrup og Fræer, og da dette Pantebrev senere blev indløst, fik han i Stedet for det Burholt i Vendsyssel2). Han har vel altsaa ikke opholdt sig ret meget i Nørre Kongeslev; den stedlige Overlevering siger dog, at han har boet i den nuværende Kommunegaard lige øst for Kirken, og at han følte sig knyttet til Stedet kan sluttes af, at han i 1592 skænkede Stolestader til Kirken, prydede med hans egne og Hustruens Vaabenmærker.

Efter hans Død fik den tidligere Slotsfoged paa Aalborghus Palle Nielsen Griis til Slettegaard, der 1566 havde faaet Tustrup i Helium Herred i Pant af Kronen, 4. Juli 1571 kgl. Tilladelse til at indløse Burholt fra Christoffer Bliks Arvinger og beholde den som Pant25), og han havde derefter Gaarden som Pantelen indtil 159826); men Ejendomsretten til Burholt blev 24. Juli 1573 mageskiftet af Kronen til Fru Magdalenc Banner, Enke efter Iver Krabbe til Krabbcsholm27).
Palle Griis 28), som var Skibschef paa »Krabaten« i den FIaade, som 29. Juli 1566 forliste under Gulland, og som med Hustru Anne Nielsdattcr Bruun af Kongstedlund er begravet i Nørre Kongerslev Kirke, synes ikke at have haft anden Tilknytning til Burholt, end at han havde Gaarden i Pant af Kronen.

Palle Nielsen Griis tilhørte en gammel, men lidet anseelig Hanherreds-Adelsslægt, som i sil Skjold førte et halvt eller helt gaaende Svin i Sølvfelt og paa Hjælmen et halvt Svin (A. A. XII. 133 IT.). Dens gamle Slægtsejendom var Slettegaard i Hjortdals Sogn (J. S. 3. IL 261 IT.). Griis’erne stod omtrent paa Grænsen af Adel og Bondestand. Medens Palles Farbroder Bagge blev bekendt for sin fanatiske Op­træden paa Adelens Side og sit mislykkede Attentat paa Skipper Clement, var Faderen Niels’ Plads ret ubestemmelig og hans Partistilling under Fejden no­get tvivlsom; der klagcdes senere over, at man hver­ken fandt ham blandt Adelen eller blandt Bønderne.
Palle selv optraadte imidlertid stedse som fuldblods Adelsmand og indtog dertil svarende Stillinger i Sam­fundet. Omkring 1560 var han Slotsfoged paa Aal- borghus (J. S. 1. X. 43);

Palle Griis (og formodentlig ogsaa hans Hustru) blev begravet i Seefeldernes Gravhvælving under N. Kongeslev Kirkes Kor (D. A. V. 44). Naar D. A. an­giver hans Dødsaar som 1591, er det jo altsaa ikke rigtigt. 1. Dec. 1598 (K. B.) indløste Kongen noget Pantegods, som han havde i Hjortdals Sogn, og end­nu i 1608 omtales han som værende i Live.