Ole Munks slægtsdatabase

Hans Laursen MørkAge: 83 years15101593

Name
Hans Laursen Mørk
Given names
Hans Laursen
Surname
Mørk

Hans Mørk

Name
Hans Mørk
Given names
Hans
Surname
Mørk
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22

Hans Laursen

Name
Hans Laursen
Given names
Hans
Surname
Laursen

Hans Lauridsen

Name
Hans Lauridsen
Given names
Hans
Surname
Lauridsen

Hans Larsen

Name
Hans Larsen
Given names
Hans
Surname
Larsen

Hans Larsen Mørk

Name
Hans Larsen Mørk
Given names
Hans Larsen
Surname
Mørk
Birth about 1510
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 75
Death of a fatherLars Ovesen Mørk
about 1534 (Age 24 years)
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 75
MarriageBodil LaursdatterView this family
before 1535 (Age 25 years)

Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 76
Birth of a son
#1
Peder Hansen Mørk
about 1535 (Age 25 years)
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 35
Birth of a son
#2
Lars Hansen Mørk
about 1540 (Age 30 years)
Birth of a son
#3
Lars Ovesen Hansen Mørk
about 1542 (Age 32 years)
Citation details: Hans Laursen Mørk-efterkommere.doc
Occupation
Herredsfoged i Hvetbo herred
yes

Misc 1543 (Age 33 years)

Source: Hvetbo Herred
Publication: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Citation details: Bind II, side 205
Note:

Hans Laursen Mørk, død ca. 1593 i Saltumgård, begravet i Saltum kirkegård. Han besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at efterson Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.


Hans Mørk overtog Saltumgaard efter Faderen, efter hvem han ogsaa fæstede den før omtalte Eng -i Vildmosen. Han besad Gaarden paa Grevefejdens Tid og deltog vel med de øvrige Hvetboer i Rejs­ningen, hvorfor han ogsaa maatte dele deres Straf; at have sit Liv og Gods forbrudt. Hvad Livet an- gaar kjøbte han vel det fri ved Forhandling med Halsløsningskommissærerne, og angaaende Gaarden se vi, at han fik et Kongebrev, dateret Aalborg, Lørdagen næst efter Fastelavns Søndag 1543» hvori det hed, at eftersom Hans Mørk i S. Saltum havde været udi Kongens Minde for [den?] Gaard i S. Saltum . . . havde Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maatte nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende, imod at han og hans Arvinger aarlig svarede Kongen og Kronen saadan Landgilde, som før Fejden begyndtes4). I Hans Mørks Tid stod Gaarden for en Skyld til Aalborghus af 2 Skili. Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gjæsteri, hvilket Hans Mørk dog var fri for at erlægge saalænge han var Herredsfoged

Birth of a daughter
#4
Anne Hansdatter Mørk
about 1544 (Age 34 years)
Misc 1545 (Age 35 years)

Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 75
Source: Hvetbo Herred
Publication: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Citation details: Bind I, side 219
Note: 1545 blev han og Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem.
Birth of a daughter
#5
Maren Hansdatter Mørk
about 1546 (Age 36 years)
Citation details: Hans Laursen Mørk-efterkommere.doc
Birth of a daughter
#6
Kirsten Hansdatter Mørk
about 1550 (Age 40 years)
Publication: 1946
Citation details: side 151
Occupation
Hans Mørk var Herredsfoged 1552 4) og boede i Sønder Saltum.
1552 (Age 42 years)
Source: Hvetbo Herred
Publication: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Citation details: Bind I, side 219
Death of a wifeBodil Laursdatter
about 1564 (Age 54 years)
Publication: 1946
Citation details: side 350
Marriage of a childLars Hansen MørkInger AndersdatterView this family
before 1565 (Age 55 years)

Publication: 1946
Citation details: side 351
MarriageJohanne VognsdatterView this family
about 1565 (Age 55 years)

Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 76
Birth of a son
#7
Vogn Hansen Mørk
about 1565 (Age 55 years)
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 77
Marriage of a childPeder Hansen Mørk? Andersdatter KjærulfView this family
about 1565 (Age 55 years)

Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 35
Publication: 1946
Citation details: side 353
Note:

Hun blev antagelig gift med Peder Mørk i Musted (Jerslev S.), der før 1680 solgte en Søsterlod i Kornumgaard til Admiral Peder Munk1.

Marriage of a childSvend JensenAnne Hansdatter MørkView this family
about 1569 (Age 59 years)

Publication: 1946
Citation details: side 361
Marriage of a childJens HansenMaren Hansdatter MørkView this family
about 1569 (Age 59 years)

Publication: 1946
Citation details: side 360
Misc 1569 (Age 59 years)

Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 75
Source: Hvetbo Herred
Publication: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Citation details: Bind I, side 220
Note: Hans Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard, som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bund- gaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri.4)
Birth of a daughter
#8
Bodil Hansdatter Mørk
about 1570 (Age 60 years)
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
Birth of a daughter
#9
Inger Hansdatter Mørk
about 1575 (Age 65 years)
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 362
Marriage of a childJens PedersenKirsten Hansdatter MørkView this family
about 1575 (Age 65 years)

Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 49 (med blyant tilføjet, at hustruen hed Kirsten)
Publication: 1947-1948
Citation details: side 20
Publication: Hjørring, 1960
Citation details: side 49
MiscJohanne VognsdatterView this family
April 9, 1583 (Age 73 years)

Publication: 1946
Citation details: side 348
Note: Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
Marriage of a childMorten Pedersen KjærulfBodil Hansdatter MørkView this family
about 1588 (Age 78 years)

Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 77
Publication: 1946
Citation details: side 368
Miscyes

Source: Hvetbo Herred
Publication: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Citation details: Bind I, side 220
Note: Han hørte sikkert til en af Peder Dyrskjøt omtalt Adelsslægt Mørk, som sank ned i B ondestanden2); Slægten synes at have været udbredt i Saltum Sogn, hvor den navnlig besad Saltumgaard, hvilken Gaard denne Herredsfoged vist ogsaa beboede. Sandsynligvis var han Søn af Lars M ørk, der mulig var hans Formand som Herredsfoged.
Miscyes

Citation details: Inger Hansdatter Saltums aner.doc
Note:

Hans Laursen Mørk #7121, død ca. 1593 i Saltumgård, begravet i Saltum kirkegård. Han besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død. Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, en Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme. Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk. Kilde: Vendsysselske Aarbøger 1946, side 347. Han blev gift med (1) Bodil Laursdatter #7165, død ca. 1565 i Saltumgård, Saltum sogn. Han blev gift med (2) Johanne Vognsdatter #7122, født i Hæstrupgård, Hæstrup sogn, Børglum herred, død 1605 i Øster Halne, Vadum sogn.

Death about 1593 (Age 83 years)
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
Note: Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, end Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme. Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk.
Family with parents - View this family
father
himself
Family with Johanne Vognsdatter - View this family
himself
wife
Marriage: about 1565
1 year
son
Vogn Hansen Mørk
Birth: about 1565Saltumgaard, , Saltum, Hvetbo, Hjørring
Death: 1606Saltumgaard, , Saltum, Hvetbo, Hjørring
6 years
daughter
6 years
daughter
Family with Bodil Laursdatter - View this family
himself
wife
Marriage: before 1535
1 year
son
6 years
son
Lars Hansen Mørk
Birth: about 1540Saltumgaard, , Saltum, Hvetbo, Hjørring
Death: after 1594Hellumlund, , Hellum, Dronninglund, Hjørring
3 years
son
Lars Ovesen Hansen Mørk
Birth: about 1542Saltumgaard, , Saltum, Hvetbo, Hjørring
Death: 1626Vester Mellerup, , Jerslev, Børglum, Hjørring
3 years
daughter
3 years
daughter
Maren Hansdatter Mørk
Birth: about 1546Saltumgaard, , Saltum, Hvetbo, Hjørring
Death: about 1620, Jonstrup, Saltum, Hvetbo, Hjørring
5 years
daughter
Kirsten Hansdatter Mørk
Birth: about 1550Saltumgaard, , Saltum, Hvetbo, Hjørring
Death: after 1625Burholt, , Øster Brønderslev, Børglum, Hjørring

BirthKjærulfske Studier
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
BirthHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 75
MarriageHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 76
MiscKristian F. Christensen, Author E-mail: k.f.christensen@mail.dk
MiscHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 75
OccupationHvetbo Herred
Publication: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Citation details: Bind I, side 219
MarriageKjærulfske Studier
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
MarriageHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 76
MiscHerredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel fra middelalderen til ca. aar 1800
Publication: Hjørring, 1938
Citation details: side 75
MiscSlægten Mørk fra Saltum: Studier i en vendsysselsk storbondeæts historie og genealogi, Series: Vendsysselske Aarbøger, Volume: 1946 (1945/1946)
Publication: 1946
Citation details: side 348
MiscHvetbo Herred
Publication: Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07
Citation details: Bind I, side 220
MiscKristian Frederik Christensen, Author E-mail: k.f.christensen@vaf-9430.dk
Citation details: Inger Hansdatter Saltums aner.doc
NameKjærulfske Studier
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
DeathKjærulfske Studier
Publication: Aalborg, 1914
Citation details: side 22
DeathKristian F. Christensen, Author E-mail: k.f.christensen@mail.dk
Misc

Hans Laursen Mørk, død ca. 1593 i Saltumgård, begravet i Saltum kirkegård. Han besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at efterson Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.


Hans Mørk overtog Saltumgaard efter Faderen, efter hvem han ogsaa fæstede den før omtalte Eng -i Vildmosen. Han besad Gaarden paa Grevefejdens Tid og deltog vel med de øvrige Hvetboer i Rejs­ningen, hvorfor han ogsaa maatte dele deres Straf; at have sit Liv og Gods forbrudt. Hvad Livet an- gaar kjøbte han vel det fri ved Forhandling med Halsløsningskommissærerne, og angaaende Gaarden se vi, at han fik et Kongebrev, dateret Aalborg, Lørdagen næst efter Fastelavns Søndag 1543» hvori det hed, at eftersom Hans Mørk i S. Saltum havde været udi Kongens Minde for [den?] Gaard i S. Saltum . . . havde Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maatte nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende, imod at han og hans Arvinger aarlig svarede Kongen og Kronen saadan Landgilde, som før Fejden begyndtes4). I Hans Mørks Tid stod Gaarden for en Skyld til Aalborghus af 2 Skili. Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gjæsteri, hvilket Hans Mørk dog var fri for at erlægge saalænge han var Herredsfoged

Misc

1545 blev han og Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem.

Misc

Hans Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard, som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bund- gaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri.4)

Misc

Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.

Misc

Han hørte sikkert til en af Peder Dyrskjøt omtalt Adelsslægt Mørk, som sank ned i B ondestanden2); Slægten synes at have været udbredt i Saltum Sogn, hvor den navnlig besad Saltumgaard, hvilken Gaard denne Herredsfoged vist ogsaa beboede. Sandsynligvis var han Søn af Lars M ørk, der mulig var hans Formand som Herredsfoged.

Misc

Hans Laursen Mørk #7121, død ca. 1593 i Saltumgård, begravet i Saltum kirkegård. Han besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død. Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, en Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme. Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk. Kilde: Vendsysselske Aarbøger 1946, side 347. Han blev gift med (1) Bodil Laursdatter #7165, død ca. 1565 i Saltumgård, Saltum sogn. Han blev gift med (2) Johanne Vognsdatter #7122, født i Hæstrupgård, Hæstrup sogn, Børglum herred, død 1605 i Øster Halne, Vadum sogn.

Death

Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, end Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme. Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk.