Ole Munks slægtsdatabase

Bertel Hørby nævnes 1524 i Kongeskatten af Viborg stift, Hindsted herred, som ejer af et par gårde i henholdsvis Hørby og Hostrup, og det er sikkert ”vormand”.39

Den kreds Karen Lauridsdatter gifter sig ind i står altså på overgangen mellem adel og bondearistokrati, og hendes børn med Bertel Hørby gled ind i det samme mønster.

1534-36 var Bertel Hørby i Vesterris, for i en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var skipper Clements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts) breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn.

20. juni 1553 Rettertingsdom, første søndag efter påske, Nyborg. (Reitzel-Nielsen angiver Kbhvn). Dom i sagen 3.1.1553. Jørgen Lykke til Overgaard stævner på vegne af søsteren, Kirstine Lykke til Nørlund, Jon Madsen (Viffert) til Torstedlund ang. Sønder Døvelstrup byggested i Nørlund mark. Jon Madsens breve herpå er stjålet af Peder Andersen, plovmand hos Bertel Hørby i Vesterris (Bislev s.), der under Grevens Fejde sluttede sig til Skipper Klement og brød ind i hans brevskab i Braulstrup. Han har derfor taget ny lovhævd, mens Jørgen Lykke var udenlands i kongens tjeneste. Jørgen Lykke vil have omstødt rettertingsdom af 3.1.1553, der tilkendte Jon Madsen byggestedet, og henviser til dom udstedt af Chr. I. Denne kendes ugyldig, da den mangler segl. Jon Madsen pålægges at møde på Hornum herredsting og aflægge ed med riddere, selvtolvte, at de gamle sandemændsbreve er kommet fra ham uden hans vilje. Se også 31.7.1553.

RA, Rigens dombog 1545-54, Kolderup-Rosenvinge 1, s. 214. Den originale dom i RA, perg. saml, Torstedlund gods, nr. 85, med 1 segl, formodentlig rettertingsseglet. Samme dom i Herredagsdombog nr. 6, 1549- 57, s. 20b-207a. Omtalt i Ditlev Tamm, Det kongelige retterting, nr. 932.

Vor skickitt for oss paa vort Rettertingh, os elskl. Jørgen Lycke thill Offuergaardt, vor Mandt och Raadt, och hagde paa sin Søster, oss elskl. Fru Kirstine Lyckisdather till Nørlundt, hindis Vegenne uti Rette steffnitt oss elskl. Jon Mattsenn till Tostelund, vor Mandt och Tiener, for en Dom, hand nogen Tidt forleden haffuer forhuerffuit aff oss paa vort Slot Nyeborig och for ett Bygestedt uti Nørlunds Marck, som Jon Maltsen kalder Synder Dyffuelstrup, och haffuer laditt suere sigh therind emodt hanns Faders Laug hefft och gamble Sandemendz Breffue och for Thostebroo och Thostebroo Mølledam och for Opebørsell theraff, som er Smør och Korn, som Jon Mattsen och hans Foreldrene hagde opboritt theraf uti lang Tidt emodt en Contrackts Liudelsse, som er giort emellom Her Palli Marsk oc Jon Wifferttsen; och berette Jørgen Lycke, att hand och hans Syster haffuer nu fundit ythermere Bevisning uti samme Sagh endt handt tilstede hagde, ther vor Dom gick uti Nyeborigh, och uti Rette lagde en vor kiere Hr. Forfaders Koning Christen then fyrste Koning udi Danmarck aff thett Naffn, hans Dom, udgiffuitt under Datum Mcdlxxviij, lydendis, att Loduig Marsk och Jon Viffertsen vor skickitt udi Rette om Trette och Dele om nogen Jordt emellom Dyuelstrup Marck och Nørlundz Marck och syndenn thill Vynthønden paa Nør-Asbeck Marck, som Loduig sagde, at Jon hafde ladit giøre Sandmends Thou paa och Laghefdt then Stundt, handt vor udi hans Naadis Thieneste och Forfald, och hans Naade forbudit haffde met sit opne Breff, att noger then Stundt skulle delle paa hans Godz, tha vor ther saa paasagt, att eptherthi thet Sandemendtz Thou och Laghefft var giort modt hans Naadis Breff then Stundt han var uti hans Naadis Thieneste, tha bør thett at bliffue magttløsth och bør ey Sandmendene thisuerre att vere for thett Thoff eller therfor nogenn Skade att lide; och mente Jørgen Lycke thermett att ville bevise, att thend Lagheffdt och Sandmandtt-Breff, som Jon Mattsenn hagde forhuerffuit vor Dom epther, skulle vere dømpt døde och magttløsse, och mente therfor, att the Breffue icke burde att komme hans Syster thill Skade udi noger Maade, och meente, at eptherthi vor Dom icke heller lyder videre, endt effther samme Jon Mattsens Heffder och gamble Sandtmendz Breffue, att then icke heller burde att komme hans Syster thill Skade; thi hand nu førde bedre Bevisning tilstede, endt hand tha hagde, oc berette, att hand paa sin Systers Vegne vor offuerbødig att ville fuldgiøre samme vor Dom, om Jon Mattsen ville uti Rette legge thett gamble Sandemendz Breff, hand therpaa haffuer, och Jon Mattsen thet icke vilde uti Rette legge, dog hans Dom thet formelder, at hand skall haffue epther sine gamble Lagheffder och Sandmendz Breffe; men berette, at Jons Mattsen hagde ladit tilfuldt Sandemend paa thet nye, som hagde gaaett hart indtt fore hans Systers Gaardt Nørlund, som handt menthe mett Urett; ther till suarett Jon Mattsen, att thendt høgbemelte Koning Christians Dom, som Jørgen Lycke uti Rette lagde, syntis hannom icke saa nøyagtig att vere, att Jørgen Lycke kunde thermet threnge hannom fra then vor Dom, handt uti thend Sagh haffuer; thy ther icke fandtes Indsegell for samme Dom, och uti Rette lagde Jon Mattsen vor egen Dom, som vor udgiffuit paa vort Slott Nyborig y thet neruerendis Aar, lydendis, att eptherthi forne Eigendom altidt haffuer fuldt Jon Mattsens Foreldrene epther theris Lagheffdt och Sandmendz Breffue, indtil Her Per Lycke lodtt suerie ther Markeskell emodt the gamble Sandemendtz Breffue, Jon Mattsen therpaa haffuer, tha bør forne Jon Mattsen och hans Arffuinge forne Egendom att haffue, nyde, bruge och beholde then Stundt forne Jon Mattsens Heffder oc Sandemendz Breffue staar vedt Magtt, och thett forne Sanndmendz Thog, som Her Per Lycke paa samme Egendom haffuer laditt giort, icke at kome Jon Mattsen eller hans Arffuinge thill Schade epther thenne Dag uti noger Maade; och mente Jon Mattsen therfor, att hannum burde samme Egendom att haffue och beholde, som hannom saa er tildømpt, och mente, att huis andre gamble fortaffte Breffue, som Jørgen Lyeke nu ville uti Rette frembere, icke burde att komme hannom thil Skade y noger Maade paa hans Egendom, och berette, att uti thenne neste forgangen Fegde hagde enn Tiurf, som vor Berthel Hørby uti Vesterrisis Plogmandt oc hede Per Andersen, och sagde sig att vere aff Skipper Clemendz Mendtt, hug(get) hans Skaff synder udi Brauelstrup och udtog hans Breffue och en Partt kaste y enn Ildt, och en Part bortthog och forrøgthe hannom fore, saa at han aldrigh kand komme therhoss, blandt huilcke Breffue samme hans Sandmends Breff vor, som lyder mellom Nørlund oc Synder Dyffuelstrup, och therfor haffde handt laditt then hengdtt paa Kagitt uti vor Kiøbsted Aalborig, och for att hanom var saa hans gamble Sandmendz Breff frakomit, tha hagde hand laditt Sandemendtt paa thett ny opkreffue, och the hagde udvisth hanum the gamle Sandmendz Skell, och meente thermett ingenn Uret att haffue giortt uti noger Maade, mett mange flere Ordtt och Tale, thennom therom paa bode Sider emellom var. Tha epther Tiltale, Giensuar och Sagsenns Leilighet sagde vi saa att for Rette: Fyrst, att eptherthi ther findis ingen Indzegle for then forne Høy. Koningh Christians Dom, som Jørgen Lycke uti Rette lagde, tha bør then Dom icke att kome Jon Mattsen till Skade paa forne Egendom uti noger Maade, och eptherthi Jon Mattsen nu haffde icke tilstede thet gamble Sandemendz Breff, som er giortt emellom Nørlundt och Synder Dyuelstrup, epthersom hans the nye Sandemend er opkreffuidt och haffuer vist, att skulle vere Skell, tha er Jon Mattsen plictig att føre samme gamble Sandmendz-Breff tilstede nu paa Mandag nestkommendis fem Uger paa Huornumherritztingh, eller och ther same Dag att giffue sin Logh sielff tolffte mett Ridermendzmendt, att hand same gamble Sandtmendz-Breff haffdt haffuer uti thenne neste forgangene Fegde, och att thett kom hannom fra uthen hans Ja, Mynde, Villige och Sambtycke. Datum Hafniæ then Thisdag nest epther Sctorum Viti & Modesti Dag, uti wor egen Neruerelse, neruerendis os elskel. Johan Friis, vor Cantzeler, Hr. Anders Bille, Rither, Byrge Trolle, Oluff Munk, Eyller Rønou, Thage Thott, Claus Urne, Werner Pasbierg och Hr. Lage Bragde, Rither, vore thro Mendth och Raadtt. 1553.

1545 (11) Angående Torlof Bildt til Hassinggaard. En befaling til efterskrevne gode mænd Erik Steen i Tostrup, Knud Bilde i Havgaard, Povl Vognsen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen i Roumlund, Jens Frebjerg til Frebjerg om at undersøge og træffe afgørelse i en trætte mellem Torlof Bildt på hustruens vegne og Niels Mouridsen Benderup til Korterup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrus far og mor.

Danske Magasin 4,1, s. 170. Tegnelser over alle lande.

Ifølge adelsårbogen underskrev Bertel Hørby recessen 1536 og solgte 1550 gods, som han havde fået med sin kone af Udsen-slægten. Han blev som nævnt gift senest 1535, og konen hed Karine eller Karen Luridsdatter af Udsen-slægten fra den forsvundne hovedgaard Tulstrup i Sall sogn i Houlbjerg herred; hun var datter af Laurids Simonsen, nævnt 1491-1537, og hustru Margrethe Galskyt og faster til lensmanden Laurids Ebbesen (Usen), 1559- 1646, slægtens sidste mand (15). Udsen-familien og bl.a. Bertel Hørbys børn nævnes i en retssag 30. maj 1594 (16) anlagt af den nysnævnte Laurids Ebbesen; heraf ses, at Bertel Hørby og hustru Karine Lauridsdatter 1561 havde solgt en gård i Sall sogn til hendes broder Ebbe Lauridsen.

På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562. Våbenet er meget forskelligt fra den stående urfugl, som Danmarks Adels Årbog hævder er Bertel Hørbys våben. Våbenet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også tilhører slægten Hørby. Se segl i bogen.

Han, der efter børnenes alder at dømme, må være blevet gift senest 1535, nævnes første gang med sikkerhed i Vesterris i en dom af 20. juni 1553 (11), hvor han også siges at have boet der under Grevens fejde eller Clementsfejden 1534-36. [Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af gamle danske Domme, bd.l, 1842, s. 214, samt Danske domme v. Erik Reitzel-Nielsen, bd.l, 1375-1553, 1978, s. 362 med henvisning til Herredagsdombogen nr. 6, 1549-57, fol.205r.]

Den 2.4.1559 solgte arvinger efter fru Inger i Suldrup, som var død dette år, deres arveparter, som var dem tilfaldet efter deres kære mor og mormor, i en gård i Handest og en i Dyrby i Gassum sogn i Hald herred, til deres kære broder Bertel Hørby i Vesterris. (Vesterris i Bislev sogn). Godset solgte Berel Hørby 21.6.1562 til Otte Brahe til Knudstrup, lensmand på Aalborghus.

2. april 1559 Arvinger efter fru Inger i Suldrup, som er død indeværende år, sælger det gods, som er dem tilfaldet efter deres kære mor og mormor, til deres kære bror Bertel Hørby i Vesterris (Bislev sogn). Godset er søsterlodder i en gård i Dyrby, Nørhald herred, Gassum sogn, en gård i Vandet og et gadehus, som fru Inger har arvet efter faderen Jep Poulsen (Benderup) i Kottrupgaard (Kvotrup, Korterup), og det fremgår, at fru Inger har en bror, Mourids Jepsen. Godset sælges til Bertel Hørby, fordi de andre arvinger efter recessen ikke kunne beholde det, da de ikke var adelige. Fru Inger i Suldrup var første gang gift med Anders Hørby og anden gang med bonden Just Mortensen i Suldrup. Se min artikel i Pers. Hist. Tidsskr. 2003:1.

RA, privatarkiver på pergament, pakke 257, Hørby, Bertel Andersen.10 seglremme. Vokssegl i de 5. 1. Poul Jebsen, herredsfoged i Fleskum herred.2. Tabt. 3.?Søren Mortensen i Glerup, 4. Tabt. 5. Thames Poulsen i Lønderup. 6. Jens Christensen. 7.-11. tabte. 12. Peder Nielsen Skriver. Refereret jf. RA, Thisets samlinger, Hørby.

Poul Jepsen i Dall, Søren Ged i Veggergaard, Søren Mortensen i Glerup på deres hustruer Inger Justdr.s, Anne Justdr.s og Dorthe Justdr.s vegne, Marine Andersdr. i Oustrup på sin egen vegne, Thomas Poulsen i Lønderup på sine børns vegne, Christen Thomasen, Just Thomasen og Maren Thomasdr., Jens Christensen tjenende ærlige og velbyrdige fru Sofie Glob på sin egen vegne, Jep Mortensen i Mosbæk, Peder Iversen i Gundestrup og Kjeld Andersen i Lundby på deres hustruers Maren Christensdr., Karen Christensdr. og Dorthe Thomasdr.s vegne gør vitterligt, at eftersom Gud i indeværende år har kaldet ærlig og velbyrdige husfru Inge i Suldrup, deres kære mor og mormor, og der i arv er tilfalden dem frit jordegods, som de efter recessen ikke tør beholde, så tilskøder de ærlig og velbyrdig mand Bertel Hørby i Vesterris, deres kære broder og medarving som søsterlodder i en gård i Dyrby, Nørhald herred, Gassum sogn, en gård i Vandet og et gadehus, og hvis det bliver ham afvundet af salig Mourits Jepsens arvinger i Kottrup, førnævnte husfru Ingers broder, da skal Bertel Hørby have vederlag i husfru Inges søsterlod, som tilfaldt hende efter hendes og Mourits Jepsens fader Jep Poulsen i Kottrup gård og gods. Dette Niels Rosenkrantz til Halkær, Niels Michelsen til Kyø, Per Skriver og Hans Tinghører. Vesterris quasimotogeniti søndag, 1559.

Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen gift med Kirsten Pedersdatter Kruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens, Marine og en søster gift med Frans Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt.

Slægten er repræsenteret med 3 segl, hvori slægtsvåbenet er udformet meget forskelligt. Jens (Jes) Bertelsen Hørbys segl fra 1480’erne (bevaret i to eksemplarer) viser en typisk ørn (å la den tyske kejserørn), Bertel Hørby (i Vesterris)’s segl fra 1562 viser en falkelignende fugl med løftede, flyveklare vinger, og (hans søn) Laurids Bertelsen (Hørby) i Vesterris brugte 1580 et våben med en ubestemmelig gåseagtig fugl med løftede vinger (alt over bølger). - Jens’ segl viser ikke noget hjelmtegn, mens Bertel har to vesselhorn (bøffelhorn) på sin hjelm og Laurids en gentagelse af fuglen fra skjoldet. Altså alt i alt en noget usikker våbenføring.

21. juni 1562 Bertel Hørby i Vesterris, væbner, skøder Otto Brahe til Knudstrup, en gård i Hald herred, Gassum sogn i Dyrby. Vitterlighed Axel Juel til Villestrup, landsdommer i Nørrejylland og Malthe Jensen i Hollumgaard, samt ærlige og fornuftige mand hans svogre Poul Ibsen i Dall, herredsfoged i Fleskum herred, Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred og Niels Poulsen i Moldbjerg. Aalborg søndag før Skt. Hans dag 1562.

RA, privatarkiver på pergament, pakke 84, Otte Brahe. [6]

segl, 1. Bertel Hørby i Vesterris, væbner. 2. Axel Juel til Villestrup. 3. Malte Jensen (Sehested) til Holmgaard. 4. Poul Ibsen i Dal, herredsfoged i Fleskum herred. 5. Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred. 6. Niels Poulsen i Moldbjerg. Her efter RA, Thisets samlinger, Hørby.

Bertel Andersen Hørby skrives 1534, 1553, 1559, 1561 og 1568 "i" men 1550 "til" Vesterris.