Ole Munks slægtsdatabase

Anders Laursen4 i V. Laden og Else Andersdatter, der synes at have været Folk uden for Bondestanden5 (Som Faddere ved deres Børns Daab nævnes adskillige ansete Personer i Aalborg, maaske har Else Andersdatter været Datter af Hospitalsforstander Anders Madsen der.)

Præsten Hr. Bent Hansen i Hammer var præst i det store pastorat, der omfattede Hammer, Horsens, Sulsted og Ajstrup. Han var af krigerisk natur og førte ofte processer mod sine sognebørn. Hans værste og bitreste krig var den, han i sine sidste år førte mod sine sognebørn i Hammer og Horsens om deres påskeoffer, idet han mente, at de pudsede ham, hvilket ikke var helt ved siden af. Han havde fire kirker at passe, og kunne kun prædike i to kirker hver søndag, mens hans kappellan måtte prædike i de to andre. Nu var det gammel skik, at bønderne i Horsens og Hammer gik i kirke 1. påskedag og ydede deres påskeoffer til præsten, som den dag prædikede i Sulsted og Ajstrup kirker, mens han 2. påskedag prædikede i Horsens og Hammer kirker. Bønderne benyttede sig af præstens fravær 1. påskedag; de mødte ganske vist med deres koner, men gav kapellanen et forholdsvist beskedent offer. Og 2. påskedag, når præsten selv prædikede, sendte de børn og tyende i kirke, hvis offer var endnu mere beskedent. Her Bent, som selvfølgelig ikke holt af at blive soist af på den måde, og som ofte havde ærget sig over bøndernes frækhed, bad dem, da han langfredag 1670 prædikede i Horsens kirke, om fremtidigt at møde i kirken 2. påskedag og give ham hans påskeoffer, hvilket nogle af dem lovede. Men de fleste var stridige og hævdede, at de ville ikke forandre offerdag, hvorfor præsten i sin bededagsprædiken den 13. april gav dem det glatte lag fra prædikestolen, hvilket de tog yderst fortrædeligt op. Bøndernes fører i "offerkrigen" var den ansete Christen Ibsen i Lyngdrup Mellergaard, der var kirkeværge og i 1663 havde skænket kirken dens smukke dåbsfad; han var en dygtig oplyst mand og havde i sine unge dage været ridefoged til Vraa. Den 11. juli 1670 stævnede han på de Horsens sogns mænds vegne hr. Bent for herredstinget, fordi han havde forandret offerdagen, og for den hårde mund, han havde brugt mod dem fra prædikestolen. Præsten skulle blandt andet have sagt, at de, som ikke gav ham og hans medtjener (kapellanen) deres rettighed, som var dem tillagt af Gud og øvrigheden, vilde på dommens dag blive stillet på venstre side af guds trone og høre den sentence: "Går bortm i stinkende geder og bukke, i den evige ild, som er beredt af djævelen og hans engle til evig tid; der har i Eders dom. Anders Lauritzen i Vesterladen, Christen Pedersen i Storgaard og flere vidnede på tinget, at præsten havde været meget vred og havde slået i prædikestolen og sagt, at folk ikke skulle sætte ham for, når han ville tage offer, om det skulle være den anden eller tredie dag. Præsten mødte ikke selv i retten, men sendte en fuldmægtig, som oplæste en skriftlig redegørelse....... striden fortsatte herefter til 1772 hvor præsten døde. Se mere i Værnfelts: Kjær herreds knaber.

Kolding, Matr. 12. Selvejergaard. 1553 nævnes blandt Kjær Herreds Selvejergods: »En fri Bondegaard, som giver aarlig Leding til Aalborghus 9 Skill.«. 1562 svarer Selvejerbonden »Las Mortensen af Rollings Jord 2 Skill. Ledingspenge«. Kronen maa have ejet Gaardens Herlighed. 16101) giver Anders Christensen i K. 1 Daler i Extraskat. 1662 er Morten Andersen Fæster og 1683 Anders Mortensen. Sidstnaevnte Aar er Anders Lauritzen paa Vesterladen Ejer af Gaarden; men Herligheden tilhorer stadig Kronen .Den gamle Kolding-Slægt beboede i mange Aar Gaarden, som 1715 kom under Langholt. Gaarden er nu splittet; paa Stedet ligger et Vinkelhus.

Anders Lauridsen ses i matriklen fra 1688 opført som fæster af gården Vesterladen i Horsens sogn. Gården hørte under Aalborg Hospital og havde et hartkorn på 7 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr. I 1701 ses fæstet på gården at være overgået til sønnen Jep

NorTrankjaer, Matr. 11. Tilhorte 1662 Fru Else Munk og 1688 Anders Lauritzen i Vesterladen. Hk. 1662: 3—2—o—o og 1688: 2—l—o—o.

Anders Lauridsen, f. 1629, f 1703, Hospitalets fæster i Vesterladen, ejede Nør Trankjær i V. Hassing, 2 gaarde i 0. Hassing og senere Kolding.

Et slægtshistorisk sølvkrus. På Holtegaard (Dronninglund) findes et sølvkruds i fornem barokstil fra 1660'erne. Mestermærket under bunden er afslidt, og vi kan derfor ikke med sikkerhed afgøre, om kruset er fremstillet i Aalborg eller i København, idet spor af Mærket kan tydes som HB eller IB = Hans Bruun eller Jacob Jensen Brun; begge virkede omkring midten af 1600'erne. I låget er indfattet en medaille med symbolske kvindeskikkelser, og langs begge rande står en indskrift i latinske heksametre; men guldsmeden, der vel næppe har forstået latin, har af vanvare vendt medaillen således, at begyndelseslinien står på lågets indvendige side. Der står:

FELIX TERRA FIDES PIETATI UBI IUNGTA TRIUMPHAT, PAX CUM IUSTITIA FORA TEMPLA & RURA CORONAT.

Oversat: "Lykkelig det land, hvor troskab forenet med gudsfrygt regerer, fred med retfærdighed torve, templer og marker besmykker." Det synes at have været mode engang i tiden 1650-1750 at anbringe sjældne og eftertragtede medailler som dekoration på sølvkrusenes låg, og i dette tilfælde drejer det sig om et såre sjældent og kulturhistorisk værdifuldt stykke, nemlig en erindringsmedaille, der er slået i anledning af den Westfalske fred 1648. Den findes ikke i "den kgl. Mønt og Medaljesamling" på Nationalmuseet; men museumsinspektør Fritze Lindahl har fra tyske kataloger fremskaffet følgende oplysninger: Medaillen er udført 1650 af Johan Höhn, der var møntmester i Danzig 1637-93. Den er til dels en kopi af en medaille, der er skåret af Sebastian Dadler i Dresden 1629 for Leipzig konventionen til forsvar for den augsburgske konfession. Kvindefigurerne på medaillens 1. side er Troskaben og Gudsfrygten, der rækker hinanden hånden under Jehovas sol og foran staden Münster, hvor fredsslutningen 1648 fandt sted. På 2. side ses freden og retfærdigheden, der omslynger og kysser hinanden. Inskribtionerne på krusets sider giver vigtige slægtshistoriske oplysninger. Fire ægtepar har i tidens løb fået prentet deres navne på kruset, der som arvestykke eller bryllupsgave har gået fra slægt til slægt og haft adskillige ejere. Den ældste indskrift er smukt indgraveret og lyder således:

Anders Lawsen Laan - Else Andersdatter 1692

Det er Anders Lauridsen, Vesterladen, som nævnes i det følgende og tilhører en sidegren af den yngre Holt slægt, der begynder med Simon Mortensen i Striben. Ti år senere er indgraveret sønnens og svigerdatterens navne:

Jeppe Andersen Laen - Gjøe Jensdatter Kierull 1702

Ovenover er prikket initialerne P.J.S. - K.S.D. og årstallet 1748. Der er Jeppes søn Peder Jeppesen og hustru Karen Sørensdatter. Under Anders Lauridsens og hustrus navne står indprikket meget småt og uden årstal: O.L.S.H. - M.C.S.H. Det er sikkert Otto Larsen og hustru Mette Christensdatter. De ejede Holtegaard fra 1840 til 1890 og indskriften må være fra ret ny tid, da man i hustruens efternavn har erstattet -datter med -sen. Kruset stod i slutningen af forrige århundrede op Ladefogedgården i Søraa, hvor det solgtes på dødsboauktion og købtes af Dusine Ottosen, Holtegård, hvis moder, forannævnte Mette Christensdatter var fra Ladefogedgården.

1703 den 30. marts Anders Laursen i Laen, 74 aar.